Leder

Vanens magt – og pengenes

22. maj 2015

I disse dage er tusinder af ledende skikkelser fra erhvervsliv, finanssektor og politik samlet i Paris til en klimauge arrangeret af The Climate Group med det formål »at vise, at klimavenlighed giver god forretningsmæssig mening, og at en stærk global aftale leder til en smart økonomi«.

Som pression forud for klimatopmødet i Paris til december er signalet fra klimaugen opløftende og i pagt med budskabet fra flere erhvervs- og fagfolk på konferencen om klimakommunikation i tirsdags, arrangeret i København af Dansk Kommunikationsforening. Her betonede f.eks. administrerende direktør Lars Aagaard, Dansk Energi, at »uden profit sker der ingenting«, og at vejen frem er understregningen af, at der nu kan tjenes penge på et skift til et grønt energisystem, takket være prisfaldet på bl.a. sol- og vindteknologi.

Budskabet var delvis motiveret af en meningsmåling foretaget af YouGov, som viste, at danskerne nærer en markant bekymring for klimaets tilstand, men ikke synes særligt indstillede på at ændre vaner som konsekvens af denne bekymring. Det stemmer overens med en vurdering fra kommunikationsbureauet Operate, som i en analyse til konferencen konstaterede, at »den moralske dimension i klimakommunikation er – om ikke forsvundet – så kørt tydeligt i baggrunden i de seneste år«.

Denne oplevelse fik på konferencen de pågældende erhvervs- og fagfolk til at betone, at de moralske og værdibaserede appeller ikke virker og bør droppes til fordel for de mere pragmatisk økonomiske.

Positionen er problematisk. Hvad nu, hvis det ikke var en god forretning at redde kloden? Skulle vi så lade ambitionen fare og sige ’skidt, det var ærgerligt’?

Sagt på en anden måde: Der har været en meget lang periode, hvor de nye grønne teknologier endnu ikke havde nået konkurrencedygtighed, og hvor alene ’moralske’ appeller kunne drive klimadebatten og udviklingen fremad i grøn retning. Skal man så nu i kommunikationen skrotte den moralske eller etiske dimension, bare fordi det – heldigvis – er ved at blive lønsomt og good for business at stille om?

På sigt er et sådant skift i kommunikationen undergravende, fordi det signalerer, at omstillingen er en udelukkende teknisk-økonomisk eksercits, og fordi det stimulerer et verdens- og menneskesyn, hvor penge, profit og egennytte er i centrum, og hvor andre motiver for udviklingen og værdier i tilværelsen delegitimeres. Vi farves af de budskaber, der møder os, og hvis budskabet er, at man skal fokusere på egen vinding – i pagt med den neoliberale tidsånd – ja, så skubbes tænkningen, værdierne og mentaliteten yderligere i den retning. Hvis det hedder sig, at moral er irrelevant, så risikerer den at blive det.

Det pragmatiske budskab skyldes vel til dels frustration over, at danskerne ifølge meningsmålingen ikke virker særligt gode til at løfte den del af klimaudfordringen, der handler om vaner for flyrejser, bilkørsel, kødforbrug etc. Energiselskaberne kan stå for den tekniske side af energisektorens grønne omstilling, men når det handler om de øvrige sektorer og de private forbrugsmønstre, er borgerne afgørende.

Her er målingen imidlertid uklar. Der spørges, i hvilken grad man er villig til f.eks. at »spise mindre kød«. Kun 11 pct. svarer, at det er de i høj eller meget høj grad, mens 41 pct. slet ikke eller i mindre grad er det. Men hvordan skal det tolkes, når 17 pct. siger, at det »gør jeg allerede«? Svarmuligheden ligner en logisk brist – man kan vel ikke allerede spise mindre kød, end man faktisk gør. Og hvis man er nede på nul eller næsten nul kødforbrug, er det svært at erklære sig villig til at spise mindre. Så måske undervurderer undersøgelsen danskernes evne og vilje til at ændre vaner i grøn retning.

Vaner kan ændres og bliver ændret. Det illustrerer den lille fortælling i gårsdagens avis om Emma Slebsagers og Janne Wohlfeils helt private kampagne på de sociale medier for en mere bæredygtig levevis, og det illustreres af danskernes støt stigende forbrug af økologiske varer. Hele reklameindustriens raison d’être er at påvirke vores vaner. Men let er det ikke, og det fordrer politisk opbakning, samt at der faktisk tales til ’vores bedre jeg’ og til mere end pengepungen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Fredsted
  • Troels Holm
  • Erik Nissen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Niels-Simon Larsen
John Fredsted, Troels Holm, Erik Nissen, Anne-Marie Krogsbøll og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Den ironiske sætning, at 'det er for dyrt at redde Jorden', afslører dårskabernes dårskab. Ikke desto mindre er det det, der ser ud til at gælde.