Leder

Pengene værd

4. november 2014

Var det så pengene værd? 30 millioner kroner, 45 afhøringer over to et halvt år og en 1.700 sider lang rapport, som angiveligt hverken vil føre til straf eller fyringer af de ansvarlige. Ja, Skattesagskommissionen, der i går afleverede sin endelige beretning til justitsminister Mette Frederiksen, har været det hele værd.

Også selv om kommissionens tre medlemmer ikke leverer svaret på den skandale, der står tilbage: Hvem brød loven og lækkede den kommende statsministerfamilie Stephen Kinnocks og Helle Thorning-Schmidts skattesag til dagbladet BT kort før folketingsvalget i 2010?

Vi ved det desværre fortsat ikke. Men vi ved nu så meget andet, som har overordentligt stor betydning for vores forståelse af den politiske og administrative magt i dette land.

Vi ved nu, at forhenværende departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft, overtrådte forvaltningslovens paragraf 14 ved at blande sig for meget i den konkrete behandling af sagen, hvilket han skulle have overladt til SKAT København.

Var der tale om magtmisbrug eller forsøg på politisk påvirkning fra Peter Loft selv, forhenværende skatteminister Troels Lund Poulsen eller hans politiske rådgivere? Nej, siger Peter Loft. Nej, siger Skattesagskommissionen.

Vi ved, at Peter Loft sammen med den daværende områdedirektør i SKAT København, Erling Andersen, vildledte Folketingets Ombudsmand ved at fjerne Peter Lofts navn fra centrale aktstykker i skattesagen. På baggrund af Skattesagskommissionens beretning besluttede skatteminister Benny Engelbrecht (S) i går at iværksætte en advokatundersøgelse af den del af sagen.

Vi ved, at de to topembedsmænd brød deres tavshedspligt ved at »videregive oplysninger om Stephen Kinnocks seksuelle orientering«, hvilket Helle Thorning-Schmidt følte sig nødsaget til at dementere på forsiden af dagbladet Politiken.

Peter Loft viderebragte rygterne til netop Troels Lund Poulsen, selv om ministeren »ikke havde saglig interesse«, som kommissionen tørt konstaterer.

Vi ved også, at undersøgelseskommissionen vurderer, at Troels Lund Poulsen næppe talte sandt, da han over for såvel offentlighed som skattesagskommissionen bedyrede, at han kun havde stillet »et par spørgsmål« til »blandt andet retspraksis«. Og det var – ifølge Lund Poulsen – alene for »at sikre at alle får den samme behandling, uanset om man hedder hr. Hansen eller Stephen Kinnock«.

Passer ikke. Skattesagskommissionen konkluderer, at »Troels Lund Poulsen viste væsentlig interesse for et afgørende punkt for udfaldet af sagen – Stephen Kinnocks opholdsdage i Danmark – medens sagen verserede i SKAT København«.

Og vi ved, at kommissionen ikke mener, der er belæg for påstanden om, at det var Troels Lund Poulsens spindoktor, Peter Arnfeldt, der lækkede skatteafgørelsen. Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, har ellers fastslået, at han havde, »hvad der skal til« for at bevise spindoktorens forsøg på at plante afgørelsen i bladets spalter.

Men beviserne udeblev og dermed falder Ekstra Bladets anklage, som også beklageligvis er viderebragt på lederplads her i avisen.

De færreste har med andre ord noget at lade hinanden høre i den sag, der i går blev sat foreløbigt punktum for. Selv om ingen angiveligt kan gøres juridisk skyldige, placerer Skattesagskommissionen ansvaret for en række løgne og manipulationer.

Bedømmelsen af denne som andre undersøgelseskommissioner skal ikke afhænge af antallet af anklageskrifter, de afstedkommer. Kommissioner skal bedømmes på den indsigt, de leverer til offentligheden om den magt, der i dette tilfælde er blevet udøvet i Skatteministeriet, skattemyndighederne og pressen. Alle steder forestår der nu et betydeligt arbejde med at få genopbygget tillid i befolkningen, der er afgørende for et velfungerende retssamfund.

Og hvad prisen angår? Tja, 30 millioner kroner er bestemt mange penge, men det svarer til rundt regnet halvandet afsnit af Ole Bornedals ’1864’. Der er mange måder at gøre prisen op på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tja, chefredaktør Christian Jensen, måske har du ret, måske har udgifterne til Skattesagskommissionen været alle pengene værd, så man kunne få afdækket den forvaltningsmæssige råddenskab samt manglende etik og moral blandt politikere og embedsmænd. Men i den sidste ende kunne alt have været ordnet for lang tid siden, hvis man i stedet havde anmeldt sagen til politiet, og ladet dem efterforske og opklare hele molevitten.

Politiets it-eksperter kunne for eksempel have afsløret de elektroniske spor, der uvægerligt ville have ført til kilden, der satte brand i hele sagen gennem dagbladet BT, og så ville man i løbet af ingen tid have fået opklaret det hele, og fået stillet de ansvarlige for Rigsretten med deraf følgende domme.

Men, nej, vi skulle absolut have Skattesagskommissionen til 30 millioner kroner, fordi rød blok inderligt håbede på, at Lars Løkke Rasmussen som oppositionsleder og tidligere statsminister, var fedtet godt og grundigt ind i Kinnock-sagen, så man kunne rejse en rigsretssag mod ham med efterfølgende dom inden det næste folketingsvalg i 2015, og derved svække troværdigheden hos oppositionen og dets statsministerkandidat.

Hvad med at vi sender regningen til rød bloks partier?

Vi ved at nogle af de afhørte ulovligt udleverede skatte oplysninger til BT.
De afhørte dækkede over hinanden.
Så sandheden kom aldrig frem.
Så må alle de afhørte jo kollektivt leve med at de mistænkes for ulovligheder.
Ud fra de udmeldinger som hidtil er kommet fra de afhørte, så har de ingen problemer med, at de ikke er renset for mistanke om ulovligheder.

Kristoffer Larsen

Claus Hjort Frederiksen kunne i går triumferende påstå der var sket en ændring af praksis - med henvisning til BT/Berlingske og næsten samtidigt påstod Anders Langballe på TV2 News det samme.

Har vi ikke længere en kritisk presse i Danmark?