Leder

Andelsfidus

7. maj 2015

Liberaliser andelsboligmarkedet. Sæt priserne fri. Giv andelsforeningerne mulighed for at se bort fra den lovbestemte maksimalpris. Det foreslår Venstre og Konservative Folkeparti. Boligministeriets embedsmænd har regnet sig frem til, at det på landsplan ville føre til prisstigninger på hele 66 procent. Mest drabeligt i København, hvor stigningen ville være 75 procent.

Berlingske har bedt sekretariatschef Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter om at granske Boligministeriets beregninger. Liliegreen er enig i, at en frigivelse af prisen vil føre til »betydelige« stigninger – omend Liliegreen ikke er sikker på, at priserne vil komme op på niveau med ejerlejligheder, sådan som Boligministeriet antager. Andelslån er nemlig dyrere end de realkreditlån, som køb af ejerlejligheder finansieres med, og det vil ifølge Liliegreen føre til en noget lavere pris på andelsboligerne.

Desuagtet advarer Curt Liliegreen mod en liberalisering: »Lav- og mellemindkomstfamilierne og unge mennesker vil få langt sværere ved at komme ind på boligmarkedet i København ... Vi kan ende i den helt katastrofale situation, der eksempelvis er i London i dag. De blå partier leger en farlig leg.«

Venstres boligordfører, Louise Schack Elholm, har et pudsigt forsvar for forslaget. Hun siger til Berlingske: »Jeg ved, at nogle andelsboligforeninger har en helt klar overbevisning om, at man ikke ønsker at gå væk fra maksimalprisen. Og i det tilfælde kan man jo bare beholde den.« Det argument afviser direktør Jan Hansen fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation. Han er sikker på, at foreningerne »uden tvivl« vil lade boligerne sælge til markedspris, og forslaget truer efter hans opfattelse andelsboligens eksistens.

Det er en samfundssyge, at boliger ikke blot er til at bo i, men også er et spekulationsobjekt. Og det vil føre til endnu mere ghettodannelse, hvis jævne indkomster udelukkes fra at bo centralt i store danske byer.

VK-forslaget er socialt skævt. Man kan frygte, at det er en forløber for forslag om frigivelse af huslejen i lejeboliger – en tanke som jævnligt har sydet i VK.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Nielsen
  • John Fredsted
  • Anette Bjørnstrup
  • H.C. (Hans Christian) Ebbe
  • Jørn Vilvig
  • Torben Arendal
  • Peter Jensen
  • Hanne Ribens
  • Olav Bo Hessellund
  • Glenn Lynge Andersen
  • Torben Selch
  • Kim Houmøller
  • lars abildgaard
  • Erik Nissen
  • Thomas Krogh
  • Toke Andersen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Gert Romme
  • Steen Sohn
  • Steffen Gliese
  • Erik Jensen
Torben Nielsen, John Fredsted, Anette Bjørnstrup, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Jørn Vilvig, Torben Arendal, Peter Jensen, Hanne Ribens, Olav Bo Hessellund, Glenn Lynge Andersen, Torben Selch, Kim Houmøller, lars abildgaard, Erik Nissen, Thomas Krogh, Toke Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Gert Romme, Steen Sohn, Steffen Gliese og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lasse Glavind

Det er en mindre ekskurs - indrømmet - men det hører absolut med til historien om segregeringen af det københavnske boligmarked og den nuværende prisudvikling, der (uanset om Venstres forslag vedtages eller ej) langsomt, men sikkert vil udelukke først lavindkomstgrupperne og senere middelklassen fra byen, at det var socialdemokraterne Nyrup, Lykketoft og Kramer-Mikkelsen, der i 1990'erne solgte Københavns Kommune mange, mange billige lejeboliger.

Dengang blev socialdemokraterne advaret mod netop den udvikling, der nu er i gang: "Det vil medføre prisstigninger og opsplitning af byen", sagde kritikerne, og de fik ret. Den nuværende regering har intet gjort for hverken at bremse eller vende udviklingen på det københavnske boligmarked - tværtimod satser man på, at prisstigninger på boliger skal sætte gang i et såkaldt opsving, og de få lempelser, man har lavet - sjovt nok lige op til valgkampen - i muligheden for at bygge almennyttigt, forslår som en skrædder et vist sted, hvis man kigger på den samlede mængde nybyggeri - det er ren staffage.

Rehling skriver ganske rigtigt, at det er en samfundssyge, at boligen er et spekulationsobjekt - vi skal bare i den forbindelse huske på - når vi helt berettiget kritiserer Venstres forslag - at den problemstilling har S og R heller ikke tænkt sig at gøre noget ved.

Torben Nielsen, Connie Brask, Rasmus Kongshøj, Janus Agerbo, lars abildgaard, Lennart Kampmann, Peter Jensen, Glenn Lynge Andersen, Henrik Larsen, Anne Eriksen, Toke Andersen, Anne-Marie Krogsbøll og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det har ganske rigtigt taget overhånd med boligprisstigninger - men den gamle, moderate stigning var fornuftig, fordi den sikrede, at boligejerne henad vejen kunne vedligeholde for gevinsten.

Tidligere var sociale og almene boliger for alm. borgere med alm. indtægter, men også disse rammes nu af samme sygdom.

Jeg har lige hørt et konkret tilfælde i en såkaldt yderområde, hvor det almene boligselskab vil rive lejligheder fra 1970-erne ned. Den konkrete husleje for en 2½-værelses er ca. 6.425 DKK, og selskabet har varslet lejerne om, at hvis kommunen ikke accepterer nedrivning, skal boligerne renoveres. Og det lyder vel rimeligt nok for en 40 år gammel ejendom, med boligselskabet har varslet lejestigning på præcis 50% både før, under og efter renovering.

Altså en månedlig husleje på 9.650 DKK for en 2½-værelses i et yderområde, medens boligsikringen ikke går med op, da den i forvejen har nået "loftet". Så boligselskabet og kommunen stiller lejerne i følgende problem:
- Nedrivning af ejendommen uden genhusning, - altså find en anden bolig.
- Eller find en anden bolig, for omtalte husleje kan simpelt hen ikke betales.

Så må man spørge sig, om ikke kommunen er reel medspiller, for at moppe sociale lejere ud over kommunegrænsen.

Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Glenn Lynge Andersen og Torben Selch anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Helt enig.
En af de mange sygelige træk ved vor tid.

/O

Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Problemet er ikke tanken om et frit marked som sådan. Problemet er, at for mange har antaget den tanke at det frie marked skal dyrkes som en religion.

Tanken om det frie marked er et glimrende redskab til at producerer de varer, som folk vil købe - det er et redskab - ikke et mål i sig selv - og slet ikke en religion.

Mikkel Madsen, Glenn Lynge Andersen og Daniel Schledermann anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@David Rehling

Du lukker muntert øjnene for, at andelsboliger til særligt lave priser rask væk handles med penge under bordet.
Enhver diskussion om andelsboligpriser uden inddragelse af dette element er meningsløs.

Henning Egholk

Nej til det nye forslag fra Venstre! Andelsboliger skal ikke gøres til "ejerboliger". Prisen skal ikke gives fri. En andelsbolig er jo netop en bolig man har i forening med andre. Man betaler en andel og får dermed ret til at få en bolig, samt være aktiv, hvis man ønsker det, i foreningen eller dens bestyrelse. Hvis priserne gives fri resulterer det i grådighed og markedspris dannelse. Det er ejerlejligheder/huse som kan slås om det marked. Andelsboligernes maksimalpriser sikre netop at priserne er rimelige og at stort set alle har mulighed for at købe sig ind.

Glenn Lynge Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henning Egholk

Torben Lindegaard: ser lige din bemærkning om "penge under bordet". Da jeg i sin tid solgte min mors Andelslejlighed, iøvrigt til naboen som muligheden var dengang, skulle både køber og sælger skrive under på tro og love hos advokaten at der netop ikke var penge under bordet! -Altså det var ulovligt for 12år siden og det er det jo stadigvæk. Så....

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Steffen Gliese, Torben Selch og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Henning Egholk

Selvfølgelig er det ulovligt med penge under bordet.
Men det er ikke ulovligt at handle f. ex. indbo i forbindelse med en andelsbolighandel.

Dine betragtninger om lovligt/ulovligt er rent formelt - det har ingen betydning har i praksis.

Torben Selch

Det er ikke mange stunder siden at banker ikke ville røre andelsboliger med en ildtang, og endda tavse lod deres engagement sive ud uden fornyelse - med en tavs ryg. Nu skal boligformen omdannes til endnu en bobbelmulighed og spekulation. Ihvertfald de konservative - som før (påstod) de stod for tryghed i familien - har nu trukket skarpt til højre. Tåbeligt forslag - da huse i almindelighed burde være til at bo i og ikke potentiel ruinere familier.

Rasmus Kongshøj, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Steffen Gliese og Glenn Lynge Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

@Torben Lidegaard: Hastighedsbegrænsninger overtrædes dagligt af mange - lad os derfor afskaffe disse hastighedsbegrænsninger.

jens peter hansen

Nu kender jeg et par stykker der har tjent kassen på deres andelslejligheder og solgt dem til nogle der nu sidder med håret i postkassen. Hvad er forskellen på de førstes grådighed og det forslag der nu er oppe ??

Leo Nygaard

Ondets rod er statens indblanding og kunstige boligpriser. Boligmarkedet har i mange år været inficeret med ideologiske øvelser, som har skabt denne bastard. En ligestilling vil være befriende for alle.
Foreningerne er beboerne. Nedlæg foreningerne, overfør restgælden til beboerne og gør bastarden til ejerboliger. Fjern de sorte penge.

Ingen kan vide, hvor mange der vil flytte/sælge - eller blive boende, hvor de kan lide at bo.
Prisstigningen komme kun frem, når der handles. De skønnede prisstigninger er forsinkede korrektioner af kunstigt lave priser.

DR siger : "Det er en samfundssyge, at boliger ikke blot er til at bo i, men også er et spekulationsobjekt."
Den enkelte ejer spekulerer ikke - han bliver boende eller flytter af diverse årsager. Spekulanter er af en anden race. Så gør noget ved dem.

Men det er en - off topic - helt grundlæggende samfundssyge, som kalder på en skrap medicin.

Hvad penge under bordet angår, er der en ret effektiv måde at undgå det fænomen på hvis man ikke ønsker det i en andelsboligforening: Lad andelsboligforeningens bestyrelse stå for salget af boligen og herunder administrere hvem der får tilbud om at købe den, f.eks. via en venteliste med klare regler.
Penge under bordet-fænomenet er afhængigt af at sælger selv kan vælge hvem han vil sælge boligen til. Har sælger ikke denne indstillingsret, forsvinder tilskyndelsen til at betale ham ekstra penge.

Torben Nielsen, Randi Christiansen, Rasmus Kongshøj, Torben Selch, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Jørn Vilvig, Peter Jensen, Torben Lindegaard, Olav Bo Hessellund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Egon Maltzon

Når man skaber kunstigt lave priser vil der lovmæssigt opstå et sort marked.
Hver ny regulering giver blot nye muligheder.
Når det ikke er markedet der regulerer, bliver det altid moralen, og den er som bekendt sort.

Torben Lindegaard

@Henrik Petersen

Nej, nej - vi lukker bare øjnene for fænomenet, ligesom David Rehling i lederen blinker begrebet penge under bordet.

Henrik Leffers

Problemet med sorte penge og andelslejligheder har været der i meget lang tid! Da jeg købte min (ejer)lejlighed i 1996 overvejede jeg også en (meget flot!) andelslejlighed, hvor "ejeren" ville have 200.000 sorte Kr. oven i prisen. Jeg snakkede med min bank (Danske Bank) om det, og det var slet ikke noget problem at låne de 200.000 "sorte Kr"! Jeg valgte ejerlejligheden i stedet, fordi jeg ikke ville risikere at skulle "hente" 200.000 sorte Kr., når jeg solgte den igen! -Men jeg forstår godt hvorfor andelsboligejere er interesseret i at få lejlighederne lavet om til noget der ligner ejerlejligheder: De har jo "kun" betalt "andelsprisen" for lejligheden og vil potentielt tjene millioner på en konvertering. -Og jeg tror faktisk de fleste vil tænke på samme måde! -Men jeg støtter helt op omkring andelstanken, og er enig med de (fleste) andre kommentarer her.

Vibeke Svenningsen

Problemet med sorte penge kan løses såre simpelt. Bestyrelsen i foreningen udvælger køber og håndterer pengetransaktionen. Sådan var det i de tre foreninger, jeg tidligere har boet i. Alle meget attraktive og billige foreninger, men uden sorte penge i ind over ved køb og salg. Dog nok en kende indspist for en lukkertkreds, da det var venner og bekendte, der primært blev inviteret ind til en billig og god lejlighed med attraktiv beliggenhed. Så det var ikke et åbent marked.

Hm.. Nå ja, men når man som andelshaver har 'retten' til at sælge til den lave markedspris (under vurderingen) så er det vel ikke så galt at man også har retten til at sælge til den høje markedspris (over vurderingen)? Man er jo ikke mindre andels-agtig fordi man har købt til en højere hhv. lavere pris? Lyder som om 'man' synes andelsboligerne skal være det nye sociale boligbyggeri? Well, mange andelslejligheder i Kbh koster jo rask væk 2-2,5 mio. kr allerede - og hertil kommer boligafgiften på -hvad- 7-12.000 kr. Når boligmarkedet går op (boble eller ej) følger vurderingerne jo bare med, det går bare (formentlig) lidt langsommere end på det gennemliberaliserede ejer-marked.. Og jeg kan ikke forestille mig at de offentlige vurderinger er så meget ved siden af, at priserne skal stige 75 pct. - med mindre der er en boble, og hvorfor skal lige andelshaverne så fritages for dén gevinst (eller tab)?

Vibeke Svenningsen

Hvorfor så overhovedet have et andelsboligmarked? Det er lidt henad - nu er det jo steget, så hvorfor ikke give fuld gas. Hvorfor så ikke bare konvertere det til ejerboliger?

@Vibeke:
Jeg synes ikke det drejer sig om at 'nu er priserne steget' - de har været stagneret i lang tid efter et fald, og ja - nu er de så måske på vej op igen.. spørgsmålet om prissættelsen af dem er jo ikke konjunkturafhængig? Skal vi så mene noget andet når de falder igen? Jeg mener bare: når man har retten til at tabe uendelig meget på en handel - der er ikk nogen bund - ska man så ikke også ha retten til at vinde uendelig meget? Som sagt så følger det jo alligevel vurderingen så gevinsten kommer til udbetaling før eller siden. Hvis det ikke bliver reguleret sker der det samme som for 10-15 år siden hvor andelslejligheder steg med 300 pct. over-night.. Dén gevinst tilfaldt de beboere der var heldige nok til at bo i lejlighederne på det rigtige tidspunkt. Med en mere dynamisk prissætning vil gevinsten (og tabet) blive bredere fordelt - og dét er vel ikke fremmed for andelstanken? Men ja, hvorfor ikke konvertere til ejerboliger? Netto koster det jo alligevel det samme mange steder - der er bare nogle forskellige skattemæssige fordele..

Vibeke Svenningsen

Der ville da være mere ærlig snak. Der er vi så bare uenige. Jeg synes, det er fint med tre former for boliger groft delt op. Leje, andels og ejerboliger. Der er i sig selv ikke noget argument for mig, at de er steget. De er jo ikke steget til at komme i nærheden af fx ejerlejligheder, og det finder heg godt. Jeg går nemlig heller ikke ind for at lade uhæmmede markedskræfter regere. Vi har et politisk valg. Og ingen tvinger jo nogen til at købe en andelslejlighed på de nuværende vilkår. Jeg ser mere forslaget henad håndværkerfradraget. Man løfter for enkelte gruppes indre griskhed, som vi alle besidder med lunser uden hensynstagen til fællesskabets bedste - herunder mulighed for at skabe gode byudviklinger med en blandet socioøkonomisk befolkningssammensætning. Politik er også fx at have en vision om den gode by. Jeg bor selv i ejerbolig i dag, og har da benyttet mig af håndværkerfradraget, og jeg kan tænke mig nuværende andelshavere skal lokkes som ejerne med dette forslag med drømmen om en hurtig gevinst. I al retfærdighed burde en overnigth gevinst jo så deles med tidligere ejere, da det jo ikke er en konjunkturdrevet gevinst, men drevet af en lovændring.

Torben Arendal

Andelsboligværdier handler ikke om profit men om værdier som reflektere boligfoereningens regneskaber; indtægter og udgifter, og ikke f.eks. KPMG fup regnskabsprincipper.

Torben Arendal

Andelsboligværdier handler ikke om profit men om værdier som reflektere boligfoereningens regneskaber; indtægter og udgifter, og ikke f.eks. KPMG fup regnskabsprincipper.

Leo Nygaard

For god ordens skyld : Andelsboliger har kun lidt med den historiske andelstanke at gøre.
Der er statsindblandingen til forskel.

Niels Elgaard Larsen

@Poul Schou

Ja penge under bordet kan undgås, hvis der er en bestyrelse, der ikke accepterer det, især hvis den har ansat en god administrator.

For en halv snes år siden steg vurderingerne en del. Det har betydet at priserne på andelsboliger ikke længere er latterligt lave, hvilket har fjernet en stor del at incitamentet til at handle under bordet. På den anden side har det også betydet, at der i de fleste andelsforeninger ikke er en lang venteliste at tage af, i alt fald ikke i de små foreninger, hvor man kan risikere at skulle vente i årtier på at få en bolig, hvilket går det lidt sværere for bestyrelsen at stå for salget.

Når man i tråden her kan læse om stadigt stigende huslejer i almene boliger, så siger det måske trods alt noget om, at andelsboligforeninger stadig er en forholdsvis effektiv boligform.

--
Niels (formand for en meget lille andelsboligforening).

Sjovt at byens folk vil bevare regler om lave boligpriser, når de generelt vil af med landbrugsstøtte, der giver lave fødevarepriser.

Vibeke Svenningsen

Jeg tvivler ærlig talt på at det støttede landbrug giver lavere fødevarepriser.

Mark Lewis, Steffen Gliese og Slettet Bruger anbefalede denne kommentar
Slettet Bruger

Nu er politikere fortrinsvis valgt for at opføre hanekampe, lappeløsninger og fodnotereformer. Men for familierne, erhvervslivet, kulturen og udviklingen generelt er boligmarkedet årsag til utroligt mange problemer. Og så er det lidt komisk, f.eks. når der konstant tales om, at ‘vi’ skal være mere effektive, at noget så fundamentalt og forholdsvist rimeligt simpelt som at flytte, er blevet gjort så kompliceret, dyrt, risikabelt og til tider for mange ligefrem umuligt medmindre de har de rette forbindelser eller udsædvanlig god økonomi.

Katrine Visby

Det som står nederst på Maslows behovspyramide, det grundlæggende behov, nemlig boligen, er blevet til et luftigt investeringsobjekt.
Der er folk, der lever udelukkende af at spekulere i ejendomme, og vil skabe max profit. De kan have boliger til at stå tomme, fordi det for dem ikke er et hjem, men bare en investeringsgenstand på linje med aktiekurserne.

Det er tendenser som disse, der skaber hjemløshed og at folk ender i dyb gæld, eller bliver stavnsbundne til deres bolig.
Samfundet kunne godt have indrettet det sådan så boligsituationen var mere tryg og sikker for alle mennesker. Men når det stadig er kapitalen og profit-maksimereing, der står over sociale hensyn, skaber man den stigende ulighed og usikkerhed.

En ting er, at have midlerne til,at bo i hovedstadsområdet, en anden ting er hvilken nabo har du råd til?
Hvilken type nabo kan du betale dig fra?:) Ulighed skaber også ekstrem kulturskel.

Boliger i dag er stadig baseret på, at mænd og kvinder bor sammen, selvom der til stadighed er en hastig udvikling i singleliv.
Kbh og Århus er for de rige, og fordelen ved der er, at det mindsker konkurrencen indenfor uddannelse og karriere, det er ren guf for kapitalismen.

Katrine Visby

Det er en skræmmende udvikling hvor man kan ende op som i London hvor der er øde kvarterer med kæmpe store dyre boliger, som står tomme. De rigeste har dem bare stående som deres pengespekulationsobjekter. Og kommer der i ny og næ.

Andre steder har man barakbygninger, hvor mindre bemidlede folk er stuvet sammen på meget lille plads. Det er kapitalismens mekanismer. Og i den mekanisme ligger der; det er deres egen skyld - de kan bare tage sig sammen.
Men sandheden er at kapitalismen skal have fattige folk til at kunne opretholde de andres velstand.
Billig arbejdskraft. Ikke lige adgang til goderne.

olivier goulin

Mon ikke vi snart ser en ny bølge af boligbesættelser? Ikke slumstormere, men det modsatte: liebhaverstormere.

Jeg må ærlig talt sige, at jeg ville have stor forståelse for det.

/O

Slettet Bruger

Spekulation i folks basale livsvilkår er selvfølgelig et stort problem ligesom bobler, ghettoer og den slags. Dertil kommer nogle enorme mere eller mindre lovbetemte handelsomkostninger til advokater, mæglere, tilstandsrapporter, realkredit, banker, forsikringer, tinglysning etc. Det kan være svært at få øje på nogen overenssstemmelse mellem arbejdsindsats og pris, konkurrence er ikke eksisterende, og opstår der efterfølgende problemer, findes der et væld af paragraffer, som fritager disse instanser for ansvar.

Nogle af konsekvenserne er, at dynamik og effektivet (f.eks. det at flytte efter jobmuligheder), vil kræve stærkt stigende priser til dække af handelsomkostninger og risici, hvilket som for nyligt set så giver andre problemer. Nogle vil indvende, at systemet jo beskæftiger mange tusinder ofte højtuddannede og at arbejde, nyttigt eller ej altid er godt. Andre at flyttemanden, som er en af de få involverede, der gør et konkret og dybest set nyttigt arbejde endda til en forholdsvis lav timepris, til gengæld ofte gør det uden regning. Systemfejl på systemfejl.

Men også på lejeboligmarkedet har politikerne fejlet gennem mange år. Her skal man have gode forbindelser for overhovedet at komme i betragtning, og til de almene boliger, der ikke allerede er socialt belastede eller blevet en del af planerne om afvikling af udkantsdanmark, der er det i mange tilfælde ikke tilstrækkeligt med 30 års anciennitet på ventelisten. Ledige boligerne går ikke til 'udefra kommende', og meget her vækker minder om det tidligere Østeuropa. Dertil kommer, at medlemsskaber med årlige gebyrer i mange boligforeninger er nødvendigt for at have muligheder for at kunne flytte fremover, for det er jo i sagens natur svært at vide, hvor man kunne tænke sig at flytte hen om 20-30 år.

Det største problem er dog af demokratisk karakter, da det ikke tjener noget formål, at bruge tid på at udtænke forslag til, hvordan man kan indrette et mere tidssvarende og samfundsvenligt boligmarked med flere hensyn til familier, erhvervsliv, miljø, kultur etc. Desværre, men partiernes formål handler først og fremmest om egoer, indbyrdes kampe og karrierer.