Leder

Obamas illusion om droneangreb

27. april 2015

Det var øjensynligt et smertefuldt øjeblik for præsident Barack Obama, da han i torsdags sammenkaldte til pressemøde og bekendtgjorde, at et amerikansk og et italiensk gidsel var blevet dræbt under et droneangreb mod formodede al-Qaeda-terrorister i januar i Pakistans Waziristan-provins, der ligger tæt op ad grænsen til Afghanistan.

Amerikanske statsborgere er tidligere blevet dræbt af dronemissiler, om end det først er blevet opdaget senere, bortset fra det bestilte mord på Anwar al-Awlaki. Men denne gang afslørede tabet af to vestlige gidsler for hele verden, at droner ikke er det perfekte våben, som Obama-regeringen ellers foregiver, at det skulle være mod terrorister. CIA-piloterne, der formentlig sad på en base i USA, anede ganske enkelt ikke, hvem de sigtede på. På baggrund af deres observerede adfærd i et vist tidsrum gik de ud fra, at der var tale om medlemmer af al-Qaeda. Om det så var korrekt, ventede CIA med at undersøge indtil efter angrebet.

Fra et etisk synspunkt er den type asymmetrisk krigsførelse uden præcedens i krigens historie. Hvis man ikke kender identiteten på de personer, man sigter på, og de ikke befinder sig på en slagmark, er der ikke noget bevis for, at de udgør en trussel mod USA’s sikkerhed, som skulle berettige likvidering. Hvis man derimod har konkrete indikationer på at have en terrorist i sigtekornet og er i besiddelse af beviser på hans aktive planlægning af terrorhandlinger, er det en anden snak. I det tilfælde ville et angreb være berettiget i henhold til krigens love, såfremt man altså accepterer, at USA og al-Qaeda ligger i krig med hinanden. Hvis man derimod mener, at international terrorisme er en form for organiseret kriminalitet, vil droneangreb på mistænkte terrorister være uberettigede.

Det dybt afslørende ved CIA’s droneangreb på en bygning med de seks personer i Waziristan i januar er, at præsident Obamas velkendte begrundelse – at man sigter på konkrete og identificerede personer og gør alt i sin magt for at undgå at ramme civile – simpelthen ikke holder stik. Ikke fordi det kommer som en overraskelse. Kritikere af droneprogrammet har i årevis peget på denne problematiske praksis – kaldt ’signature strikes’ – men fordi operationerne er indhyllet i næsten total hemmelighed, har det været umuligt at tage til genmæle mod regeringens vedholdende påstand, at den følger et regelsæt, der ligger inden for krigens love. Ovenikøbet lovede Obama i en tale i maj 2013, at signature-angreb ville ophøre ved udgangen af 2014. Nuvel, nu ved verden, at de fortsætter. Og fordi det hele er klassificeret, har hverken medier eller det civile samfund mulighed for at grave sig frem til sandheden.

Den tragiske hændelse kalder på selvransagelse hos den amerikanske præsident. Droneangreb er generelt i islamiske lande og i særdeleshed i Pakistan, Yemen og Somalia det mest forhadte aspekt af Obamas udenrigspolitik. Det er gang på gang blevet påpeget, at denne type likvidering af formodede terrorister samt de civile tab er et lige så effektivt rekrutteringsgrundlag for islamistiske terrorgrupper som de indsatte i Guantánamo-lejren. Et andet foruroligende aspekt er muligheden for, at en ny og uigennemtænkt form for krigsførelse vil blive indført ad bagdøren, og at den kan få uoverskuelige følger for fremtidens krige, med mindre USA i samarbejde med andre lande enes om et universelt regelsæt for dronekrigsførsel.

Desværre er der grund til at frygte, at hverken Obama eller hans efterfølger i Det Hvide Hus vil ændre kurs. Det skyldes de åbenlyse fordele ved væbnede droner. Størsteparten af USA’s befolkning og Kongressen er betaget af det nye våben, fordi det angiveligt kan likvidere bad guys uden at ramme civile og uden at bringe piloter i fare. Teknologisk skulle man have opfundet et perfekt våben, der overflødeliggør brug af bombefly og soldater i krig mod terrorgrupper. Men det er en farlig illusion. Siden 2002 er flere tusinde civile og formodede terrorister blev dræbt. Det har opbygget en bitter modvilje hos arabere og muslimer mod USA, der på lang sigt kan blive en dyr affære at rette op på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Robert Ørsted-Jensen
  • Pia Qu
  • Espen Bøgh
  • David Zennaro
  • Rasmus Knus
  • peter fonnesbech
  • Jens Thaarup Nyberg
Robert Ørsted-Jensen, Pia Qu, Espen Bøgh, David Zennaro, Rasmus Knus, peter fonnesbech og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik L Nielsen

Det er kun godt hvis denne tragiske hændelse har åbnet øjnene på flere Amerikanere om hvad dronekrigen reelt er.
Men ubehageligt at de over totusinde civile inklusive cirka 200 børn der ellers er ramt af mange Amerikanere antages at være i orden.

Den rapport at 41 terroristers dronedrab havde over 1100 civile hvoraf mindst 100 var børn som "collateral damage" råbte ingen op om. Og det til trods for at ethvert barn gammelt nok til at bære våben er et defakto legitimt offer uagtet om de nogensinde har holdt et våben eller er fjendtlige over for USA eller ej.

Den Amerikanske kollektive bevidsthed synes at være, at så længe ingen døde ud over the bad guys og ikke-amerikanere så er der lovligt.
Mange blev forargede over retsbehandlingen af Amanda Knox og kaldte alt Europæisk rettergang uretfærdigt og uden rule of law uden overhovedet at give en tanke til de tusinder uskyldige i deres egne fængsler og dronedrab som får værre behandling end Knox nogensinde fik.
Der mangler godt nok noget selverkendelse i Guds eget land. Uden den er de snart færdige. På vej mod politistat og oligarki med hastige skridt.

- Americans are justifiably outraged when we hear about ISIS beheading western journalists. Former CIA lawyer Vicki Divoll, who now teaches at the U.S. Naval Academy, told the New Yorker’s Jane Mayer in 2009, “People are a lot more comfortable with a Predator [drone] strike that kills many people than with a throat-slitting that kills one.”

But Americans don’t see the images of the drone victims or hear the stories of their survivors. If we did, we might be more sympathetic to the damage our drone bombs are wreaking in our name.

Professor Marjorie Cohn i Challenging American Exceptionalism,

http://www.commondreams.org/views/2015/04/28/challenging-american-except...