Leder

Virkelighedens menneskehandel

23. marts 2015

En kynisk, udspekuleret og følelseskold bagmand, der trækker i trådende og udnytter kvinderne på groveste vis. Sådan er – lidt skarpt trukket op – vores gængse opfattelse af menneskehandleren. Kvinden derimod, har vi tendens til at se som et uskyldigt offer, der imod sin vilje bliver tvunget til landet og ud i prostitution. Kategorierne er nemme at forholde sig til. Vi har en skurk og et offer, og vi ved, hvad vi skal gøre: Stille skurken for en dommer og hjælpe ofret. Problemet er bare, at virkeligheden ofte er noget mere broget. Antropologen Trine Mygind Korsby har i forbindelse med sin ph.d.-afhandling på Københavns Universitet tilbragt 10 måneder blandt menneskehandlere i byen Galaţi i det østlige Rumænien.

De viste sig at være alt andet end mafiabosser, snarere var der tale om knægte, der kæmpede for at komme ud af betonblokkens fattigdom. Nogle boede i små lejligheder med deres forældre, bedsteforældre og søskende. En havde sågar ikke råd til at købe benzin til sin bil. Menneskehandlerne og alfonsernes forhold til kvinder er også bemærkelsesværdigt, for ofte er der tale om kærestelignende forhold, viser Trine Mygind Korsbys forskning. De er måske ikke kærester i en klassisk og idyllisk skandinavisk forstand, men de har ofte følelser for hinanden. Og de planlægger sammen at tage til Danmark eller andre steder i Vesteuropa for at komme ud af fattigdommen.

Det er vigtigt at understrege, at der findes tilfælde af grov udnyttelse af kvinder. Tilfælde, hvor kvinderne bliver lokket til Vesteuropa på falske præmisser og tvunget ud i prostitution. Der er også forskel på de østeuropæiske tilfælde og på menneskehandel i eksempelvis Asien. Men det er påfaldende, at begge parter i mange af tilfældene udmærket er klar over, hvad de går ind til. Kvinden ved, at hun skal sælge sex, og hun ved, at hun skal dele pengene med manden.

»Man skal bestemt ikke tro, at kvinderne er blåøjede, naive piger, der blot siger: ’Nu tager jeg med dig til Italien, hvor er det hele godt’. De ved godt, hvad der skal ske,« sagde Trine Mygind Korsby i weekendens Information.

Derfor har man også flere gange set, at kvinderne ikke ser sig selv som ofre, der skal have hjælp. Det var blandt andet tilfældet i sagen med sagen om det rumænske par, Ramona og Negip, som Information beskrev den 28. februar. Retten vurderede, at Negip er menneskehandler – alligevel ser Ramona ikke sig selv som et offer for menneskehandel. Det er paradoksalt. Politikere fra det yderste venstre til det yderste højre taler med i diskursen om en skurk og et offer, selv om det altså i mange tilfælde ikke giver mening. Det samme gælder for pressen, som ofte skriver om sexslaver og udspekulerede bagmænd. Og når politiet kommer ind i sagerne, risikerer mændene at blive sigtet for menneskehandel, mens kvinderne bliver tilbudt krisehjælp. Set ud fra et ligestillingsmæssigt synspunkt er der nok at tage fat på. Kvinden må være et offer og manden må være en skurk. Begge dele repræsenterer et stereotypt syn på kønnene, som desværre ofte ses, når debatten handler om sexarbejde. Som juristen Maja Løvbjerg Hansen sagde i lørdagens avis: »Når der er sex involveret, så har vi det sådan, at det kan der ikke være nogen, der vælger frivilligt. Det må partout være en form for tvang.«

Virkeligheden er desværre ofte anderledes, end idealforestilling om kæresteforhold og sex tilskriver. Forventer man at møde Romeo og Julie, bliver man skuffet. Ofte er der vold i forholdene. Ofte bliver der talt i et grimt og uværdigt sprog – igen set i forhold til vores skandinaviske idealforestilling. Men når man kommer fra fattigdommen og ikke nødvendigvis har så mange attraktive valg i livet, så ser virkeligheden nu en gang ud som den gør. Det bliver vi nødt til at forholde os til. Bliver vi ved med at kigge på området med det stereotype og virkelighedsfjerne blik, går det ud over de mennesker, som det handler om. Så rammer vi forbi dem, fordi vi ikke forstår dem. Hvis vi skal kunne hjælpe de ofre for menneskehandel, som vitterligt har brug for hjælp – og de findes – bliver vi nødt til at forstå relationerne og baggrundene bedre. Forhåbentlig kan den aktuelle ph.d.-afhandling og andre forskningsprojekter bidrage til at nuancere debatten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu