Læsetid 3 min.

Undskyld, Afghanistan!

LEDER
13. maj 2015

 

Mindst 18 afghanske mænd, kvinder og børn har utilsigtet mistet livet som følge af danskernes krig mod Taleban. Det viste weekends afsløring i Information, der også fortalte om de mange afghanerne, som har fået kompensation for skader, danskerne forvoldte under den otte år lange krig.

Reaktionerne på Informations beskrivelse af denne stort set ukendte side af danskernes krig spænder fra forbavselse til forargelse. Forbavselse over, at der trods alt ikke er flere ofre, til forargelse over, at et menneskeliv i Afghanistan koster mellem 11.000 og 55.000 kroner, alt efter alder, køn og forsørgeransvar.

Ingen af delene burde i virkeligheden overraske, hvis man har det mindste kendskab til krig eller Afghanistan. Det, der er derimod er overraskende, er omfanget af kompensationerne og den rolle, de spillede for koalitionen og for afghanerne. Over hele det vidstrakte land betalte Danmark, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, USA og alle de andre lande, som indgik i den internationale koalition, enorme beløb til civilbefolkningen. Hvor mange penge der på denne måde blev betalt som uretfærdiggørelse af krigen mod Taleban, får vi formentlig aldrig at vide. Det danske forsvar aner ikke, om det har betalte fem, 10 eller 50 millioner i kompensation, og det samme mønster tegner sig i de andre koalitionslande. Selv USA, der formentlig har brugt milliarder på kompensationer, har ingen samlet opgørelse.

Til gengæld var strategien klar. Kompensation var en vigtig ingrediens i det pengevåben, som de internationale styrker i stor stil benyttede sig af for at vinde afghanernes f.

Som Information dokumenterede i weekenden, følte de danske soldater i Afghanistan desuden, at kompensationerne gjorde Danmark til en mere retskaffen krigsmagt. Det var jo kun rimeligt, at Danmark betalte for de skader, som krigen påførte de fattige bønder i Green Zone. Men der var også en anden og formentlig væsentlig vigtigere grund til, at afghani-bundterne sad løst hos de danske soldater. Pengene købte sikkerhed. De kunne dæmpe vreden, når danske mortergranater forvandlede en compound, tre voksne og to børn til ørkenstøv. Sådan som det skete 6. oktober 2010. For når der først var betalt kompensation, virkede det, som om balancen var genoprettet.

Der er ingen tvivl om, at Forsvaret primært gav erstatning, fordi det kunne betale sig. En død dansk soldat koster immervæk mindst tre millioner, hvilket ifølge Informations kilder er den kompensation, en dansk familie får, hvis en søn, kæreste eller ægtemand ikke kommer hjem igen. For ikke at tale om den psykologiske pris, som kammerater, pårørende – og politikere – må betale, når der er danske tab. Hvis pengene reddede bare en eneste dansk soldat, var det penge givet godt ud, som bl.a. Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet udtrykker det.

For det er ikke noget, Danmark er forpligtet til at gøre ifølge folkeretten. Når krigen ellers er lovlig, har de krigsførende parter ikke pligt til at udbetale erstatning for de skader, de forvolder. Og krigen i Afghanistan var lovlig. Det var som bekendt en krig, som blev ført på mandat fra FN’s Sikkerhedsråd med det formål at bistå den afghanske regering med at udbrede sin myndighed til hele landet.

Et næsten identisk rationale ligger bag den igangværende krig mod Islamisk Stat, der udkæmpes efter ønske fra den irakiske regering med det formål at udbrede regeringens myndighed til hele landet.

Når de folkeretlige grundlag, de militære og politiske mål samt den kulturelle baggrund for at udbetale erstatningerligner hinanden så forholdsvis meget, som tilfældet er i Afghanistan og Irak, kan det undre, at Danmark så beredvilligt betalte til civile afghanere, men nægter at give civile irakere, der måtte være kommet i vejen for danske bomber i Irak, samme behandling.

Svaret er kynisk, men enkelt. Danmark har ingen soldater på jorden i Irak, som skal beskyttes. Men er det en politik, vi kan være bekendt? Eller burde Danmark give civile ofre eller deres efterladte den mulighed, at de kan søge kompensation på den nærmeste danske repræsentation – enten ved personligt fremmøde eller via ambassadens, Udenrigsministeriets og Forsvarsministeriets hjemmesider? Det kan godt være, at det ikke redder danske soldaters liv på samme måde som i Afghanistan. Men det kunne måske gavne Danmarks image – og dermed landets sikkerhed på længere sigt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Ivan Gullev
    Ivan Gullev
Ivan Gullev anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins
Bill Atkins

Afsløringen af den førte politik bliver pinligt tydelige, når man forsøger at gøre krig human. Den humane krig. Det kunne ikke engang Orwell finde på.

Brugerbillede for Steen Sohn

Nu betaler det danske forsvar ikke helt så beredvilligt erstatning, som det kunne fremgå. Det viser Metroexpress' afdækning af sagen i disse dage:

- Hvis danske soldater kom til at dræbe eller såre civile i Afghanistan, skulle der kun udbetales blodpenge, hvis det udgjorde en sikkerhedsrisiko at lade være, afslører et internt notat fra Forsvaret.

http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/15070439