Leder

I skyggen af mindet fra ’Bloody Sunday’

Debat
10. marts 2015

 

Martin Luther Kings udødelige ord er blevet gentaget gang på gang siden 1965 – også af præsident Barack Obama – men de er stadig værd at erindre.

Hvor lang tid vil det tage for os at besejre racisme og forskelsbehandling og nå til en retfærdig fred med de hvide, spurgte den sorte borgerretsforkæmper i en tale den 25. marts 1965, der kronede sorte (og hvide) amerikaneres succesrige march fra Selma til Montgomery i Alabama for lige stemmeret. Kings svar lød: »Ikke så lang tid, for selv om det moralske univers’ bue er lang, bøjer den altid mod retfærdighed.«

I denne weekend samledes sorte og hvide i provinsbyen Selma for at markere 50-årsjubilæet for den første march mod hovedstaden Montgome-ry, hvorfra de racistiske lovgivere og guvernør George Wallace forsøgte at stoppe bevægelsen med vold. Marchen blev stoppet på en bro på vej ud af Selma, da ridende politi med piske gik til angreb på fredelige og ubevæbnede demonstranter. Det var en blodig affære. Siden er 8. marts gået over i historien som ’Bloody Sunday’.

To uger senere blev den tre dage lange march gennemført. King og hans bevægelse havde vundet så stor omtale og synlighed, at præsident Lyndon B. Johnson og de folkevalgte i Kongressen gav efter for et offentligt pres. I maj 1965 blev Loven om Valgret endelig vedtaget. Den havde til hensigt at eliminere alle de hindringer, de gamle sydstater havde lagt i vejen for sorte borgeres udøvelse af stemmeretten, som de var blevet tildelt efter den amerikanske borgerkrig og ophævelsen af slaveriet.

Et år tidligere havde bevægelsen, King anførte, presset Kongressen til at vedtage Loven om Borgerrettigheder, hvis hovedformål var at afskaffe officiel raceadskillelse i offentlige institutioner og rum i sydstaterne.

Men en ting var at vinde rettigheder på papiret, noget ganske andet at få dem udmøntet i virkeligheden i en nation, der i størsteparten af sin historie havde sanktioneret slaveri og apartheid. Opgøret med et sådant eftermæle tager lang tid. Det er præcist, hvad King anerkendte. Kampen mod racisme og uretfærdighed, uagtet hvor i verden, ophører aldrig, lød hans budskab. Fremskridt sker skridt for skridt, og medmindre presset er vedvarende, vil der være tider med tilbageskridt. Denne universelle sandhed bliver farvede amerikanere mindet om hver dag. Om føje år vil de ’brune’ borgere udgøre flertallet i USA, hvilket er en dødelig trussel mod det republikanske parti, hvis identitet primært afspejles i den konservative del af den hvide vælgerbefolkning. Det er på den baggrund, man skal se 22 republikansk-styrede delstaters gennemførelse af regler, hvis effekt er at begrænse ubemidlede vælgeres mulighed for frit at udøve deres stemmeret. Det rammer især mindretal, hvilket betyder sorte og latinoer.

I en sag ved Højesteret i 2013 ophævede et flertal af dommerne oven i købet en klausul i valgretsloven fra 1965, der pålægger nogle delstater og valgkredse at verificere jævnligt overfor Justitsministeriet deres overholdelse af loven. I en tale i Selma søndag kaldte justitsminister Eric Holder kendelsen et »alvorligt slag mod en hjørnesten i borgerrettigshedslovene«.

Trods det har sorte borgere taget kæmpe skridt i retning af lige valgret siden 1965. Deres valgdeltagelse i præsidentvalg ligger på linje med de hvides. I fire ud af de seneste 12 præsidentvalg var det endda højere (mod George W. Bush og for Obama). Men i besætningen af politiske embeder er sorte stadig underrepræsenteret, hedder det i en nylig rapport fra Joint Center for Political and Economic Studies. Men det ville være forkert at antage, at større sort repræsentation på Capitol Hill automatisk vil føre til fremskridt, lige så lidt som flere kvinder ved magten er en smutvej til ligestilling. Her drejer det sig om en fundamental ændring af et system, der hviler på indgroede fordomme. En nylig rapport fra Justitsministeriet, omtalt her i avisen, om åbenlys forskelsbehandling og økonomisk udbytning af sorte i den lille by Ferguson er ikke et isoleret fænomen. Tværtimod er det udbredt. Ligeledes er håbet om raceintegration, som lå til grund for borgerretsloven fra 1964, i store træk ikke blevet opfyldt. Faktisk går det mange steder i USA den gale vej. Kings ord viste sig at være profetiske. Selv om kampen er retfærdig, slutter den aldrig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her