Leder

I dit korte liv

Fortsætter vi mod de fire graders opvarmning, som vi ifølge FN’s klimapanel har kurs mod, overskrider vi formentlig regionale eller globale tipping points
Debat
19. januar 2015

Tilgi’ jeg si’r et letsindigt ord.
Det er klogt, at De forstår det straks.
Bare en hyldest til denne jord,
for vi har jo kun den samme slags

’I dit korte liv’ af Poul Henningsen

Der findes et berømt billede af Jorden, kaldet Pale Blue Dot. Taget i 1990 efter 13 års rejse af rumsonden Voyager 1 i en afstand af seks milliarder kilometer. Aldrig har noget set på vor planet på så lang afstand. Aldrig har man så tydeligt fornemmet, hvor skrøbeligt og sårbart dette knappenålshoved er, midt i det store tomme rum. »That’s home. That’s us. On it everyone you love,« skrev den amerikanske astronom og forfatter Carl Sagan i en berømt tekst om billedet.

Samme oplevelse og erkendelseschok kan man få af figuren ved denne tekst. Og af budskabet indeholdt i 18 internationale forskeres store nye undersøgelse af ’de planetære grænser’, omtalt i avisen i fredags. Figuren viser, hvordan Jordens temperatur har svinget vildt, voldsomt og gentagne gange gennem hundredetusinder af år, ja, gennem flere millioner år, hvis man kigger længere bagud. Kun i et ganske kort øjeblik, allersidst på kurven, har der indfundet sig en tilstand af stabilitet, en slags planetær harmoni med milde temperaturer. Det er i dette korte øjeblik på 12.000 år, at hele vor storslåede og bevægende civilisationshistorie har udspillet sig.

Homo sapiens har vandret på Jorden i et par hundrede tusind år, men langt det meste af tiden i et så ustabilt og ugæstfrit klima, at tilværelsen var en nådesløs kamp for overhovedet at overleve. En lang, lang epoke uden udvikling. Alt det fantastiske, vi som menneskehed har skabt, er skabt i det korte ganske enestående tidsrum, hvor klodens gennemsnitstemperatur har stabiliseret sig på et komfortabelt niveau, og hvor klimaet således har været os venligt stemt. Agerbruget, de første store kulturer i Egypten, Mesopotamien, Indus-dalen, Kina og de efterfølgende i Europa og andre verdensdele. Al vor kultur, videnskab, teknologi og velstand, alt det skønne, kloge og nyttige har kun kunnet opstå og udvikle sig, fordi det planetære systems biologiske og fysisk-kemiske systemer ramte en delikat balance og holdt op med at svinge så voldsomt, som det havde gjort i millioner af år forud.

Nu er vi på nippet til at bringe systemet ud af denne enestående, civilisationsbærende ligevægt.

»Menneskehedens foretagsomhed er vokset så dramatisk siden midten af det 20. århundrede, at den relativt stabile, 11.700 år lange epoke kaldet Holocæn nu destabiliseres,« skriver forskere i tidsskriftet Science.

At fortsætte denne kurs kan »med en foruroligende høj sandsynlighed føre til en meget anderledes tilstand i det planetære system, en tilstand meget mindre gæstfri over for de menneskelige samfunds udvikling«.

Fortsætter vi mod de fire graders opvarmning, som vi ifølge FN’s klimapanel har kurs mod, overskrider vi formentlig regionale eller globale tipping points, der risikerer at bringe kloden tilbage til den typiske tilstand af vilde temperatur- og klimasvingninger. Om vi kan – eller hvem af os der kan – overleve på den planet, ved ingen.

Ej heller ved vi, om en simpel temperaturgraf – eller et billede af Pale Blue Dot – måske kan være det, der får os til at se det hele udefra og forstå, hvor skrøbelig vor eksistens på kloden er. Og hvad det derfor kræver af os af omtanke, besindelse og handling at beskytte den.

I dit korte liv
er hver time dyr,
hvert sekund et dyrt sekund.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Det er efter en sådan leder fra Jørgens hånd, at nogle klimabenægtere plejer at komme ind og bombe tråden, men man kan jo nyde det, indtil de arriverer.
Nyde det, nej, det kan jeg dog ikke. Det er situationen for alvorlig til. Hvis denne graf kom ud omkring, fx hængt op på Rådhuspladsen, så ville den skabe debat - en kort tid. Det er ikke ret længe siden IPPC udsendte sin samlede rapport om klimaet, men dog så længe siden, at den er glemt af de såkaldt ansvarlige - politikere og vælgere.

Lad os nu stille os selv det fundamentale tvedelte spørgsmål: Hvad skulle vi have gjort? Hvad skulle 'jeg' have gjort?
Det sidste først. Kunne jeg have gjort noget andet end det, jeg gjorde? Nej, det synes jeg ikke, men det er klart, at jeg burde have gjort noget andet. Jeg ved bare ikke hvad. På den måde både frikender og dømmer jeg mig selv. Den saks kommer jeg ikke ud af.

Hvad 'vi' kunne have gjort bliver let en udsigtsløst debat, for fortiden har vanskelig ved at ændre sig. Det er jo ikke som i terapi, hvor man siger, at det aldrig er for sent at få en god barndom. Man kan dog bruge spørgsmålet til at tænke over, hvad vi skal gøre i dag og i morgen. Det er godt, for her bliver vi rygende uenige. Kommer man med sit hjertebarn: "Jeg synes, at ...", vil den stakkels unge blive smadret ret hurtigt. Sådan går det altid.

Alligevel skal barnet på banen: Afskaf blå og rød blok og indfør betegnelsen grøn og sort blok! Vores korte liv er ikke mere til dissekeringer af, hvad rød liberalisme er eller liberal socialisme er. Heller ingen sort snak om konservative værdier. Der er kun én ting, der er værd at diskutere: Hvordan får vi flertal til at vende skuden?

Niels Duus Nielsen, Helge Rasmussen, John Fredsted og Troels Holm anbefalede denne kommentar

Heldigvis er der noget vi alle kan gøre som har stor effekt : at droppe eller skære ned på kødforbruget gavner i den grad miljøet OG den enkeltes helbred og pengepung (for ikke at tale om de væsener vi producerer og slagter).

John Fredsted

For et fotografi af Jorden set fra Voyager i udkanten af Solsystemet se http://en.wikipedia.org/wiki/Pale_Blue_Dot. På den side kan også findes følgende tale af Carl Sagan, hvor han reflekterer over fotografiets dybere mening [min oversættelse]:

"Fra dette fjerne udsigtspunkt kan Jorden måske forekomme at være uden nogen særlig interesse, men for os er det anderledes. Betragt igen den prik. Det er her, det er hjemme, det er os. På den har enhver, du elsker, enhver, du kender, enhver, du har hørt om, ethvert menneske, der nogensinde har været, levet deres liv. Al vores glæde og lidelse, tusindvis af selvsikre religioner, ideologier og økonomiske doktriner, enhver jæger og samler, enhver helt og kujon, enhver skaber og ødelægger af civilisation, enhver konge og bonde, ethvert ungt forelsket par, enhver mor og far, håbefuldt barn, opfinder og opdager, enhver moralprædiker, enhver korrupt politiker, enhver superstjerne, enhver topleder, enhver helgen og synder i vores arts historie levet – på et støvgran hængende i en solstråle.

Jorden er en meget lille scene i en umådelig stor kosmisk arena. Tænk på floderne af blod spildt af alle generalerne og kejserne, så de i hæder og triumf kunne blive de momentane herrer over en brøkdel af en prik. Tænk på de endeløse grusomheder udøvet af indbyggerne i én afkrog af denne pixel på de knap nok skelnelige indbyggere i en anden afkrog, på deres hyppige misforståelser, på hvor ivrige de er efter at slå hinanden ihjel, på deres glødende had. Vores poseren, vores indbildte selvhøjtidelighed, illusionen om, at vi besidder en privilegeret position i universet, bliver udfordret af dette punkt af blegt lys.

Vores planet er en ensom plet i det store, indhyllende, kosmiske mørke. I vores ubemærkethed, i al denne umådelighed, er der intet vink om, at hjælp vil komme andetsteds fra for at redde os fra os selv.

Jorden er den eneste verden, der indtil nu vides at huse liv. Der er ingen andre steder, i hvert fald i den nære fremtid, hvortil vores art kunne migrere. Besøge, ja. Bosætte sig, nej. Synes om det eller ej, i øjeblikket er det på Jorden, vi tager kampen op.

Det er blevet sagt, at astronomi er en ydmyg og karakterbyggende oplevelse. Der er måske ingen bedre demonstration af dårskaben i menneskelig indbilskhed end dette fjerne billede af vores lille verden. For mig understreger det vores ansvar for at behandle hinanden mere venlig, og for at bevare og værne om den blege blå prik, det eneste hjem, vi nogensinde har kendt."

Herman Hansen

Det eneste i hele universet, som tilegner mennesket betydning er mennesket. Resten, inkl. den blå planet, er bedøvende ligeglade. Så det er helt op til os selv.

Jens Wolff, John Fredsted og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Aske Christiansen

@Herman Hansen
Til dels har du ret. Men jeg er lidt træt af den argumentation om at vi skal gøre noget ved de menneskeskabte klimaforandringer, for vores egen skyld.
Der er masser af andre arter og livsformer, der også er afhængige af visse balancer her på jorden, og dem er vi også ved at berøve deres eksistensgrundlag, og vi gør det i al hast.
Vi skal kunne rumme at tænke ud over vores egen næsetip, i mere end kun den forstand, der taler om vores børn og børnebørn.

@John Fredsted
Du ved det sikkert, men ikke desto mindre er der oppe i det smukke Salling en glimrende fod- og cykelsti på en del af den i halvfjerdserne nedlagte jernbanelinje Glyngøre - Skive, nemlig Planetstien. Turen strækker sig over 6 kilometer fra Glyngøre til Durup, og udover at man får sig nogle dejlige naturoplevelser, så får man sig også en klar fornemmelse af hvor skrøbelig lille jorden, og dermed os alle er, for alle solsystemets planeter er nemlig vist i deres korrekte størrelse (1:milliard) i forhold til den rette afstand mellem hver.

Og der svæver så jorden rundt, lille og ubetydelig med al dens gru og herlighed, og hvor vi nok går rundt og tror vi har noget at skulle have sagt i det store spil ... det har vi ikke, men vi kan da hver især forsøge at bestemme bare en smule i eget hus. Men det kniber det jo voldsomt med, for egentlig har vi, og måske uden at vi har tænkt os dybere om, pantsat jordens fremtid til ordet "vækst".

Desangående forstår jeg godt (hvis jeg altså læser ordene korrekt), at Niels-Simon føler sig afmægtig tangerende til det mismodige. For hvordan får vi vendt skuden? Tja, det bliver svært, for måske vil hovedparten gerne være med, bare det ikke lige går ud over deres skiferie, sommerferie, indkøb af ny bil, udskiftning af deres Ipad4 til en Ipad5, investering i en vandskiscooteren og udvidelsen af huset inkl. et nyt smart badeværelse ... ja, fortsæt selv!

For mit eget vedkommen må jeg desuden notere, at jeg for nogle måneders tid siden hørte et foredrag af artiklens forfatter, hvilket egentlig ikke var opløftende. For de få og mildest talt ligegyldige tiltag JSN pegede på skulle være vejen i den rigtige retning, de var desværre belagt med "ingenting".

Jo da, han fortalte bl.a. om at man var i gang med at dyrke økologisk på et 600 kvadratmeter fladt tag på Østerbro ... i øvrigt oven på en større bilforhandler! Det gik simpelthen op for mig under aftens foredrag og den efterfølgende diskussion, at proportionerne mellem problemerne og løsningerne var helt og aldeles ude af trit med hinanden.

Hu hej og øv, tænkte jeg, da jeg efterfølgende trippede hjemad under en stjernehimmel med en svag aftagende måne, en himmel hvis pragt endnu engang mindede mig om hvor lille jeg egentlig er.

John Fredsted, Nic Pedersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

"Det er efter en sådan leder fra Jørgens hånd, at nogle klimabenægtere plejer at komme ind og bombe tråden, men man kan jo nyde det, indtil de arriverer"

Party's over :)

https://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=DFbUVBYIPlI#t=0s

John Fredsted

@Jan Williams: Medmindre der findes mere end én sådan planetsti i Danmark, så har jeg vandret langs den.

Omend jeg sjældent siger det, for ikke at underkende ildsjælenes engagement, hvilket jeg bestemt ikke ønsker, for hvorfor skulle jeg det?, så er jeg grundlæggende enig med dig i, at proportionerne mellem problemerne og løsningerne er helt og aldeles ude af trit med hinanden. Men det er jo som sådan ikke ildsjælenes fejl, for de gør da i det mindste noget positivt.

Margareta Dahlström

Den uortodokse, utilstrækkeligt oplyste (=undertegnet) tillader sig at spørge, hvor stort menneskehedens fingeraftryk egentlig, når det kommer til stykket, kan være, i dette store perspektiv? Jo vi skal være ordentlige over for andre arter, økosystemerne, kommende generationer og hinanden, men derudover skal vil gøre det, som mennesket altid har excelleret i: Tilpasse os.

Det vi ser i grafikken øverst er den sidste istid efterfulgt af vores nuværende mellemistid. Hvis man zoomer ud kan man se mønstret gentage sig tilbage i tiden.

P.S. Der er også en planetsti ved Lemvig. Det giver en god fornemmelse af proportioner og målestok, når man vandrer fra solen og ud mellem planeterne.

@John Feldsted

Korrekt, det er ikke ildsjælenes fejl, i hvert fald en stor del af dem, for de gør da i det mindste noget positivt! Men når det er noteret, så er jeg af den overbevisning, at de skræmmekampagner, som visse kræfter af og til sætter i værk, faktisk opnår den modsatte effekt end den ønskede. For ved ugennemtænkte skræmmekampagner, vil der jo uvægerligt opstå spørgsmål til de pågældendes udsagn, og derved gives der jo blot næring til tvivl og som ofte lynhurtig går over i modstand ... og så har vi balladen med pro et contra!

Et eksempel derpå fra forleden var DMI, der på deres hjemmesiden skrev om stormfloden i Limfjorden efter Dagmar og Egon, og hvor der ikke blev efterladt tvivl om at dette skyldtes klimaforandringerne. Hm! Lidt historisk indsigt ville have afsløret, at også andre faktorer spiller ind, såsom den lille med ikke ubetydelige detalje, at under en stormflod i 1862 brød Vesterhavet gennem landtangen mellem Thyborøn og Agger og efterlod en cirka 1 km bred åbning. Denne åbning har sidenhen ført til, at et stort tilsandet deltaområde blev skabt indenfor selve landtangen i Limfjorden, og desuden er tværsnitarealet på kanalen gennem tiden blevet større, hvilket jo gør, at når det stormer fra vest, så udsættes den vestlige Limfjord mere og mere for store oversvømmelser. Se sådan en lille tilføjelse ville have klædet DMI at bringe, men nej, den slags undlades og tilbage står så, at det er klimaforandringernes skyld ... og hvad tror I så de lokale der kender til forholdene der oppe i det nordvestjyske hjørne hvor "blæsten går frisk over Limfjordens vande"? Ikke underligt, de bliver skeptiske, og derfra er der ikke langt til at forkaste tanken om klimaforandringernes gyldighed.

Og det kender jeg via snakke trindt om land en del til ... øv, for det er sørme op ad bakke nok i forvejen. I øvrigt, så har jeg regnet lidt på hvad vores såkaldte redningsplanker, vindmøllerne, bidrager med for at mindske CO2 udslippet ... jeg blev ikke imponeret, hvilke møllerne så at sige jo ikke kan gøre for, men blot for at hold trit med CO2 udslippet fra den luftfarttrafik som benytter sig af Kastrup Lufthavn, jamen, så skal der omkring 2000 møller til af samme type som dem på Middelgrunden ud for København ... og der står jo sølle 20!

Touhami Bennour

Vi sidder I virkeligheden på et fartøj der drejer rund om solen med 108 tusind km I time. Tænk hvis alle få et teleskop og de kan se alt hvad der findes omkring os (solsystemer, kalakser etc.) bliver ingen ensom af mennesker.

Evald Mehlsen

'I'm stranded on Mars. I'm screwed'.

Fra The Martian af Andy Weir udkommet 2014.

I romanen balancerer hovedpersonens liv på en knivsæg eller snarere måske på hans knivskarpe intelligens stillet overfor den ultimative ørken med navlestrengen til Jorden vibrerende tæt på bristepunktet som et bardun der billedlig talt viser ikke kun verden men planetsystemet som en ond drøm der bliver til virkelighed på grund af forhold vi som mennesker til syvende og sidst ikke har kontrol over og dog formår at styre igennem, alt imedens medierne sluger scenariet råt for usødet.

Et udtryk måske for et ønske om at leve og ikke kun overleve. At genfinde det der er ved at gå tabt. Man savner som bekendt bedst det man har mistet eller tror man er ved at miste. For han overlever jo nok som den romanhelt han er.

But for the time being Watney is suspended in a wasteland on a deserted, rusty planet. I look forward to reading the rest of this ingenious novel 'where gravity meets Robinson Crusoe' according to the Financial Times

Morten Balling

De færreste vil kalde mig klimabenægter! I en anden debat om emnet her på siden, beskyldte jeg en for at cherrypicke, når han påpegede at temperaturudviklingen de seneste 18 år har været ret flad. Han spurgte så, meget fornuftigt, hvor længe temperaturen skulle være stabil, før det ikke længere var cherrypicking.

Det skal jeg ærligt indrømme at jeg ikke kunne svare på, så jeg besluttede mig for at prøve at finde ud af det. I den sammenhæng stødte jeg bla. på følgende citat på Wikipedia:

In a presentation to the American Physical Society, William (Bill) Collins of Lawrence Berkeley National Laboratory and lead author of the modeling Chapter 9 of the IPCC AR5 said "Now, I am hedging a bet because, to be honest with you, if the hiatus is still going on as of the sixth IPCC report, that report is going to have a large burden on its shoulders walking in the door, because recent literature has shown that the chances of having a hiatus of 20 years are vanishingly small."

Hvis sandsynligheden for en flad temperaturkurve i 20 år er forsvindende lille, er en flad kurve i 18 år jo også "en lille smule" usandsynlig?

Så var det jo helt "rart" at se at 2014 var det varmeste år nogensinde iflg. DMI. På trods af, at jeg ynder at fremhæve videnskabens evne til at indrømme fejl, som en af de få autoriteter jeg kender som kan og tør det, måtte jeg her tage mig selv i at tænke "Pyha, det var da godt!" da jeg læste om 2014.

Og dermed ikke sagt at menneskeskabt global opvarmning ikke er et problem, men når fronterne ridses hårdt op og vi tænker som vi er vant til, både på den ene og den anden side, er det svært at komme videre.

@Herman Hansen
Jeps. Og nogen/nogle har på et tidspunkt bildt os ind, at vi (menneskene) skulle herske over hele molevitten ...

Morten Balling

@Touhami

"Tænk hvis alle få et teleskop"

Ja, det ville være fantastisk, hvis flere mennesker begyndte at lægge nakken lidt tilbage og kigge ud i Universet. Bare gå ud et mørkt sted og kig på Mælkevejen med det blotte øje. Det er rimeligt mindblowing, når det virkeligt går op for en, hvad det er man kigger på.

Man behøver iøvrigt ikke noget teleskop. En ganske almindelig kikkert og et mørkt sted er nok til at man kan se galakser, supernovaer, kuglehobe, planeter, bjerge på Månen mm.

Hvis man for alvor vil prøve noget sjovt, lægger man sig fladt ned på jorden, med armene ud til siden, og kigger ud på stjernerne. Derpå skal man prøve at føle hvordan tyngdekraften "suger" en ned mod planeten. Når man virkeligt kan mærke det, "drejer" man sin op/ned følelse 90 grader, så man istedet hænger på kuglen ved ækvator, med jorden bag sig, og universet foran sig. Når man har dén følelse (som er ret heftig), kan man så prøve at kigge ned under sine fødder. Jeg lover dig at der er langt ned! :)

Touhami Bennour

Morten
Det ser alså ikke spændende ud som du fortælle den. jeg forestille mig , at man kan måske se Universet efter alså fysikkens love. når man også kan se hastigheden. hastigheden interessere mig meget, alså at jorden
drejer med 107 tusind km I time om solen, jeg aldrig set solen på nært hold, jeg ved det er meget varm men afstanden ændres jo ikke. Men I hvertfald jeg kan se det bliver ikke som på en karroussel. De fleste astronomer fortælle os nemlig at det er fantastisk derude. Jeg besøgte for længe siden plenataria her og I frankrig, så vidt jeg huske det, var det ikke ordinert. Vi vil få at se når det komme dertil hvor alle kan få et teleskop. men man skal huske på at være på jorden når man skal bruge teleskopet.

Evald Mehlsen

The Sky is the Limit.

Den amerikanske drøm udtrykt i dette credo holder næppe nu, hvor ikke kloden men den menneskelige civilisation er truet af ændringer som følge af et kaotisk klima der nok vil være æoner målt med menneskelige alen om at stabilisere sig og på et andet niveau, må man antage.

I lyset af de seneste flotte væksttal for USA er vi fanget imellem Scylla og Charybdis. I dilemmaet mellem behov for vækst og konsekvenserne heraf, et oprørt hav.

Mare Nostrum eller måske snart Mare Monstrum. Sådan allegorisk betragtet.

Morten Balling

@Touhami

Jep, eller 30 km/s. Der er fart på! :) Det betyder ikke så meget fordi alt det som er omkring os, også bevæger sig med 30 km/s. Det er kun når vi støder ind i noget (f.eks. en astroide) at vi bemærker hvor hurtigt vi bevæger os.

En anden måde at forstå "karrusellen" på, er at vi kun kører én omgang på ét år. Derfor mærker vi det ikke. Hvis man står på ækvator vil Jordens rotation gøre at man bevæger sig 465 m/s eller 1675 km/t. Men igen drejer karrusellen kun en omgang på et døgn, så det mærker vi heller ikke. Hastighed kan vi ikke mærke. Vi kan kun mærke når hastigheden ændrer sig.

Universet er fascinerende og udfordrende for tankerne når man står hernede på Jorden. Men bevæger man sig bare 100 km væk fra jordoverfladen, bliver Universet til noget af det mest fjendtlige og ugæstfri man kan forestille sig. Derude bliver ens øjne suget ud af kraniet, ens blod koger og ens krop fryser til is.

Dét var Carl Sagan's pointe. At vi skal passe godt på vores hjem. Det er det eneste hjem vi har, og sammenlignet med resten af Universet er Jorden et rimeligt fedt sted at være!

Touhami Bennour

Morten
Jeg forstå godt det du mener. Vi skal tage alle forholdsregler hvad angår rummet. relativiteten også spiller en rolle sikkert. Men jeg har altid haft tiltro til videnskaben , at hvis den fejler så skal jeg gå tilbage til religionen for at finde forklaring og det er for mig umuligt, som sagt jeg gjorde mig en vej for længe, og det er videnskab. Når det er sagt jeg vil tillade mig en digression og komme med "jorden snak". Faktisk jeg og mange andre har vi ikke mere ret at være her, hele jorden er monopoliseret eller koloniseret af "den verden orden" der er her , og jeg har forstået at I giver den monopol aldrig op( det er en trussel) synes jeg, (man kan tro at den verden orden har købt jorden).vi har ikke en chance for lighed og ligeværdighed med mindre man akseptere undergang. Så derfor jeg vil ikke miste optimismen for at opleve fysikkens love som de er. I øvrigt, der er en gåde for mig som jeg har ikke forstået" en tidliger NATO chef han hedder CLAES(belgier I 1992) har sagt som svar på et spørsmål: hvad bliver navnet for fjenden efter Soviet Unionens fald, han svarede Islam. Så terninger er kastet. Han er ikke hvem som helst, han har sikker snakket det problem med andre da Soviet er væk. So hvad next.

Morten Balling

@Touhami

Hvis videnskaben tager fejl, og det gør den ofte, er der som regel en eller anden videnskabsmand (eller kvinde) som påpeger fejlen, og så indrømmer videnskaben som regel gerne at den tog fejl.

Videnskab er lidt ligesom at lægge puslespil. Det er sjovest når man endnu mangler at få nogle brikker på plads. Bagefter er puslespillet lidt kedeligt. Da man endelig fandt Higgs partiklen i 2012, var der mange fysikere som var lidt ærgerlige. Det havde på mange måder været lidt sjovere, hvis den nu ikke havde været der, hvor man mente den skulle være. Selvom det var en stor dag for videnskaben, var der en del, som havde håbet på at man ikke fandt den. Så skulle man nemlig starte forfra med en masse videnskab.

Da muren faldt kunne jeg ikke lade være med at tænke over hvem der nu skulle være fjenden i alle de action film Hollywood lavede. Specielt James Bond var ligesom ikke rigtigt det samme, hvis han ikke sloges mod nogen med en rød stjerne, som ville være onde og overtage verden. Da jeg i 1994 sad i biografen og så True Lies, var jeg ikke i tvivl længere. Nu havde hollywood besluttet at den arabiske verden, "terroristerne" og muslimerne skulle have den rolle kommunisterne tidligere havde haft. Jeg kiggede mig omkring i biografen, for at se om der var andre som havde luret den, men det så ikke sådan ud. Det kan jeg huske at jeg fik kvalme af.

Touhami Bennour

Morten
Den film du så hedder, for mig, for jeg kender noget til politiske fremgang måde," folkeoplysning", noget folk skal have og så det arbejde er gjort. Beslutningen er truffet. Det største problem for mig er når jeg høre et discour der indholder kun meninger og rettelser.man skulle tro hele verden ligne et aktieselskab. men det her drejer sig om (stammer eller folkslag de er vant fra sten alder siden at de skal sætte en fælde for andre. det kan være som en vane fra stennalder eller bare imitere noget fra dengang men de gøre det fordi de har det for godt alså en slags spil. som han siger det Wittgenstein, sprogspil. fordi jeg tror ikke at Mr. Claes lever I nød det gør han fordi han vil lege politiker. han er ikke bange men han skaber frygt hos andre, God night.

John Fredsted

@Jan Williams: Jeg tror, at uanset, hvor præcis DMI eller klimavidenskaben forsøger at formulerer sig, så vil dem, der på det nærmeste har besluttet sig for, at der ikke er noget problem, altså ikke er nogen klimatrussel, ikke lade sig rokke ud af deres tro. I mine øjne handler det først og fremmest om psykologi, ikke om flere fakta. Klimabenægtere er i mine øjne mennesker, der har et eksistentiel-psykologisk behov for at kunne fortsætte, som vi plejer.

@John Fredsted

Enhver er salig i sin tro, men det er lidt trist, du mener klimaforskning er et spørgsmål om tro. Inden for videnskab er det helt normalt at opponere mod en teori, hvis man finder fundamentet svagt. Din ortodokse tilgang til emnet virker som en mur, der stopper enhver diskussion. Jeg kan sagtens se, du er overbevist og føler du har videnskaben helt og fuldt på din side, men jeg vil forbeholde mig retten til at mene anderledes.

Med hensyn til, at jeg bare ønsker at fortsætte, som jeg plejer. Sådan er det ikke. Vi har gennem 25 år arbejdet frem mod at frigøre os fra fossile brændsler på vores nedlagte landbrug, og sidste år var vores samlede forbrug til strøm og varme på 672 kWh fra vores el-selskab. Resten af vores energibehov dækkede vi med solceller, luftsolfanger og væskesolfangere. Da vi startede på dette projekt, var det af ren interesse (nysgerrighed), og fordi vi troede, vi vidste at de fossile ressourcer (olie) var knappe. Senere har man politisk hægtet hele miseren op på CO2, og det faktum har, efter min bedste mening været en bremse på den almindelige forskning omkring al den svineri, vi mennesker belemrer planeten og vore efterkommere med. Jeg er ked af, vi ikke kan diskutere på lige fod med respekt og interesse.

John Fredsted

@Peder Kruse: Jeg har på intet tidspunkt påstået, at "klimaforskning er et spørgsmål om tro", så lad venligst være med at lægge mig de ord i munden. Mit standpunkt indenfor klimavidenskab, ja, indenfor videnskab generelt, er konsensus-standpunktet: når der er opnået bred enighed indenfor et givet område blandt eksperter på netop det område, så godtager jeg deres resultater. Akkurat som jeg godtager tandlægens diagnose, når jeg er til tandlæge, frem for at give mig til at parlamentere med vedkommende. Længere er den bare ikke for mig. Jeg anser det ikke for værende hverken ortodokst, eller for at rejse en mur; jeg anser det for værende det eneste fornuftige at gøre, for hvad er det ellers vi skal med vore eksperter?

@John
Jo da, psykologi spiller klart en rolle, og det er lige præcis der, at jeg føler man spiller hasard ved blot at henvise til klimaændringerne, for derved giver man jo netop de "urokkelige benægtere" alt gode kort på hånden, som de så med stor fornøjelse kan spille ud mod tvivlerne. Det mener jeg er uklogt. For hele sandheden, eller i hvert fald alt det man kender til, skal naturligvis lægges frit frem på bordet. I øvrigt mht. vandstandsstigningerne, så kan man uhyre nemt finde fakta frem om, at i Vikingetiden var vandstanden i havene omkring 2 meter højere end den er i dag! Hvis jeg siger sådan noget, så får jeg af visse hurtigt skudt i skoen, at jeg er klimafornægter, og gab, det er jeg ved gud ikke!

For jeg mener bestemt vi skal op vores enorme energiforbrug op. Og vi skal så hurtigt det er muligt gå over til de såkaldte vedvarende energiformer. Men som nævnt, så er det op ad bakke i modvind på en cykel uden gear med rusten kæde. Og ind imellem føler jeg det faktisk skyldes noget så simpelt, at der psykologisk forkert anvendes alt, alt for skræmmende ord som blot skræmmer folk væk fra selv at handle, fordi de nærmest bliver helt apatiske og siger, jamen, så kan det hele også være lige meget ... vores menneskelige hjerner er så at sige slet ikke gearet til at tænke ret meget længere ud over den daglige dag og vej, og da dagen og vejen jo som regel er fyldt med input om at købe dit og dat, rejser til Langtbortistan og "vækst", hvordan pokker skal folk så få tid og tanke til ligesom bremse op for at se, at den er gruelig gal?

@Peder Kruse
Jeg kan kun give dig ret mht. at man har fejlet totalt ved at hægte hele problematikken op på CO2. Tak! Og når Danmark i øvrigt bryster sig af, "at vi virkelig gør noget" for at bremse op desangående, så er det løgn, desværre. Ja, for mens man på snedig vis eksempelvis indregner Mærsk skibstrafik i de økonomiske BNP-tal, så indregnes skibenes udledning af CO2 ude på verdens store have ikke. Kort sagt: det rene snyd. For medregnes disse CO2 tal i vores statistiker, så forsvinder den smukke drøm om at vi agerer bedre, ud i den forurenede luft.

I øvrigt, så kender jeg præcis til det du nævner mht. at begrænse energiforbruget i dagligdagen, og desangående har jeg for nu 15 år siden bygget et topisoleret hus med lavenergiglas og jeg-ska-komme-efter-dig. Det årlige forbrug for to mennesker er således også kun på sølle 3200 kWh, 8-10 skovrum-meter brænde og cirka 25 kubikmeter vand.

Men se, nu er det således, at vi påtænker at sælge og så skal der udfærdiges en energirapport og denne påpeger, at den er gruelig gal fordi huset opvarmes med én, og under stærk frost to små brændeovne. Det dur ikke! Nej da, den slags kan man ikke i dagens Danmark, ja computermodellerne kan slet ikke håndtere sådan noget stads og derfor foreslås der, at huset får installeret et helt nyt varmeanlæg og hvad-ved-jeg til, som udover at koste en formue for vort årlige energiforbrug til at stige med mere end det dobbelte ... min tillid til den almindelige og sunde fornuft har efterfølgende fået endnu et knæk.

Undskyld jeg i ovenstående skrev følgende sludder "For jeg mener bestemt vi skal op vores enorme energiforbrug op."

Der skal stå: For jeg mener bestemt vi skal begrænse vores enorme energi forbrug.

John Fredsted

@Jan: Når jeg taler om, at psykologi spiller en rolle, så tænker jeg ikke først og fremmest på den eventuelle panik, der måtte indfinde sig i folks hoveder, når de bliver bekendtgjort med forskernes forudsigelser om fremtidens klima. Det er ikke det, der får folk til at gå i baglås. Nej, jeg tænker såmænd på den panik, jeg mener, der allerede er der i forvejen: den eksistentielle angst. Angsten for ensomhed, tomhed, forladthed, sygdom, forfald m.m., og ikke mindst spøgelset over dem alle: døden. Den stundesløse foretagsomhed i vores såkaldte civilisation er et direkte mål for omfanget af denne panik: alle projekterne, alle rejserne, ønsket om magt, om penge, om indflydelse, etc., skal forsøge at aflede mennesket fra disse eksistentielle grundvilkår - forgæves, naturligvis. Det er frem for alt den panik, mener jeg, der gør, at folk allerede befinder sig i baglås.

John Fredsted

@Jan og Peder: For god ordens skyld vil jeg gerne lige være helt sikker på, hvad I mener, når I taler om CO2, som I gør. Mener I, at problemet med det store CO2-indhold i atmosfære er overartikuleret, altså er blæst ud af proportioner, eller hvordan?

Niels-Simon Larsen

@Peder Kruse: I går kl.14.33 citerer du mig, men jeg forstår ikke helt din mening. Prøv lige at forklare dig, også alle graferne, please.

Niels-Simon Larsen

@Peder Kruse: I går kl.14.33 citerer du mig, men jeg forstår ikke helt din mening. Prøv lige at forklare dig, også alle graferne, please.