Leder

Efter Charlie Hebdo

10. januar 2015

Vi kender aktørerne, og vi kender deres positioner. Den gamle debat om ytringsfriheden har fået fornyet kraft og relevans efter denne uges terrorangreb mod Charlie Hebdo. Alle – politikere og medier – er forbrødret i kampen for ytringsfrihed. Men er ytringsfriheden overhovedet intakt?

Det svar kan gøres kort: Ytringsfriheden er sat under pres!

Det var den før massakren i Paris, og det er den endnu mere i dag. Helt konkret er der nu fire franske satiretegnere og en række journalister, der har tegnet deres sidste tegning og skrevet deres sidste ord.

Det ville være ædelt at sige, at deres skæbne ikke påvirker vores redaktionelle beslutninger. Men det er forkert. De ekstremister, der er rede til at slå ihjel for deres sag, vil vi altid tabe til. På kort sigt. Ekstremisterne kan med deres voldshandlinger bringe forfærdelse og frygt her og nu, men intet kan på lang sigt betvinge ytringsfrihedens kraft, hvis vi står sammen om den.

Selvfølgelig er det på et konkret plan noget sludder, når den halve verden – inklusive denne avis – har erklæret: ’Vi er alle Charlie Hebdo’. Det bliver vi aldrig. Charlie Hebdos kamp for retten til med satiriske tegninger at provokere alverdens magthavere, herunder de religiøse i enhver trosretning, har én adresse, og det er i Paris og ingen andre steder.

Udsagnet giver alene mening som tilkendegivelse af medfølelse og en manifestation af vores fælles forsvar for ytringsfriheden.

Bemærkelsesværdigt er det derfor, at netop dén avis, der for ni år siden satte verden i brand med Muhammed-tegningerne, i denne uge valgte ikke at bringe Charlie Hebdos kontroversielle forsider, der jo blandt andet har Muhammed-tegninger som inspiration og forlæg.

Har Jyllands-Posten dermed opgivet den kamp for den ytringsfrihed, de har forfægtet de seneste ni år? Jyllands-Postens beslutning kan aldrig retfærdiggøres ud fra publicistiske principper, hvilket ansvarshavende chefredaktør Jørn Mikkelsen heller ikke nærer illusioner om i en leder i avisen fredag:

»Vi har levet med frygten for et terrorangreb i ni år, og ja, det er forklaringen på, at vi ikke genoptrykker Muhammed-tegninger, hvad enten det er vores egne eller Charlie Hebdos. Hensynet til medarbejdernes sikkerhed vejer tungest. Vi er også på det rene med, at vi dermed bøjer os for vold og intimidering.«

Det er klar tale. Og ja, det er et knæfald. Det er et nederlag. Det er at give efter. Og selvfølgelig er det principielt forkasteligt, men i den praktiske virkelighed er det samtidig fuldstændig forståeligt.

For Jyllands-Posten er truslen konkret. Flere planlagte terrorangreb mod avisen er de seneste år blevet forpurret. Et af dem havde endda træk tilfælles med massakren i redaktionslokalerne i Paris.

Det er legitimt at forsvare medarbejdernes sikkerhed sat over for et forsvar for ytringsfriheden.

Men hvorfor bringer vi – Information og andre aviser – så ikke Jyllands-Postens oprindelige Muhammed-karikaturer, spørger avisen og andre? Viser det ikke, at også vi er bukket under for frygten?

Nej, når vi ikke bringer Muhammed-tegningerne i denne omgang, handler det alene om, at en sådan beslutning savner en redaktionel begrundelse og en publicistisk nødvendighed.

Angrebet på Charlie Hebdo handler om Charlie Hebdo, og for at dokumentere den historie – og erklære vores solidaritet – bringer vi flere af deres mest kontroversielle forsider og tegninger i avisen såvel som på information.dk.

Denne avis har løbende igennem årene bragt Muhammed-tegninger, når det har været redaktionelt relevant. Det gør vi måske igen, måske gør vi ikke. Det afhænger af den konkrete situation.

Vanskeligt er det at se, hvordan der skal komme noget opbyggeligt ud af denne uges terrorhandling i Paris. Det skulle da lige være, hvis de positioner i debatten om ytringsfrihed, der i snart ti år har været fastlåst, endelig løsnes op.

Det vil være tilfældet, hvis et forsvar for ytringsfrihed fremover ikke alene reduceres til spørgsmålet om, hvem der trykker hvilke tegninger eller karikaturer hvornår.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Madsen

Ytringsfriheden er under pres-
Ja, og mest af danske politikere, der nu skriger på mere overvågning, flere beføjelser til PET.
Når man ser på balancen herhjemme, så har terrorisme faktisk en temmelig ringe score.
Ingen overvågning, vil fange dedikerede og forsigtige terrorister.

Kirsten Kathrin, lars abildgaard, Henrik Christensen, Mads Kjærgård, Rune Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis det pres kan få journalister og redaktører til at fjerne fokus fra 5% af befolkningen, der ikke var et problem, før man begyndte nidkært at hænge dem ud og latterliggøre deres livsindhold, skal det være velkomment.
Bag ryggen på os nedbrydes det velfærdssamfund, som politikerne synes at have opgivet, men som befolkningen ønsker at kæmpe for med næb og kløer.
Der er en forbrødring henover politiske skel imod den klasse af magthavere, der synes at være en forening af den nyfigne, men ukritiske presse, halvstuderede røverpolitikere og alt for professionelt erhvervsliv, som pressen som partshaver tydeligvis ikke ønsker at synliggøre - og som den afpolitiserede presse simpelthen ikke har plads til.
Der er en mærkelig kamp om at få lov til at knokle, til man segner, frem for en glæde over at anstrengelserne for at skaffe verdens mennesker det daglige brød, ny teknologi og relativ materiel tryghed nu deles af langt større dele af verdens befolkning. Kampen om arbejdspladser er nok det mest aparte, en mærkeligt afsporet økonomisk system påfører os.

Niels Duus Nielsen og Benjamin Lau Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Vi gøre som under nazismen, finde nye koder, der på en mere subtil måde kommunikerer vore protester og holdninger mod undertrykkelse af ytringsfriheden og undertrykkelse i det hele taget. Den muslimske radikalisme er, ligesom nazismen, ikke et eneste menneskeliv værd; ikke engang når det kommer til de sølle unge mennesker som, på den mest kujonagtige måde, bliver hjernevasket, af deres i sikkerhed hjemmegående formørkede mullaher, til at sprænge sig selv i luften.

Jens-Martin Eriksen

Chefredaktør Christian Jensen fra Dagbladet Information har i dag ratificeret en beskidt aftale med islamisterne her tre dage efter, at Charlie Hebdos redaktion blev skudt ned for at nægte det samme.

Det eneste, han ikke oplyser i sin leder er hvor underskrivelsesceremonien vil finde sted og hvem der vil sidde ved hans side på den ene side af bordet. Hvem der vil sidde på den anden side ved vi godt.

Nærmere forklaring på Christian Jensens handling følger nedenunder - min kommentar i Information, fredag.

http://www.information.dk/520865

Jørn Boye, Henrik Christensen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar

Det kunne være opbyggeligt at erkende massehysteriet, anført af samfundenes spidser, og analysere baggrunden i de enkelte lande. Det køre for fulde gardiner og flytter opmærksomheden for politikernes svigt. Samfundsindretningen skaber de totalt asociale, svage tumper, der bare ikke har en chance. Forudsigeligt at nogen går amok - i dette tilfælde med koranen i hånden.
I Danmark endda kun i mild grad målt med franske alen.

Morten Pedersen

Peter og Kurt. Jeg deler opfattelsen af, at "vores krige" i Mellemøsten baner vejen for krig i Europa. Men at man i forlængelse heraf skal standse muligheden for at lave tegninger og satirer af een af mange magtinstanser/ideer/ - ismer kan aldrig være vejen frem. At islam både er ideologi og religion gør det komplekst, men at frygten vinder og selvcensuren sætter ind nu, er en af de store farer i kølvandet på de aktuelle begivenheder. Som kristen accepterer jeg, at der må kritiseres og laves satire over kristendommen, da det er en magtinstans med historisk misbrug og manipulation. Det samme må gælde for islam, hvorfor denne forskelsbehandling?

Steffen Gliese

Fordi, Morten, muslimer ikke er kristne. Det er den ubekvemme sandhed, ligesom der også bare er mad, man ikke kan lave, hvis man skal have jøder på besøg (hjerter i flødesovs, f.eks.). Vi må bare acceptere, at vi tilhører en religion, der sætter os fri - men at det paradoksalt nok alligevel ender med at binde andre, fordi friheden også er en begrænsning - vi lever allesammen sammen. Derudover er der det andet forhold: at udstillingen af andre menneskers guder ikke kan undgå at være ignorant, og det er ikke noget, der kan klares intellektuelt. Egne tvivls- og opgørshandlinger er begrundede, men angriber man andres gudsforestillinger, går man omveje for at ramme mennesket med troen - for guddommen i sig selv er jo irrelevant for andre end den, der tilhører religionen. Jeg er flintrende ligeglad med Allah og hans profet Muhammed, men jeg sætter i og for sig stor pris på de ikke særligt mange muslimer, jeg kender.
Og der er så også hele tiden den forskel, som er årsag til en helt grundlæggende misforståelse, at det ikke handler om hån, spot og latterliggørelse, men billedfremstilling i det hele taget.
Muslimsk kunst er berømt for sine mønstre og stiliserede naturgengivelser - men aldrig et menneske! Og det komplicerede her er så, at shiitterne ser anderledes på dette forbud; men det er sunnierne, der er den dominerende retning.
Der er imidlertid også mange ting, der slår sammen, og som komplicerer tingene yderligere i den vej, vi bevæger os ad som samfund nu - og hvor velfærdsstatens udvikling var en dedikeret kamp for at frigøre mennesker mere og mere, hører man nu dagligt, at man "viser folk, de betyder noget ved at forvente noget af dem."

Henrik Christensen

Både vores demokrati, frihed, ytringsfrihed og menneskerettigheder er ikke selvfølgelige størrelser - omend vi i vores generation nærmest har fået det foræret her til lands. Det er noget der til stadighed skal sikres, om nødvendigt kæmpes for, og særligt pressen er af naturlige årsager i front for så vidt angår ytringsfriheden.

Medmindre vi tror på en fuldt kontrolleret millitær aktion med omgående udrydelse af truslen (haha - det har vi vist prøvet, ikke også?), så har vi måske lidt at lære af historien og troværdigheden i fastholdelse og klar signalering af vores værdier.

Måske en vis risiko på kort sigt, men en større på lidt længere sigt hvis vi intet gør, underkaster os. Som når man begynder at forhandle med terrorister, så finder de jo ud af der er virkning i at øve terror...

Men her til lands er ubehageligheder jo noget, der rammer naboen...

Matias Rohrberg

Alle tabte menneskeliv bør betragtes som tragedier. Ingenting kan retfærdiggøre at tage et andet menneskes liv.

Jeg synes ytringsfriheden er en vigtig del af "den vestlige verden". Den er værd at kæmpe for, men...

Jeg savner i den grad en modvægt i denne debat der siger: "Når nu "vi" flere gange har bevist at vi kan provokere et helt folk (som "vi" i forvejen ikke er alt for gode venner med efter den måde "vi" har behandlet "dem" på) ved at gøre nar af noget de har så kært/helligt, hvorfor har "vi" så ikke den medmenneskelige holdning, at det nok er en god ide at lade være med at gøre det igen?"

Jeg synes ytringsfriheden er værd at kæmpe for og jeg tror på den som en helt uundværlig del af "vores" samfund, men jeg synes man må respektere at der findes andre samfund i verden, hvor det ikke forholder sig sådan. Andet er arrogant (i mine øjne). Og lad mig igen understrege at jeg på ingen måde synes man kan retfærdiggøre de terrorangreb som har fundet sted.

Libération

L'avocat de Charlie Hebdo, Richard Malka : -

On va continuer à rire, à vous faire rire, c'est le sens de notre existence.

Måske kan vi andre også snart tillade os at grine med igen, mens man gelejder de værste af dem til grænsen og siger pænt tak for besøget, men nej tak – mens de døde af dem fejrer ’festlighederne’ i Paradis med jagt på formodede jomfruer …

Il faut pouvoir se battre avec les armes de la démocratie: le rire, la solidarité, les mots.

Prøv at få os til at grine igen i stedet for at stikke hovedet i sandet, Christian Jensen - og Jer selv ...

Morten Pedersen

Peter Hansen, skal muslimer så aflevere en liste over særlige hensyn vi skal tage i Europa, så de kan undgå at føle sig krænkede? Du er meget forstående, og det er godt. Men også så værdi-relativ, at du og ligesindede overlader hele resten af banen til kræfter, der tager befolkningens generelle bekymring seriøst. Denne bekymring vil du måske kalde racistisk og islamofobisk. Jeg er meget taknemmelig for at mine forfædre skabte rammer, som skilte kirken fra den politiske magt og tillod ytringsfrihed, Jeg kan ikke leve med, at disse rammer - i forståelse for et muslimsk mindretal - skal opløses langsomt. Selvfølgelig skal muslimer, der har valgt Europa acceptere disse spilleregler.

Steffen Gliese

Nej, Morten Pedersen, bare helt almindelig høflig.
Jeg vil hverken den bekymring racistisk eller islamofobisk - what's in a name, som Grethe Preisler skrev et sted i går - kun misforstået.
I mere end et årti har jeg råbt ud i luften: hvad er problemet, og det eneste svar har været: de pisser på os, fordi de ikke lever som du og jeg. Men jeg er ret ligeglad med, hvordan de som en lillebitte dråbe i havet af indfødte danskere lever, jeg synes, vi fra begyndelsen har forsømt at gøre de helt basale, medmenneskelige ting, når de kom som flygtninge: give dem noget at leve af. Men det gjorde vi jo svært for os selv som samfund ved at spare stillinger væk, ved at spare sprogundervisning væk, ved at sælge de offentlige boliger og i stedet lukrere på boligforeningernes.
Den bevægelse, som politikerne har udsat velfærdsstaten for, har vi umærkeligt tørret af på indvandrerne, og det har forpestet forholdet; men det har på intet tidspunkt reelt haft noget med dem at gøre. Staten har koloniseret rammer for liv og solgt os til højstbydende private aktør, det er det, der er sket, selvom det store flertal vist dengang ønskede det stik modsatte. Og imens har vi diskuteret, om der er råd til at servere mere end standardmad i institutionerne, eller om det er i orden at bruge 10 minutter af arbejdsdagen på at bede en bøn.

Alle yttringer har en konsekvens. Så må man spørge sig selv om latterliggørelsen af islam og muslimer mindsker eller øger rekrutteringen til det islamistiske miljø.. Nyttige idioter er måske en nærliggende betegnelse...?

Morten Pedersen

Chris og Peter. Latterliggørelse af islam….. hallo, mener I at al satire ( og dermed potentiel krænkelse ) skal forbydes?? Politikere, præsidenter, dronningen, direktører, folkeslag, religioner skal rumme at blive krænkede, det er en måde at undgå selvhøjtidelighed på og en måde at spejle selvsamme. Islam er en kæmpemagtfaktor, over 1 mia mennesker, imamer puster sig op som præsterne gjorde/gør herhjemme, drop det med at de er sølle ofre vi sparker på. Ens vilkår for alle.
Jeg skriver sange og udgiver dem, nogle af dem er politiske, men der er een ideologi jeg ikke tør røre med ildtang, det er islam. Og det forsvarer I, I kan ikke se der er et problem, for vi mobber dem, de bliver så let krænkede, det er synd og forståeligt. Hvorfor denne særbehandling?? Det er en ideologi! Peter, at du mener der ingen problemer med er ok, jeg er uenig. Bemærk at jeg ikke dermed mener de er skyld i alle problemer! Venstrefløjen og de radikale efterlader hele banehalvdelen til højrefløjen / nationalisterne, for en stor del af befolkningen føler der er en problematik.
http://politiken.dk/debat/profiler/mikkelandersson/ECE2507070/ytringsfri...

@ Morten, Nej jeg mener slet slet ikke noget som helst skal forbydes.. Men nu er det bare så at islamister og andre (subjektivt i mine øjne) mindre begavede muslimer ikke kan rumme latterliggørelse af deres religion og bruger det som undskyldning for at slå folk ihjel og oven i bruger det som rekrutteringgrundlag af andre marginsliserede og stigmatiserede muslimer til sine barbariske ideologier. Overstiger så ikke konsekvenserne formålet med vores ytringer? Og fremgangsrige synes du vi er med at få islamiser og andre radikale til at anerkende vores ret til at latterliggøre dem..?

Til sammenligning synes jeg for eksempel HA er en flok kriminelle idioter.. men jeg må sige jeg tøver med at bruge min ytringsfrihed til at lave latterlige karikaturer af deres rygmærker og møde op deres stamværdshus og råbe om mine holdninger... Jeg ville helt sikkert få en på lampen uden at ændre deres ret meget på deres adfærd...

Morten Pedersen

Chris, selvcensuren omhandler også forskere, der ser på historiske fakta omkring Muhammed. Alt, der afviger fra Koranen skrives under pseudonymer, og mange forlag afviser at udgive dem. Det samme gælder frafaldne muslimer etc. Skal vi acceptere dette, da der ellers rykker tæskehold ud. Princippet om, at rette ind efter vold kunne sikkert inspirere mange grupperinger i samfundet, men umiddelbart tror jeg ikke det er vejen frem

Morten Pedersen

Og hvad sammeligningen med rockere angår….. det handler ikke om at nogen går hen til tilfældige muslimer og råber "morder" op i deres ansigt. Det handler om den offentlige debat, og sammenligningen dur derfor ikke.

@ Morten... Nu taler jeg om latterliggørelse... det er næppe vejen frem til gensidig forståelse og respekt.. det er kun benzin på bålet... og det styrker kun islamisternes i deres sag.. Don't feed the beast...

@Martin Eriksen: Jeg er uforstående overfor dit synspunkt, hvor der kun findes én legitim holdning. Heroisme kan vi kun forlange af os selv.
En redaktør har vel også andre legitime hensyn at varetage?

stefan kjær jensen

Sjovt flere af jer nævner rockere, som nogen man skal passe på med at gøre grin med. For år tilbage lavede folkene bag "Drengene fra Angora" en serie kaldet "Rockerne", der skulle give et satirisk indblik i rockerlivet. Er Esben Pretzmann, Rune Tolsgaard eller Simon Kvamm jaget vildt af den grund? Måske har virkelighedens rockere lidt mere selvironi end i regner dem for at have.

Kim Øllgaard

Den leder er ellers en ordentlig gang vand ud af øret fra en avis, som utrætteligt har angrebet Jyllandsposten for at bringe muhammedtegningerne og ustandseligt kryber i skjul, når det gælder debatemner som islam contra det moderne samfund, jødernes stilling og integrationsproblemer i det hele taget.

Kim Øllgaard

Ole Falstoft
Selvfølgelig har jeg ikke det. Jeg sidder ikke med de sidste fem års aviser foran mig. Jeg har bare som mangeårig Inf-læser konstateret, at avisen konsekvent undgår de problememner, som andre så tager op, hvorefter disse bliver skældt ud for at være nynazister og fascister.
I betragtning af problemerne alvor, mener jeg at en total negligering af problemer som antisemitisme (f.eks. på Nørrebro) eller parallelsamfund, hvor der i et vist omfang praktiseres sharia-lignende lovgivning eller, hvor bander med islamisk baggrund agerer religiøst politi, enten er udtryk for angst for at konfrontere det muslimske samfund med problemer, eller udtryk for en nedladenhed, hvor man "beskytter" dem mod kritik, fordi de er nogle "stakler", som ikke kan forsvare sig selv..
Jeg siger ikke, at alt, hvad man læser, er rigtigt, men det totale fravær af omtale af disse problemer, andet end for at udråbe andre til nynascister og fascister, er påfaldende.
Hvad med omtale af de store problemer, man har i Sverige eller London med parallelsamfund. Det får Inf's læsere ikke noget at vide om.

Hvorfor blande ind profeten og islam i det her..? Omtal dem bare som barbariske terrorister og angrib dem faktuelt for deres voldshandlinger og ikke den tro de udgir sig for at repræsentere. Så tror jeg også man får med de +99% af alle fredelige muslimer i kampen.. Latterliggørelse af profeten er kun benzin på bålet og rekrutteringsgrundlag for flere terrorister.