Sparsom meddelsomhed præger Socialdemokraternes sprogbrug om fremtidens dagpengesystem. Arbejdsmarkedsordfører Lennart Damsbo-Andersen siger i Information tirsdag: »Jeg har ingen holdning til, om der skal laves lidt eller meget om på dagpengesystemet.«
Lige som sine partifæller vil Damsbo-Andersen afvente regeringens Dagpengekommission, der afgiver betænkning til august: »Jeg tager ikke stilling på forhånd ... De bidrag, der kommer inden den diskussion, opfatter jeg som appetitvækkere,« erklærer Damsbo-Andersen.
Hvis det med appetitvækkere er sandt, må socialdemokrater gå sultne i seng hver aften. En stor del af debatten fra nu til august vil handle om dagpenge.
Naturligt nok. Dagpenge er et væsentligt emne. Det betyder meget for mange menneskers hverdag. Over 50.000 er nu faldet ud af dagpengesystemet. Det er mere end 10 gange det tal, der blev forudset, da VK-regeringen i 2010 sammen med Dansk Folkeparti og de radikale strammede reglerne til, at man inden for de forudgående tre år skal have arbejdet mindst ét år for at optjene ret til dagpenge i to år. Forud var optjeningskravet et halvt år, og den erhvervede dagpengeret omfattede fire år. Ved regeringsforhandlingerne i 2011 tvang de radikale Thorning-Schmidt (S) til at affinde sig med stramningerne. Det har belastet sosserne.
Forleden foreslog LO og FTF at bløde de nuværende regler op, så eksempelvis to måneders ansættelse skal udløse eksempelvis fire måneders dagpengeret.
Mere sensationelt erklærede landets største fagforening, 3F, i tirsdagens Information, at der ikke er behov for de store dagpengeændringer. Bare en halvering af optjeningsperioden til 26 uger vil bringe mange af de udfaldne tilbage i systemet, vurderer 3F.
Lige så lidt som Venstre troværdigt kan undslå sig for at sætte tal på sit kontantlønsloft, kan Socialdemokraterne væve sig uden om dagpengene. Med 3F’s bud har Socialdemokraterne fået en model, som de i den igangværende valgkamp kan gøre til partiets minimumskrav.
