Leder

Befri dansk landbrug for gavebyrden

6. maj 2015

Endnu et nøk mod afgrunden. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass (S) Larsen oplyste i mandags, at SR-regeringen opretter en ny støttefond for dansk landbrug. Den får navnet ’Dansk Landbrugskapital’. Regeringen indskyder en halv milliard og håber, at pensionsselskaber og andre vil bidrage med halvanden milliard kr. Hvis banker også går med, kan det løbe op i hele 10 milliarder kr. – drømmer Sass Larsen og erklærer: »Så får vi sat gang i at rekonstruere den del af dansk landbrug, som stadig har store finansielle problemer.«

Jovist, danske landmænd bærer tilsammen en gældsbyrde på mere end 350 milliarder kr. En rapport fra Nationalbanken fastslog sidste år, at erhvervet er meget forgældet, blandt andet fordi det har været igennem en periode med en prisboble på landbrugsjord. Endvidere konstaterer Nationalbanken, at en del af stigningerne i ejendomspriserne er blevet brugt som pant for lån til andre aktiver end de, der er nødvendige for landbrugsdriften, og en del af lånene er optaget i schweizerfranc, hvad der siden har givet store problemer.

Altså: Prisboble belånt til andre formål end landbrug, f.eks. forbrugsgoder – og i valutaspekulationer.

Som landbrugsøkonomer i årtier har advaret om, skyldes prisbobler på landbrugsjord, at enhver begunstigelse af landbruget – mindre skatter, billigere lån, gældsafskrivning, lempeligere miljøkrav eller uventet udstykning til byudvikling – straks øger ejendomsværdien og kan hjemtages som gevinst ved belåning eller ejerskifte. Hvorefter aktive landmænd sidder endnu hårdere i det – og har endnu mere brug for hjælp. Landbruget er knuget under de gaver, det øvrige samfund overøser det med. Flere gaver gør ondt værre.

Vil det gå så galt, at SR-regeringens nye redningsforsøg fører landbruget i yderligere ulykke? Svaret er ja. Det gøres tydeligt af bankdirektør i Spar Nord, Lars Møller, der til dagbladet Børsen forudsiger, at regeringsinitiativet vil løfte handelspriserne. Lars Møller erklærer: »Vi kan jo godt regne ud, hvad tingene er værd. Når man forsøger at sælge i et marked uden købere, kan priserne komme urimeligt langt ned. Det er så fint, at der kommer nogle finansieringsløsninger, der gør, at køber og sælger måske lettere kan mødes.«

Pointe: Køberne melder sig med højere bud, fordi jorden nu er mere værd. Til gengæld får køberne en større byrde at forrente. Men landbruget forlanger endnu mere – støttet af sin politiske panserdivision, partiet Venstre. Landbruget vil have fritagelser for miljøkrav: Mere gyllespredning, mere ammoniakudledning til luften, flere husdyr pr. hektar. Venstres statsministerkandidat, Lars Løkke Rasmussen, viftede i mandags med en plan på 16 punkter, som han og blå blok vil gennemføre for at give landbruget frit slag til øget produktion. Forslag, som fødevareminister Dan Jørgensen (S) tidligere har kaldt anslag mod miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.

Hvornår vil nogen hjælpe landbruget ud af den onde cirkel? SRSF-regeringen kunne ved sin tiltræden i 2011 have varslet et nybrud. Men SRSF valgte mere af det samme: Oppløjning af randzoner, større brug, adgang for kapitalfonde, også udenlandske, til at købe dansk landbrugsjord. Denne eftergivenhed har presset ejendomspriserne op – i en situation, hvor globalisering af finansieringen bringer landmænd ud i uoverskuelige renteswaps og andre listigheder. Og banker kalkulerer med, at offentlige hjælpeaktioner nok skal redde udlånsdristighederne.

Politisk-psykologisk fylder landbruget meget i Danmark. Men som økonomiprofessor Søren Kjeldsen-Kragh har påpeget her i avisen, ville nationalindkomsten kun falde med 3,5 procent, hvis landbruget helt holdt op med at producere. Landbrugets og det landbrugsindustrielle kompleks fylder i landets beskæftigelse 3,6 procent og i den samlede indkomst 3,4 procent.

Den nuværende landbrugsmodel er alt, alt for dyr. For de offentlige kasser, for miljøet, for husdyrene og for nedslidte landmænd. Hvornår får vi en regering, der tør vove en ægte landbrugsreform? Som f.eks. lader den nødvendige gældssanering henstå som et samfundstilgodehavende i produktionsjorden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Rasmus Knus
  • Toke Andersen
  • Jens Wolff
  • Steen Sohn
  • Slettet Bruger
  • Nis Jørgensen
  • Jørgen M. Mollerup
  • Bill Atkins
  • Erik Pørtner Jensen
Rasmus Knus, Toke Andersen, Jens Wolff, Steen Sohn, Slettet Bruger, Nis Jørgensen, Jørgen M. Mollerup, Bill Atkins og Erik Pørtner Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Pørtner Jensen

Flot og klart beskrevet. Et par procent nedgang i national indkomsten burde vi som et af verdens rigeste lande havde råd til i en kort periode, for at kunne omstille landbruget til en bæredygtig grøn model, der vel at mærke er langt flere penge i.

Under alle omstændigheder kan ikke gå stærkt nok med at få afviklet det deformerede og dødsyge danske landbrug.

Toke Andersen, Lise Lotte Rahbek, Jens Wolff, Torben Lindegaard, Nis Jørgensen, Steffen Gliese og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Nis Jørgensen

Det er en meget klar fremstilling af problematikken. Og argumentet imod nye støtteordninger kan bruges næsten uforandret til afskaffelse af den eksisterende landbrugsstøtte.

Det store problem med afskaffelsen af landbrugsstøtten er selvfølgelig, at de nuværende landbrugs-ejere har indrettet sig økonomisk ud fra de nuværende regler. Hvis vi afskaffer landbrugsstøtten i morgen, går hovedparten af landmændene derfor konkurs. Og derefter går deres banker konkurs.

Er vi klar til at "tage gaven tilbage"? Med forliste landbrug til følge - både konventionelle og økologiske? Jeg tænker at det er dette, som lederskribenten henviser til i sidste sætning: "Som f.eks. lader den nødvendige gældssanering henstå som et samfundstilgodehavende i produktionsjorden." Jeg kunne dog godt tænke mig at David Rehling udfoldede tanken lidt mere.

Erik Pørtner Jensen , Toke Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Erik Pørtner Jensen

Ville også gerne havde uddybet tankerne yderlige, vi sider her omkring bordet og forstår heller ikke lige den afsluttende sætning, f.eks. lader den nødvendige gældssanering henstå som et samfundstilgodehavende i produktionsjorden." Det stiller flere spørgsmål som gerne må uddybes; skal staten, bankerne kapitalfonde eller bonden bestemme over vores landbrugsjord?