Leder

Hvis det bare var lakrids

22. januar 2015

Danmarks rolle som kolonimagt og slavenation er et overset kapitel i den danske kultur og historieskrivning. Det er så overset, at det kan være nemt at glemme, hvorfor det hedder kolonialvarer. Det er så overset, at kolonitiden i en skolebog fra 1997 betegnes i en bisætning som ’en god tid for Danmark’.

Og det er så overset, at Danmarks rolle som kolonimagt er et næsten ubearbejdet blad i film, litteratur og kunst – i stærk kontrast til for eksempel 1864 – selv om vi altså taler om en periode på over 200 år, hvor en af grundpillerne til det danske samfunds rigdom blev lagt på slave- og sukker-indtjening fra kolonierne i både Caribien, Indien og Afrika.

Og hvis det så ’bare’ var en sort plet i historien, hvis det var et overstået kapitel, så ville det måske være et mindre vigtigt emne at tage op. Men som Information har beskrevet i en artikelserie om den mangelfulde bevidsthed om Danmark som kolonimagt og slavenation, kan vi ikke bare dyppe vores fjerpen i blækhuset og sætte punktum for det emne, hvis vi samtidig vil forstå vores samtid.

For kolonihistorien har konsekvenser for det danske samfund i dag. Nogle af de mest tungtvejende konsekvenser i dagens Danmark er, som kunstner Jeannette Ehlers påpeger i artiklen ’Den fortrængte historie’, at en favorisering af hvidhed »har været gennemgående for den vestlige identitets- og kulturopfattelse« siden kolonitiden.

Og som kunsthistoriker Mathias Danbolt påpeger i artiklen ’Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer’ – hvor han analyserer forskellige kolonialvarers, blandt andet Cirkel Kaffe og Skipper Mix’, æstetik – at racehierarkier, som blev grundlagt i kolonitiden for at retfærdiggøre brugen af slaver på forskellig vis stadig videreføres i den danske kultur. Det er altså ikke ligegyldigt at tale om disse emner. Og det er ikke noget overstået kapitel.

Lad os for en god ordens skyld slå en ting fast: Vi skal ikke forbyde nogen noget – hverken det at producere eller indtage visse typer lakrids eller visse kaffelogoer eller noget som helst andet. Det er slet ikke det, det handler om. Det handler derimod om, at vi må åbne rummet for refleksion over konsekvenserne af kolonitiden.

I en lang række af de andre store europæiske kolonimagter er man blevet vænnet til at tale om emner som slaveri og kolonialisme – om end de lande også har deres helt aktuelle problemer. Men i Danmark går diskussionen om Danmarks koloni-fortid, og om hvordan denne fortid griber ind i nutiden, som regel i stå og kommer i stedet til at handle om, hvorvidt vi skal forbyde eller ikke forbyde lakridser eller kaffe. Hvordan kan det være?

Noget kunne tyde på, at det netop hænger sammen med den mangelfulde bevidsthed om, at Danmark har været en aktiv medspiller i den internationale slavehandel, og at Danmark ikke var spor bedre eller mere human end de andre nationer. For i kølvandet på den kollektive fortrængning følger en forestilling om, at Danmark er et grundlæggende ’godt’ land. Og det skaber en selvforståelse, som gør, at man hele tiden kan sparke vigtige diskussioner til indkast og sige: ’Slap da af! Det er jo bare lakridser’.

Problemet er bare, at for det første er det ikke rigtigt, at Danmark var eller er bedre. Og for det andet så fører det os ikke noget sted hen.

For at komme videre bør vi holde op med at lade automatreaktionen omkring forbud eller ikke-forbud afmontere seriøse diskussioner om effekterne af kolonihistorien og videreførelsen af reminiscenser fra kolonitidens ideologi og praksis. Og vi bør i stedet diskutere, hvordan vi kan udfordre vores blinde punkter i forhold til vores koloniale fortid, sådan at vi ikke viderefører kolonitidens racehierarkier.

Og den diskussion må godt tage udgangspunkt i en analyse af eksotiske kolonialvarer. For det er ikke bare lakrids. Det viser de aktuelle diskussioner kun alt for tydeligt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Troels Ken Pedersen
Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu