Leder

Langtfra en sejr

26. februar 2015

Både i Berlin og Athen bliver tirsdagens aftale mellem den græske regering og eurozonens finansministre præsenteret som en sejr.

Ikke desto mindre er aftalen, der pålægger Grækenland at fortsætte det smertefulde reformarbejde til gengæld for yderlige lån fra de europæiske partnere, langtfra en sejr. Hverken for Berlin, Athen eller Europa som helhed.

I Athen forsøger den vingeskudte Alexis Tsipras at fremlægge de græske reformforslag som en pragmatisk justering af Syrizas oprindelige valgløfter, der krævede et totalopgør med den europæiske sparepolitik. Syriza vil klynge sig til forslagets planer om humanitære reformer som et socialt resultat, som tidligere græske regeringer ikke har været i stand til at aflokke de europæiske forhandlingspartnere.

I det tyske finansministerium glæder man sig tilsvarende sig over at have forhindret de opsætsige grækere i at gennemføre truslen om at lade hånt om trojkaens reformkrav. Ikke mindst den græske finansminister, Varoufakis, har på grund af sin konfrontatoriske forhandlingstaktik vakt betydelig irritation i Berlin. I de tyske medier har en sværm af kommentatorer udlagt aftalen med Grækenland som en velfortjent irettesættelse af urealistiske græske ønsker.

I Grækenland er Syriza nødt til at fortsætte med yderligere reformtiltag, der vil resultere i skuffelse og vrede hos langt størstedelen af Syrizas vælgere. I Berlin er man nødt til at besinde sig på, at den græske regering med al sandsynlighed ikke vil være i stand til at levere det aftalte reformarbejde inden for de fire måneder, der er sat som frist på den eksisterende låneaftale.

Ikke desto mindre understregede den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, i går, at de resterende midler ikke vil blive udbetalt, hvis Grækenland om fire måneder ikke har gennemført de lovede reformer. Dermed lægger Schäuble op til fornyet turbulens og spekulationer om græsk exit fra valutafællesskabet, når de græske reformanstrengelser om fire måneder atter skal evalueres og med overvejende sandsynlighed vil blive vurderet som utilstrækkelige af trojkaens inspektører.

Godt fem år inde i krisen står Grækenland fortsat over for enorme problemer. Så sent som i januar gik den græske stat på grund af ineffektiv skatteopkrævning glip af omtrent en milliard euro. Siden 2010 har skiftende græske regeringer ikke formået at gennemføre den nødvendige reformproces.

Set i det lys virker de kommende fire måneder som et særdeles snævert vindue for Syriza til at gennemføre de lovede reformer af den græske offentlige sektor samt ikke mindst at tage et effektivt opgør med den omfattende korruption og skattesnyd.

Når den tyske forbundsdag i morgen skal stemme om en forlængelse af det græske hjælpeprogram, vil Schäubles skeptiske partimedlemmer efter al sandsynlighed godkende aftalen og dermed videreføre den tyske krisemedicin, hvis vidtgående strukturreformer og loft på offentlige investeringer ifølge sparepolitikkens kritikere har haft en katastrofal indvirkning på Grækenlands konkurrencedygtighed og medvirket til at kvæle ethvert anløb til græsk vækst.

Ifølge den tyske økonom Wolfgang Münchau baserer IMF sin analyse af den græske gældssituation på urealistiske antagelser om styrket græsk vækst i forbindelse med reformarbejderne.

Når tyske medier og politikere udlægger den indgåede aftale med Grækenland som en sejr over græsk uansvarlighed og en naturlig fortsættelse af den hidtidige sparepolitik, ser de bort fra et altoverskyggende problem: Selv hvis Grækenland i de fire kommende måneder til punkt og prikke implementerer de aftalte reformer, er der meget få tegn på, at den græske stat i en overskuelig fremtid vil blive i stand til at administrere sin kolossale gæld på bæredygtig vis.

Når alle parter udlægger forlængelsen af låneaftalen som en sejr, opererer de med urealistiske forventninger til effekterne af det græske reformarbejde. Dermed blotter sparepolitikkens vogtere i form af EU-institutionerne, eurogruppens finansministre og IMF en forholdsvis stor flanke til de radikale kræfter, der i øjeblikket oplever medvind i et stort antal europæiske lande.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Godt fem år inde i krisen kæmper grækerne stadig med økonomien, bla pga af en ineffektiv skatteopkrævning. I januar de glip af omtrent en milliard euro.

4 måneder er afsat til nærmest revolutionære ændringer af den græske offentlige sektor, foruden et opgør med korruption og skattesnyd.

Desværre er der obsolut intet i denne proces, som det normalt højeffektive Danmark kan bidrage med.

Lige præcis sydeuropæiske tilstande er nemlig det første man tænker omkring vores skattesystem, sådan som det har fungeret det sidste årti.

Korruption er et stort ord at bruge og inkompetence er svært at tro på, så hvad årsagen er til disse mafia tilstande kan den enkelte selv byde ind med..

Skats systemmodernisering, blev sat i gang tilbage i 2004. Der var tale om i alt seks it-projekter, som her i 2015 har kostet 1,5 milliarder kroner, hvilket er tre gange så meget som oprindeligt planlagt.

De seks projekter, skulle efter planen havdet være færdige efter højst tre år, men fem ud af de seks projekter er blevet forsinket i 4-5 år.

Ifølge Statsrevisorerne havde Skat ved udgangen af sidste år (dec 2014) på imponerende vis fåes restancerne til forsat at stige år efter år, så der nu er et tilgodehavende på op mod 86,8 milliarder kroner!

Allerede i 2011 var det på svimlende 73 milliarder, hvor skatteministerne Thor Møger måtte erkende at et realistiske mål måske kun var at inddrive beskedne 36 milliarder kroner - mens hovedparten af de resterende 37 milliarder allerede reelt var tabt.

Gældsposter af ældre dato vil nemlig ikke kunne indrives, og siden er gælden altså vokset ca 12 milliarder mere med et tilsvarende større tabsafskrivning!

Statskassen mister der udover indtægter for rundt regnet 7 mia. kroner om året, som en direkte følge af skattesnyd og sjusk, noget som der ikke mere kontrolleres for.

Ifølge skatterådgivere er vi nået derud, hvor mindre virksomheder selv kan bestemme, hvilken moms og skat de har lyst til at betale .

Derudover har man i samme perode 10- 12 års periode reduceret antallet af medarbejdere fra omkring 10.000 til 6.400, mange af dem fyret på gråt papir - altså med begrundelsen, at de var overflødige!

Staten er også med i denne konspiration, om mafiatilstande. Mindst 37 milliarder (2012) , som staten selv erkender bliver vanskelige eller umulige at kradse ind, bliver alligevel bogført som et plus i statsbudgettet, og denne kreative regnemetode benyttes af både røde og sorte regeringer.

Politikerne er altså gode til manipulationer når de skal have sluttallene til at se pæne ud.

Konklusionen må derfor være, at grækerne er nok bedst tjent med at holde sig langt fra erfaringerne med de Nordeuropas skatteopkrævning, for i så fald vil deres situation kun blive endnu værre.

Syriza's vej ud af dette morads er nok værd at følge nøje - måske vil vi kunne hente inspiration til selv at få ryddet op i vores "nordeuropæiske kultur"

En start kunne være - som i Grækenland, at stemme et parti ind parti der ville kunne foretage et opgør med en politik som bliver mere og mere indspist og korrupt. DONG salget, Femern forbindelsen, den italienske mafias kontrol med metrobyggeriet er få eksempler på hvad dansk politik indavl fører med sig

Enhedslisten i front ville være en god start på en sådan renselseproces som Danmark trænger til - mere end nogensinde.

Men vælgerne har desværre tendens til vælge banditter i habitter, måske som en spejling af deres egen karakter - dog kun indtil de selv ender i rendestenen, når boblen igen sprænges...

http://www.dr.dk/nyheder/politik/2015/01/21/164554.htm

http://politiken.dk/indland/politik/ECE1517283/minister-opgiver-gaeld-fo...

http://politiken.dk/oekonomi/ECE1513616/skattesnyd-og-sjusk-koster-state...

http://politiken.dk/debat/ledere/ECE2389921/velfaerdsstatens-pengemaskin...

http://politiken.dk/indland/politik/ECE1519429/skat-bogfoerer-24-fiktive...

Torben Lindegaard

@Troels Heger

"Dermed blotter sparepolitikkens vogtere i form af EU-institutionerne, eurogruppens finansministre og IMF en forholdsvis stor flanke til de radikale kræfter, der i øjeblikket oplever medvind i et stort antal europæiske lande."

Du har sikkert ret; men et andet kæmpeproblem er befolkningernes træthed af den evige ævlen og kævlen i Eurozonen om den græske gæld. Hvis Danmark så oven i købet skulle bidrage til de fortsatte græske hjælpepakker, ville det da slet ikke være til at bære.

Nu har grækerne så valgt en ny regering og alt skal forhandles forfra - hjælp, jeg gider ikke høre mere om det.