Leder

Miljøkamp og miljøhad

Debat
1. december 2014

Miljøet – det er da noget, som alle vi danskere er enige om at forbedre, ikke sandt? Åh, jo – og måske alligevel ikke. SR-regeringen fører ikke nogen offensiv miljøpolitik. Socialdemokraterne og Radikale Venstre er de seneste tre år lusket baglæns fra de markante miljøpositioner, som de to partier tidligere har indtaget, senest i socialdemokraten Svend Aukens tid som miljø- og energiminister 1993-2001.

Måske har SR-regeringen troet, at den kunne købe sig husfred med de borgerlige partier. Det er en naiv vildfarelse.

Den borgerlige blok – anført af Venstre – fremlagde i sidste uge to valgoplæg, der er frontalangreb på natur og miljø: I tirsdags foreslog de borgerlige en plan for flere svin i Danmark, mere gylle, mindre miljøbeskyttelse og »retningslinjer imod overimplementering af EU-regler«.

Og fredag kom så et borgerligt forslag til endnu et motorvejsorgie i Danmark – blandt andet med en helt ny motorvej sammenfaldende med den historiske hærvej på den jyske højderyg. Pudsigt, men rammende kom DR’s P1 til at omtale projektet som »hærværksmotorvejen«.

Det borgerlige hærværk og SR’s knæfald bliver komisk stillet til skue af et skænderi mellem Venstre-politikere og den tidligere socialdemokratiske minister Karen Hækkerup, der nu er ansat som direktør i lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Karen Hækkerup søgte ved sin tiltræden at dække sin ryg ved at erklære, at den nuværende socialdemokratiske regering er bedre for landbrugets erhvervsinteresser, end den forudgående Venstre-ledede regering var. Er udsagnet sandt, kan det læses som en frygtelig tilståelse fra Hækkerup, der i 2013 var socialdemokratisk fødevareminister. Måske gjorde hun sig allerede den gang lækker for landbrugslobbyen.

Et tankevækkende bud på forskellen mellem de to regeringers politik er i dagbladet Politiken givet af Venstres miljøordfører, Henrik Høegh, der var Venstres fødevareminister 2010-11. Høegh forklarer forskellen mellem den gang og nu således:

»Hele Folketinget var i en situation, hvor miljø stod højere på dagsordenen. Det er skubbet i baggrunden nu.«

Høeghs forklaring fortjener at blive læst to gange. Den er nøglen til forståelsen af miljøets stilling forud for det kommende folketingsvalg: SR er på tilbagetog; Venstre og Venstres forbundsfæller støder offensivt frem. Ikke for miljøet, men imod det.

Når politikere fører kampagne mod miljøet, skyldes det selvsagt en antagelse om, at det er der stemmer i. Vælgerfolket antages at mene, at miljøhensyn er noget, der hører de forudgående årtier til. Nu handler det om vækst, vækst – sådan som raske folk lavede den tilbage i de ubekymrede 1960’ere.

Lidt fagre ord kan de borgerlige da godt kransebinde om deres vækstprojekter. Venstre bedyrer, at de nye motorveje skal laves uha, så skånsomt som gørligt. Men at vejene efter al international erfaring bare skaber ny trafik, der skaber nye trafikforstoppelser og nye behov for veje – åh ja, den tid, den sorg.

Og hvordan det stemmer med målsætningen om, at Danmarks trafik i 2050 skal være kultveilte-neutral, det behøver vi ikke at bekymre os om, forsikrer Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen: På det tidspunkt har vi jo forureningsfri brændstoffer – ganske vist ud fra en teknologi, som ikke er inden for praktisk rækkevidde, og som rummer en række problemer, bl.a. om afgrøder, der kunne spises, men i stedet går til brændstof.

Modsat, når fagkyndige henviser til, at de nuværende trængselsproblemer på motorvejene kan klares med roadpricing, svarer Pihl Lorentzen, at det forudsætter en teknologi, som vi slet ikke kan være sikre på. Uanset at sagkundskaben siger, at den allerede er tilgængelig.

I USA har højrefløjen drevet sin væksttilbedelse til et egentligt miljøhad: Nu skal rigtige mænd bare køre på og ikke høre på mere vrøvl. Det er undertoner, der også anes andre steder. Herhjemme er det langt fra givet, at vælgerne er villige til at bortvælge miljøet.

Men SR-regeringen ville stå meget stærkere i sin appel til den langsigtede miljøfornuft, hvis SR-partierne også havde fulgt den fra dag til dag i deres regeringsår.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nationalisér bilparken og stil den til rådighed for folk, der bevisligt ikke har et alternativ i kollektiv trafik.

Niels-Simon Larsen

Nu ligner det efterhånden Auschwitz-løgnen: Der er ikke og har aldrig været miljøproblemer.
Man skulle ellers tro, at vi havde været nok forurening igennem, men det har vi ikke så.

Man må ikke bære nag til andre, men det er en udfordring i Karen Hækkerups tilfælde. Man må så bare sige, at det ikke er hende personligt, men kun det hun gør, siger og står for. Hvad der yderligere er tilbage af personligheden, kan man tænke over, hvis der er mere.

Politik i Danmark bliver mere og mere uvirkelig.
Politik synes efterhånden mere at dreje sig om strategiske og taktiske hensyn end om de påtrængende problemer 'ude i virkeligheden'
Det er vist på tide at vi vælger nogle helt andre typer af politikere

Torsten Jacobsen

Frygten for fremtiden kommer til at afgøre det næste valg. Desværre er det frygten for de fremmede og frygten for mangel på magelighed, og ikke frygten for tabet af en livsvenlig verden for vores børn, som danskernes hoveder fyldes op med.

Det kommende nederlag har mange fædre, mange mødre. De fleste sidder på Christiansborg, og på landets redaktioner. De klarer sig alle godt, materielt set, under status quo. Derfor kan de ikke andet end arbejde for at bevare systemet. Dagbladet Information er her en lykkelig undtagelse, og jeg er dybt taknemmelig for at avisen har stillet sig på den rigtige side i den håbløse kamp. Tak, venner!

Men kampen vindes ikke primært på Christiansborg, den vindes ikke i avisernes spalter. Den skal vindes i den daglige gerning, i oprøret mod urimelige livsvilkår. Sjældent har et 'NEJ!' været mere påtrængende nødvendigt. En skam at så mange der dagligt hytter deres eget skind under det nuværende regime, ikke kan se det.

Det skal blive værre før det bliver bedre. Men hvert eneste menneske kan jo vælge at gå forrest, starte allerede i dag. Hvem skal ellers gøre det?

Meld dig ud af konkurrencen!