Leder

Fossil tumult

25. marts 2015

Fra nyhedsstrømmen: ■ Mindst 26 kulselskaber i USA er gået fallit de seneste tre år, rapporterer forskergruppen Carbon Tracker Initiative. Årsag: faldende efterspørgsel på grund af øget satsning på vedvarende energi og energieffektivisering, skærpede miljøkrav, flere retssager mod selskaber, der driver kulminer, samt faldende kulpriser, fordi kul erstattes af skifergas i kraftværker.

Ifølge Macquarie Research vil kulprisen fortsætte sit fald i USA og ledsages af »en bølge af konkurser«. Verdens største private kulproducent, Peabody Energy, har mistet over 80 pct. af sin aktieværdi på tre år og må i dag betale høje renter for lån til refinansiering af selskabets gæld.

Anbefalingen til investorer fra finansrådgiveren The Street Ratings om Peabody-aktien lød i går: »Sælg«.

■ Det store tyske energiselskab E.ON, der i november bebudede frasalg af sine fossile kraftværker, er nu i gang med at skille sig af med sine olie- og gas-projekter i Nordsøen. Det forestående salg sker som led i E.ON’s annoncerede omstilling til helt at fokusere på vedvarende energi.

Nordsø-salget er ét eksempel på, at selskaber trækker sig fra regionen. Ifølge konsulentfirmaet 1Derrick er selskaber som Total, ConocoPhillips, BP, Shell og BG Group helt eller delvist på vej ud af Nordsøen. DONG Energy har ikke dementeret forlydender om, at man også er på vej væk og søger en køber. Selskabernes problem er, at det bliver stadig dyrere at hente de tilbageværende reserver op af havbunden, alt mens olieprisen falder på grund af mætningen på verdensmarkedet.

■ I sidste uge faldt for 15. uge i træk antallet af olie- og gas-borerigge i drift i USA, oplyser Oil & Gas Journal. For et år siden var der godt 1.800 amerikanske rigge i gang med at bore og udvinde til lands og til vands – nu er der 1.069 som følge af den lave oliepris og den forringede rentabilitet ved at hente olie op. Bemærkelsesværdigt er, at også borerigge i gasfelter nu bliver taget ud af drift på grund af overproduktion af gas og deraf følgende prisfald.

»Der er gang i et orgie af overproduktion i Marcellus-skifergasforekomsten,« skriver oliegeologen Arthur Berman på branchehjemmesiden oilprice.com om et af de største skifergas-områder i USA.

■ Beijing lukkede i sidste uge to af den kinesiske hovedstads store kulkraftværker som del af kampen for at bringe CO2-udledninger, luftforurening og antallet af helbredsskader ned, oplyser det kinesiske medie Ecns.cn. Tidligere er et tredje kulkraftværk lukket, og nu har Beijing kun ét tilbage – det tages ud af drift næste år. Afviklingen er led i hovedstadens plan om i 2017 at have nedbragt CO2-udledningerne fra kulforbruget med 13 mio. ton. Det er samtidig led i Kinas begyndende rejse bort fra kul – i 2014 faldt for første gang det kinesiske kulforbrug og de kinesiske CO2-udledninger. Parallelt falder den globale kulpris.

■ Den canadiske tjæresandsindustri er i dyb krise på grund af det mættede marked, de meget lave oliepriser og de store omkostninger ved at hente den svært tilgængelige olie ud af tjæresandet, rapporterer finansmediet Bloomberg.

»Prisfaldet på markedet for Canadas tunge olie til under 30 dollar pr. tønde i sidste uge hamrer det barske budskab igennem til nationens tjæresandsproducenter: Der er ingen til at redde dem denne gang,« skriver Bloomberg. Eksisterende udvindingsprojekter kan knap dække de løbende omkostninger. Planlagte projekter udskydes eller genovervejes.

»Dette vil vare ved, det vil blive grimt, og det vil fortsætte længere, end folk forestiller sig,« siger olieinvestor John Stephenson, direktør for den canadiske finansvirksomhed Stephenson & Co.

Det globale marked for fossile brændsler er i kaos. Klimaudfordringen presser forbrugsvæksten ned, iveren efter at tjene penge presser produktionen op. Resultat: faldende priser, krise i branchen, turbulens i verdensøkonomien. Sådan har det – med variationer – været siden den første oliekrise for godt 40 år siden. Sådan vil det fortsætte, så længe det fossile energi- markeds aktører får lov at sætte scenen. Er det ikke på tide med et globalt skift til mere stabile økonomiske forhold via de vedvarende energikilder, der ikke er afhængige af svindende reserver, ikke kan monopoliseres, og hvorom vi ved, at de bare bliver billigere og billigere?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mik Aidt
  • John Fredsted
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels-Simon Larsen
Mik Aidt, John Fredsted, Lise Lotte Rahbek og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Fredsted

Nogle vil måske kalde mig utaknemmelig, eller svær at stille tilfreds, men til trods for det rapporterede så er jeg faktisk stadig ikke særlig fortrøstningsfuld. For bemærk venligst, hvad der ligger bagved forandringerne: økonomi og overvejelser om, hvad der er økonomisk profitabelt. Der synes ikke at være tale om nogen fundamental ændring af sindelag bort fra, hvad der måtte være opportunt i en given situation, og hen imod nogle principielle, ikke-opportunistiske holdninger om selvdisciplin og mådehold. Og netop derfor kan man forvente, at de råderum, som der nu eventuelt frisættes, i løbet af kort tid vil blive indtaget/lagt beslag på af nye interessenter/aktiviteter, jævnfør Jevons' paradoks: "Mere specifikt hævder Jevons, at mere energieffektive teknologier kan medføre, at der alt i alt vil anvendes mere energi."