Leder

Problemet med grækerne

24. januar 2015

Søndagens valg i Grækenland har potentiale til at ændre europæisk politik. Hvis venstrefløjsalliancen Syriza får flertal til at danne regering, vil EU’s krisepolitik blive udfordret. Repræsentanter for såvel fremmede landes regeringer som EU’s institutioner har derfor givet grækerne gode råd om, hvordan de skal stemme.

Det har selvfølgelig givet spektakulært bagslag og kun øget Syrizas forspring. For efter fem års hestekur med et stadigt stigende skattetryk samt nedskæringer på velfærdsydelser og lønninger, som har sendt en stor del af befolkningen under fattigdomsgrænsen, har grækerne ikke længere noget at tabe og kan ikke påvirkes af skræmmekampagner om statsbankerot og euroexit.

Syrizas budskab er, at afmonteringen af den græske velfærd ikke var den eneste mulighed, men blot en måde at undgå en seriøs diskussion om euroens konstruktionsfejl. Det har været en skadelig politik, der har forværret såvel det græske samfunds som det europæiske samarbejdes i forvejen alvorlige problemer.

Den analyse lyder indlysende rigtig i mange grækeres ører, men for de fleste europæere er den stadig i modstrid med de fremherskende fortællinger om krisens årsager og følger. Det kan Syriza ændre.

Grækenlands krise er hele Europas krise. Når en lille økonomi, som udgør blot tre procent af eurozonen, kan få hele valutasamarbejdet til at vakle, er det konstruktionen, der er noget galt med. Læren er, at en fælles mønt uden en fælles regering ikke kan fungere – hverken økonomisk, politisk eller demokratisk. Det har svækket euroen yderligere, at lande som Grækenland skal betale store summer for at finansiere en konstant voksende og for længst uholdbar statsgæld, mens Tyskland nærmest kan tage sig betalt for at udstede statsobligationer.

Et sundt fællesskab kan ikke basere sig på den stærkes ret, som tværtimod ender med at undergrave ethvert samarbejde. Den kollektive mystifikation omkring krisepolitikken – som har forarmet de europæiske samfund og beskyttet en uproduktiv og ofte korrupt elite – udgør selve eksistensberettigelsen for nye partier som Syriza i Grækenland og Podemos i Spanien:

»Vi er jo for pokker nået dertil, hvor påstanden om, at man ikke kan løse en truende statsbankerot ved at låne flere penge, bliver beskrevet som et yderligtgående venstrefløjssynspunkt,« udtalte den måske kommende græske finansminister, økonomen Yannis Varoufakis, torsdag i Information. »Det viser, hvor dybt intellektuelt falleret den europæiske elite er.«

Spørgsmålet er, om de konservative og socialdemokratiske partier, som sidder på magten i Bruxelles og Berlin, vil være parat til at gå i dialog med de nye kræfter i Sydeuropa. Både EU-Kommissionen og den tyske regering har på forhånd meddelt, at en genforhandling af den græske statsgæld, som er en central del af Syrizas program, ikke kan komme på tale. På den ene side siger Angela Merkel offentligt, at Grækenland under ingen omstændigheder forlader eurozonen, og på den anden side udtaler kilder tæt på kansleren, at det ikke ville gøre nogen skade, hvis grækerne forlod valutasamarbejde.

Nervekrigen er med andre ord i fuld gang. Syrizas krav om genforhandling og eftergivelse af gæld vil givetvis medføre lignende krav fra andre kriseramte eurolande – og forslaget sigter netop også mod en multilateral konference om statsgæld som den, der efter Anden Verdenskrig førte til en nedskrivning af Tysklands gæld.

Derfor kan Merkel vælge at sætte hårdt mod hårdt og dermed reelt ikke give Syriza andre muligheder end at forlade euroen. Problemet med den løsning er, at det kunne give et flertal i befolkningerne i vigtigere lande i eurozonen lignende ideer – med katastrofale følger for det europæiske projekt. Derfor udgør Syriza en mulighed, som resten af Europa forhåbentlig forstår at gribe:

»Problemet med jer grækere er, at I lider, men ikke er passive ofre,« sagde filosoffen Slavoj Žižek under Syrizas valgkamp i 2012: »I gør modstand og kæmper. I søger ikke medfølelse og velgørenhed, men kræver aktiv solidaritet. I ønsker og kræver, at vi mobiliserer os for jeres kamp.«

Det er stadig problemet med – og det gode ved – grækerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • peter fonnesbech
  • Niels Duus Nielsen
  • Jens Falkesgaard
  • Jan Pedersen
  • Carsten Søndergaard
  • Lise Lotte Rahbek
  • Rasmus Kongshøj
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Kim Øverup
  • Lasse Glavind
peter fonnesbech, Niels Duus Nielsen, Jens Falkesgaard, Jan Pedersen, Carsten Søndergaard, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj, Michael Kongstad Nielsen, Kim Øverup og Lasse Glavind anbefalede denne artikel

Kommentarer

Toke Andersen

Grækerne bliver i både Euro og EU. Selv i et presset land som Grækenland, er mængden af mennesker der er for blinde, døve eller dumme til at få øje på de massive fordele ved fortsat medlemskab af EU, heldigvis ganske få. Ligesom i DK.

Det er ikke for Grækerne at Europa skal mobiliseres - Det er for EU.

Selv med så åbenlyse fejl og ubalancer i konstruktionen er EU stadig blandt de absolut største succeshistorie fra hele det 20.århundrede. EU er fortsat, med betydelig margen, menneskehedens bedste kort til at navigere den kommende storm uden total opløsning.

Det er alle EU-landes og EU-borgeres ansvar at få vækket tyskerne af deres ultra-egoistiske økonomiske vrangforestillinger, der har skabt så meget ulykke og splid. Så vi igen kan flytte Europa fremad mod næste udfordring - der uden tvivl vil kræve fælles indsats for ikke at degenerere til noget helt katastrofalt.

Henriette Bøhne, Jens Dalsgaard, Preben Haagensen, Mihail Larsen, Sabine Behrmann, Karsten Aaen, Morten Kjeldgaard og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar

Da jeg startede med at komme til Athen i midt-firserne var det et fattigt land i Europa. Taxier var små gamle skramlekasser. En del smarte havde selvfølgelig penge, for de betalte ikke skat. Så kom de i EU, og hu-hej hvor det gik. Ny Mercedes og Audi taxier over hele linien. Ny stor lufthavn, Olympiske Leje, og folk købte nye biler, lystbåde og byggede nye huse. Folk var ellers som før, også taxi chaufførerne. Til sidst kostede en buket blomster i en butik hvad der svarede til kr. 400,- (og det er syv år siden). Grækerne havde ikke ændret sig. Hvor kom al den velstand fra? Jeg fattede ikke en brik. Det gør jeg nu.

Per Torbensen, ellen nielsen, Lene Christensen, Preben Haagensen, Mihail Larsen, Morten Lind, Claus Jørgensen, Karsten Aaen og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Peter Günther

Grækenlands største problem er vel at de har en gennem-korrupt overklasse som efterlader et land i knæ til at klare sig selv. Grækenland skal finde sin egen løsning på dette problem. Pengene er stjålet.

Per Torbensen, Michael Reves, Carsten Søndergaard, Mihail Larsen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

Stort tillykke til Grækenland. Lad os håbe Syriza kan få skuden på ret køl, og lad os håbe Europa er klar til at hjælpe hvis viljen er god.

tine koed thomsen fragkiskatos, Michael Reves, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Sabine Behrmann og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"Grækenlands krise er hele Europas krise." Nej, det er den ikke. Grækenlands krise skyldes, at landets elite har taget landets økonomi som et tag-selv-bord. Nu, hvor ikke kan trykke sine penge selv, står man tilbage med stor statsgæld. Forståeligt nok vil den almindelige borger ikke betale den. Nu bliver et "venstreparti" sendt ud på scenen, og skal sørge for, at Grækenland kan komme af med gælden helt gratis.
Bagefter - sådan er åbenbart ideen - kan eliten igen sætte sig i den nyopbyggede rede og fortsætte som før. Her bliver spillet et dobbeltspil med fordelte roller, - ikke til gavn for den almindelige græske borger.
Det er derfor, de øvrige euro-lande afviser at eftergive grækerne deres gæld. De skal selv reformere deres samfund for at få en bedre fremtid.

Og fordi årsagen til denne krise ligger i Grækenland, er der heller ikke nogen grund til påstå, at "hele valutasamarbejde vakler". Det gør det ikke, ingen ansvarlige europæiske politiker vil ud af euroen (Letland har jo også lige indført euroen). Det bedste eksempel på, at valutasamarbejde fungerer helt uden fælles regering, er netop Danmark, som via fastkurspolitik i mere end 30 år har opgivet at føre selvstændig valutapolitik.

Toke Andersen

Euro samarbejdet vakler måske ikke, men den forcerede inklusion og efterfølgende udvikling i Grækenland og de andre Sydeuropæiske lande, især efter finanskrisen, har afsløret nogle fundamentale problemer som ikke kan ignoreres længere.
Krisen startede ikke pga Euroens problemer. Den startede i USA, og bølgen rystede det tvivlsomt designede korthus, der er Euroen.

Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Når mennesker ikke længere reagerer på økonomiske trusler,
fordi de ikke har mere at tabe end deres liv,
så bliver de uforudsigelige for de velhavende.

Det er gammelkendt realitet - men åbenbart glemt i EU.

Jens Falkesgaard, Niels Duus Nielsen, lars abildgaard, Bjarne Andersen, Carsten Mortensen, tine koed thomsen fragkiskatos, Michael Reves, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Dennis Berg og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

Det var ikke kun korrupte græske politikere, der op gennem nullerne mente at man kunne omskrive de økonomiske grundbøger.
Den slags infantil uvidenhed var ganske udbredt.

Jens Falkesgaard, Per Torbensen, Lasse Schmidt, ellen nielsen, tine koed thomsen fragkiskatos, Michael Reves, Preben Haagensen, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Dennis Berg og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

De økonomiske grundbøger bør i den grad omskrives, misforstå ikke, bare ikke med neoliberalt fortegn.
De 15 minutter er gået.

Jens Falkesgaard, Michael Reves og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Henrik Klausen

Til helvede med det "europæiske projekt", der er gået så meget ud over europæerne. Hvis Grækenland ikke var i euroen, havde de for længst genfundet konkurrenceevnen gennem en flydende drakmers devaluering, ligesom Islands krone har gjort (og Argentinas pesa i 2002).

I stedet har man bundet Europa op på en ny guldfod, som tvinger nedskæringer frem i det offentlige, præcis når det også går dårligt i den private sektor.

Men selvfølgelig vil mange i stedet gribe til den småracistiske forklaring, at det hele var grækernes egen skyld, fordi de er dovne og uhæderlige.

Niels-Holger Nielsen, Jens Falkesgaard, Søren Roepstorff, Claus Jensen, Carsten Mortensen, Michael Reves, Peter Jensen, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Ole Olsen, jeg kan rigtig godt li’ din kommentar ovenfor. Når noget virker for godt til at være til at være sandt, så er det oftest fordi det er det. Men bekymrer det dig slet ikke, at danskerne har gjort sig skyldige i nøjagtig det samme. Da flexlånene kom frem i midten af 90’erne var vi mange der undredes, på samme måde som du undredes over den pludselige græske rigdom. Og flexlånene er jo på sin side forklaringen på, hvorfor danskerne er den befolkning indenfor EU med den højeste privatgæld. Vores forbrugsfest sidst i 90’erne og igennem 00’erne og selv efter finanskrisen har også været gældsfinansieret. Hverken vi eller tyskerne eller nogen andre er i en position til at pege fingre ad grækerne.

Men hov, hvad er det, det står jo en elefant, lige dér, midt i rummet.. Historien om den græske økonomi og historien om euro’en er jo, når det kommer til stykket, historien om en løbsk banksektor. De både godtroende og ryggesløse europæiske politikere ville aldrig have fået etableret euro’en uden nogle fuldkommen uhyrlige finansielle fiksfakserier, som de amerikanske megabanker stod for.

Den muligvis kommende finansminister Yanis Varoufakis citerer en ven og økonomisk rådgiver for den græske regering under Grækenlands optagelse i euro’en for, at grækerne lagde det europæiske finanstilsyn under pres ved at sige, at enten lader I os fikse vores statsbudget ligesom italienerne fiksede deres statsbudget, eller også afslører vi for alverden, hvad det er italienerne har gjort.

Og hvad havde italienerne gjort? Ja, bistået af J P Morgan Chase var det lykkedes at flytte en stor del af deres offentlige gæld over i den type finansielle papirer som kaldes derivater, og denne type finansielle papirer er (hvor forrykt det end forekommer) undtaget oplysningspligt overfor diverse finanstilsyn. Derved lykkedes det Italien at camouflere et underskud på statsfinanserne på 7,7 pct. af BNP i 1995 til 2,7 pct. i 1999 uden nogen videre indskrænkninger af det offentlige forbrug. Og hvem sad i det italienske finansministerium og sørgede for disse tiltag? Nå ja, det var Mario Draghi.

Europas massive gældsproblemer ville aldrig have nået nær det niveau de har, var det ikke for et amerikansk bankvæsen, som havde smidt enhver sans for due diligence overbord. Flexlånene var også kun mulige i kraft af de finansielle derivater, dengang leveret af amerikanske banker. Siden da har de europæiske banker også lært sig at fifle med derivater, herunder fx vores hjemlige Saxo Bank, og således er krisen i Grækenland blot en blandt flere mulige udløsende faktorer, der bringer hele denne uhyrlige bobbeløkonomi til en brat afslutning.

Men man kan ved gud ikke bebrejde grækerne at de bider fra sig, når de bliver gjort til prygelknaber for nogle problemer som i realiteten er verdensomspændende og syge helt ind i kernen.

Heinrich R. Jørgensen, Jens Thaarup Nyberg, Hans Larsen, Jens Falkesgaard, Ditte Jensen, Søren Roepstorff, Torsten Jacobsen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Torben Arendal, Laurids Hedaa, Carsten Mortensen, tine koed thomsen fragkiskatos, Henriette Bøhne, Michael Reves, Michal Bagger, Peter Jensen, Preben Haagensen, Jan Pedersen, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Ivan Breinholt Leth og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Preben Rasmussen

Det kunne være interessant at få analyseret hvorfor og af hvilke kræfter havnede i EU.

Endnu mere inteessant er det at få analyseret hvordan Grækenland blev optaget i Euro-zonen.

ALLE, også i ECB, Kommissionen, EU-parlamentet og i de enkelte Euro-landes regeringer vidste man, at der var fiflet med tallene der dannede grundlag for Grækenlands optagelse i Euro-zonen.

ALLE lukkede øjnene, fordi det politiske projekt var vigtigere end Grækenlands opfyldelse af kravene for at blive EURO-land.

€ er i krise. Forskellene mellem økonomierne i EU, nord / syd og øst / vest er så store, at en fælles valuta ikke har gang på jorden på sigt.

Jens Falkesgaard, Bo Carlsen, Peter Jensen, Carsten Søndergaard, Ivan Breinholt Leth og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Et parti i splid med sig selv

Zyrisa vil have alle fordelene ved at være med i euroen - der sikrer en vis stabilitet over kurser og renter. Men de vil ikke acceptere den økonomiske politik, der er grundlaget for denne stabilitet.

De vil både være med i EU og eurosamarbejdet, men ikke på de præmisser, der eksisterer for disse medlemskaber.

De er dybt forgældede, og forventer at blive banebrydere for en reform af hele EU og eurozonen ved at vælte størstedelen af deres gæld over på de øvrige landes skatteborgere.

En stor del (så vidt jeg ved en trediedel) af partiets medlemmer er modstandere af EU-medlemskab, og mange af deres europæiske sympatisører er også EU-modstandere.

Forventer de, at man i de øvrige landes befolkningsflertal finder det indlysende, at det nu er Tsipras, der skal bestemme retningen for Europa? Så lider de godt nok af storhedsvanvid.

Mihail, jeg vil tro at man i Zyrisa forventer demokratisk indflydelse som medlemsland ... og dermed også mulighed for at genforhandle medlemsbetingelserne. Men du har, så vidt jeg erindrer, helt ret i at historisk set har vi set dén and dykke flere gange ... og ingen af gangene er den kommet op igen.

EU er et forretningsforetagende med klare mafiøse tendenser. Hvis det ikke var fordi der gives så mange gode forklaringer på hvordan man er lykkedes med at etablere, udvikle og konsolidere dette forrykte foretagende, forekommer det jo næsten ubegribeligt at det kunne lade sig gøre.

Jan Weis, lars abildgaard og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Klausen

"Fordele ved at være med i euroen", lol. :D

Euroen er som en vippe; nogle er oppe, fordi andre er nede. Dem, der er oppe, er dem med handelsoverskud - Tyskland, Danmark, Østrig, fx. Dem, der er nede, er dem med handelsunderskud - Spanien, Grækenland, osv.

Handelsubalancerne kan ikke afvikles vha. andet end massearbejdsløshed for at få lønningerne op eller ned, hvor de bør være, hvor det tidligere kunne være klaret på en eftermiddags valutakursjusteringer. Og det kalder man strukturreformer....

Anyhoo. Syriza er fuld af BS. Jeg håber de ved, at Grækenland må ud af euroen og gå bankerot for at få en chance.

Bill Atkins, Niels-Holger Nielsen, Ditte Jensen, Claus Jensen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Henrik Klausen

Men i øvrigt er det fint at se, hvor stor foragt mange nordeuropæere har for sydeuropæere. Alligevel har de sikkert stemt på partier, der gik ind for euroen. Går de så stadig ind for euroen, selvom de skal dele den med de der luddovne og korrupte sydeuropæere? Hvis ja, hvordan kan det hænge sammen?

Niels Duus Nielsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

"Mihail, jeg vil tro at man i Zyrisa forventer demokratisk indflydelse som medlemsland ... og dermed også mulighed for at genforhandle medlemsbetingelserne."

Hvad har det med demokrati at gøre?

Mihail Larsen

Demokrati

Ja, tænk. Grækenlands befolkning udgør 2,2% af EUs befolkning. Heraf har ca. 36% eller ialt 0,8 % af EUs befolkning besluttet, at de vil trodse spillereglerne i eurozonen. Ja ikke nok med det: De vil ændre hele EUs udviklingsretning, Og de er meget, meget sejrssikre.

Blandt deres mange løfter er, at de kan tvinge de øvrige eurolandes befolkninger til at eftergive dem flere hundrede mia. gæld. Hvad de mange millioner borgere i de disse lande måtte mene om dét, kan en populistisk græsk politiker naturligvis ikke tage sig af. Græsk demokrati anno 2015.

Mihail Larsen

To tunger

Jeg følger med i tyske, franske og amerikanske mediers dækning af valget i Grækenland. Og så naturligvis i danske.

Det er slående for mig (og burde være det for alle, der gør det samme som mig), at den nye græske præsident allerede har lært kunsten at tale med to tunger. Indadtil gejler han stemningen op med fuldkommen urealistiske valgløfter à la Glistrup; udadtil taler han med blød og forsonlig stemme.

"Jeg vil aldrig lyve for jer!", råber han til de græske vælgere, medens han lover de udenlandske medier, at han ikke mener det så alvorligt.

Er der ingen grænse for, hvor meget folk vil lade sig bedrage?

Mihail Larsen

Mesterlig analyse - af Henrik Klausen

"Men i øvrigt er det fint at se, hvor stor foragt mange nordeuropæere har for sydeuropæere."

Tjah. Det er vist velkendt, at korruptionsindexet ser noget tungere ud for de sydeuropæiske lande. De har også i højere grad end de nordeuropæiske lande for vane, at skrive under på aftaler uden at regne med at overholde dem. Om det berettiger til 'stor foragt' er en smagssag. Eller et gradsspørgsmål. Men at det er kritisabel, står vel ikke til diskussion?

"Alligevel har de sikkert stemt på partier, der gik ind for euroen."

Alligevel? Kan man ikke gå ind for (nordeuropæiske) normer, fordi nogle (sydeuropæiske) lande ikke gør det? Euroens værdi afhænger da ikke af, om grækerne opfører sig ordentligt og troværdigt.

"Går de så stadig ind for euroen, selvom de skal dele den med de der luddovne og korrupte sydeuropæere? Hvis ja, hvordan kan det hænge sammen?"

Ja, naturligvis smider man ikke noget fornuftigt ud, fordi andre opfører sig ufornuftigt. Men der er naturligvis en grænse. Ikke for fornuften, men for dårskaben. Hvis grækerne vedvarende vil opføre sig utroværdigt, uansvarligt og tilmed hovent selvretfærdigt, så ender det nok med, at eurozone-landene ikke vil 'dele den med de der luddovne og korrupte sydeuropæere'. Hvorfor skulle de også det?

Hidtil har eurozonelandene ydet førstehjælp til en konkursmoden, græsk økonomi. Nu hedder det blandt nogle af Zyrisas vælgere, at det er en listig, tysk måde at sikre at holde nogle andre lande nede på. Og at det viser, Tyskland aldrig har gjort op med nazismen. Hvad man i øvrigt også kan se af, at Tyskland støtter fascisterne (regeringen) i Ukraine.

Hvor lang tid tror grækerne, at tyskerne (og de andre eurozone-lande) vil høre på dette vrøvl før de smækker kassen i og fortæller grækerne, at de må klare sig selv.

"Grækerne vil aldrig få lov til at klare sig selv."

Selvfølgelig kan de få lov til det. Spørgsmålet er mere om de er i stand til det.

Mihail Larsen

Claus,

nu må du beslutte dig for, om du er utilfreds med, at Tyskland vil bestemme det hele, eller om du støtter græsk uafhængighed.

I øjeblikket opfører grækerne sig som utålelige teenagere, der gør oprør mod deres forældre, men ikke vil flytte hjemmefra - som ikke vil rette sig efter fælles normer, men gerne have flere lommepenge.

Giv dog grækerne deres frihed.

Jeg ved ikke, hvad der er svært at forstå. Grækerne får ikke frihed, de får ikke lov til at klare sig selv. Selvstændighed straffes, ingen succeshistorier er tilladt. Den økonomiske og ideologiske krig er allerede skudt i gang med den kapitalmafiaens åbenlyse trusler og indblanding i det græske valg.

Risengrynshjernerne ikke midst i disse spalter skal også fremover kunne have lov at lire de sædvanlige evergreens af med, at verden aldrig har set et holdbart socialistisk styre, og trygt gå i seng med TINA.

Chomsky kalder det Deterring Democracy.

Mihail Larsen

Giv grækerne deres frihed - det er undertrykkende.
Behold grækerne i EU - det er undertrykkende

Gør det ene eller det andet; du vil fortryde begge dele.

Er der overhovedet noget, der ikke er 'undertrykkende' - bortset fra at hælde endnu flere mia. ind i den græske økonomi (nåh, nej - det er jo også undertrykkende) eller at lade 0,8% af EUs befolkning bestemme retningen for resten af EU (men er det ikke også undertrykkende, for flertallet?) eller at lade andre landes skatteborgere betale regningen (hvilket vel også er undertrykkende, hvis grækerne truer sig til et moratorium).

Man kan naturligvis godt have "et holdbart socialistisk styre", hvis man lever af mere eller mindre permanente overførselsindkomster fra de fæle, kapitalistiske lande. Jeg foretrækker "et holdbart socialistisk styre", der ikke tror sig hævet over det elementære, komplementære forhold mellem produktion og konsumtion.

Her, lidt ubehjælpsomt men befriende ærligt udtrykt, 'We muss deter zhe contagion of independence':

"den konservative leder af indenrigsudvalget i det tyske parlament, Forbundsdagen, Wolfgang Bosbach, siger, at "brud på aftaler ikke må blive belønnet."

- Det ville være et fuldstændigt forkert signal at sende til andre kriseramte lande, som øjeblikkeligt ville kræve det samme, siger han i en kommentar i avisen "Neue Osnabrücker Zeitung."

http://www.information.dk/telegram/522512

Mihail Larsen

Ja, naturligvis

Hvis det bliver dagens orden, at man selv bestemmer, om man vil overholde indgåede aftaler og betaler den gæld, man selv har etableret, så bryder samfundet med garanti sammen.

Overført til Danmark: Skattenægterne gider altså ikke betale skat - det lader de så bare være med (det er der faktisk nogle af dem, der mener, de er i deres gode ret til - husk på Glistrup, der mente om skattenægterne, at de er vor tids 'frihedskæmpere'). Hvis den danske stat så siger: Nå-ja, det kan vi sådan set godt forstå, og undskyld, at vi overhovedet bad jer om at betale, så har vi fået et radikalt-liberalistisk-anarkistisk samfund, hvis første ofre vil være dem, der lever af overførselsindkomster.

Nå-nej. De har jo også ret til at få deres udbetalinger, selv om der ikke er nogen midler i de offentlige kasser, fordi nogle andre borgere ikke gider betale skat. Så må vi trykke flere pengesedler og redde os ud af problemerne ved at devaluere, så vores normale samhandelspartnere betaler for vores gavmildhed.

"Det ville være et fuldstændigt forkert signal at sende til andre kriseramte lande, som øjeblikkeligt ville kræve det samme"

Ja selvfølgelig. Men det har da intet at gøre med om Grækerne kan få frihed fra EU. Der er ingen, ud over grækerne selv, der forhindre Grækenland i at træde uf af EURO samarbejdet og af EU. Men at sige at fordi man får en ny regering er denne regering ikke bundet at de statslige aftaler den tidligere regering har indgået må nok betragtes som vejen hen imod at der ingen er der vil indgå aftaler med grækerne. Eller ekstreme renter ved statslån.

Der er ingen der forhindrer grækerne i at træde ud af EURO samarbejdet. Men det ønsker de ikke da EURO'en er garant for den græske økonomi. Som Mihail skriver, en fornærmet teenager der ikke ønsker at underkaste sig hjemmets fælles regler men heller ikke ønsker at flytte grundet hjemmets understøttelse af levevis.

Niels Engelsted

Mihail Larsen
I øjeblikket opfører grækerne sig som utålelige teenagere, der gør oprør mod deres forældre, men ikke vil flytte hjemmefra - som ikke vil rette sig efter fælles normer, men gerne have flere lommepenge.

Sådan har magthaverne sagt til alle tider fra slaveoprør, bondeoprør til de borgerlige revolutioner i det 17. og 18. århundrede. Eller rettere de har fået deres præster til at præke det og deres skolemestre til at docere det.
Velkommen til Mihails konfirmationsforberedelse. Velkommen til Mihails skolestude.
Din kommentar er pinlig ud over en enhver forstand, og dine politisk-økonomiske analyse lyder som om, at de kommer fra Anders And. Hvad er der i vejen med dig?

Niels-Holger Nielsen, Ivan Breinholt Leth, Holger Madsen, Jens Falkesgaard, Jan Weis og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Velkommen tilbage, Niels

Så fortæl os andre, hvordan du forestiller dig en løsning på det græske problem. Sådan, allround. Altså ikke kun med løfter og drømme, men politisk-økonomisk realistisk. Det vil virkelig glæde mig, hvis det er muligt at hjælpe grækerne.

Mihail Larsen

Niels,

før du kommer for godt i gang, så lad være med at gå ud fra, at slaver, bønder og borgere har ønsket at bevare den eksisterende samfundsorden mod at få nogle lommepenge. Mig bekendt, har de alle ønsket at stå på egne ben og været villig til at lave revolution for at opnå det. Det behøver man ikke præster og skolemestre til at bevise eller prædike. Historikere er alt rigeligt. Også marxistiske af slagsen.

Niels Engelsted

Ja, Mihail, læs for eksempel Henriettes kommentar, som Claus linker til. Bare lidt flere IQ-point ville gøre underværker.

" læs for eksempel Henriettes kommentar, som Claus linker til. Bare lidt flere IQ-point ville gøre underværker."

Ud over at det ikke er korrekt hvad Henriette skriver. Men det er en anden sag.

" Lånene er optaget i euro og skal stadig betales tilbage i euro, hvilket i praksis vil være helt og aldeles umuligt for grækerne, hvis valuta stort set ingen værdi vil have."

Ved statsbankerot stopper tilbagebetaling af lån. Det er dog usikkert om Grækenland kan fortsætte som medlem at EURO samarbejdet ved en statsbankerot.

Den familiære metaforik kan måske alligevel give et brugbart perspektiv på situationen:

Mor og far (den politiske magtelite) dirigerer familien i henhold til slægt og ophavs normer og direktiver (den internationale/globale kapitals krav om mere marked og økonomisk vækst) - og langsomt begynder børnene (befolkningerne, som 'ledes' af mor og far) at lide under omsorgssvigtene, den manglende lydhørhed og inddragelse, og nogle gør oprør - især de mest udsatte i flokken. Omgående slår mor og far ned på tilløbene til oprør - og får støtte blandt flere af de mest udsattes søskende, som jo gennem længere tid har oplevet mor og far omtale de grimme, dovne og snydagtige ællinger (særligt den græske gøgeunge) med lige dele bekymring og foragt ... og af flere årsager underkastet sig fortællingen.

Mor og far er i gang med karrieren - og hvis bare hjemmets fire vægge og forskallingerne bliver stående, kan man leve med råddenskaben under gulvbrædderne. Noget lignende synes de indtil videre ikke synligt udsat søskende at tilslutte sig, hvormed udviklingen kan fortsætte.

Spørg i Portugal, hvor man sælger enorme andele af folkets aktiver og ruller adskillige velfærdsordninger tilbage. Det samme sker i Spanien, hvor man i december i fjor supplerede med den bizarre mundkurvslov.

Den europæiske 'familie' ledes af dysfunktionelle stedforældre - men heldigvis har vi da børnetelefonen? Surdej og skueværdier er rigelig af.

Niels-Holger Nielsen, Jens Falkesgaard, Niels Engelsted og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Hvem holder med rovdyrene?

Det vi er vidner til er, at savannens svageste dyr, Grækenland, er blevet overfaldet af rovdyrkapitalismen i forklædning af EU-neoliberalismen – hjælpepakkerne er primært gået til at redde de tyske og europæiske banker og skylden forsøgt fedtet af på Grækenlands menige befolkning i store misinformationskampagner, hvor det i realiteten primært er landets korrupte overklasse, der har opført sig usolidarisk, som de har for vane alle steder og altid har gjort, gemt penge i skattely i udlandet, et asocialt og antidemokratisk fænomen som også kendt fra det øvrige EU …

Samtidig er det påfaldende, at de tvangsudskrevne spare-øvelser har skånet militæret – det er jo altid godt at have en plan B, have en anden løsning i baghånden skulle hele det hele eksplodere op i synet af de virkelig og sædvanlig skyldige …

Derfor er det er svært gennemskueligt, hvad en Mihail Larsen forsøger at argumentere for, men det er garanteret ikke noget kønt …

Niels-Holger Nielsen, Holger Madsen, Philip B. Johnsen, Jens Falkesgaard, Claus Jensen, Ditte Jensen, Niels Engelsted, Niels Duus Nielsen, Henrik Klausen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Nils Bøjden,

Er det ikke sådan lidt same-same?
Når tilbagebetalingen stopper ved statsbankerotten og gælden stadig er der og de europæiske skatteydere hæfter for den, så kommer vi vel til at betale?

Gælden forsvinder jo ikke i den blå luft og bankerne vil formentlig stadig have deres penge. Hvis man har kautioneret for et lån og låntager ikke kan betale, så plejer banken at sende et brev til kautionisten. Tænker jeg.

"Når tilbagebetalingen stopper ved statsbankerotten og gælden stadig er der"

Hvilken en gæld? Landet har meddelt at det hverken kan eller vil betale tilbage. Dermed er statsbankerot indtruffet.

Grethe Preisler

Frihed er det bedste guld. Meget kan man sige om 'Den frie vestlige Verdens' oligarker, men friheden til at lægge sig ned og dø af sult er der ingen af dem, der drømmer om tage fra de fattige i demokratiets græske vugge, som ikke har andet tilbage at sælge ud af end deres egen inderligt overflødige arbejdskraft.

"Foran de romerske Konsuler gik/med Økser en vagt af Liktores/min Økse bærer jeg bagved din Ryg/din Skygge lærte mig Mores" (Heinrich Heine)

Jens Falkesgaard, Claus Jensen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Henrik Klausen

@Mihail, du har ikke noget at sige om mine andre kommentarer? Anyways, jeg er sikker på, at din og andres foragt ikke kun er for grækerne, men også for italienerne, spanierne, portugiserne, og måske også irere og franskmænd. Så spørgsmålet er, hvorfor så mange har stemt på eurovenlige partier, selvom de ikke stoler på halvdelen af landene i euroen.

Euroens værdi afhænger da ikke af, om grækerne opfører sig ordentligt og troværdigt.

Jo...det har den da.

http://www.bbc.com/news/business-30977714

Og her er hvad der nok kommer til at ske ved de forhandlinger der hele tiden har været planlagt i løbet af foråret mellem IMF, EU og Grækenland.

"Hun mener, at det mest sandsynlige vil være, at Syriza-lederen Tsipras vil gå på kompromis med løfterne om en halvering af EU-gælden.

- Hvis han kan aftale med EU, at han kan få længere løbetid på lånene og måske en lidt lavere rente, så skal han så prøve at sælge det som en sejr til sine vælgere, og det er så det, der bliver kunsten, siger professoren."

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/professor-betal-eu-gaeld-eller-gr...

Torsten Jacobsen

Den menige græker er blevet bondefanget. Røvrendt af et internationalt politisk og økonomisk system, som overfører samfundets værdier til en stadig mindre del af befolkningen.

Den menige nordeuropæer bliver bondefanget af samme system, men har ikke mærket konsekvenserne i samme grad. Af frygt for disse konsekvenser erklærer et deprimerende antal af disse nordeuropæere deres solidaritet med systemet, i stedet for med den menige græker. Det er et moralsk og intellektuelt svigt af svimlende dimensioner, eksemplificeret i national-konservativismens fremmarch over hele Europa.

Omsorg for velbjergede borgeres frygt for at miste deres økonomiske råderum. Det er hvad politik er degenereret til på disse breddegrader. Bemærk hvordan grækerne fremstilles næsten lige så 'kulturfremmede' fra resten af Europa som muslimerne, med deres utålelige nasseri og mangel på vilje til at yde en indsats. Et narrativ som kun vil forstærkes i de kommende måneder.

Og når så Gyldent Daggry, Ukip, Front National, Dansk Folkeparti, og hvad de ellers hedder alle sammen, samler resterne af dette solidaritetens forlis i mere usolidariske bevægelser, så kan alle de velmenende bedsteborgere jo passende stikke piben ind. For så er toget kørt for alvor.

Niels-Holger Nielsen, Ivan Breinholt Leth, Jens Falkesgaard, Claus Jensen, Niels Engelsted og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Henrik,

jeg er ikke helt sikker på, hvad det er, jeg ikke har forholdt mig til, så oplys venligst igen.

Og nej, jeg har ikke i almindelig foragt for nogen, heller ikke italienerne, spanierne, portugiserne, irerne og franskmændene. De har, mig bekendt, alle erkendt, at man ikke løser sin økonomiske problemer ved fortsat gældsætning eller ved at smøre omkostningerne af på andre lande (f.eks. gennem devaluering). De pågældende landes befolkninger ønsker alle at forblive i EU, og deres folkevalgte regeringer er indstillede på at sanere og reformere deres økonomier, så de igen bliver 'selvbærende'.

Jeg kan sagtens følge dem, der ønsker en mere omfattende, social og økonomisk reform af EU; det gør jeg også selv. Det er en enorm vigtig kamp at udvikle politiske strategier, der kan kontrollere og regulere markederne (virksomhederne, kapitalen) i langt højere grad end i dag. Det har vi EU-parlamentet til i samarbejde med og som refleks af de folkelige bevægelser.

Man gør det ikke ved at få EU til at bryde sammen. Det vil kaste de europæiske lande tilbage i en politisk 'naturtilstand', hvor enhver af dem vil forsøge at redde sig selv på de andres bekostning. En bølge af devalueringer vil være en hel sikker konsekvens, eksporten vil gå i stå, inflationen stige til skyhøjde - og som sædvanlig vil det være samfundets svageste, der kommer til at betale.

Det ved de fleste i EU godt, og derfor ønsker de - trods frustrationer over et demokratisk underskud og kapitalistisk markedsøkonomi - at blive i EU og tage kampen op indefra. Sprænger man det hele i luften, handler man uansvarligt.

Sider