Leder

Politisk dom

Debat
9. december 2014

Det største problem er i virkeligheden, at politikerne slet ikke kan se problemet. Forud for domsafsigelsen i retssagen mod den terrorsigtede Sam Mansour havde en række retsordførere afsagt deres politiske domme:

Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, meddelte således, at hun »inderligt håber, at Sam Mansour får frataget sit danske statsborgerskab og bliver udvist«, mens den socialdemokratiske retsordfører, Trine Bramsen, fastslog, at Sam Mansour »intet har at gøre i Danmark«. Så var det sagt!

Det var i den politiske stemning, retten på Frederiksberg torsdag i sidste uge idømte Sam Mansour fire års fængsel for at opfordre til terror. Men han blev imidlertid ikke – til politikernes store fortrydelse – frataget sit danske statsborgerskab i en sag, hvor ankefristen endnu ikke er udløbet.

Politikernes domfældelse fik i weekenden retspræsident fra Frederiksberg Torben Goldin til blandt andet her i avisen at beskylde politikerne for at forsøge at påvirke domstolenes arbejde. Siden har Sam Mansours forsvarsadvokat, Thorkild Høyer, valgt at politianmelde en stribe politikere for på samme vis at have overtrådt retsplejeloven.

Politikernes reaktion? Vi forstår ikke al den postyr, eller den politianmeldelse tager vi med sindsro. Begge reaktioner er urovækkende, for de drager i tvivl, om politikerne har forstået – eller vil acceptere – den tredeling af magten, vi med Grundloven er givet: Politikerne vedtager de love, myndighederne håndhæver, og som domstolene i sidste instans dømmer efter.

Selvfølgelig må politikere have holdninger til såvel indretning som udmøntning af landets love. Det forventer vi faktisk. Ligesom vi forventer, at politikerne lader domstolene om at dømme, indtil dommene er endelige. Derefter er politisk diskussion velkommen.

Men når politikerne i en verserende sag fælder politisk dom, før dommerne når frem til den juridiske, så blandes den lovgivende og dømmende magt sammen, og det har vi også et ord for: Magtfordrejning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

De politianmeldte politikere, samt evt andre der offentlig har fremsat lignende udtalelser, har klart overtrådt landets love og skal afgjort retsforfølges.
Alt andet vil være at undergrave retstilstanden, magtens tredeling samt ikke mindst borgernes krav på lighed for loven.
Hvis de anklagede mener sig uskyldige, kan argumenter herfor fremføres i en retssal.
Det er sådan man gør i en retstat.

Retsforfølgelse må opfattes som kritisk vigtigt i denne sag, hvor et (bekymrende) bredt udsnit af landets politikere, enten har misforstået eller mere sandsynligt, bevidst har ignoreret disse simple og letforståelige regler.
En retsforfølgelse vil imødegå dette svært uheldige skred i normerne.

Torben Lindegaard

Ahrrr...... spis nu brød til, Christian Jensen.

Ifølge paragraf 1017 i retsplejeloven er det strafbart inden endelig dom i en straffesag at fremsætte udtalelser, som er egnede til på uforsvarlig måde at påvirke dommere, domsmænd eller nævninge med hensyn til sagens afgørelse.

Politikerne har lov til at mene og formulere, at Sam Mansour burde fradømmes sit danske statsborgerskab. Det har ingen praktisk betydning overhovedet.

Selv hvis han skulle miste sit danske statsborgerskab ved en højere instans, er der jo ingen, der et øjeblik tror på, at han ville blive sendt ud af landet. Sam Mansour er dansk statsborger, og altså ikke længere marokkansk, så ingen andre nationer er forpligtiget til at tage imod ham.