Leder

Håb

23. december 2014

I denne julemåned har vi her på avisen sat os for at forfølge håbet. Dagligt har vi spurgt, hvad der giver håb i en tid, hvor håbløsheden konstant er inden for det nære synsfelt. Vi har fået svar fra et udvalg af de kunstnere og samfundsdebattører, der normalt har kritik som foretrukket sprog.

Men giver det overhovedet mening?

Ærlig talt: Hvori består håbet, når 132 skolebørn lægges i kister i den pakistanske by Peshawar. Hvori består håbet, når der ikke siden Anden Verdenskrig har været flere fordrevne i denne verden? Hvori består håbet, når verdens ledere i Lima endnu en gang udvander en global klimaaftale, selv om kloden konstant opvarmes, og intet år i danmarks- historien har været varmere end netop det, vi nu står foran at afslutte. Hvori består håbet?

I medierne er vi rejsende i død, ødelæggelse og vintermørke. Vi elsker ord som splid, splittelse og konflikt. Vi ser det som vores journalistiske opgave kritisk, uhildet og insisterende at påpege magthavernes fejl og mangler, så nogle andre kan gøre noget ved problemerne, men måske er vi netop derfor selv en del af problemet.

Hvis vi i medierne ensidigt kontrollerer magthavernes magtudøvelse, risikerer vi så i virkeligheden at efterlade alle andre i afmægtighed. For hvori består håbet, hvis vi i den fælles samtale alene peger på problemer uden at komme med forslag til løsninger?

Og jo, det kan faktisk lade sig gøre at finde et demokratisk håb selv i Syrien. Det kan lade sig gøre, at USA og Kina indgår en historisk klimaaftale, hvor verdens to største udledere af CO2 forpligter hinanden på i fremtiden at begrænse forureningen. Det går for langsomt, ja, og det bliver ved med at gå for langsomt. Men det går i den rigtige retning.

De små kister er de værste. Her er håbet gjort hjemløst. Men når metoderne bliver så afstumpede, som vi med gru i sidste uge så dem udført i Pershawar, kan vi blot håbe, at billederne vil få nationer til at samle sig og på sigt bekæmpe ondskaben indefra. Et naivt håb? Måske, men hellere naive håb end overgivelse til håbløshed.

Om vi tror på ’patriarkers håb, med flammeord og himmeldåb’, som i Grundtvigs salme »Det kimer nu til julefest«, eller om vi tror på noget andet, er ikke det afgørende. Det afgørende er, at vi tror på noget, der er større end os selv.

At vi tror på, at vi sammen kan finde på nye løsninger på gammelkendte problemer. At vi tror på, at vi kan påvirke vores politikere til at tænke ud over næste valgperiode og ind i problemer, der ellers efter- lades til de kommende generationer. At vi tror på, at der ikke alene er taletid til kritikerne, men også til de håbefulde.

’Håbets julekalender’ har vist, at det er nemmere at formulere kritik end tænde håb. Eller som forfatter og historiker Henrik Jensen træffende udtrykte det på spørgsmålet: Hvad er det mest positive, der er sket i år: »Puh ha, jeg synes kun, jeg kan komme i tanke om ting, der ikke burde være sket.«

Det er nemt at få øje på alt det, der går den skæve vej, og hvis der er problemer med at få ryddet udsigten til et uløst problem, skal vi i medierne nok hjælpe til.

Det er imidlertid vores opgave som medie også at give ordet til dem, der godt kan komme i tanker om begivenheder, der kalder på inspiration, opbyggelighed og håb.

De fleste kan enes om at finde håb i alt det, de ser i deres egne børn og børnebørn. Det har også været et gennemgående tema i ’Håbets julekalender’, hvor forfatter og radiovært Knud Romer med følgende ord forklarede, hvad der efterlader ham med glæde og håb:

»Når mine børn pludselig kan tage strømpebukserne på selv. Når min kone ryger en cigaret. Mikroskopiske ting.«

Mikroskopisk, ja, måske, men det er også en stor sandhed, der er værd at erindre netop i denne højtid: Håbet begynder med os selv, og det næres i det nære. Men det får først kraft i det fælles.

Glædelig jul!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu