Leder

En enkel sang om frihed

31. januar 2015

Skolevalget 2015 endte torsdag aften med en klar sejr til blå blok. Efter tre ugers arbejde med politik afgav børn i 7.-9.-klasse deres stemmer, der bestemt ikke faldt ud til venstrefløjens fordel. Venstre blev Danmarks største parti.

Man kunne vælge at sige: Børn stemmer bare som deres forældre. Eller: Børn holder med dem med vinderattituden, og historisk set har Socialdemokraterne aldrig opført sig som vindere, end ikke når de faktisk var det. Man kunne også vælge at tage resultatet alvorligt.

Skolevalget skulle være tilstræbt ’udgiftsneutralt’, så derfor har børnene primært diskuteret forudbestemte emner med et værdimæssigt udgangspunkt.

Siden 1990’erne er børn blevet fortalt, at der er fokus på deres individuelle kompetencer i folkeskolen. Der udfærdiges elevplaner, der forholder sig til den enkelte elevs udvikling. De bliver individuelt målt i tests, og undervisningen indrettes efter deres personlige læringsstil.

Det er måske ikke så overraskende, at børnene så stemmer på partiet, der helt utvetydigt sætter individet i centrum og synger en enkel sang om frihed.

På den anden side af det politiske spektrum er individualiteten sværere at forholde sig til. Hvor bliver individet af i fællesskabet? Hvor er min frihed til at bestemme over mit eget liv, når fællesskabet altid prioriteres højere? Venstrefløjen har ikke bare svært ved at forklare dette til børn. Det har den generelt svært ved at forklare.

Da venstrefløjen og de kulturradikale satte sig på autoriteterne efter ungdomsoprøret påtog de sig også retten til at bestemme, hvad der er god stil, og hvad der dårlig; hvad der er socialt acceptabelt, og hvad der ikke er. Det er et problem i et land, hvor folk stemmer om tingene. For der vil uvægerligt komme en modreaktion. Demokrati handler om at finde frem til en fælles løsning, men det handler også om, at du har ret til selv at bestemme. At din holdning har betydning. Og at andre ikke har ret til at bestemme, hvad den holdning skal være.

Og hvad sker der så, når dem, der bestemmer, fortæller dig, hvad du skal mene i stedet for at respektere din holdning? Det ser vi resultatet af, når Dan Jørgensen (S) for at styrke folkesundheden udskriver valg af Danmarks Nationalret og indleder med at fordømme folk, der spiser efter vane (usundt) foran fjernsynet og ikke bevidst (sundt) og i fællesskab. Og så kvitterer folket med at vælge en af de fedeste retter i mormors kogebog: Stegt flæsk med persillesovs. Det var måske ikke lige det, han havde håbet på.

Nu skal vi jo ikke overanalysere resultatet af et skolevalg, der helt givet også er en test af ungdomspartiernes evne til at kommunikere og rekruttere – det har Venstres Ungdom altid været god til. Men alligevel må det her være en opfordring til venstrefløjen om at tage diskussionen: Hvorfor kan den ikke overbevise borgerne i den mest mangfoldige og fællesskabsfordrende institution: folkeskolen?

Og der er grund til at tage venstrefløjens frygt for individualiseringen op til overvejelse. For den påvirker måden, de taler til borgerne på. Når Mette Frederiksen (S) taler om, at vi skal minde hinanden om det gode princip om ret og pligt, så er det ikke befolkningen, der har flyttet sig. Det er Socialdemokraterne. Det er dem, der nu behandler borgerne ud fra forestillingen om, at der er dem, der gør deres pligt, og så er der dem, der gør, hvad de har lyst til.

Det er en demokratisk kortslutning. For ’lyst’ lyder negativt, men er der så stor forskel på ret og lyst? At man gør sin pligt i fællesskabet, så man som individuelt menneske kan kræve sin ret til fair behandling og til at gøre, som man har lyst til. I fællesskabet. Kun hvis man føler sig anerkendt som individ i fællesskabet, er man en del af det.

Hvis man mener, at borgerne ikke handler til fordel for det fælles bedste, så må man forsøge at overbevise dem om, at fællesskabet ikke står i vejen for, men netop er vejen til større individuel frihed. Den opgave kommer venstrefløjen til at stå over for i generationer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Store skolebørn er så netværksbevidste og karriereorienterede, at de ikke risikerer en mulig stilling i Mærsk eller Danske Bank, ved åbenlyst, at have "ekstreme synspunkter", som eventuelt kan komme til at figurere på nettet. Alle ved at erhvervslivets HR-afdelinger tjekker ansøgere på de sociale medier.