Leder

Kryptering er ikke problemet

24. november 2014

Diskussionen om det legitime i at bruge kryptering er brudt ud igen både i USA og Europa. Anledningen er blandt andet, at firmaer som Google, Apple og WhatsApp i kølvandet på Snowden-afsløringerne har strammet op på deres sikkerhed. Og at der – naturligvis fristes man til at sige – er sket en stigning i efterspørgslen efter krypteringsløsninger som følge af, at de gigantiske masseovervågningsprogrammer er blevet offentligt kendt. Selv om flere af løsningerne er relativt begrænsede ændringer, og myndighederne stadig har meget vide muligheder for at få adgang til befolkningens private kommunikation, så mødes det af de hårdest tænkelige angreb:

»Apple vil blive den pædofiles foretrukne telefon,« sagde chefen for Chicagos politi John J. Escalante som reaktion på, at iPhone 6 kommer med kryptering af data gemt på selve telefonen som standard, mens direktør for den britiske efterretningstjeneste GCHQ, Robert Hannigan, fokuserede på internetselskabernes direkte rolle i ulovligheder:

»Hvor lidt de end kan lide det, så er de blevet kommando-og-kontrol netværket for terrorister og kriminelle, som finder deres tjenester lige så transformerende, som alle os andre,« skrev han i et debatindlæg ved sin tiltrædelse.

Mange har påpeget, at Snowden-afsløringerne ikke har haft nogen effekt, fordi det på trods af afsløringernes spektakulære karakter stadig er småt med de politiske reformer. I hverken Danmark, USA eller Storbritannien virker der til at være nogen politisk vilje til at give færre beføjelser til efterretningstjenesterne. Værre er det dog, at der heller ikke har været nogen vilje til at øge offentlighedens indsigt i, hvordan og under hvilke begrænsninger de opererer.

I Danmark er selv hvilke konkrete grænser, loven sætter for Forsvarets Efterretningstjeneste, blevet mørklagt af Forsvarsministeriet. Ministeren vil ikke opklare det over for Folketinget, og kun kontroludvalget – der er underlagt streng tavshedspligt – vil i særlige tilfælde kunne få den slags information.

Denne totale mangel på åbenhed er årsagen til den mistillid, der er opstået til efterretningstjenesternes beføjelser, og som nu fører til øget udbud af stærke krypteringsløsninger. I 1990’erne krævede efterretningstjenesterne, at stærk kryptering kun skulle være tilladt, hvis myndighederne fik en særlig nøgle, så de på trods af beskyttelsen altid ville kunne få adgang. Kryptering var nødvendigt, for at internettet kunne udvikle sig som markeds- og kommunikationsplatform, men det skulle kun begrænse udenforstående hackere og kriminelle fra adgang til informationer og ikke staten selv. Den kamp tabte de, men Snowden-dokumenterne har siden vist, hvor kreative myndighederne har været for alligevel at sikre sig adgang til alverdens data, når nu ikke de kunne få dem via den åbne vej.

Det øgede udbud af produkter med stærk kryptering er kun en logisk konsekvens af den tillidskrise, der er opstået efter lækagen. Og det deprimerende ved myndighedernes hysteriske kritik er den mangel på selvindsigt, det illustrerer. De selv samme tjenester, som fordømmer kryptering til befolkningen, er ansvarlige for, at tilsvarende løsninger bliver implementeret i stat og store virksomheder for at beskytte mod hackere og fremmede spioner. Det er en teknologi, som vi for alt i verden ønsker, at egyptiske og hviderussiske aktivister lærer at bruge, men som altså ikke må findes som standard i en iPhone.

For at myndigheder skal gøre sig fortjent til at foretage alvorlige indgreb i borgernes privatliv, er der brug for legitimitet og en vis grad af transparens. Udviklingen af blandt andet smartphones betyder, at det er hele vores liv, der samles i en enkelt maskine: Det er noter, beskeder, samtaler, kalender, billeder, tanker og detaljerede bevægelsesmønstre, som nu lagres elektronisk, og det er i sandhed en overvågers paradis.

Den teknologiske udvikling udfordrer kildebeskyttelsen, de fortrolige samtaler mellem advokat og klient, og stiller generelt borgere svagere overfor staten i demokratier såvel som i diktaturer. At efterretningstjenesterne nu bliver nødt til at arbejde lidt hårdere for at få adgang til disse data genopretter kun en balance, som alt for længe har været skæv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu