Nigerias præsident Goodluck Jonathan ringede i tirsdags angiveligt til oppositionslederen Muhammadu Buhari og ønskede ham tillykke med valgsejren. Et opkald, som er værd at dvæle ved – og måske fejre.
Ikke fordi Buhari nødvendigvis bliver en bedre præsident end Jonathan, som er blevet kritiseret for at ignorere Boko Harams hærgen. Vi ved endnu ikke, om Buhari vil løfte den opgave såvel som det opgør mod korruption, han har proklameret.
Men Jonathans overgivelsesopkald illustrerer valgets historiske karakter. Det er første gang, en præsident er blevet væltet på demokratisk vis i Nigeria. Alene det, at oppositionen kan vinde, giver håb, selv om også dette valg har budt på valgfusk.
Det er også nybrud, at Buhari, som er muslim, har formået at vinde stemmer i det kristne syd. Traditionelt har nigerianerne stemt efter religiøsitet, og valget udfordrer således den sekteriske splittelse.
Når valget i Nigeria er vigtigt, skyldes det bl.a., at stabilitet omkring kontinentets største økonomi er afgørende. Boko Harams troskabserklæring til IS såvel som Boko Harams spredning til Nigerias nabolande, betyder også, at terrorgruppen ikke blot anses som en national trussel.
Det understreger, hvor skrøbeligt Nigerias unge demokrati er, at Boko Haram dræbte op mod 23 personer dagen før valget. Men det lykkedes ikke Boko Haram at sabotere valget i en sådan grad, som mange frygtede, efter at valget i februar blev udsat – netop på grund af Boko Haram.
Buharis karriere illustrerer Nigerias udemokratiske historie. Han tog i 1983 magten ved et militærkup og blev senere væltet – også ved et kup. Han har lovet, at han nu vil lede landet demokratisk. Et løfte, som hans fortid, valgfusk og Boko Haram giver anledning til at modtage med skepsis. Man må alligevel håbe, at Buhari vil værne om de spirende demokratiske takter, som valget trods alt har budt på, og at han en dag vil følge i Jonathans fodspor og ringe til en ny demokratisk valgt præsident og give magten videre.
