En arv kan formøbles. Derom kan fortælles mange sørgelige historier. Det gælder desværre også den nationale arv. I disse år bliver den bortsolgt, også når fornuften er dunkel. I flæng kan nævnes blandt de arvestykker, der er bjerget af ansigtsløse fonde: TDC, Københavns lufthavne, DONG – og fremover også det danske landbrugsland.
Utroligt, men sandt: Den socialdemokratisk-radikale regering har fremsat lovforslag om, at pensionskasser, kapitalselskaber og investeringsfonde frit skal kunne opkøbe landbrugsejendomme. Væk med tidligere tiders krav om, ejendommen skulle være i landmandens eje og beboet af hans familie. Dermed også nat med forestillingen om, at landmanden skulle opleve et særligt ansvar for den forsvarlige drift af en jord, som hans egne arvtagere skulle drive i generationer fremover.
Dette brud i dansk landbrugspolitik får langtrækkende følger. Og bruddet vil ske. Bag lovforslaget står nemlig – viste det sig ved dets førstebehandling i slutningen af oktober – alle Folketingets partier bortset fra Enhedslisten. Hvad følgerne af bruddet vil blive, aner ikke en gang den ansvarlige fødevareminister, Dan Jørgensen (S). Fra Folketingets talerstol sagde ministeren:
»Det er jo ikke sådan, at vi i Danmark hverken kan eller vil styre de strømme af private investeringsmidler, der tilgår nogen som helst former for erhverv – heller ikke landbruget. Derfor kan vi i sagens natur ikke vide, hvad resultatet af det her vil blive.«
Landbrugets organisationer er ikke begejstrede for forslaget. Til dagbladet Politiken har formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, erklæret:
»Det er en kedelig udvikling, at man reelt åbner op for, at danske landmænd kan blive traktorførere for udenlandske kapitalfonde.«
Tragikomisk er det, at partierne bag lovforslaget ser det som en hjælpeaktion for landbruget. Landbruget er ved at blive kvalt af, at alle erhvervets begunstigelser – inklusive ejendomsskattelettelser og EU-støtten – er blevet kapitaliseret på ejendomspriserne: De har presset dem op og op. Gevinsten er blevet taget ud som »nettolåneoptagelse ved ejerskifte«. Af den samlede svimlende danske landbrugsgæld på 350 milliarder kroner er halvdelen stiftet i forbindelse med salg af jorden. Der foregår en massiv kapitalflugt fra erhvervet. Det er den, som partierne S, R, V, K, LA, DF og SF vil råde bod på ved at lukke internationale kapitalfonde ind på det danske ejendomsmarked for landbrug. Det vil i hvert fald betyde, at der bliver flere om at byde på jorden. Det vil i sig selv presse priserne yderligere op. Og da fondene efter deres natur køber op med det formål at kunne sælge videre med gevinst, får spekulationen i danske landbrugsejendomme samtidig en langtidsvirkende hor-monindsprøjtning.
Men hvad det hele kommer til at betyde, har minister Dan Jørgensen altså ingen anelse om.
En dyb indånding bør man tage over, hvor langt Socialdemokraterne og de radikale er kommet fra deres udgangspunkt i landbrugspolitikken. De to partier var i mange slægtled værnere af de små landmænd og det overskuelige, ansvarlige familiebrug. Man kan være kynisk og sige, at S og R i det hele taget har forladt deres udgangspunkter så langt, at de er ude af syne og dermed ude af sind – hos partiledelserne i al fald.
Men det ændrer ikke ved, at alle landbrugets pestilenser vil blive endnu mere forbandede, hvis ansvaret overlades til ansigtsløse pengemænd: Behandlingen – nogle vil sige mishandlingen – af husdyr; smittespredning; fødevaresikkerhed; oligarkisering, ensidig satsning på agro-kemisk industriel drift, nedpløjning og dræning af vilde dyrs og planters levesteder, grundvandsforurening med sprøjtegift og kvælstof, belastning af søer, vandløb og indre farvande.
Hvis folketingsudvalget under behandlingen af forslaget vil høre noget om, hvad vi kan forvente, kan det sende en delegation til USA for at høre om erfaringerne med ’corporate farming’.
Det kunne tænkeligt skræmme nogle til fornuft.
Utalte forkerte beslutninger. Man kan ikke vide, hvad resultatet vil blive, siger ministeren, men man kan da for pokker prøve at lære af erfaringerne fra andre overdragelser af samfundsmæssige goder til privatejede kapitalfonde og finanspekulanter. Lad os ikke håbe, at resultatet for de kommende generationer bliver noget i stil med Atwoods trilogi om 'civilisationens' sammenbrud - ikke just opmuntrende læsning, men der er unægtelig lagt brænde til det bål. Det er ved (en eller anden højere magt) fantastisk deprimerende at se perlerækken af forkerte beslutninger, som denne regering har taget. Omlægning af landbruget - ja tak, men sigtet skal være et helt, helt andet end at fordre folk i skattely. Tænk selv, regering, det haster.
At lade levende væsener - eller landbrug ejes af døde eller fiktive enheder kaldes på engelsk mortmain eller "dødehånd".
Forbudet mod sådanne dødehåndserhvervelser stammer fra engelsk middelalderret:
http://en.wikipedia.org/wiki/Mortmain
"Mortmain is the perpetual, inalienable ownership of real estate by a corporation or legal institution; the term is usually used in the context of its prohibition."
Et forbud mod "mortmain" er altså et forbud mod korporations- eller selskabseje.
Princippet i dansk landbrugsret siden 1788 er en variant af dødehåndsforbudet,
Det skal sikre at ejerbeføjelser ikke overgår til fiktive eller ikke-personlige enheder.
Mange hundrede års erfaring viser nemlig, at denne ejerform fører til vanrøgt.
Bopælspligt og lignende regler er indført, fordi opsyn med dyrs og planters helbred kun kan bestrides af en levende person.
l
Danske landbrugslove siden 1788 - og efterfølgende omlægninger - er udformet for at sikre, at ejerskabet ikke kan føres væk fra den fysiske person.
Rammerne i hidtidige landbrugslove er netop udformet for at sikre, at landdistrikternes øvrige liv
ikke tager skade, og at øvrigt plante- og dyreliv, herunder insekter, ikke reduceres til "eksternaliteter".
Noget kunne tyde på, at Landbrugsministeriets ansatte har brug for at orientere sig om dette emne, der har været en del af dansk ret siden 1788.
Folkeafstemning er påkrævet
Hvordan kan det komme så vidt? Hvis/Når landbrugsboblen brister, vil den formentlig trække bankerne med i ulykken. Er det mon så en fordel at udenlandske fonde stå parat til at få det hele på tilbud?
Er der mon nogen, som kan beskrive, hvilken indflydelse det vil få på danskernes liv?
Store dele af Folketinget glemmer, at folket har givet dem magten til låns og ikke ejendom. Demokratiet er ikke en legeplads for selvoptagede politikere, embedsmænd og politikernes venner. Det er for folket en dybt seriøs affære og folket bør kunne forvente, at så store beslutninger gennemtænkes og derefter sendes til folkeafstemning.
Kurt Loftkjær
Du skriver: 'Demokratiet er ikke en legeplads for selvoptagede politikere, embedsmænd og politikernes venner.'
Nå, er du sikker på det? Det ser da sådan ud.
Du skriver: 'Det er for folket en dybt seriøs affære'
Hvilket folk er det du mener, der anser det for 'en dybt seriøs affære'?
Du skriver: 'og folket bør kunne forvente, at så store beslutninger gennemtænkes og derefter sendes til folkeafstemning.'
Ja, det bør de da kunne og det kan de sikkert også, og skulle det - muligvis af ren vanvare - ske,at de gjorde det, så sker der da heller ikke spor ved det.
Nej, naturligvis vil en landmand ikke udvise samme rettidighed og omtanke, når han skal dyrke jord for andre, som når han dyrker lorden til eget bedste.
Det siger sig selv.
Det er jo det, der går galt for et landbrug, som skylder det meste af sin bedrift til banken, og driver sit landbrug som en (svine)fabrik.
Der er jo ingen sammenhæng mellem dyr og græsning, ingen kredsløb mellem møg og afgrøder.
Jeg forstår ikke, hvad der går galt for politikere i Danmark.. i EU.. ej, for fanden i det meste af verden. ER de virkelig købte og betalt for at agere så dumt, som de gør - eller er det mon for egen regning..?
»Det er en kedelig udvikling, at man reelt åbner op for, at danske landmænd kan blive traktorførere for udenlandske kapitalfonde.«
Helt enig.
Og landbruget er ikke ansvarligt.
Nedlæg hellere det industrialiserede landbrug.
@Kurt Nielsen
Jeg kan ikke afvise din tvivl. men lad mig sige det på en anden måde. Det er sådan, at jeg tror og håber, at folket = "dem som stemmer ved Folketingsvalg" ser på det. Hvis det håb ikke står mål med virkeligheden, så er det mine personlige ønsker og tanker.
Jeg har nok udtrykt mig mere som demokratisk idealist end realist bl.a. for at få reaktioner fra dig og andre. Og tak for din reaktion. Nu mangler jeg blot alle de andres (folket), så vi kan få afklaret landets demokratiske stade.
Kurt Loftkjær
Jeg er helt med og helt på din side :-)