Leder

En nagende mistanke

Debat
28. november 2014

Det står ikke nær så galt til i diktaturstaten Eritrea, som FN, flere andre landes myndigheder og internationale organisationer giver indtryk af. Det er nogenlunde hovedbudskabet i en ny såkaldt fact finding-rapport fra Udlændingestyrelsen om det nordøstafrikanske land. En rapport, der vil få stor betydning for udlændingemyndighedernes behandling af de mange asylansøgere fra Eritrea, der i øjeblikket kommer til Danmark.

Internationale kilders udtalelser og rapporter fra blandt andre FN, det amerikanske udenrigsministerium, de svenske udlændingemyndigheder og en række menneskerettighedsorganisationer har hidtil udgjort det baggrundsmateriale, som de danske myndigheder har trukket på, når de skulle vurdere sager om asylansøgere fra Eritrea. Kilderne tegner alle et dystert billede af et land, hvor tortur og ulovlige henrettelser er vidt udbredt. De peger også på, at borgerne tvinges til at aftjene værnepligt i årevis uden at vide, hvornår de genvinder deres frihed, mens desertører og deres familiemedlemmer risikerer tortur og lange fængselsstraffe uden rettergang. Desuden opfattes asylansøgninger i andre lande »som kritik af regimet i Eritrea og tolereres derfor ikke«, som det svenske Migrationsverket skriver, og af den årsag risikerer asylansøgere, der bliver tvunget tilbage til landet efter at have fået afslag, »tilfældige frihedsberøvelser og tortur«.

Beslutningen om at sende Udlændingestyrelsen på fact finding-mission til Eritrea blev truffet af daværende justitsminister Karen Hækkerup i sommer som reaktion på, at et kraftigt stigende antal asylansøgere fra landet var begyndt at komme til Danmark. På grund af den omfattende dokumentation af menneskerettighedskrænkelser i Eritrea fik de stort set alle sammen asyl. Men nu skulle sagsbehandlingen stoppes, indtil Udlændingestyrelsen havde indsamlet nye oplysninger, mente ministeren.

Karen Hækkerups beslutning fik FN’s særlige udsending til Eritrea til at udtale til Berlingske, at der var »tilstrækkeligt med information« i de forhåndenværende kilder om landet, mens analysechefen i det svenske Migrationsverket konstaterede, at de allerede tilgængelige kilder ifølge hans jurister udgjorde »rigeligt« grundlag for at afgøre sager om eritreanere på.

Karen Hækkerup har ofte gjort klart, at hendes ambition som minister var at give asyl til så få som muligt. Blandt andet har hun i en pressemeddelelse erklæret sig »glad for, at de stramme udlændingeregler virker som et bolværk mod det kæmpe antal asylansøgere, der kommer til Europa, og som vi kan se tager til vores nabolande«. Det var derfor nærliggende at mistænke hende for at ønske sig en rapport, der kunne give udlændingemyndighederne belæg for at begynde at give nogle flere afslag til eritreanere.

Den mistanke bliver næret, når man læser rapporten fra Udlændingestyrelsen, der vel at mærke hører direkte under Justitsministeriet. En rapport, der allerede har fået styrelsen til at annoncere, at den vil stramme sin praksis over for eritreanske asylansøgere.

Udlændingestyrelsen har primært interviewet kilder i Eritrea under en rejse, der tilsyneladende har været strengt kontrolleret af regimet. Det fremgår således, at styrelsen kun to gange fik »tilladelse« til at rejse ud af hovedstaden. Kilderne, som styrelsen har talt med under opholdet i landet, er alle anonyme, og deres udsagn er derfor umulige at vurdere kvaliteten af. Det fremgår alene, at de kommer fra henholdsvis »vestlige ambassader«, »en lokal NGO« osv. Det forekommer særlig problematisk, fordi deres udsagn strider imod de fleste øvrige kilder på området. Ifølge de anonyme kilder er det således ikke så farligt eksempelvis at desertere fra hæren eller søge asyl i andre lande, som det fremgår af andre rapporter. Man risikerer højst nogle ugers eller måneders fængsel, men ikke mere end det.

Det er muligt, at situationen i Eritrea har udviklet sig til det bedre, og at Udlændingestyrelsen blot har været særligt hurtig til at opdage det. Men det er svært at kaste mistanken af sig om, at det ikke er tilfældet. At forholdene i virkeligheden ikke har forandret sig grundlæggende, men at en styrelse under Justitsministeriet nu har leveret det nødvendige grundlag for at gennemføre den stramme udlændingepolitik, som regeringen så gerne vil gøre sig til eksponent for, særlig i en valgtid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Endnu en variation af "nødløgn" fra den kant.

Ja, den nagende tvivl er berettiget!
Tillader mig lige at linke selvom det er på engelsk..
"Sheila Keetharuth, the UN’s special rapporteur on the situation of human rights in Eritrea and a member of the commission, said: “I have had the opportunity to speak to many Eritreans who have fled their country. I am not surprised that the number of Eritreans choosing this path keeps increasing – simply because I have not seen authorities committing to changing the root causes of this exodus. My work has highlighted the lack of rule of law, breaches of fundamental rights, with scores of reported cases of extrajudicial executions, enforced disappearances, arbitrary detention and torture in detention – all of which give reasons to Eritreans to flee. The protracted national service, under conditions that often turn it into forced labour and create a fertile ground for other violations, is another compelling one.":
http://www.theguardian.com/global-development/2014/nov/21/eritreans-seek...

Philip B. Johnsen

Det er tragisk på flere måder, men 50 mio. flygtninge, det er ikke et problem, der forsvinder af sig selv.

Hvor findes der ansvarsbeviste politikker, der har øjnene åbne for, at de politisk rent faktisk, kan gøre noget for, at vende store dele af udviklingen.

Når presset stiger på "Fort Europa".

"Det har været anslået at 200 millioner mennesker vil være fordrevet pga. klimaforandringer i 2050 en seksdobling af det nuværende niveau."

http://flygtning.dk/viden-fakta/flygtninge-i-verden/