Leder

Singlemødre og mænd på perronen

Debat
8. april 2015

»I flere danske hjem er det slut med at lege far, mor og børn. I stedet vælger flere enlige kvinder at blive singlemødre og få deres børn via kunstig befrugtning, uden at far er en del af billedet.«

Sådan beskriver en artikel på dr.dk en udvikling, som betyder, at hvert 10. barn, der i dag kommer til verden via kunstig befrugtning, bliver født af en singlemor – en kvinde, der har valgt at få et barn uden en partner.

Hver gang historierne om singlemødrene rammer medierne, får vi efterfølgende debatten om familiens nedbrydning (noget er slut, færre leger far, mor og børn), solomødrenes egoisme (de har for travlt med karrieren til at gide det besværlige parforhold) samt deres krævementalitet og belastning af sundhedsbudgetterne (skattekronerne bør går til de syge og værdigt trængende, børn er ikke en menneskeret).

For at starte med kernefamilien så bliver 40 procent af alle danske par skilt i dag. Og hvad enten man kan lide det eller ej, så har kernefamilien på mange måder udlevet sig selv som livsform, selv om den langt hen ad vejen stadig er et ideal for mange. Der findes utallige andre konstruktioner, som mennesker kan blive lykkelige i.

At samfundsfinanserne er små og må prioriteres, kan de fleste nok blive enige om.

Ifølge en Gallupundersøgelse bakkede kun godt halvdelen af de adspurgte danskere op om enlige kvinders ret til at få børn med donorsæd på samfundets regning. Man glemmer tilsyneladende, at singlekvinder lige såvel som par kan søge fertilitetsbehandling, hvis de fysisk ikke er i stand til selv at få børn.

Samtidig er det nærmest umuligt at forestille sig, at et velfærdssamfund som det danske ikke skulle have råd til at hjælpe de skattebetalende kvinder, der gerne vil have børn. Det er for småligt at gøre solomødrenes ønske til et livsstilsproblem. Intet tyder på, at kvinderne betragter det at få børn på linje med at få en ny Gucci-taske.

Fertilitetsbehandlingerne er heller ikke gratis. Men skulle kvinderne selv betale hele regningen, var det kun de velbeslåede, der havde råd. Og når vi nu har taget de samfundsøkonomiske briller på, så giver et barn altså overskud på kontoen, uanset hvilken måde det er kommet til verden på.

Hvad angår solomødrenes egoisme, er der ikke meget, der tyder på, at den skulle være særlig udpræget. Som regel er ønsket om at få et barn uden partner en plan B. En undersøgelse viser, at singlekvinderne i gennemsnit er tre år ældre end kvinder i parforhold, når de påbegynder behandlingen. DR beskriver mange af kvinderne som nogle, der har brugt flere år på at finde en partner på diverse datingsites og overvejet deres valg grundigt. 90 procent af de singlekvinder, der bliver kunstig befrugtet, ønskede oprindeligt, at de kunne finde en partner at få børn med.

At mændene i forbindelse med projekt børn er en del mere tilbageholdende end kvinderne, viser en anden undersøgelse fra Dansk Fertilitetsselskab. Her tilkendegav 79 procent af de adspurgte mænd, at mænd generelt er klar til at blive fædre, når de er mellem 18 og 29 år gamle. Men når spørgsmålet gjaldt deres egen vilje til at blive fædre, mente 58 procent, at de først var klar, når de var over 30 år. 34 procent mente, de var klar, inden de fyldte 30.

Mænds mentale venten på perronen, mens kvinders biologiske ur tikker kan altså resultere i, at børnetoget kører forbi. Derfor kunne mændene lige så vel som kvinderne anklages for egoisme bare med modsat fortegn.

Førnævnte Gallupundersøgelse viste ironisk nok, at danske mænd er de største modstandere af singlemødrenes fædreløse familieliv. Knap en fjerdedel af mændene mente, at ethvert barn bør have to forældre. Mens én ud af syv mænd mente, at »det nedbryder familien som en værdifuld grundpille i samfundet«, når mænd ikke er en del af det at danne familie.

Men singlemødrenes valg er ikke et forsøg på at overflødiggøre mænd.

De fleste ville gerne have haft barnet med en mand. Andre helst uden. Men hvorfor debatterer vi ikke: Hvad ville mændene egentlig?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Østergaard

Jeg taler nødigt på vegne af alle mænd, men personligt vil jeg helst være fri for at skulle finansiere, at kvinder bliver kunstigt befrugtet, fordi de ikke lige orker at besvære sig med at dyrke sex.

Bo Carlsen, Per Torbensen, Dennis Iversen og Bent Jensen anbefalede denne kommentar
Magnus Bidstrup

At dømme monogamien/ægteskabet ude synes jeg er 80% historieløst. Sådan har tallet været i årtier, og bliver nok ved med at være det. Det betyder så bare også at over 50% vælger ikke at blive skilt... det synes jeg er et ret højt tal, som ikke fordrer for at man dømmer konstruktionen ude.
Samfundsøkonomisk er det heller ikke rigtigt at der er overskud på danske børn... danskere er samlet set, og gennemsnitligt, pt. en udgift for staten.
Og hvad angår kvinder på datingmedier, så kommer der her en generel opfordring... hvis du gerne vil have børn, så lad være med at skrive det. Følelsen af at være donor er ikke specielt fordrende for at sætte børn i verden. Det må gerne være noget man gør fordi man kan lide hinanden.

Men alt det til side, så siger jeg da klart go for befrugtning i alle dets afskygninger, da det at få børn er det største og vigtigste i livet... ja jeg vil gå så vidt som til at sige at det er meningen med livet. Så har man bøvl med at finde en mor/far, og kan det gøres på anden måde, så fint for mig.

"Fertilitetsbehandlingerne er heller ikke gratis. Men skulle kvinderne selv betale hele regningen, var det kun de velbeslåede, der havde råd. Og når vi nu har taget de samfundsøkonomiske briller på, så giver et barn altså overskud på kontoen, uanset hvilken måde det er kommet til verden på."

Ovenstående taget fra artiklen.

Det er det pure opspind. Børn er ikke per automatik et gode for samfundet, hverken socialt eller økonomisk. Det er rigtigt, at vores samfund naturligvis har brug for personer for at blive ved med at fungere, men det behøver i sagens natur ikke være børn født ved hjælp af kunstig befrugtning. Det kunne lige så godt være ved hjælp af immigration af kompentente personer fra udlandet.

Endvidere er børn en kolossal udgift for det danske samfund, og hvis man skal tro socialforskningsinstituttet, er der over 11% af danskerne, der netto er en dårlig "forretning" i løbet af deres liv.

Diskussionen om hvorvidt mænd eller kvinder er egoistike er i virkeligheden ikke så interessant som diskussionen om, hvorfor i alverden kunstig befrugtning overhovedet er relevant som udgift for samfundet?

Per Torbensen, Bo Carlsen, B Pedersen, Benny Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Markus Hornum-Stenz

Et par kommentarer - nogle mere polemiske, andre reelle:

1) Børn er ikke en service, samfundet skal tilbyde singlekvinder. Det er forskelsbehandling, da den samme service næppe vil kunne tilbydes mænd

2) At danske mænd og kvinder ikke kan finde sammen om at få børn, er ikke et samfundsproblem. Det giver kun god mening i en inkluderende humanismetankegang og en overbefolket verden, at vi på den måde gør plads til flygtninge og indvandrere.

3) Fundamentalt har de to køn tilsyneladende et generationsproblem: De skal pga velfungerende prævention aktivt tilvælge børn. Så forældrerollen er blevet et job og et identitetsprojekt, som man skal kvalificere sig til - i egne og potentielle partneres øjne.
Mænd og kvinder er tilsyneladende ret enige om at det er mændene som har sværest ved at opfylde kvalifikationerne som fædre.

4) Alle de her udgifter til kunstig insemination kan snildt spares. Det er et forsvindende lille antal kvinder som ikke kan få naturlig insemination on demand - men det koster naturligvis hvis en mand af kød, blod og fodsved skal erstattes med en service med katalog, billeder og levnedsbeskrivelser af potentielle donorer

Per Torbensen, Peter Hansen, Bent Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Harald Johansen

Men fertilitets-terapi forbliver et overskudsfænomen lissom spabad, debatkøkken og iphone.

Så får hun sine projektbørn i sit projektliv. Hvor hun kan skulpturere og designe og bo bedre.

Funny fucking paradise.

Mon hun kan gå linen ud og dø og blive glemt? Hvad mon hendes designerbørn tænker om hende, når de bærer hendes efterladenskaber til lokalhistorisk arkiv?

Søren Sørensen

Hvis en kvinde er single så er det som regel fordi kvinden ikke vil indgå de kompromisser som et parforhold (eller for den sags skyld bare det at skulle dele barnet med en donorfar) uvægerligt vil kræve af en.

Denne totale mangel på vilje til kompromis er ikke en egenskab jeg forbinder med godt forældreskab.

Bo Carlsen, Anders Jensen og Bent Jensen anbefalede denne kommentar

De fleste synes formentlig, at et varigt parforhold/ægteskab mellem to ligeværdige mennesker , er den heldigste "løsning".

Men vi lever længere og længere , så flere og flere vil nok hen ad vejen "skifte heste" - mennesker udvikler sig jo forskelligt.

Uanset hvad man selv foretrækker , så må man respektere andres valg, og hvis kvinder vælger at blive singlemødre, så er det vel blot et tegn på , at kvinder er selvstændige individer , der tænker og vælger på egen hånd på alle områder (uddannelse, karriere, børn, abort, parforhold, fritidssinteresser , single livsform o s v) - og det er da fint .

Mændene må bare indrette sig efter den realitet, at de bliver fravalgt, hvis de ikke "opfører sig ordentligt" , ikke lever op til kvindens" forventninger"/ "standard"/"krav" o s v. ( Der bliver nok i fremtiden et socialt problem bestående af af mænd , som ingen kvinder gider "røre ved".)

Mænd kan (heldigvis) ikke mere påregne, at lovgivningen fremover direkte eller indirekte (evt via børnene) giver dem en eller anden form for kontrol med kvindernes gøren og laden.

Der er desværre stadig svage ( men tydelige) spor af "sort reaktion", når der i Folketinget drøftes familiepolitik og børns forhold - men det er vel noget som efterhånden løser sig selv.

Palle Pendul, Anna Juul, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kirsten Svejgaard

"Ifølge en Gallupundersøgelse bakkede kun godt halvdelen af de adspurgte danskere op om enlige kvinders ret til at få børn med donorsæd på samfundets regning. Man glemmer tilsyneladende, at singlekvinder lige såvel som par kan søge fertilitetsbehandling, hvis de fysisk ikke er i stand til selv at få børn."

Jeg synes, lederskribenten glemmer at gøre opmærksom på, at modstanden første og fremmest handlede om raske kvinders 'ret' til at få kunstig befrugtning på samfundets bekostning. De fleste fandt det i orden, at alle kunne få fertilitetsbehandling, hvis der var tale om sygdom.

Selv mener jeg heller ikke, at sunde og raske mennesker skal belaste sundhedssystemet. Hvis kvinderne ønsker det nok, kan de sikkert få pengene skrabet sammen, selv med et relativt beskedent budget (det er heller ikke gratis at have børn), og ellers står det jo enhver frit for at gå ud og finde en "donor".

Søren Kristensen, Bo Carlsen, Anders Jensen, Rasmus Knus, B Pedersen, Benny Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Kvinder, der kan blive gravide på den naturlige måde, skal selvfølgelig selv betale for en evt. kunstig insemination.

Når det er sagt: Jeg har da kendt en del kvinder, som af forskellige fysiologiske årsager ikke kunne få børn på den naturlige måde, og det var de fleste af dem meget, meget kede af. Nogle af dem kunne dog blive gravide via kunstig befrugtning, og det var de uden undtagelse meget, meget glade for. Jeg kan virkelig ikke se, hvorfor vi ikke kan unde dem den glæde. Det er vel bl. a. derfor, vi har et sundhedsvæsen - for at reparere dem, der er gået i stykker, eller afhjælpe følgevirkningerne af de fysiologiske fejl, individet er ramt af?

De debattører, der går op i, om det enkelte individ er en indtægt eller en udgift for samfundet, skal passe på, at deres instrumentelle tilgang til verden ikke kommer til at dominere deres tankegang. Et menneskes værdi kan ikke gøres op i kroner og ører. Det er vel bl. a. derfor, vi anti-fejrer den 9. april.

Søren Sørensen

"Mændene må bare indrette sig efter den realitet, at de bliver fravalgt, hvis de ikke "opfører sig ordentligt" , ikke lever op til kvindens" forventninger"/ "standard"/"krav" o s v."

Hvorfor får jeg sådan en snigende fornemmelse af at det er lige præcist denne del af indlægget kvinderne "anbefaler" med deres klik?

:-D

Mads Jakobsen

"Hvad ville mændene egentlig?"

Et liv uden frygt for at miste sine børn i en skilsmisse.

Klaus Brusgaard

Hvis mændene først er senere parate er det vel så blot at tage disse senere parate, hvis man virkeligt ønsker en partner der vil det samme som en selv?

René Arestrup

Som mænd er vi - af indlysende årsager - hundeangste for at blive totalt overflødiggjort. Og det er i det lys man skal se hele denne debat.

Det er ikke alle enlige kvinder der har ret til inseminering. Ifølge loven skal lægerne vurdere om kvindens økonomiske situation og sociale netværk gør det forsvarligt. Lægerne efterlyste mere præcise retningslinjer, men fik det ikke. En kvinde på minimumsløn eller kontanthjælp må bruge "naturmetoden" og betale en bøde i retten for ikke at fortælle hvem faderen er. Loven om insemination af enlige kvinder er en "klasselov".

Loven betyder, at som udgangspunkt har et barn ikke længere et absolut krav på støtte fra sin far, kun fra sin mor. Om barnet har brug for støtte fra sin far eller ej, afhænger af de tekniske omstændigheder omkring befrugtningen. Dette kan virke mærkeligt, for hvordan kan man vurdere barnets situation 18 år ud i fremtiden?

For nogle år siden fik en 13-årig dreng i Nordjylland et brev fra statsamtet med en opkrævning på børnebidrag. Han var blevet far, efter at en ca. 30-årig kvinde havde haft seksuelt samkvem med ham da han var 12 år gammel. Hvis det var sket 100 km nordligere (i Norge), havde det heddet voldtægt. Da han ikke havde nogen økonomiske midler, blev de første fem års betalig udskudt til han var 18 år. Begrundelsen for dommen var klar: det er ikke det nyfødte barns skyld at det er kommet til verden gennem en seksualforbrydelse, barnet har alligevel behov for støtte fra begge forældre.

Konklusionen er, at en sæddonor bevidst kan være med til at sætte børn i verden uden ansvar, fordi børnene ikke skønnes at have brug for hans støtte, mens et mindreårigt offer for en seksualforbrydelse må betale, fordi barnet skønnes at have brug for støtte.

Forstå det hvem der kan

Morten Jespersen

"Det borgerlige ægteskab er i virkeligheden konefællesskab." Mere tydeligt bliver det vel ikke.