Leder

Lærertid

21. februar 2015

Mange af landets folkeskolelærere havde formentlig ønsket sig, at deres formand, Anders Bondo Christensen, havde opfyldt sit eget succeskriterium ved de netop overståede overenskomstforhandlinger: at sende den forhadte arbejdstidsaftale, som blev indført ved lov for snart to år siden, hen hvor peberet gror. Men mon ikke også de fleste havde indset, at det ikke ville komme til at ske. Efter sværdslaget og den efterfølgende bastante kritik af arbejdstidsaftalens betydning for den nye skolereforms succes ville det være en alt for stor imødekommelse fra Kommunernes Landsforening og regeringens side.

Sandsynligvis regner lærerne også en hel del på, hvor stor opbakning i befolkningen, de ville få, hvis det skulle komme til endnu en omgang* arbejdsnedlæggelser. Trods stigende forældrekritik af reformens implementering og ressourcerne bag den skal lærerne nok ikke regne med det store fra den kant.

Anders Bondo Christensen gør naturligvis et stort nummer ud af at fremhæve, at stemmer lærerne ja til den nye aftale, som altså ikke erstatter L409, så er det ikke en accept. Men samtidig har han fået så meget ved forhandlingerne, at han ikke skal sælge et nederlag til sine medlemmer. Den nye aftale giver tillidsmændene på de enkelte skoler retten til igen at sidde med ved bordet, når arbejdstiden skal tilrettelægges. Kommunerne er samtidig blevet forpligtigede på at sikre reel mulighed for forberedelse. Det er en klar indrømmelse fra arbejdsgivers side af, at det ikke har været tilfældet alle steder.

Der gives ingen garantier, men det ville være ødelæggende for det fremtidige samarbejde og skolereformens succes, hvis aftalens intentioner ikke følges op. Samtidig anerkender aftalen, at op mod en tredjedel af kommunerne allerede har forskellige former for lokalaftaler, selvom KL tidligere har advaret mod netop dette. Tilbage står lærernes og mange skolebestyrelsesformænds påstand om underfinansiering af reformen. Her mangler der stadig fyldestgørende forklaringer fra regeringens side. Skolereformen og inklusionslovens finansiering fortaber sig i tåger i de enkelte kommuner.

Lærertiden for arbejdsgivere og ansatte bør snart være overstået til gavn for de børn, der p.t. er prøveklude for den nye reform.

*rettelse: reelt set var arbejdsnedlæggelsen sidste gang en lock-out, vi beklager den upræcise formulering.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Annette Aspelin
Annette Aspelin anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Sandsynligvis regner lærerne også en hel del på, hvor stor opbakning i befolkningen, de ville få, hvis det skulle komme til endnu en omgang arbejdsnedlæggelser."
Ufatteligt at en leder i Information kan have så lidt styr på fakta. 60.000 lærer blev lockoutet af KL. Regeringen fulgte ensidigt KL som det er massivt kritiseret af ILO, som er FNs arbejdsmarkedsorganisation. Regeringen snakkes altså kun med KL og ikke med DLF inden et regeringsindgreb ( lov 409). Regeringen har snyde DLF for henved 300 millioner kroner som man glemte at regne med.

Bjørn Ringgaard, Inger Margrethe Olesen, Tobias Hansen, Hans Houmøller, Niels Kjeldsen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Kjeldsen

Hele kernen i de seneste to år: KL lockoutede lærerne, og Folketinget erstattede arbejdstidsaftalen med en lov. Jeg er helt enig med Thomas og Lasse: ingen strejke - og vil lige så stille tilføje, at Anders Bondo og lærerne altså heller ingen intentioner har haft om at sende nogen arbejdstidsaftale nogen som helst steder hen. Der har nemlig som sagt ikke været nogen aftale, men Lov 409. Hvorfor bliver disse myter ved og ved?

Bjørn Ringgaard, Inger Margrethe Olesen, Thomas Fogh, Hans Houmøller og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Vedrørende OK 15 og folkeskolelærernes urafstemning:

NEJ-siden har mere end svært ved at komme til orde i massemedierne.

Ja-siden mangler ikke hverken opmærksomhed, pressedækning eller midler (penge og forbindelser) til at trænge igennem til pressen.

Pressen er stort set over en bank imod at komme lærerne i møde på nogle punkter overhovedet.

Pressen dækker ikke forholdene på en sober og fair måde, men fylder artikler og udsendelser med forkerte oplysninger, og bruger en misvisende sprogbrug.

Pressen bakker KL 100% op.

Pressen beskriver over en bank stadig forløbet i 2013 som enten en "lærerstrejke" eller en "arbejdsnedlæggelse", så det kan efterhånden ikke være fordi de ikke kender sagens rette sammenhæng - det er er bevidst valg!

Nej-siden har kun en vej, og det er op ad bakke.

Desværre befinder Information sig som den øvrige presse på Ja-siden, der hvor fakta og argumenter ikke tæller.

Inger Margrethe Olesen, Tony Thomsen, Torben Nielsen, Thomas Fogh og Niels Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

"Men samtidig har han fået så meget ved forhandlingerne, at han ikke skal sælge et nederlag til sine medlemmer." - øeh??
Hvad skal han så sælge - "Kommunerne er samtidig blevet forpligtigede på at sikre reel mulighed for forberedelse. " vist så; men der står intet om, hvad DLF kan gøre, hvis kommunerne ikke opfylder deres forpligtelser. Som lederskribenten selv er inde på, så står der intet om finansiering.
Ved reformen fik eleverne flere undervisningstimer - kommunerne fik ikke tildelt penge til det formål. Nu stiger lærere og børnehaveklasser et løntrin - kommunerne bliver ikke tildelt flere timer til det formål.
Talrige kommuner varsler store besparelser på Børn og Unge-området.
Pengene kan kun hentes ved at pålægge lærerne yderligere undervisningslektioner - der er ingen planer om at spare på kontrol- og styringsmedarbejderne på de centrale kontorer.
Den store katastrofe ved lov 409 i forbindelse med regeringens lockout af lærerne er, at kommunerne nu kan skære ned uden at tænke på konsekvenserne - de har gjort de enkelte skoler "selvstyrende", hvilket betyder at de får en sum penge, som de helt selv kan holde hus med - og nu, hvor der er frit slag for at sætte lærerne til at undervise mere - vikartimer uden forudgående varsel, sågar - så kan skolelederne ikke argumentere med, at beløbet er for lille.
De kan jo bare sætte lærernes forberedelse yderligere ned - eller ansætte billigere folk uden uddannelse; det er der jo også åbnet for.
Hver gang, regeringen bliver spurgt om finansiering af den fine reform, peger de på pengene til efteruddannelse. Disse penge havner ikke på skolerne, men på professionshøjskolerne, der påtager sig at opdatere lærernes faglige viden, uden at lærerne ude på skolerne tildeles forberedelsestid.
Finansieringen af reformen fortaber sig aldeles ikke i tåger - det står helt klart, at den finansieres af lærernes flere lektioner og af skolepædagogernes pålæg om at undervise.
Man kunne godt anbefale Informations lederskribent at sætte sig ind i stoffet også på anden vis end at lytte til KL - selv rettelsen af den forkerte oplysning er forkert: Der var ikke arbejdsnedlæggelser i forbindelse med sidste overenskomstforhandling, der var udelukkelse fra arbejdet.

Bjørn Ringgaard, Inger Margrethe Olesen, Torben Nielsen, Thomas Fogh, Dorte Sørensen, Jens Lindtner, Tobias Hansen, Hans Houmøller og Niels Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Det er ikke helt forbudt at anstrenge sig lidt for at få tingene på plads.

Skolereformen er en underfinansieret forfladigelse af dannelsesniveauet i Danmark.

med venlig hilsen
Lennart

Bjørn Ringgaard, Inger Margrethe Olesen, Thomas Fogh og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Mogens Stig Møller

Faktum er, at uanset hensigtserklæingen, så kræver reformen, at lærerne skal undervise mere end før, og nu er der faktisk ikke nogen grænse andet end den, der sættes ved det samlede antal elevtimer.
Derfor er det ikke muligt at levere et ordentligt stykke arbejde, og samtidig er lysten til at yde den ekstra indsats, mange lærere ydede før, på nulpunktet.
Derudover er reformen en af de største katastrofer i dansk skolehistorie, hovedsageligt fordi den ikke mere anser barnet som et subjekt i egen ret, men som et objekt for andres stræben. Vi skal ikke mere uddanne kritiske, selvbevidste borgere i et demokratisk samfund, men være læringsagenter for oplæringen af effektiv arbejdskraft til konkurrencestaten.
Det er pudsigt, at den pointe slet ikke har interesseret pressen.
Konsekvensen - med eller uden hensigtserklæring - vil sandsynligvis være, at flere og flere lærere søger væk, og at færre og færre søger ind på uddannelsen. I år var optaget ikke større på hele læreruddannelsen end det var for 10 år siden alene på meritlæreruddannelsen. Men alle de, der er så begejstrede, kan vel så bare blive vikarer - der vil være arbejde nok.

Inger Margrethe Olesen, Torben Nielsen, Thomas Fogh, Tobias Hansen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar

Det er faktisk rystende, at en seriøs avis som Information kan have så svært ved at begribe, hvordan landet ligger, når det handler om skolen, reformen og L409. Så syltet ind i regeringens og KL's spin er bladet, at det ikke blot bliver ved med at beskrive lockouten som en arbejdsnedlæggelse, at man bliver ved med at kalde arbejdgivernes lov for en arbejdstidsaftale og at man ser tåger, der hvor enhver med bare et minimum af indsigt klart og tydeligt kan se bimlende underfinansiering på lærernes regning. Med hvilken kan dette kaldes journalistik?

Desuden har Thora i den grad ret i, at de opreklamerede penge til efteruddannelse kommer professionshøjskolerne, ikke folkeskolen til gode. Folkeskolen bløder faktisk yderligere her, idet lærerne sendes på efteruddannelse på kollegernes regning, når disse bare skal dække fraværet med gratis vikartimer/yderligere reduktion i forberedelsestiden.

Hvornår vågner dansk presse til dåd og begynder at forholde sig sagligt, nøgternt og oplyst til det cirkus, der er sat i gang i folkeskolen?

Bjørn Ringgaard, Inger Margrethe Olesen, Torben Nielsen, Thomas Fogh, Dorte Sørensen, Jens Lindtner, Tobias Hansen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Bjørn Ringgaard

Jeg kan tilslutte mig de tidligere kommentarer. Men jeg vil lige tilføje, at KL ikke først nu har fået Information over på deres side. Allerede under lockouten for to år siden bakkede Information på lederplads v/Mette-Line Thorup entydigt op om Kommunernes Landsforening og derefter om lovindgrebet. At det seneste års kaos ikke har gjort lederskribenten klogere kan man kun beklage.