Leder

Sanktionernes rolle er udspillet

18. december 2014

Præsident Vladimir Putin har, siden Vesten indførte sanktioner imod Rusland, fnyst af dem og insisteret på, at Rusland vil komme styrket ud af krisen. Jovel, de har skabt usikkerhed, kapitalflugt og mangel på italiensk parmesanost, men de er ikke for alvor en trussel mod den russiske økonomi, har han hævdet. Med Ruslands reserver på oprindeligt over 500 mia. dollar har de fleste iagttagere måttet erkende, at der var noget om snakken.

Men det var, før olieprisen faldt. Og faldt. Og faldt. I går nåede en tønde olie ned på 60 dollar – Ruslands statsbudget er i balance, når olieprisen er 100 dollar pr. tønde.

Sammensuriet af forskellige faktorer – olieprisfald, sanktioner, kapitalflugt og usikkerhed – har i de seneste dage ført til, at rublen er styrtdykket med 20 procent i værdi over for dollaren. Siden årets start er den russiske valuta faldet med hele 50 procent i forhold til dollaren.

Den russiske økonomi er som konsekvens pludselig nået til det krisepunkt, som arkitekterne bag de vestlige sanktioner havde vurderet, at det ville tage år at nå til – hvis det overhovedet ville være kommet så vidt.

Spørgsmålet er nu, om situationen vil føre til det ønskede resultat; nemlig at Putin giver efter for Vestens krav i Ukraine?

Hvis vi taler om tilbagelevering af Krim, er det et rungende nej – Putin har investeret alt for megen politisk kapital i annekteringen af Krim, der er meget populær i Rusland.

Vil han trække støtten til oprørerne i Østukraine? Igen er svaret umiddelbart nej, hvis konsekvensen er, at Kijev går ind og besejrer dem.

Alligevel er der her mulighed for et kompromis – og grundlaget er allerede lagt for det: nemlig en varig våbenhvile og en selvstyreaftale for Lugansk og Donetsk.

Interfax rapporterede i går, at Putin over telefonen havde diskuteret »Donbass-våbenhvilen med den tyske kansler Angela Merkel, den franske præsident François Hollande og den ukrainske præsident Petro Porosjenko«, med henblik på at »støtte en fredelig bilæggelse af den interne konflikt i Ukraine«. Måske et spædt tegn på villighed fra Ruslands side om at nå frem til en løsning.

Set fra EU’s side er målet med sanktionerne en »nedtrapning af krisen i Ukraine«, og unionen har erklæret sig parat til at »ophæve dens beslutninger«, når Rusland »aktivt og uden uklarheder begynder at arbejde på en løsning på Ukraine-krisen«.

Hidtil har Rusland været med til at forhandle våbenhvilen på plads, men støtten til oprørerne – benægtet fra russisk side – er fortsat. Derfor også sanktionerne.

Den kritiske økonomiske situation i Rusland er imidlertid en mulighed, som EU’s diplomater bør gribe ved at gøre det klart for Rusland, at unionen mener det, når det har erklæret sig parat til at hæve sanktionerne, hvis Rusland stopper leverancer af våben og personel til oprørerne.

Desværre synes EU på dette kritiske tidspunkt at have valgt at gå en anden vej – nemlig at følge USA og indføre flere sanktioner, der skal diskuteres på topmødet i Bruxelles i dag og i morgen. Man har tilsyneladende besluttet at lægge maksimalt pres på Putin i håb om overgivelse frem for at give ham muligheden for – med æren i behold – at finde en vej ud af det hjørne, han har malet sig selv og sit land op i.

EU burde kende den ærekære Putin godt nok til at vide, at han næppe vil foretage sig noget, der kan tolkes som overgivelse – selv hvis en fortsættelse af hans trodsige politik kan føre til hans egen undergang. Ifølge flere iagttagere er det bestemt et muligt scenarie, hvis økonomisk krise fører til kaos.

Der ville næppe blive grædt mange tårer over ham i Vesten, men ikke desto mindre må særligt EU-politikerne spørge sig selv om, hvorvidt et russisk økonomisk kollaps vil være i unionens interesse? Og ikke mindst om de tror, at ’den næste Putin’ vil være mere medgørlig?

Hvis de – som de fleste analytikere – når frem til, at svaret er nej på spørgsmålene, bør de sætte alle kræfter ind på at finde en afslutning på konflikten med Rusland. Det vil kræve, at de indser, at de lige nu har en unik mulighed for tilbyde Putin en vej ud – en mulighed, der kan forsvinde, det øjeblik oliepriserne stiger igen – og at det er tid til at finde guleroden frem for pisken frem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Andersen
Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Mette Rodgers anbefaler samme strategi som EU & USA anlagde i konflikterne mellem Rusland og Georgien samt Rusland og Moldova:
Nemlig at sige en masse rigtige ting i OSCE, FN mv og så ellers glemme sagen og lade tingene blive i den gamle, trygge, profitable og energiforsyningssikre tilstand.

Resultatet bliver en frossen konflikt som Transnistrien i Moldova, Abkhasien og Sydossetien i Georgien.

Mette Rodgers har allerede overgivet Krim til Rusland - baseret på hvad??
Ikke forhandling, men militær magt i form af mystiske soldater ingen rigtig vidste hvor kom fra.
Jeg ved ikke om man skal le eller græde; men man kan da roligt konstatere, at Putin er fuld af løgn.

Og så skal der forhandles med Rusland om Donetsk og Lugansk!! - hva' dælen er der at forhandle om. Ukraine er en stat anerkendt af FN, Rusland og hele resten af verden.
Ukraine har ret til at hævde sit territorie, også overfor Rusland.
Og hvis EU kan støtte Ukraine i det, så er det fint.
Ingen tror selvfølgelig på, at EU's 28 lande kan forblive enige ret længe; men jo længere jo bedre.

Ligheden med Rhinlandet og Sudeterland er bare slående - eller burde være det, specielt for et blad som Information.

Torben Lindegaard.
Hvem er ikke fuld af løgn i denne sag ?
Hvem har ikke skjulte egennyttige interesser på spil ?
I øvrigt.
Ingen stater har eksistensberettigelse udover hvad deres befolkning kan mønstre i konstant vekselvirkning med omverdenen.
Ukraine er i dag en stat i opløsning grundet en dybt splittet befolkning.
Det kan meget vel ende med en to-statsløsning.
Dette kunne sandsynligvis have været forhindret med en mindre forceret og konfrontatorisk vestlig tilgang. Vi havde dog ikke ledere med det nødvendige overblik og mod.
Nu må fokus i stedet rettes mod at gøre overgangen så smertefri som mulig.
Det er ganske sandsynligt at Rusland vil opgive sin anneksion af Krim ved oprettelse af en ny venligsindet stat i øst-Ukraine.

Krise og krise. Det er vel kun en krise for almindelige mennesker. De røverkapitalistiske russere lider ikke den store nød - de er ved at opkøbe London og betaler gerne op til en milliard kroner for en lejlighed i London:

- "Der har været en kæmpe stigning i antallet af russiske købere, siden rublens kollaps og afmatning i den russiske økonomi som følge af internationale sanktioner. Og juletiden afholder dem ikke fra at lede efter lejligheder. Lige nu har jeg en lang række kunder på hånden, der vil betale op mod 100 mio. pund for en lejlighed i London," tilføjer Gary Beauchamp.

http://borsen.dk/nyheder/generelt/artikel/1/296325/russiske_rigmaend_pan...