Leder

Fravalget

28. maj 2015

Danmark står foran et valg mellem Thorning eller Løkke, mellem rød eller blå blok, mellem grøn og sort politik.

Men for rigtig mange danskere tegner folketingsvalget den 18. juni mest af alt til at blive et stort fravalg. Paradoksalt nok foretrækker langt de fleste vælgere Helle Thorning-Schmidt (S) som landets fortsatte statsminister, men der er fremdeles flertal for Lars Løkke Rasmussens (V) og de borgerlige partiers politik. Groft sagt er der tale om et fravalg af den enes politik og et fravalg af den andens person.

Vælgernes splittelse afspejler formentlig også en træthed af måden, den røde og den blå blok fører politik som taktik, og den træthed har skabt rum for et lille protestparti, mange i dag griner overbærende af, men som meget vel kan komme til at gøre den store forskel på valgaftenen: Alternativet i Folketinget synes at være en forudsætning for den siddende regerings genvalg, og det tænder et håb for såvel den grønne dagsorden som for centrum-venstres fremtid i dansk politik.

For selv om SR(SF)-regeringen har gjort sig selv vanskeligt at elske, så vil et genvalg være at foretrække. Helle Thorning-Schmidt mener selv, hun har gjort det nødvendige i de hårde krisetider, så vi nu står ved porten til et nyt økonomisk opsving.

»Vi har bragt Danmark ud af krisen og bevaret vores solidaritet og fællesskab,« sagde hun onsdag ved valgudskrivelsen. Sandt er det, at Helle Thorning-Schmidt i regeringsgrundlaget i ’bredeste forstand’ overtog den borgerlige regerings økonomiske politik og har gennemført en række reformer, herunder de borgerliges dagpengereform.

Regeringens reformer har utvivlsomt haft nationaløkonomisk effekt, og derfor er det ikke helt forkert, når regeringen siger, at de har ført landet igennem krisen. Men det er bestemt heller ikke helt rigtigt. Ingen national regering kan stille noget op over for de internationale økonomiske konjunkturer. Den aktuelle økonomiske vækst hænger snævert sammen med en lav rente og lave oliepriser. Den slags detaljer er dog hurtigt glemt i valgkampens hede.

Men at påstå, at regeringens projekt har været »solidaritet og fællesskab« er at tage munden for fuld. Helle Thorning-Schmidt har gentagne gange forsøgt at lappe på en dagpengereform, der aldrig har været og aldrig vil blive foreneligt med socialdemokratiske kerneværdier, hvilket har medvirket til kapningen af partiets historiske bånd til fagbevægelsen. Også på grøn omstilling har regeringen skuffet fælt, hvilket sammen med salget af DONG var medvirkende årsag til, at SF undervejs måtte erkende, at partiet er bedre egnet som holdnings- end magtparti.

Klimapolitikken savner en sammenhængende politisk vision, og undervejs har indsatsen mest af alt haft karakter af sirenesang under finanslovsforhandlinger. Men takket være de radikale har Danmark trods alt i dag en klimapolitik på internationalt niveau.

Selv om Danmark nu er ude af krisen, så er den økonomiske ulighed steget under Helle Thorning-Schmidt. Glemt blev hurtigt valgløfter om millionærskat, og helt ubegribeligt har regeringen forsømt at gøre op med den sidste rest af Anders Fogh Rasmussens skattestop: Ejendomsværdiskatten. Senest tirsdag i denne uge gentog de økonomiske vismænd deres opfordring til en gradvis indfasning af boligskatten, så ingen husejere af den grund kommer til at gå fra hus og hjem. Helt ubegribeligt er det, at en socialdemokratisk ledet regering vil videreføre et samfund, hvor nogle boligejere tjener mere på deres ejendomme om natten, end almindelige lønmodtagere tjener på at gå på arbejde om dagen. Det er socialt skævt og politisk skørt, og det er i hvert fald alt andet end solidaritet og fællesskab.

Uagtet at alt ikke har været lige kønt og – bedømt af denne avis – lige klogt, så skal det på valgkampens første dag anerkendes, at SR-regeringen har regeret med mod og vilje til at sikre det velfærdssamfund, der tegner til at blive et bærende tema i valgkampen.

Det borgerlige alternativ er strandet på floskeltale om en nulvækst i den offentlige sektor, som Lars Løkke Rasmussen trods snart fire år i opposition endnu ikke har omsat til konkret politik. I vurderingen af regering eller opposition, rød eller blå blok, grøn eller sort politik er (fra)valget ikke vanskeligt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Heidi Larsen
Heidi Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lennart Kampmann

Personligt skal jeg blot nyde den halve time (eller måske længere) mellem Thornings afgang og den nye regerings tiltræden.

Med venlig hilsen
Lennart

Heinrich R. Jørgensen, Flemming Berger, curt jensen, Toke Andersen, Søren Kristensen, Anders Vang Nielsen og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Poul Krogsgård

Det er vanskeligt at se, at kontanthjælpsreform, sygedagpengereform, førtidspensionsreform, fleksjobreform og skattereform er udtryk for mod og vilje til at sikre velfærdssamfundet. Det er ganske alvorlige forringelser af velfærdssamfundet, der betyder øget ulighed og fattigdom. Og at regeringen og specielt de radikale har været særligt visionære på klimaområdet er også svært at se. F.eks. var de radikale totalt fraværende i diskussionen om betalingsringen, som ellers var et af de få visionære tiltag i regeringsgrundlaget. Hvis velfærdssamfundet og en grøn klimapolitik skal sikres er en markant styrkelse af Enhedslisten derfor eneste mulighed.

Flemming Berger, Bent Gregersen, Heidi Larsen, Toke Andersen, Helene Kristensen, Janus Agerbo, Anne-Marie Krogsbøll, Aksel Gasbjerg, Torben Nielsen, Jakob Silberbrandt, Steffen Gliese, Preben Haagensen og Benny Larsen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Det er muligt, at velfærdssamfundet er emnet i den foreliggende valgkamp - måske skulle man nøjes med "samfundet" og gå ind for loyalitet og helhed - pluralisme i stedet for ego-ismer og regneark.

For samfundets skyld, ville et politisk samarbejde med et sådant tema være en mulighed for at Danmark virkelig kunne markere sig i den store verden - i stedet for at halse efter stormagter og prøve at konkurrere i krig og andre ting, som vi ikke har nogle forudsætninger for.

Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Anne-Marie Krogsbøll og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Felix Austin

Der er intet paradoks i at ønske Thorning som statsminister og blå politik.
Det er da een skid.

Befolkningen er faktisk ikke så dum at den ikke kan se at "de forbandede partier" ikke er en stor dybblå "grød", p.g.a. vor binding til EUs økonomiske politik. ....Tak Helle.
Der for forsvinder de få politiske forskelle i personsager, fnidder, og enighed om stigmatisering af de ulydige der har valgt at blive syge og ledige.

Hav er godt "Ikke-valg"

Knud Chr. Pedersen

De alvorstunge liberale socialdemokrater snakker om de svære beslutninger til gavn for Danmark, hvor der skal styr på økonomien. Det gør man så ved at forringe forholdene for mennesker på overførselsindkomst. Det er der bare ikke noget som helst svært ved. Det er den letteste sag i verden. Alle liberale socialdemokrater kan finde ud af det. Det er som taget ud af en liberal manual for manøvrering i det politiske maskinrum. Det virkelige svære ville være at gøre op med småborgerligheden og sætte en stop for ubeskattede arbejdsfrie samfundsskabte værdistigninger på det private boligmarked, men ingen af de liberale socialdemokrater kunne da aldrig finde på at udfordre småborgerligheden, eftersom de selv er indbegrebet af småborgerlighed. Og derfor fortsætter de arbejdsfrie gevinster med at være skattefrie. Så hellere give førtidspensionister, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere kniven. Det eneste og nemmeste valg for en småborgerlig liberal socialdemokrat. Småborgerligheden er efter fire års magtdemonstration blevet en ægte liberal socialdemokratiske kerneværdi.

Søren Sørensen, peter fonnesbech, Gert Selmer Jensen, Rasmus Knus, Peter Jensen, Holger Madsen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Felix Austin

Gid vi en dag kommer længere end til frænde er frænde værst, hvor det ene fæ i lejligheden ikke længere er misundelig på ham i ejerlejligheden, hvor den ledige ikke misundes, hvor de syge ikke mistænkes for pjæk, hvor vi tør blive gamle og nyder at være unge med vilde visioner.

Anne Eriksen, Herdis Weins, Heidi Larsen, Helene Kristensen, Holger Madsen, Steffen Gliese og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

"Uagtet at alt ikke har været lige kønt og – bedømt af denne avis – lige klogt, så skal det på valgkampens første dag anerkendes, at SR-regeringen har regeret med mod og vilje til at sikre det velfærdssamfund, der tegner til at blive et bærende tema i valgkampen."

Et velfærdssamfund kan ikke 'sikres'; der kan arbejdes på at skabe og vedligeholde - og måske tilmed udvikle velfærd. Sikringstankegangen er a priori neurotisk - og denne leder er det samme; tandløs og slingrende i sin kritik af den siddende regering ... og helt absurd i sin omtale af regeringens mod og vilje til andet end at klæbe til mest mulig magt.

Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Toke Andersen, Felix Austin og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Peter Günther

Der er intet nyt i, at en "rød" regering må eksekvere en mere borgerlig politik for at sidde ved magten; sådan har det faktisk altid været.

Jeg håber blot de forskellige parter igen bruger lidt mere tid på at beskrive, de scenarier, de rent faktisk vil arbejde for, og meget, meget mindre tid på at sable anderledestænkende ned.

Vi har brug for mere realpolitik og mindre spin.

curt jensen

regeringsperioden HTS har først og fremmest udmærket sig ved at udstille politikernes mangel på holdninger, etik og moral. Folketinget tiltrækker levebrødspolitikere som en kolort tiltrækker fluer, og når de først er landet der, lægger de æg så deres unge allerede udklækkes midt i maden.
Demokratiets højborg er reduceret til et tag-selv bord for en ny kaste af samfunds-parasitter, og for at bordet altid er dækket i overflod sælges alt der sælges kan.

Søren Sørensen, Flemming Berger, Steffen Gliese og Mikkel Dahl anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

For mig at se virker det helt ude af trit med virkeligheden at tale om rød og blå blok.

V og S danner en separat blok, med et enslydende økonomisk budskab, set fra to vinkler.

EL og tildeles SF danner en social økonomisk blok.
DF tegner sig for en social/asocial blok.
LA står lidt for sig selv med en økonomi uden tanke for mennesker og K tja.

For mig at se vil det give lang mere mening at tale om værdigrundlag, og her er de to største; økonomisk, hvor mennesker tænkes som arbejdes og forbrugs robotter og en social/ social økonomiske hvor mennesker også har følelser og tanker.

Det vi har set de sidste mange år er V og S som har skiftes til at gennemføre deres fælles økonomiske arbejdes og forbrugs robotter samfund.

Leo Nygaard

Os - det lille mindretal, der har sære standpunkter og sætter store emner højt - hvor skal vi krydse, når disse emner ikke har en plads på sedlen.
Enten findes emnerne ikke i andedammen, men på et højere plan, hvor afstanden til danske folketingskandidater er for stor.
Eller der er tale om samfundsforhold, som slet ikke findes på partiernes dagsorden.
Ergo - vi skal stemme i relation til mindre betydende forhold, hvor der ingen væsentlige forskel er på partierne - eller hvor vi sammen med det valgte skal sluge andet, som vi ikke er enig i.
Altså FRAVALG.
Dog er der lyspunkter som Alternativet, som alle kender, og KD, hvis leder jeg har hørt et par gange med et frisk pust blandt papegøjesnakkerne. (glemt hans navn).

Heidi Larsen

Som førtidspensionist og før det i årevis i et limbo mellem dagpenge og sygedagpenge og i Jobcentrets umenneskelige kløer, så føler jeg det er fuldstændig ligegyldigt hvem jeg stemmer på, rød eller blå, folk på på den såkaldte bund af samfundet bliver ramt uanset hvem der får Statsminister-taburetten. Spørgsmålet er bare hvor meget.

Så egentlig sidder jeg - og mange andre i min situation på overførselsindkomst - med en stemme der faktisk er totalt ubrugelig. Der er intet valg eller fravalg til os, for vi har intet at skulle have sagt uanset hvad vi gør. Vælger vi fra, så vælger vi også til. Vælger vi til, så vælger vi også fra.

Men jeg vil nu alligevel gøre min borgerpligt og sætte mit kryds, i næste uge vil jeg brevstemme, så er det gjort og jeg står så ikke og skal tvinge mig selv af sted, hvis jeg er så uheldig at ligge møgsyg på selve valgdagen.

Godt (fra)valg til jer alle.

Anne Eriksen

Heidi Larsen - Man kan stemme personligt - hvis nu - i disse meget omfattende, tvungne (for os) debatter - der findes een, der ligner noget man kan relatere til?
Så er der lidt optimisme - sandt eller ej! :-)

Heidi Larsen

Anne Eriksen - jeg stemmer altid personligt og jeg stemmer altid når der er valg.... Uanset hvor umuligt og pessimistisk det ser ud fra min del af verden. Ellers har jeg jo ingen ret til at brokke mig bagefter ;)

Felix Austin

Mit danske statsborgerskab, giver mig til enhver tid ret til at brokke mig over forvaltningen af det det engang tegnede til et godt samfund, uden at jeg føler mig tvunget til at deltage i et valg uden noget at vælge imellem.
Jeg vil ikke legitimere et velfungerende demokrati igennem en høj valgdeltagelse, når jeg ved det ikke er sandt mere,.......hvis det så nogensinde har været det.
Nå jeg ser på hvad vi fik overdraget i min generation og hvad vi videregiver til de næste, så har vi gjort det ufattelig dårligt,.....vel at mærke uden vi har bestemt det demokratisk.
Like it or not.
De forringelser der er fundet sted, har kun kunnet ske under dække af og på den baggrund af den tillid vi har udvist til vore politiske ledere og som de har svigtet totalt, sammen med de har svigtet deres egne historiske grundlag.
Ingen af disse svigt har man søgt og fået mandat til at begå.

Lennart Kampmann

@ Felix Austin
En sidenote til statsborgerskabet.

Problemet med et dansk statsborgerskab er at det kun giver fulde rettigheder til dem der bor i Danmark. Hvis man flytter ud af landet mister man retten til at stemme til folketinget.
24-årsreglen er også problematisk, da den fortæller unge danske statsborgere at selvom de er myndige, må de ikke selv bestemme over kærligheden.

Staten Danmark forventer at borgerne overholder "cirkuskontrakten" til punkt og prikke, men den leverer ikke altid den modydelse der skal til.

Med venlig hilsen
Lennart