Leder

Begyndelsen til enden

Helle Thorning-Schmidt talte med en ærlighed og værdighed, der faktisk mere fortjener at være en begyndelse end begyndelsen til enden

Scanpix

2. januar 2015

Helle Thorning-Schmidt (S) taler om tryghed, tillid og alt det, der gør Danmark til et stærkt fællesskab. Hun taler om seks måneder gamle Holger fra Valby, der i sin vuggestue skal passes af flere pædagoger. Hun taler om Laura på 21 år, datter af en alkoholiker, der nu selv hjælper børn af misbrugere.

Begge – Holger og Laura – er ifølge statsministeren vidnesbyrd om, at regeringen har bevaret og udviklet den socialdemokratiske velfærdsstat, der stiller krav til den enkelte og sikrer hjælp til de trængende.

Med sin sidste nytårstale før dette års folketingsvalg – og måske den sidste overhovedet – formåede statsminister Helle Thorning-Schmidt at fremhæve regeringens resultater i en tid, hvor de fleste tæller nederlagene. Hun formåede at gøre de upopulære velfærdsreformer til forudsætningen for den gryende økonomiske fremgang i Danmark. På den måde indgød Helle Thorning-Schmidt fornyet tillid til en regering, de fleste vælgere mest forbinder med svigt. Hun talte med en ærlighed og værdighed, der faktisk mere fortjener at være en begyndelse, end den fortjener at være en begyndelse til enden.

Men en nytårstale er ord, og uanset hvor store de bliver, kan ord alene ikke ændre på den virkelighed, regeringen har bragt sig i.

Helle Thorning-Schmidt fokuserede i sin tale på de tre bærende temaer frem til næste folketingsvalg: økonomi, arbejdsløshed og flygtninge og indvandrere. Men på alle tre områder synes hun fanget af det samme grundlæggende problem: Hun gennemfører en politik, der er mest populær blandt vælgere, der aldrig vil stemme på Socialdemokraterne.

Klassiske socialdemokratiske vælgere genkender ikke sig selv og arbejderpartiets fællesskab i fortællingen om en regering, der gennemfører de nødvendige velfærdsreformer for at sikre den økonomiske ansvarlighed.

For på det individuelle plan rammer reformerne typisk de socialdemokratiske vælgere, og de kommer aldrig til at regne tabte dagpenge og rundbarberede kontanthjælpssatser for andet end uanstændigt, og de slår tilbage ved at forlade partiet.

Hvem takker regeringen for dagpenge- og kontanthjælpsreformerne? Ingen. Og her hjælper det ikke, at statsministeren i sin nytårstale gentog, at Socialdemokraterne går til valg på at ændre et dagpengesystem. Hvorfor har den ikke ordnet det efter tre år med regeringsmagten?

For alle, der håbede på et toneskift i udlændingedebatten, var der ikke meget at hente i statsministerens nytårstale.

Hun fremhævede med stolthed, at regeringen for første gang i 12 år vil gennemføre stramninger af reglerne for familiesammenføring og asyl. Desuden agter regeringen at ændre vilkårene for flygtninge og indvandrere på kontanthjælp, så de ifølge statsministeren kan rydde strande og rense sandkasser i børneinstitutioner. For som Helle Thorning-Schmidt sagde: »Flygtninge skal ikke gøres til klienter.«

Hvem kan være uenig? Men hvor er den konkrete politiske plan, der skal få det til at ske? Indtil vi ser den, må budskabet betegnes som endnu et eksempel på, at regeringen går til valg på en udlændingepolitik, der skal være strammere end det, den borgerlige opposition – inklusiv Dansk Folkeparti – kan levere.

For tilbage står budskabet: Flygtninge skal ikke bare have. De skal også yde. Den retorik virker mere som populistisk tale til indvandrerkritiske vælgere end til realiteterne blandt de ofte traumatiserede flygtninge.

Og kønt lyder det ikke, når statsministeren på den ene side taler om international ansvarlighed, når det handler om at drage i krig med F-16- fly mod Islamisk Stat i det nordlige Irak. På den anden side rækker ansvarligheden kun til at vise et minimum af ansvarlighed og generøsitet, når det handler om at hjælpe fordrevne fra de selvsamme områder.

Regeringen har ikke haft succes med at overtage de borgerliges økonomiske politik, selv om det var indskrevet i regeringsgrundlaget. Vil regeringen frem mod næste valg formå at overbevise vælgerne om, at deres udlændingepolitik er strammere og bedre end de borgerliges? Ikke meget tyder på det.

Sikkert er det til gengæld, at regeringen ikke har tid til at levere flere politiske resultater, befolkningen ikke belønner den for.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Blaabjerg
  • Else Damsgaard
  • Anne Eriksen
  • Henrik Christensen
  • Mihail Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Hans Jørn Storgaard Andersen
  • Henrik Brøndum
  • Viggo Okholm
Søren Blaabjerg, Else Damsgaard, Anne Eriksen, Henrik Christensen, Mihail Larsen, Lise Lotte Rahbek, Hans Jørn Storgaard Andersen, Henrik Brøndum og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Hvem takker regeringen for dagpenge- og kontanthjælpsreformerne? Ingen."

Forkert, det gør da både erhvervslivet og EU-toppen. Helle og kompagni løser jo opgaver for de to parter ... det er (slet) ikke så kompliceret. Og nydeligt ser det da også ud.

Britt Kristensen, Else Damsgaard, Bjarne Andersen, Dennis Berg, Niels Engelsted, Hans Larsen, Michal Bagger, Bodil Waldstrøm, Preben Rasmussen, curt jensen, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Elisabeth Andersen, olivier goulin, erik winberg, morten Hansen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Torben Nielsen, Claus Jensen, Rune Petersen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Søren Blaabjerg

Ingen tvivl om, at HTS overhovedet ikke er Socialdemokrat af gavn, kun af navn, ganske lige som Det Radikale Venstre er alt andet end et radikalt vestrefløjsparti. Verden vil bedrages - og biver det. Forøvrigt ser det ud til at damen befinder sig særdeles glimrende og hjemmevant i just denne rolle at foeregive at være, hvad man aldeles ikke er.

Britt Kristensen, Else Damsgaard, Bjarne Andersen, Lene Christensen, Katrine Visby, Bodil Waldstrøm, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Elisabeth Andersen, Marianne Rasmussen, olivier goulin, morten Hansen, Vibeke Rasmussen, Anne Eriksen, Lykke Johansen, Torben Nielsen, Rune Petersen, Gert Romme og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Ja, hun taler om tryghed, men hun er faktisk stærkt medvirkende til at nedbryde den.
For mig indgød hun overhovedet ikke tillid til noget som helst.
Og hvem skal det mon gavne at flygtninge m.fl. nu skal rense strande mm.?

Bo Carlsen, Britt Kristensen, Else Damsgaard, Lene Christensen, Bodil Waldstrøm, Marina Kasimova, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Elisabeth Andersen, Anne Eriksen, Henrik Christensen, Lykke Johansen, Torben Nielsen, Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Mundlort fru statsminister.

Nu kan jeg jo ikke høre statsministerens nytårstale. Og det nærmeste jeg kommer, bortset fra Informations omtale, er et indlæg her til morgen i et tyske medie, der kun forholder sig til statsministerens udtalelse om opstramning på området for flygtninge og danskernes temmelig ubehagelige holdninger til dette emne, der iflg. bladet handler om solidaritet med andre mennesker.

Så bortset fra nogle mindre pæne omtaler af danskernes nærmest racistiske holdninger, har jeg forstået, at flygtninge nu skal arbejde for føden, som det også sker i andre EU-lande, og så er spørgsmålet:
- Nu hvordan vil statsministeren skaffe disse job, som hun ikke har skaffet til danskerne, trods at dette netop er en regerings pligt?

Spørgsmålet behøver egentlig heller ingen besvarelse, for statsministeren har jo ingen job. Og i en tid hvor den danske økonomi synker dybere og dybere sammen sine handelspartnere, bliver det endnu vanskeligere, - grænsende til umuligt, at skaffe disse jobs.

Jeg havde i sin tid en god ven på officersuddannelsen, der senere blev en kendt journalist, og han kaldte denne form for tomme udtalelser for "mundlort".

Britt Kristensen, Else Damsgaard, Lene Christensen, Marina Kasimova, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Marianne Rasmussen, Anne Eriksen, Henrik Christensen, Lykke Johansen, Jette M. Abildgaard, Torben Nielsen, Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Hun ser sgu strålende ud på den røde løber, the lady in blue!

Gert Selmer Jensen, Niels Engelsted, Rasmus Kongshøj, Claus Jensen, Henrik Christensen, Tino Rozzo, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Der er et land, som dårligt kan bli'e meget mindre/dog synes det os stort og milevidt.

Skøn at skue er hun da i det mindste, sossernes Sleeping Beauty på vej op ad den røde løber. Ikke så lidt kønnere at se på end venstrevikingernes forsnoskede discountudgave af Italiens Silvio Berlusconi - so what the Hell(e)?

Jens Høeg, Britt Kristensen, Niels Engelsted, Gert Selmer Jensen, Rasmus Kongshøj, Elisabeth Andersen, Anne Eriksen, Christel Gruner-Olesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der ligger forskellige forestillinger bag alle disse udsagn. og den socialdemokratiske er "arbejde til alle", det har det altid været. Når det viser sig ikke at blive indfriet, falder man så i den borgerlige grøft med at tiltro folk dårlige motiver, det er ikke så godt - og der er vitterlig masser af borgerlig tænkning og propaganda, der udskammer den dovne og den arbejdssky, det er faktisk en væsentlig del af det, der er ikke mindst middelklassens angrebspunkt imod underklassen: hvorfor starter de ikke noget selv, hvis der ikke er nogen, der vil ansætte dem? Det er jo væksttanken, at det godt kan være, at der ikke er arbejde, men så man skabe sit eget og finde fodfæste. Problemet med tankegangen er, at den overser, at der ikke kommer flere værdier i samfundet, blot fordi der arbejdes mere, og at der ikke behøver at blive arbejdet mere, hvis værdierne er tilstrækkelige og opgaverne løses. Der er nogle andre balanceproblemer, som middelstanden ikke tager i betragtning her - først og fremmest for at holde sig selv skadeløs i forhold til de andre klasser, ligesom overklassen med sit sammenhold og underklassen med sin solidaritet; men middelstanden i dag er jo i indbyrdes kamp, den basis og tryghed, som fører til velstand har middelstanden i især Nordeuropa opgivet for konkurrencen, og deri er problemet. Når Schweiz kan hævde sig som så rigt, skyldes det, at der er tale om et særdeles konservativt land med en socialdemokratisk mentalitet, hvor man reelt set ikke har opgivet laugstanken - ligesom det ikke var konkurrence, men at trække på samme hammel, der skabte den nordiske velstand. Det er ligesom med pengene: når der skal tænkes på dem, går det ud over arbejdet, ligesom det går ud over arbejdet, hvis man skal tænke strategisk i forhold til sine konkurrenter.

Gert Selmer Jensen, Karsten Aaen, Nille Torsen, Anne Eriksen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Gert Romme, der er jo altid noget at lave - spørgsmålet er, om man vil betale for at få tingene gjort. Det burde ikke være noget problem at finansiere, når bankerne jo bare kan skabe alle de penge, de vil på forventet efterbevilling.

Gert Selmer Jensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det er næsten for meget for mig at se blå Helle.
I nytårstalen ikke et ord om klimaet.
Hvis jeg havde haft lange ben og kunne kigge ind gennem vinduet til spisesalen ville det være Kammerat Napoleon om igen: Dyrene kunne ikke kende forskel på svin og mennesker.

Mener jeg virkelig det, de er jo så søde alle sammen?
Nej, det er de ikke. I deres flugt fra (klima)virkeligheden er de ganske afskyelige. De siger et og gør noget andet, og de gør det på en så snedig måde, at de får befolkningens opbakning. Det er så usselt, som det kan være.

Britt Kristensen, Per Torbensen, Niels-Holger Nielsen, Jan Weis, Niels Engelsted, Hans Larsen, Olav Bo Hessellund, Steffen Gliese, Søren Blaabjerg, Karsten Aaen, Johannes Lund, Rasmus Kongshøj, morten Hansen, peter fonnesbech, Anne Eriksen, Henrik Christensen, Torben Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

“The world is a tragedy to those who feel, but a comedy to those who think.”
Horace Walpole

Niels Engelsted, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Marianne Rasmussen, erik winberg, Ejvind Larsen, peter fonnesbech, Anne Eriksen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Søren Blaabjerg kom til at skrive .. "Ingen tvivl om, at HTS overhovedet ikke er Socialdemokrat af gavn, kun af navn, ganske lige som Det Radikale Venstre er alt andet end et radikalt vestrefløjsparti."

Det var store ord, men jeg vil dog have lov til at gå imod denne .. hypotese, eller hvad man nu skal kalde det om styringen af et politisk parti. Jeg kunne faktisk tænke mig at sige noget lignende om Lars Løkke og hans formandsskab, men gør det ej, for det er ikke en sober politisk debat værdigt.

Thorning blev valgt som leder af Socialdemokratiet i 2005 - direkte af medlemmerne og ikke ved udpegning i en mindre kreds, som det normalt er tilfældet - f.eks. hos Venstre.

Hvor svært skal det nu lige være at forstå - eller er det bare sjovt at .. drille?

Det glæder mig især i året 2015, at Thorning har 10-års jubilæum, samtidig med at vi kommer til at fejre 100-året for kvinders valgret. Måske hr. Blaabjerg også har fromme håb om, at det ikke kommer til at ske ;-)

Somme tider bedrager man mere sig selv end andre, heldigvis.
For så er skaden ikke så stor.

De Radikale kan sagtens svare for sig selv, men som god socialdemokrat takker jeg dem for, at de tør vælge et regeringssamarbejde med S. Faktisk er jeg meget stolt over det. Idet det ikke er alle forundt.

Sören Tolsgaard

Mange i middelklassen, som efterplaprer mantraet om, at man så må skabe noget selv, har overhovedet ikke kapacitet dertil.

Man har i velfærdssamfundet kunnet nå middelklassen ved at varetage et simpelt arbejde, men den tid går nu på hæld. Stadig flere funktioner overtages af unge østeuropæere, mens aldrende borgere må se sig vraget i den hårde konkurrencesituation, som nedtrapningen af dagpengeret og efterløn, forhøjelse af pensionsalderen og arbejdskraftens frie bevægelighed har medført. Nogle priser sig lykkelige for, at de lige netop nåede i mål før lukketid - før de følgende generationer får sig en ordentlig dukkert.

Alle aldrende kender kolleger, som er blevet fyret, og som ikke kan finde job trods utallige ansøgninger. Nu møder man dem som seniorjobbere eller bistandsklienter, som har måttet realisere et langt arbejdslivs opsparede værdier som "selvforsørgende", før de overhovedet fik adgang til en minimal ydelse for at udføre et kommunalt "nyttejob".

Det er så barsk, at ingen ville have troet herpå, da vi for ti år siden gav østeuropæerne fri adgang under forsikringer om, at det kun ville få meget begrænsede følger. Det har dog sammen med krisen og den almene politiske højredrejning medført, at et benhårdt konkurrencesamfund, hvor solidariteten har ringe vilkår, er blevet en realitet.

Vi styres af frygt, som styres af arbejdsgiverne. Ingen har længere overskud til andet end at hytte sit eget skind. At vælgerne, som følge af regeringens svigt, formentlig vil stemme endnu længere til højre, er udtryk for mange småborgerlige og midaldrendes overgivelse til egen undergang som middelklasse.

I næste omgang bliver det nemlig store dele af middelklassen, hvis levevilkår står for tur, og det bliver et rivegilde uden nåde.

Marianne Christensen, Britt Kristensen, Keld Sandkvist, Bjarne Andersen, Lene Christensen, Bodil Waldstrøm, Henrik Christensen, Steffen Gliese, Mads Kjærgård, Jan Weis, Karsten Aaen, Nille Torsen, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj, morten Hansen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Michael Borregaard, Rune Petersen, Per Torbensen og Lilli Wendt anbefalede denne kommentar

Det var nok Helle Thornings bedste tale til dato, hvilket synligt ærgrede Claus Hjort Frederiksen bagefter, så han fremstod som både utroværdig og usammenhængende i forhold til fakta og politik. Ole Hækkerups bidrag var i orden og virkede godt forberedt, og det var rart at høre Pia Olsen Dyhr fastholde fokus. Peter Skårup var forudsigeligt noget teflonagtig, men interessant var det, at der i løbet af kommentarrunden efter talen på DR blev kastet samarbejdslokkemad ud og åbnet for kommunikation.

Hvis Helle Thorning og resten af socialdemokraterne mener det alvorligt, så bliver de seriøst nødt til at tage et alvorligt opgør med de radikale inden valget, således at vælgerne kan føle sig trygge ved at sætte et kryds ved liste A. Ellers vil de radikale vedblivende tynge dem ned og køre med klatten selv sammen med blå blok, for det virker som om de radikale med Morten Østergaard blot arrogant vil fortsætte med at pleje egne interesser.

Helle Thorning må seriøst overveje, om et fortsat regeringssamarbejde med de radikale er positivt efter valget, eller man i stedet skal gå efter en mindretalsregering med skiftende samarbejdspartnere.

De radikale har for mig at se kun en negativ indflydelse på socialdemokraternes troværdighed i befolkningen.

torben - nielsen, Henrik Brøndum, Carsten Straarup, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Så er det lige sat på plads - hvad S og R er for nogle pokkers nogle ...
Og jeg kan komme til det egentlige, som mange desværre glemmer - dagens leder i Information.
Det er så populært her at skrive om sig selv - igen og igen.
--
Så er der Dagbladet Information, hvor chefredaktør Christian Jensen kommer med en rimelig positiv kritik:
"Med sin sidste nytårstale før dette års folketingsvalg – og måske den sidste overhovedet – formåede statsminister Helle Thorning-Schmidt at fremhæve regeringens resultater i en tid, hvor de fleste tæller nederlagene. "

Det er klar tale fra et dagblad, der er kritisk over for alt og alle.

Men Christian Jensen er ikke helt på linie med Politiken, han er i tvivl trods dette fine udsagn:
"Hun talte med en ærlighed og værdighed, der faktisk mere fortjener at være en begyndelse, end den fortjener at være en begyndelse til enden."

Her kommer så skismaet:
" Hun gennemfører en politik, der er mest populær blandt vælgere, der aldrig vil stemme på Socialdemokraterne."
Her er jeg lodret uenig. Hvis S skal have en chance for at videreføre det gode og brede samarbejde i Folketinget, så SKAL partiet ikke forfalde til selvros, men forsøge at vinde frem hos de, der stemmer på de borgerlige partier - uden at sleske for dem, altså !!

Jeg skal venligst undlade at skrive noget om de borgerlige avisers ledere - andet end at det er rene afskrifter af tidligere indlæg - noget i retning af: Valg nu ...
Herre Jemini !!

Michael Borregaard

Den politiske hukommelse viser sig som oftest, også med denne leder, at være kort. Glemt er tydeligvis alt hvad Helle Thorning-Schmidt sagde, i forbindelse med at hvedebrødsdagene, det vil sige de første 100 dage, for regeringen, var overstået, her sagde hun følgende: “ Jeg vil da synes at det var sjovere, at overtage det Danmark, vi har nu. Men det er det der er vores opgave”.

Allerede dengang, kunne man ikke være mere uenig, det ville i et moralskøkonomisk perspektiv være mere interessant, at overtage opgaven i 2011 end 2001. Den såkaldte ’nødvendige politik’ har som kært barn da også mange navne, et af dem som klinger markant under sløringsstrategiens natur, er “Venstres vej“, som det blev præsenteret i kølvandet på Anders Fogh Rasmussens’ visionstale af Lars Løkke Rasmussen, på Venstres Landsmøde i 2004. Det regeringen har forsøgt gjort, er set i lyset af tiden under Anders Fogh Rasmussen, at stjæle noget tilbage, som er værdiløst.

Hvad Regeringen har adresseret er anvendelsen af de samme begreber som bi- og sidesætninger, som det meste af oppositionen - det vil sige dem selv - selv havde været med til at udvande for konkret politisk indhold. Venstre vil sætte; ”mennesker før systemet”. Venstre vil have; ”socialt retfærdigt frit valg”, gennemføre en ”fast og fair udlændingepolitik”, en ”konsekvent og håndfast retspolitik”. Og så vil man bevare en effektiv offentlig sektor og Danmark som et socialt afbalanceret velfærdssamfund…!

Niels-Simon Larsen

@cj: "Sikkert er det til gengæld, at regeringen ikke har tid til at levere flere politiske resultater, befolkningen ikke belønner den for."

Det er spind det der og dermed ligegyldigt. Regeringen skal stå eller falde på sin politik og ikke sigte efter belønning fra behagesyge vælgere.
Som vælger synes jeg ikke, der er nogle, jeg kan få hold på ud over nogle få. Næsten alle ønsker vækst, selvom væksten nedbryder alt.
Du er heller ikke helt klar i spyttet. Både du og Uffe Elbæk står over for det selvmorderiske valg at sige sandheden om klimaet, temperaturstigningen og væksten - klart, ufortyndet og forståeligt.

Jeg siger det her, fordi jeg både føler med dig og ham. Vi lever verden, fordi vi har valgt det. Avisen skal overleve. Partiet skal i folketinget. I begge skal tilstå, når I falder fra. Vi andre bliver selvfølgelig nødt til at falde med jer, og det skal vi også indrømme. 2015 bliver sandhedens år. Det må ikke blive løgnens.

Jeg synes at "strandrensning og anden naturgenopretning", ville være et godt, nyttigt og konstruktivt arbejde, selvfølgelig til normalløn.
En stor del af denne rensning bør bestå i at fjerne ulovlige privatiseringer af strandområdet, mange steder forhindres fri færdsel på kysterne, for personer der ikke kan gå på vandet. Regningen for at fjerne alle disse ulovlige forhindringer kan så passende sendes ejerne af disse forhindringer. På samme måde burde de ulovligt fjernede adgangsveje til skove og andre naturområder genetableres, altså løft af beskæftigelsen, bedre adgang til naturen, og synderne får regningen og (straf)omkostninger ved ulovligheder benyttes(og virker vel?) overfor andre ulovligheder.

Else Damsgaard, Steffen Gliese, Bo Carlsen, Nille Torsen, Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj, Elisabeth Andersen, morten Hansen, Lise Lotte Rahbek, Rune Petersen, Anne Eriksen, Henrik Christensen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Christian Jensens selvdekonstruerende-til-meningsløshed artikel reflekterer på fornem vis Socialdemokratiet anno 2015.

Carsten Mortensen, erik winberg og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

Statsministerens, Socialdemokratiets eller regeringens "rette kurs"-tale?

Det er spørgsmålet man kan stille sig selv. Se evt den trykte tale på http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/Video/2015/01/01/01171229.htm, hvor statsministeren skifter mellem forskellig afsæt.

I flere passager synes det at ligne en tale fra en valgkamp og til tider statsministerens personlige valgkamp.

Statsministeren synes for eksempel at påtage sig et personligt ansvar for en række upopulære lovgivninger. Hun griber bagud til den mere solidariske statsminister Anker Jørgensen og de socialdemokrater, som opbyggede det Danmark, som vi kendte.

Og så mener hun, at vi skal op om mange af regeringens nødvendighedens love. Men det forbliver statsministerens opfattelse, der fastslås til sidst i talen:

"Vi er på rette kurs. Det er nu, vi skal holde fast. Der er ikke plads til eksperimenter.
Vi skal passe på det Danmark, vi kender."

Mihail Larsen

EU

Hvordan slap Helle fra ikke med ét ord at sige, hvordan regeringens opfattelse af EU er - bortset fra, at den har fået afsat Vestager til en kommisærpost? Det er strudsepolitik.

Udseendet er udmærket og sikkert godt betalt. Dog skal man ikke dømmes på sit udseende?
Hvis jeg skal være venlig, så ligger fejlen i at være en perfekt husmor...
Nemlig, spare på ressourcerne og følge hvert (barn) skridt nidkært, så budgettet ikke væltes.
Desværre er det ikke løsningen, da optimisme, vovemod og satsning giver bedre resultater!

Flemming Scheel Andersen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar

Faktum:
Ny tal viser, at det danske BNP pr. indbygger er faldet med syv pct. siden 2007.

I 2007 var Danmark det 11. rigeste land i verden. I dag er vi på en 20. plads, og alt tyder på, at vi fortsætter nedad. Det er et ganske massivt fald og betyder i realiteten, at mange danskere i dag er fattigere, end de var for syv år siden. Det er bekymrende af flere årsager.

Faktum:
Afstanden mellem de rigeste og fattigeste i DK er øget gennem S-R(SF) regeringsperiode - trods valgløfter om det modsatte.

Britt Kristensen, Per Torbensen, Olav Bo Hessellund, Michal Bagger, Bo Carlsen, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj, erik winberg, Lise Lotte Rahbek, Rune Petersen, Sören Tolsgaard, Henrik Christensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Henrik Christensen

Det er ikke kun socialdemokratiet og HTS, der har alvorlige problemer med troværdighed og evne til at lede landet. Men det er lige præcis dem, man som gammel partikammerat ville forvente stod dem bi, der behøver hjælp, og havde set sammenhængen mellem tryghed og fremgang, der har gjort det stik modsatte.

Så derfor er vi nok nogle stykker, der føler et usædvanligt groft svigt. Meget større end forringelserne på efterlønsområdet. Et helt grundlæggende et af slagsen. Sammenligningen til dyrernes oplevelser i Kammerat Napoleon virker meningsfuld. Også den del der handler om at sælge foderet...

Og at hun nu nævner netop tryghed i sin sidste nytårstale til det danske folk giver ligesom ikke anledning til at tro, hun nu faktisk mener det, men har fået en spindokter til at formulere det, fordi det nok var det vi gerne ville høre. Fraværet af konkret indhold bestyrker det indtryk, selvfølgelig.

Og således er kvalmegrænsen overskredet ti-fold. Ens værste forventninger til hykleri og spin for egen vindings skyld ser ud til at være opfyldt.

Jeg kan ikke forstå nogen stadig kan være medlemmer og tælle som støtter for det der foregår uden at gøre oprør. Men jeg meldte mig jo også selv ud i umiddelbar konsekvens af hun blev valgt til formand, på meget demokratisk vis, synes ikke jeg ville bruge mit liv på at omgøre det når nu medlemmerne det der. Jeg kunne bare ikke stå inde for det valg. Men hvor er jeg ked af det er gået sådan.

Om partiet overlever eller dør i den her sammenhæng afhænger af hvad det resterende medlemsdemokrati formår at erkende og forandre. Hvis nogle af de foranstående 'loyale' indlæg får lov at bestemme kursen så følger partiet dets formand ned ad slisken, men så er det nok bare sådan, det skal være.

Jeg skal nok udbringe en skål og tak for de første godt 100 års virke, det gjorde sørme en fantastisk forskel. Den sidste halve snes år var en tragedie.

morten Hansen, Britt Kristensen, olivier goulin, Lene Christensen, Vibeke Rasmussen, Michal Bagger, Steffen Gliese, Bo Carlsen, Sten Victor, Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj, Niels-Simon Larsen, Anne Eriksen, Jette M. Abildgaard og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar

Når man ser S(og SF´s) og radikales politik, tror jeg at vi(nogle) af os misforstod regeringen, det var en kamp for ulighed, og ikke som vi troede en kamp mod ulighed, det vi ser nu er jo kun begyndelsen, alle pensioner, dagpenge og andre overførselsindkomster bliver jo beskåret i de kommende år, det var jo prisen for skattereformen. Så Thorning har langtidssikret en landtidssikret vækst i uligheden.

Niels-Simon Larsen

I al sin folkeforførelse var det en formfuldendt tale. Følg mig, så får i også en flot, blå kjole! I skal bare skrotte jeres viden om klimaforbrydelserne, generationstyverierne og det financielle kleptomani. Vi har det jo godt alle sammen, og når de rige får endnu mere, bliver der også en lille smule mere til de mindrebemidlede.

En ny politikers dilemma: Hvis jeg skjuler sandheden, bliver jeg valgt. Ellers ikke.

morten Hansen, Britt Kristensen, Sten Victor, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Toke Andersen, Henrik Christensen og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Henrik Christensen skrev lidt om Socialdemokratiet, som han meldte sig ud af, da Thorning blev valgt som formand. Jeg gjorde det omvendte - meldte mig ind, fordi jeg var med på forandringer fra det gamle fagforeningsparti til et moderne parti, hvor alle kan være med.

Jeg hæftede mig dog ved en sætning, som Henrik skrev:

"Og at hun nu nævner netop tryghed i sin sidste nytårstale til det danske folk giver ligesom ikke anledning til at tro, hun nu faktisk mener det, men har fået en spindokter til at formulere det, fordi det nok var det vi gerne ville høre.
Jeg tror, at du skal stole på de, der er medlemmer og kender til Thorning, at hun om nogen ikke lader sig pådutte noget af en spindoktor eller to. Det virker som om du 10 efter din udmeldelse stadig har et nag til hende - kan du da ikke forstå, at hun stadig har dette flertal og kan bestemme selv, hvad hun skal sige? Eller kan du simpelt hen ikke tåle kvinder på ledende poster, Henrik (undskyld, for den var grov, med var din kategorisering af en fænomenal politiker såmænd også).

Endelig kan du ikke forstå .. nogen stadig kan være medlemmer og tælle som støtter for det der foregår uden at gøre oprør.
Sig mig engang, respekterer du ikke et medlemsdemokrati, et flertalsdemokrati?

Bare for at gøre dig opmærksom på, at vi faktisk er mange fra 2005, der holder af vores leder - er stolt af det, hun har præsteret og ønsker hende alt godt.

Det ville have klædt dig, hvis du havde meldt ud, hvem du så knytter dig til - politisk, når du nu ikke kan udstå en Thorning.

Mihail Larsen

Hvad jeg mener er:

"Helle anerkender, at regeringen har begået fejl i dagpengepolitikken. Det vil hun gerne rette op på. Hvis der er flertal for det EFTER NÆSTE VALG. At hun tør bruge denne formulering, forstår jeg ikke. Det er jo en ren foræring til dem på venstre og højre fløj, der har revet hende i næsen, at hun har brudt løfterne fra før sidste valg. En gratis omgang."

Mine fingre spillede mig et puds, suk.

"Jeg tror, at du skal stole på de, der er medlemmer og kender til Thorning, at hun om nogen ikke lader sig pådutte noget af en spindoktor eller to."

HJS Andersen:

Jeg tror ikke, der er nogen med kendskab til dig, din intelligens, din indsigt, din skarpe analytiske sans og frem for alt din ubestikkelige objektivitet, der ikke omgående ville tage dit ord for hvad som helst. Du er i kraft af ovennævnte intet mindre end en omvandrende reklamesøjle for Socialdemokratiet.

Britt Kristensen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar

Er Corydon taget til Sydhavsøerne i Juleferien? - mon ikke der er lige så megen påvirkning der, som fra spindoktorene.

Henrik Christensen

@HJSA:

Jeg har ikke et horn i siden på HTS og bærer ikke nag. Hun og hendes politik har aldrig ramt mig personligt, jeg betaler mere i skat end to kassedamer får i løn. Og jeg er ikke mere overvåget end alle andre, der gør som jeg.

Jeg respekterer demokrati - også medlemsdemokrati - men er nødt til at melde mig ud af noget jeg ikke blot ikke er helt enig i men som jeg slet ikke kan stå inde for, og ville blive taget til indtægt for som loyalt medlem. Det være sig moralsk, etisk, strategisk.

Jeg er politisk indigneret og menneskeligt forarget. Du kan via min profil finde andre indlæg der fortæller om mine politiske tilhørsforhold eller pt mangel på samme.

Godt at høre demokratiet i partiet virker. At du er glad for din formand. At hun selv vælger hvad hun vil sige er jeg ikke i tvivl om. Jeg tænker bare hun ikke selv mener det, for hvis hun gjorde så er det F..... en underlig politik hun har gennemført.

Det undrer mig, at du, og baglandet i øvrigt hvis jeg forstår dig, finder den politik i god overensstemmelse med partiprogrammet. At udmeldingerne før valget matchede tror jeg gerne. Men hvordan kan det modsatte gennemført også gøre det? Jeg undres...

Men respekt for den frihed, at formanden helt selv bestemner hvad hun vil sige. Hvis jeg var medlem havde jeg nok forfægtet den tese, at det skulle ligge inden for partiets værdigrundlag og partiprogrammets rammer, men det er jo bare mig...

God vind og fortsat god kamp - for mennesker, frihed og demokrati.

Torben Nielsen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Finn Olav Hansen

Blå kjole, blå politik . Hvornår får vi en socialdemokratisk statsminister? HTS , T for teflon og Tom snak. Tid til paradigmeskifte og ny statsleder. Vi har både set og hørt nok på HTS. Bæredygtig økonomi er ikke den hun bærer i sin Gucci taske , men en økonomi hvor vi ikke lever af at låne penge i banken men af reelt arbejde , ikke af pyramidespil i finansverdenen . Velfærd ikke ikke et spørgsmål om mærkevarer men om hvad vi kan være bekendt overfor vore børn, vores miljø og jordklode, vore syge og gamle i DK. Tid til en ny type politikere i S .

Karsten Aaen, Steffen Gliese, Rune Petersen, Henrik Christensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

På politiken.dk har Pia Olsen Dyhr et indlæg, hvortil en fornuftig socialdemokrat har skrevet en kommentar. Heri påpeger han især de ældre lediges vilkår, efter at de i årtier har gjort deres på arbejdsmarkedet, men nu er ledige. Det opsummerer han i følgende sætning:
"De har gjort deres pligt, men man har taget deres ret."
Dertil har jeg suppleret :
Det er en rigtig god formulering og sagen i en nødeskal. Vil du ikke love mig at du, der ser ud til at være aktiv socialdemokrat, ved enhver lejlighed, hvor du måtte komme i fysisk nærhed af Mette Frederiksen, højt og tydeligt siger denne sætning til hende, da madam Frederiksen om nogen var med til at udrydde de sidste rettigheder, samtidigt med hun opfandt nye pligter.

torben - nielsen, Britt Kristensen, Else Damsgaard, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Claus Madsen, Mads Kjærgård, Rune Petersen, Gert Selmer Jensen, Henrik Christensen, Karsten Aaen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Et lidt upassende spørgsmål, men jeg kan ikke lade være med at bekymre mig for de damer i store kjoler, når de skal på wc. Kan det overhovedet lade sig gøre?

Steffen Sørensen

Kommentar sporet her på Information er helt igennem forudsigeligt. "Helle er blå" "Helle bryder løfter" "Helle er ikke socialdemokrat" etc. etc. Tillykke til Venstres spin-maskine, der er lykkedes til fulde, når man ikke kan se forskel på "Nationen" på EB og kommentarerne på Information.

Nytårstaler skal ikke dissekeres - Kun Løkke sagde efterløn !
Alligevel : "Det er ikke tiden til eksperimenter" - et noget konservativt standpunkt. Skal fantasi, målrettet forskning og bekymring for klodens sundhed ikke med på Arken, når vandene stiger.

Men det er måske efter erfaringerne med folkeskoleeksperimentet, dagpengeeksperimentet, eksperimenterne med kunstige jobs, med den gensidige forsørgelsespligt, med det kaotiske energiafgiftssystem, - og eksperimentet med vores demokrati i EU (blå)lys.
"Flygtninge skal ikke gøres til klienter" - Nå- - - - - hvorfor er store dele af den danske befolkning så i et stramt og kostbart klientgreb. Det er det ikke tiden at eksperimentere med.

Denne regering har ikke lavet andet end at eksperimentere med borgernes ve og vel, med vores frihed - med vores tålmodighed !
Det straffes den store leder for og bagefter vil hun sikkert sige : Den så jeg ikke lige komme.

Britt Kristensen, Anne Eriksen, Rune Petersen, Henrik Christensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Gucci-Helles tid er forbi, selvom hun aldrig rigtigt kom i gang med noget.
Hun kunne have fejret triumfen at være den første kvindelige statsminister, have tilført politikken mere menneskelige og sociale vinkler, men valgte at satse på en endnu mere neoliberal, skæv menneskefjendsk politik.

Valget selvfølgeligt taget ud fra forventningen om at en sådan underkastelse og nedgradering af det danske velfærdsamfund, ville udmønte sig i en strålende karriere i det forjættede EUland.

Denne mulighed glippede, muligvis fordi underkastelse af andres politik ikke alene bibringer noget større bidrag når landets størrelse er ubetydelig og ja-sigere findes i flokke i forvejen og derfor ikke berettiger til topposter. Så den karrieremulighed er sat på standby........mindst.
Lykketoft kæftede passende op og snuppede FN-muligheden og de Radikale skulle fodres af med de resterende muligheder i EU.

Tilbage står den umulige opgave at overbevise danskerne om at den førte politik ikke har været helt katastrofal, både for socialdemokraterne selv, nationen og især partiets kærnevælgere.......og så fornavnet i partinavnet, det sociale islæt.

Første trin kan måske overstås et lille stykke af vejen, med at forsøge at bilde de mest trofaste partisoldater og andre enfoldige i at politikken har været "nødvendig"???
Og vel har det ikke været mere nødvendigt nu at give skattelettelser til de der har rigeligt, at forære danske statslige virksomheder bort og gemme fortjenesten i skattely, at gennemføre mørklægningslove, at forringe forholdene for socialeklienter og syge, at gøre ledigheden til de lediges problem o.s.v. end det var da socialdemokraterne sidste gang med Nyrup og Lykketoft stod i spidsen for udplyndringen.

Men at tro man kan skide så meget i egen rede og bagefter vende skidtet til en valgsejr, er nu nok for håbefuldt.
Heller ikke den hånd kan Gucci-Helle vinde.

Tilbage er kun taberen rolle.
Ikke en elegant sortier, men det totale nederlag for hende, for partiet og for alle der troede på hende.
Et menneske der havde muligheden for at gøre en positiv forskel, men valgte forkert af de forkerte hensyn og derfor gjorde frygtelig skade for andre.

Karsten Aaen, Britt Kristensen, Else Damsgaard, Lene Christensen, Torben Nielsen, Anne Eriksen, Bo Carlsen, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, Gert Selmer Jensen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar

@Niels-Simon – bare rolig, der sidder såmænd 'PET-clearede' tissekoner klar til at hjælpe med at hive op i roberne i påtrængende akutte tilfælde – i de kredse er der skam tænkt på alt muligt … ;-)

Per Torbensen, Niels-Simon Larsen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Christensen

@Steffen: Det lyder som om Nationen ikke er slet så sted som jeg gik og troede - tak for info, jeg kommer der ellers aldrig. Tænker de måske endelig har fundet melodien :)

Gert Selmer Jensen

Niels Simon@ Damen trækker op i kjolen, og sætter sig koket på hug, og lader sit vand.! Hvor svært
kan det være.? Og nydeligt også.!

Rasmus Kongshøj

Helle Thornings tale var mildest talt en tynd omgang. Det eneste konkrete, hun kunne komme med, var praleri over at hendes regering vil hjælpe færre flygtninge, og et løfte om at være endnu mere modbydelig mod dem, vi alligevel ikke kan smide ud af landet. Resten var varm luft, og så et ynkeligt forsøg på at vinde sympati ved at tale om at babyer er søde.

Denne nytårstale er ikke begyndelsen på enden. Denne regerings endeligt begyndte tværtimod allerede den gang i det Sorte Tårn på Amager, hvor Helle Thorning besluttede sig for at hun hellere ville være statsminister i stedet for statsministeren end føre socialdemokratisk politik.

Da de Radikale fik gennemtrumfet deres vilde krav om at VKO's økonomiske politik - i bredeste forstand, endda - skulle videreføres uhæmmet, var det reelt slut for Helle Thorning. Ved at blive en del af RS-regeringen - i begyndelsen med nominel deltagelse af SF - kastede Socialdemokratiet sine værdier og sin ideologi over bord, og svigtede det flertal af befolkningen, der rent faktisk havde stemt for at få en ny politik efter de mørke år under VKO.

Havde man i stedet valgt at blive i opposition, havde de Radikale stået med lorten, når de skulle forklare deres vælgere, hvorfor de hellere ville have en DF-støttet Lars Løkke som statsminister, end en socialdemokrat. Samtidig ville en borgerlig mindretalsregering have været nødt til at forhandle fra sag til sag, hvilket kunne have givet Socialdemokratiet masser af mulighed for at splitte de borgerlige og indgå i alternative flertal med hhv. Dansk Folkeparti eller de Radikale.

Men sådan gik det ikke; Helle Thorning og hendes blå lejesvende valgte karrieren frem for principperne, og det vil hendes parti bøde for i mange år fremover.

Karsten Aaen, Britt Kristensen, Else Damsgaard, Lene Christensen, Torben Nielsen, Rune Petersen, Anne Eriksen, Henrik Christensen, Flemming Scheel Andersen, Bo Carlsen og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Hvis der skal være nogen grund til at huske Thornings nytårstale, så skal det være for at holde hende fast på denne del:

”Jeg ønsker et dagpengesystem, hvor færre mister dagpengene. Det giver tryghed til flere. Og derfor håber jeg, at Folketinget efter valget bliver sammensat på en måde, så vi kan få et nyt og bedre dagpengesystem”.

Nu forholder det sig jo faktisk sådan, at Folketinget aktuelt er sammensat på en måde, hvor der er flertal for at ændre på centrale dele af dagpengesystemet, f.eks. angående genoptjeningskravet. Desværre ønsker statsministeren ikke at benytte sig af dette flertal, men nu har vi vel nærmest et konkret løfte fra hendes side om, at hun agter at benytte et sådant flertal efter valget. Hendes løfter plejer ganske vist ikke at være meget værd, men derfor er det nok alligevel værd at hæfte sig ved.

Karsten Aaen, Britt Kristensen, torben - nielsen, Vibeke Rasmussen, Rune Petersen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Henrik Christensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Søren Blaabjerg

@Hans Jørn Storgaard Andersen
Du har ganske ret i, at hvis man beskylder HTS for ikke at være rigtig Socialdemokrat, så kræver det for så vidt en definition af, hvad en rigtig socialdemokrat så er for en størrelse. Ser man kynisk de politiske partier som en slags bander, der kappes indbyrdes om at få fingre i den magt og de privilegier, der følger med de politiske tillidshverv, så kan de etiketter man fører sig frem med være relativt ligegyldige (ligesom den ret indholdstomme skelnen mellem "blå blok" og "rød blok" forresten). Ser man derimod partinavnene som en slags ideale varedeklarationer, så er det en ganske anden sag. Og jeg vil i den forbindelse (uden at gå i detaljer - det tilladerr pladsen her ikke) - tillade mig at mene, at HTS med sin førte (asociale) politik, sin mangel på perspektiv og visioner (bl.a. på det økologiske område) og med sine offentlige udmeldinger i meget ringe grad repræsenterer, hvad jeg selv opfatter idealbilledet af en ægte socialdemokrat i positiv forstand.

Britt Kristensen, Lene Christensen, Vibeke Rasmussen, Rune Petersen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Henrik Christensen, Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Lars Løkke (havde han været Statsminister) kunne have sagt nøjagtig det samme...!

Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek, Henrik Christensen, Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Helle Thorning Schmidts tale til folket var ikke en tale til folket. Det var heller ikke. som nogen har hævdet, en tale til den indre svinehund. Det var en tale henvendt til en mand, en mand der er leder af et stort dansk folkeparti som ikke er konservativt. Mandens navn er redaktionen bekendt. Det er denne mand som skal sikre HTS. sejren ved næste valg og det er derfor vigtigt at han nu ved at HTS. vil nøjagtig det samme som han vil.
Det bliver en herlig sommer.

Karsten Aaen, Rune Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

"På den måde indgød Helle Thorning-Schmidt fornyet tillid til en regering...."

Nej hun gjorde ej! Kender for øvrigt en, der har arbejdet 28 år i samme stilling, før hun blevet fyret pga. nedskæringer! Hun er nu sendt ud i et nyttejob for at "lære" at arbejde. Hun er verdens bedste sysadministrator, nu tømmer hun skraldespande på en sulteløn! Så den med at "have gjort sin pligt, men er frataget sin ret" den synes jeg er rammende. I hvert fald i hendes tilfælde! Så er der jo nogen der har travlt med at forsvare Socialdemokraterne, tja når man selv sidder på det fede ben, så er det squ nok nemt!

Bo Carlsen, Britt Kristensen, Else Damsgaard, Lene Christensen, Torben Nielsen, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Henrik Christensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

"På den måde indgød Helle Thorning-Schmidt fornyet tillid til en regering...."

Nej hun gjorde ej! Kender for øvrigt en, der har arbejdet 28 år i samme stilling, før hun blevet fyret pga. nedskæringer! Hun er nu sendt ud i et nyttejob for at "lære" at arbejde. Hun er verdens bedste sysadministrator, nu tømmer hun skraldespande på en sulteløn! Så den med at "have gjort sin pligt, men er frataget sin ret" den synes jeg er rammende. I hvert fald i hendes tilfælde! Så er der jo nogen der har travlt med at forsvare Socialdemokraterne, tja når man selv sidder på det fede ben, så er det squ nok nemt!

Karsten Aaen, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Henrik Christensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Sider