Leder

Hvem er hvor, hvornår og med hvem?

Debat
20. april 2015

Med inspiration fra især Storbritannien vil Rigspolitiet indføre et system i Danmark, der skal aflæse bilers nummerplader og registrere, hvor og hvornår bilerne befinder sig på vejene.

Når systemet sættes i værk, vil det formentlig komme til at fungere ved hjælp af både fastmonterede kameraer ved veje og mobile kameraer, der er påsat politibiler.

Oprindeligt havde Rigspolitiet planlagt at indstille systemet til at gemme oplysningerne om alle forbipasserende biler i mindst én måned.

I det tilfælde ville borgere, der ikke var mistænkte eller på anden måde i politiets søgelys, blive udsat for en registrering, som har karakter af masseovervågning.

Selv om disse registreringer i politiets egen terminologi betegnes som »no-hits«, var ønsket altså at gemme oplysningerne alligevel til brug for bagudrettet efterforskning og analyse.

Imidlertid udsendte Datatilsynet i sidste måned en såkaldt vejledende udtalelse om Rigspolitiets planer for systemet. Her blev sagen vendt på hovedet, og tilsynet vurderede, at Rigspolitiet kun kan gemme oplysninger om bilister i den omtalte kategori af ikke-mistænkte, hvis det sker i forbindelse med ’målrettet’ overvågning.

En politibil på patrulje, der tilfældigt registrerer alle forbipasserende biler, er ifølge tilsynet ikke en legitim måde at bruge systemet på. Men det kan være i orden at bruge systemet til at gemme oplysninger om alle forbipasserende, hvis det sker i forbindelse med en ’målrettet’ indsats ved landegrænsen, fastslår tilsynet som eksempel.

De begrænsninger bør Rigspolitiet følge. Hvis det sker, bliver et centralt spørgsmål dernæst, hvordan Rigspolitiet fortolker denne hovedregel, som Datatilsynet har lagt op til. Det siger sig selv, at begrebet ’målrettet’ overvågning kan strækkes langt.

Derfor bør Rigspolitiet som minimum informere befolkningen om, hvor og hvornår denne slags catch-all overvågning af bilister iværksættes. Det vil sikre, at politiet overvejer brugen af systemet, og samtidig åbne op for en offentlig diskussion af politiets metoder.

Ligeledes bør regeringen sikre, at det i forvejen afmagrede Datatilsyn får ressourcer, så det kan foretage et intensivt tilsyn med, hvordan politiet både bruger systemet i de omtalte tilfælde og i almindelighed.

Det tilsyn bør desuden indebære en særlig kontrol med, hvordan politiet deler oplysninger indsamlet med systemet. For som Information har afdækket, har politiet i sinde at udnytte muligheden for at videregive oplysninger indsamlet om bilister til andre offentlige myndigheder.

I sig selv er det ikke overraskende, at myndigheder deler oplysninger om borgere til forskellige formål. Men det er væsensforskelligt, at der i denne sag er tale om, at myndighederne først opsætter et system, som skal overvåge borgerne til politimæssig brug.

Dernæst ønsker politiet så at kunne dele oplysningerne med eksempelvis SKAT og Udbetaling Danmark, der igen kan bruge oplysningerne på deres område i forbindelse med eksempelvis skatteunddragelse eller socialt bedrageri. På den måde kan øvrige myndigheder låne politiets redskab til helt andre formål end det oprindelige.

Rigspolitiets svar til den bekymring er, at videregivelsen til andre myndigheder kun kan ske i sager, hvor politiet ’konkret’ vurderer, at det sker med et ’sagligt’ formål. Det krav må siges at være et meget lempeligt krav, når det handler om at udlevere følsomme oplysninger om, hvem der befinder hvor og hvornår.

Den amerikanske forsker og privatlivsforkæmper Catherine Crump har netop påpeget, at oplysninger af denne type kan tegne et detaljeret billede af, hvordan og hvilke borgere der interagerer, når oplysninger om enkelte personer analyseres i en større sammenhæng. Det kan således blive oplysninger, som netop SKAT, Udbetaling Danmark og kommuner vil være ivrige efter at få fat i.

Indtil videre er Rigspolitiets proces med at indføre automatisk nummerpladegenkendelse forløbet som en administrativ manøvre på baggrund af få linjer i en politisk aftaletekst. Det overvejer Justitsministeriet lige nu, hvordan man kan ændre.

Konklusionen bør blive, at et overvågningssystem af den karakter indføres ved lov, så Folketinget har mulighed for at fastsætte klare regler for dets brug og diskutere det ordentligt, inden det sættes i værk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Principielt kan man jo kun være for, at sociale bedragere og skattesnydere bliver afsløret; men.......der er slet ingen grund til at tro, at f.ex. SKAT vil kunne administrere disse nye oplysninger.
I forvejen er vi alle retsløse overfor SKAT og med nye virkemidler kan det kun blive værre.

Anne-Marie Krogsbøll

Uhyggeligt!

Og meget sigende for tingenes tilstand, at Politiet åbenbart har haft en forventning om, at de vil kunne få grønt lys til en sådan ubegrænset overvågning. Er det DAMD-sagen om igen?

Gad vide om disse data kan bruges til at finde frem til, hvilken evt. whisteblower en journalist har mødtes med, når han er kommet i besiddelse af hemmelige/hemmeligtstemplede oplysninger? Mon et ville bliver tolket som "sagligt formål"?