Leder

De utrygge domstole

10. februar 2015

En uheldig strid er brudt ud mellem to af Danmarks statsmagter: regeringen og domstolene.

Den umiddelbare anledning er en tragisk hændelse i Københavns Byret i september 2014. Til behandlingen af en samkvemssag havde en 67-årig morfar medbragt et jagtgevær, som han affyrede mod sit barnebarns far og dennes advokat. Advokaten døde af sine kvæstelser, mens barnebarnets far blev alvorligt såret.

I chokket efter begivenheden udtrykte de politiske partier stor lydhørhed for at forbedre sikkerheden ved landets domstole.

Men – som formanden for Domstolsstyrelsen, højesteretsdommer Jens Peter Christensen – udtrykte det i en uhørt skarp erklæring den 19. december 2014:

»Vi må nu konstatere, at det ser ud til, at lydhørheden mest var ord og ikke udstrækker sig til konkret handling i form af penge til adgangskontrol.«

Sagen er, at en ny lov giver retspræsidenterne adgang til at bestemme, at der ved bestemte begivenheder i retssalen skal ’visiteres’ – det vil sige, at der ved adgangen scannes tøj og tasker. Men at kræve denne scanning giver efter Domstolsstyrelsens opfattelse ingen mening, hvis ikke der er penge til at gennemføre den.

I torsdags var justitsminister Mette Frederiksen (S) i folketingssamråd om sagen. Regeringen har fundet 15 millioner uforbrugte kr. på Domstolsstyrelsens bevilling. Dem vil regeringen bruge på forbedre sikkerheden i retsbygningerne. Men det er slet ikke nok, hævder Domstolsstyrelsen og Dommerforeningen, ivrigt tilheppet af Dansk Folkeparti. Dommerne har opgjort, at der skal mindst 60 millioner kr. til – om året.

I samrådet understregede Mette Frederiksen, at skærpet kontrol med adgangen til domstolene må afvejes i forhold til den danske tradition for åbenhed og tilgængelighed omkring offentlige myndigheder.

Dansk Folkepartis Peter Skaarup var ikke sen til at fremhæve, at Folketinget har bevilget betydelige midler til at forskanse sig mod angreb. Jovist, erklærede Mette Frederiksen, men det er mod terror, og det er ikke terror, der umiddelbart truer domstolene.

I det afslappede synspunkt syntes Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, at være mere enig med ministeren end med Skaarup.

Men truslen mod domstolenes uforstyrrede virke er terror af noget anden art end den gængse, fremhæver Dommerforeningen. Den påpeger, at der sidste år blev rapporteret 61 tilfælde af fremmødtes forstyrrelser af rettens gang. De omfatter trusler, vold, kasten med inventar og højlydte mishagsytringer. Den slags kan ikke tillades, hvis der skal stå den fornødne respekt om rettens arbejde. Og selvsagt skal man uden frygt for forulempelse kunne møde op, hvad enten man er ansat, domsmand, vidne eller tilhører. Skal den slags forstyrrelser forhindres, er det ikke nok med scanning ved indgangen. Så skal der konstant være vagter ved rettens handlinger.

Man kan begræde, at Danmark bliver et mere ufredeligt land. Man kan søge at stå imod panik, når ufredeliggørelsen viser sig som en kendsgerning.

Men det ændrer ikke ved, at et demokrati ikke kan tillade, at domstolenes værdighed anfægtes. Hvis det er nødvendigt at indføre scanning ved indgangen og vagter ved de retshandlinger, hvor der kan være udsigt til chikane, så er det en nødvendig omkostning. Regeringens opstøvning af 15 opsparede millioner kr. for i år og – ifølge Mette Frederiksen ved samrådet – et tilsvarende antal næste år ligger langt fra de 60 årlige millioner, som Domstolsstyrelsen og Dommerforeningen har sat som nødvendige investeringer i rettens sikkerhed.

Ubehagelig som tanken er, består der en risiko for nye voldelige anslag mod domstolene. Og for, at intimidering forsøges udøvet mod deres daglige arbejde. Ikke al sabotage af retssikkerheden kan forhindres ved scanning og vagter, men der må sættes ind, hvad der er overkommeligt.

Det er ilde, hvis regeringen i sager om forsvar af demokratiet fremstår nærig og tilbageholdende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Nissen
Erik Nissen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er samfundet ved at være så fattigt efter udplyndringen fra finansspekulanterne og omfordelingen fra fattig til rig, at det ikke længere er muligt at opretholde sådanne basale funktioner, der er en demokratisk retsstat værdig?