Leder

Beskyt os – overvåg os

Debat
5. februar 2015

Selv de intimeste oplysninger er danskere villige til at give til myndigheder. Hvis altså man skal tro en undersøgelse foretaget af meningsmålerne Epinion for Danmarks Radio. Hele 76 procent af 1.023 adspurgte har svaret ja til spørgsmålet:

»Synes du, det er en god idé at oprette et nationalt DNA-register over alle i Danmark, som politiet kan bruge i sit opklaringsarbejde, hvis der er er DNA-spor på et gerningssted?«

Kun 14 procent har svaret, at ideen er dårlig.

Sandt er det, at man får svar, som man spørger. Og spørgsmålet er ikke entydigt formuleret. Som dets sætninger er skruet sammen, kan man tro, at registreret kun skulle omfatte »alle i Danmark, som politiet kan bruge i sit opklaringsarbejde«. Men det er faktisk selve registeret – omfattende »alle i Danmark« – som det store flertal bifalder. I hvert fald er det sådan, Danmarks Radio udlagde rundspørgen i en ’trut og fanfare’-præsentation i P1 onsdag morgen.

Ikke uventet truttede Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, jubel ud til radiomodtagerne. »Vand på vores mølle,« kaldte Skaarup den tilsyneladende folkelige tilslutning til et alleomfattende DNA-register, som Dansk Folkeparti foreslog allerede i 2013. Skaarup anførte: »Det er et godt redskab for politiet, og det vil spare penge i forbindelse med efterforskning, fordi man ret hurtigt vil kunne udelukke en række mistænkte i forbindelse med alvorlige forbrydelser.«

Formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, bidrog til jublen: »Det er vigtigt, at man hurtigst muligt kan fjerne mistanken mod nogle, som fejlagtigt er under mistanke. Det har vi før set grimme eksempler på.«

Politiformanden kom ikke nærmere ind på, at de fejlanbragte mistanker kan skyldes sjusket og muligvis forudindtaget politimæssig efterforskning.

Ironisk nok lød jublen over DNA-registeret samme morgen, som denne avis kunne afsløre, at Rigspolitiet vil bruge sin systematiske kameraovervågning af bilister til andre formål end de lovovertrædelser, som overvågningen oprindeligt blev angivet at skulle bekæmpe. Rigspolitiet vil nu også give oplysningerne til kommuner og Udbetaling Danmark til efterforskning af, hvor modtagere af offentlige ydelser befinder sig.

Mange bitre erfaringer er gjort med lovliggjort overvågning af borgere i demokratiske lande. Under Den Kolde Krig udviklede vestlige efterretningstjenesters udspionering af mulige Sovjet-muldvarper sig til en omfattede registrering af personer med samfundskritisk indstilling. Det skabte en tillidskrise, som Sovjetunionen fermt kunne spille på.

Nutiden har budt på adskillige eksempler på, at hackere og andre, der har evnen og viljen, uden synderligt besvær kan skaffe sig adgang til personfølsomme oplysninger, som myndigheder ligger inde med.

Det kan man bekymre sig om – ligesom man også kan bekymre sig om, hvad myndighederne egentlig selv bruger oplysningerne til. Aktuelt belyst af Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes mands skattesag, hvor en fortrolig oplysning om seksuel orientering blev til sladder i regering og centraladministration – og lækket til medier.

Særligt farligt ved DNA-oplysninger er, at de er et tilsyneladende uafviseligt bevis. Men hvad nu, hvis nogen manipulererer med beviset? Enten i registreringen eller på gerningsstedet. For kun et halvt år siden blev en 39-årig læge idømt otte måneders ubetinget fængsel for at have fusket med en DNA-prøve for at undgå at blive udlagt som far i en faderskabssag.

I biologisk forstand er vores DNA vores identitet. Skal myndigheder kunne tilegne sig den?

Under den tyske besættelse af Danmark kunne modstandsfolk ’gå under jorden’ og skaffe sig en ny identitet. De havde de ikke kunnet, hvis besættelsesmagten havde haft adgang til et nationalt DNA-register.

Efter besættelsen lod samfundsrevseren Poul Henningsen sin muse Liva Weel synge om den danske myndigheders politiske overvågninger, som nazisterne havde kunnet bygge videre på:

»Hvis vi besættes en tur til,
har vi set,
hvad registeret duer til«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

DNA må ALDRIG være eneste bevis i straffesager - husk f.eks. Amagermandens forsøg på, at manipulere med sit DNA.

Flertallet i den undersøgelse, som i så mange andre undersøgelser i tiden- er s.. da syge i hovedet!
Ellers er selve undersøgelsen?
Spild af ressourcer om ikke andet.

God dag der ude

Kurt Loftkjær

Er din sjæl og dit DNA til salg i et overvågningssamfund?

Mange danskere er helt klart påvirket af stadig stigende krav og indoktrinering om lykken ved overvågning. Udviklingen startede for alvor den 11. september 2011 og bæres frem af et flertal af politikere, som i øvrigt i stigende grad ønsker at kunne udføre egne arbejder i lukkethed. Og som ikke selv tåler overvågning.

Ekspræsident George Bush JR. berømte udtalelse om, at hvis man ikke støtter USA's krig mod terrorisme, så er man imod USA er formentlig baggrunden for den dramatiske overvågningsudvikling i USA og bland USA's allierede.

De danske medier har i almindelighed velvilligt både udviklingen frem ved at introducere det ene overvågningsinitiativ efter det andet. I information har jeg personligt fået mulighed for at tale udviklingen i mod på debatsiderne. Desværre er den synlige diskussion som en krusning på havoverfladen. Sekunder efter er argumenterne glemt til fordel for nye overvågningstiltag.

Ulemperne ved overvågning og ophobning af data om den enkelte er bl.a. at alt vil kunne bruges i mod den enkelte. Staten er i evig forandring afhængig af, hvem der sidder med magten og er ikke nødvendigvis din ven.

Vi husker alle, hvor galt det gik i Tyskland. Først maltrakterede nazisterne hele det daværende Tyskland. Siden maltrakterede kommunisterne Østtyskland. Fælles for de to lande var et uhyre af et hemmeligt politi, som fik såvel frivillige som tvungne borgere til at spionere alle og herunder egne familiemedlemmer.

Min forståelse for problemets rækkevidde forøgedes væsentligt, da jeg for nogle år siden læste en enestående bog ”En tysker historie - erindringer 1914-1933”, som efter min opfattelse bør være obligatorisk læsestof i folkeskolen eller gymnasiet, da den kan skabe opmærksomhed om risikoen ved at tillade udvikling af et overvågningssamfund sideløbende med at borgene hensættes i frygt for terror og mishag ved særlige befolkningsfraktioner.

Intet er sikkert, hvis vi ikke forstår at værdsætte og løbende arbejde for at bevare og om muligt forbedre vores frihed og demokrati.

Bogen er skrevet af Sebastian Haffner og er hans helt personlige tidsbillede af det forliste kejserdømme Tyskland og landets udvikling (afvikling) op til årene lige før 2. Verdenskrig. Bogen afslører tankerne hos en prøjsisk embedsmands søn, som fra krigsbegejstret 10-årig dreng i 1914 bevæger mod et Nazistisk rædselskabinet mod sin vilje. Efterhånden som Nazisterne fik magt som de havde agt, gled dele af den tyske befolkning over i et uhørt medløberi, som efterhånden førte til, at alle blev det enkelte individs værste fjende. Ingen turde tro på nogen og det gjaldt langt ind i familierne.

Det er forfatterens opfattelse at Tyskland fra udbruddet af 1. Verdenskrig langsomt men sikkert bevægede sig mod Nazisternes overtagelse af magten i 1933. I den forbindelse er det værd at huske, at Nazisterne med parlamentariske midler indførte det ultimative diktatur. Under hele processen forholdt de afgørende demokratiske kræfter sig passive. Tilsyneladende håbede alle demokratisk sindede, at der var tale om en ond drøm. Når demokareterne var vågne, håbede de på, at andre udefra ville gøre en ende på uhyrlighederne. Det skete som bekendt ikke og verdenen bevægede sig ind i en ny verdenskrig.

Forfatteren beskriver det chokerende skred, der skete i det tyske folks humanisme og kultur. Vi kender alle slagtningen af den jødiske del af befolkningen. Jøderne var blot en befolkningsgruppe ud af mange, som Nazityskland ville udrydde og rent faktisk så godt som udryddede. Forfatteren beskriver, hvordan Nazismen greb ind i den dommeruddannelse, som han var i gang med og hvorledes han for en tid måtte sælge sin sjæl for at kunne færdiggøre sin uddannelse.

På s. 189 skriver han således om konsekvenserne af Nazisternes magtovertagelse: ”Den situation, de ikke-nazistiske tyskere i sommeren 1933 befandt sig i, er givetvis en af de værste, noget menneske kan komme ud for: nemlig at være blevet løbet over ende, kombineret med eftervirkninger af det chok, det var at blive overrumplet så eftertrykkeligt. Nazisterne havde os, på nåde og unåde, i deres hule hånd. Alle forsvarsværker var faldet, enhver kollektiv modstand var blevet umulig, individuel modstand var blot en anden form for selvmord. Vi var forfulgt langt ind i vores privatlivs kringelkroge, på livsområder herskede der deroute, en spredt flugt ingen vidste hvor ville ende. Samtidig blev man dagligt opfordret til: ikke at overgive sig, men: at skifte side. En lille pagt med djævlen og man ville ikke længere høre til de tilfangetagne og jagede, men til de sejrende og forfølgende. Det var den enkleste og groveste fristelse. Mange faldt for den”.

I Nazityskland var det ikke tilstrækkeligt for Nazisterne at have magten. Man ønskede også at eje den enkelte borgers sjæl. Sebastian Haffner flygtede i 1938 til England, som at undgå at blive aktiv deltager i den kommende krig. Forfatteren gav manuskriptet til sin familie kort før sin død med besked om, at familien måtte bestemme, hvad der skulle ske med det.

Bogen udkom for første i 2000 i (Danmark: 2002).

Hermed en anbefaling til vane-kriminelle og lignende:
Start din egen DNA-bank og sørg altid for at udlægge falske spor når du begår kriminalitet.
Benyt fx handsker påsmurt andres DNA og tab gerne nogle hår på strategiske steder.
Med en smule omhyggelighed og omtanke burde det være muligt aldrig igen at blive anklaget for noget som helst.

Torben K L Jensen

Efterhånden som man kan identificere alle arvelige "dårlige" gener eller sekvenser der kan tilskrives bestemte sygdomme,samtidig med et altomfattende gen-register kan blive sammenkørt på alle mulige måder,bliver det muligt for eliten at lovgive om hvem der skal have lov til forplantning.
"1984" var en utopi blev der sagt dengang og det her er uhyggelige muligheder i fremtidens overbefolkning.Designer-samfund,feks. ,er da en oplagt mulighed.