Leder

Mens Ukraine bløder

Debat
2. februar 2015

Med det græske valg har Europa nu fået sammenfiltret to politiske kriser, der i hvert fald i teorien var adskilte for blot et par uger siden. Eurokrisen er ikke længere blot en økonomisk krise med betydning for det europæiske projekt. Spørgsmålet om den græske gæld er flettet sammen med en af de mest graverende udenrigspolitiske kriser i de senere år: Ruslands anneksion af Krim og Putins ekspansive eventyr i det østlige Ukraine.

Denne sammenfiltring forstærker de politiske konsekvenser af begge kriser og gør dem uendeligt mere vanskelige at håndtere for europæiske ledere, der i forvejen kæmper med at nå til enighed på de indre linjer.

I den forgangne uge indledte den nyvalgte græske regering med at afvise at tilslutte sig EU-rådets fordømmelse af pro-russiske separatisters bombning af den ukrainske by Mariupol. Dermed såede Syriza med Alexis Tsipras i spidsen yderligere tvivl om en i forvejen skrøbelig europæisk enighed om sanktioner som svaret på den russiske kampagne i Ukraine.

I internationale medier blev den græske modvilje lynhurtigt udlagt som et led i forhandlingerne om en nedskrivning af den græske gæld. Samtidig er forbindelserne mellem Kreml og Syriza blevet genstand for voksende bekymring, efter at Syrizas premierminister, Alexis Tsipras, tidligere har kritiseret EU for at assistere den ukrainske regering, som han sagde delvist består af ’nynazister’. Efterfølgende langede den græske finansminister ud efter de europæiske medier, der ifølge Varoufakis fejlfortolkede den græske regerings synspunkt. Den nye græske regering var ganske enkelt ikke blevet spurgt, om man ville tilslutte sig, og havde derfor i første omgang udbedt sig tænketid, forklarede finansministeren.

Ikke desto mindre hersker der tætte bånd mellem Kreml og Syriza, mens ledende figurer i den nye græske regering afviger fra den officielle europæiske linje i Ukraine-krisen. »Grækenland har ingen interesse i at indføre sanktioner mod Rusland,« sagde den græske energiminister Panagiotis Lafazanis i onsdags. Trods de indledende forbehold valgte den græske regering dagen efter at tilslutte sig forlængelsen af EU-sanktionerne mod Rusland.

Tilhængere af en skærpelse af sanktionerne blev imidlertid skuffet, da EU nøjedes med at forlænge de allerede eksisterende sanktioner, mens nye forslag, som eksempelvis en SWIFT-blokade over for russiske bankkonti, blev strøget. En svindende europæisk vilje til at opretholde sanktioner mod Rusland afspejler, at sanktionerne fortsat er en omkostningsfuld affære for eksporterende lande som Tyskland, Italien og Frankrig. Og imens europæiske ledere søger at forene hensynet til eurozonemedlemmernes enkeltstående økonomiske interesser med diffust definerede udenrigspolitiske målsætninger, bløder Ukraine.

I de seneste uger har fornyede kampe i Østukraine udstillet den europæiske sanktionsstrategis delvise ineffektivitet. Lørdag brød skrøbelige våbenhvileforhandlinger mellem repræsentanter for den ukrainske regering og de pro-russiske separatister sammen i Minsk. Separatisternes konfrontatoriske retorik indikerer, at Kreml fortsat ingen nævneværdig respekt har for økonomisk pression og er fast besluttet på at udfordre NATO med henblik på at udstille alliancens svagheder.

Med sammenfiltringen af den økonomiske krise i Europa og den udenrigspolitiske krise i Ukraine er det på tide, at Berlin og Bruxelles ikke blot tager bestik af de sociale konsekvenser af de seneste års sparepolitik, der har presset en stor del af landets befolkning ud i armod, men også holder sig de umiddelbart udenrigspolitiske konsekvenser af krisestyringen for øje.

Berlin har utvetydigt signaleret over for Athen, at man ikke lader sig afpresse til en nedskrivning af den græske gæld, men manglende kompromisvillighed i både Bruxelles og Athen kan på længere sigt ende med at presse Grækenland i armene på Putin. Følgerne vil være uoverskuelige. Ansvaret for at finde effektive svar på en stadig mere kompleks krise hviler nu på skuldrene af de politikere, der i de seneste år har styret Europa gennem eurokrisen og har taget opblomstringen af radikale protestpartier som Syriza med i købet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Hvis Grækenland med Syriza i spidsen ønsker en nærmere tilslutning til Rusland, så værsgo' - be my guest. Allerhelst så jeg Grækenland helt ud af EU - så kunne vi i stedet optage Makedonien og Tyrkiet.

Putin er selvfølgelig helt sikker på, at han kan imødegå EU's sanktioner - og det er jeg da også.
De 29 lande kan aldrig i livet forblive enige om sanktionspolitikken over en længere periode.
EU er en udenrigspolitisk papirtiger.

Dette er helt i tråd med Danmarks ønsker, jævnfør vores 4 forbehold overfor fælles militær, fælles mønt, fælles retspolitik & fælles statsborgerskab.

Fint nok - men så lad være med at forlange noget som EU ikke har mulighed for at levere, og som Danmark under ingen omstændigheder ønsker EU skal kunne håndtere.

Morten Rasmussen

Med i analysen hører vel også den Russiske naturgas, som udgør 60% af den Europæiske forsyning. Lige nu går de fleste af rørene igennem Ukraine, men den kommende South Stream rørlednig, er projekteret til at gå gennem Grækenland.

http://en.wikipedia.org/wiki/South_Stream

Hvis man kigger på kortet, er Romænien, Bulgarien og Grækenland de nye strategisk vigtige lande for forsyningen.

NATO har lige meddelt at de vil skabe permanente militære baser i Polen, Estland, Letland, Lithauen, Romænien og Bulgarien. Fortroppen er på vej.

Russerne handler energi udenom petrodollaren, med Kina, allerede. Det er ikke noget USA har lyst til breder sig. Derfor er det vigtigt at kontrolere transitlandene. Normalt kan man forvente et amerikansk hangarskib ud for ens hovedstad, hvis man bryder petrodollarens monopol.

Lad os se hvordan det går denne gang.

Anders Nielsen, Jacob Jensen og Tim To anbefalede denne kommentar

Citat fra den "tidligere presseofficer ved en udenlandsk ambassade" og nuværende 'Informations'-journalist Troels Heegers ovenstående 'Leder':

"... ledende figurer i den nye græske regering afviger fra den officielle europæiske linje i Ukraine-krisen."

I den forbindelse kan Dimitri Lascaris, sagfører fra det canadiske sagførerfirma Siskinds (http://www.siskinds.com/About-Us ) og af 'Canadian Lawyer Magazine' betegnet som en af de 25 mest indflydelsesrige sagførerer i Canada og af 'Canadian Business Magazine' som en af de 50 mest indflydelsesrige folk i det canadiske forretningsliv, citeres for følgende:
"the opposition within the new Greek government to further sanctions on Russia is driven by their perception of what is actually happening on the ground in Ukraine. And what has happened on the ground in the Ukraine is that there has been effectively a coup d'etat, which was partially orchestrated by the E.U. and the United States. There has been evidence of this, incontrovertible evidence of this, which is little discussed in the Western media.

And the suggestion that the Russians are primarily to blame for the conflict in Eastern Ukraine that has resulted in thousands of deaths is a highly dubious one, frankly. And a lot of the responsibility has to lie on the hands--has to lie with the Ukrainian regime. In fact, Human Rights Watch, I believe, and The New York Times published evidence several months ago to the effect that that regime had used cluster bombs in Donetsk, a heavily populated area of Eastern Ukraine. And this potentially constitutes a war crime--again, something that's little discussed in the Western media.

So I think that the Greek government is quite rightly saying, why are we imposing further sanctions on Russia? Why is nobody talking about imposing sanctions on the regime in the Ukraine? Are we in fact creating a constructive dialog that is diffusing the tensions in the Ukraine? Or are we heading towards a situation with potentially catastrophic consequences, where the West enters into direct military conflict with a nuclear-armed power that has shown no sign of backing down?
Frankly, the position taken by the new Greek government is about the only rational position that any European leader has articulated in respect of the Ukraine crisis in the past few weeks, and I think that that was primarily the driver of their reluctance to go forward with further sanctions against Russia":
http://therealnews.com/t2/index.php?option=com_content&task=view&id=31&I...

Med venlig hilsen

Morten Rasmussen, Tim Tre og Jacob Jensen anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

Omringningen ved Debaltsevo indkredses fortsat.

Ukrainerne flygter, tilfangetages eller nedkæmpes:

https://pbs.twimg.com/media/B86FS-uCcAAr4WL.jpg

Debaltsevo:

https://www.youtube.com/watch?v=W9b9ab7HQYE&feature=youtu.be

Donetsk og de øvrige byer beskydes fra afstand.

Donetsk-nyheder 2.2:

https://www.youtube.com/watch?feature=player_profilepage&v=9dSLZoU6O5I

Interview med præsidenterne for Lugansk og Donetsk:

http://t.co/ArbbN2lH8z

Twitter:

https://twitter.com/SuchanVladimir

(Tjekkisk blogger)

https://twitter.com/wavetossed

https://twitter.com/FarEasterner

https://www.facebook.com/TruthfromUkraine