Leder

Varm sceneluft

23. maj 2015

Kulturminister Marianne Jelved er stolt over det nye ’visionspapir’ for scenekunsten. De 15 scenekunstfolk, der står bag den forudgående dialog med den samlede teaterverden, er også stolte. Man skulle tro, at alt var godt.

Men som teatertilskuer bliver man godt nok forbløffet, når man læser de tiljublede 25 sider. For der står næsten ingenting. Der står, at scenekunstens kunstneriske kvaliteter skal udvikles. Fint. Og der står, at publikumsudvikling, internationalisering og samarbejde på tværs af scenekunstens aktører skal være de tre indsatsområder. Også fint.

Men det store mantra i visionspapiret er, at der skal etableres et ’Videnscenter for Scenekunst’. Det skal have et kontor i Kulturstyrelsen, og det skal betales af 12 millioner kulturstøttekroner frem til 2019. Men er det fint? Og hvorfor gør det teaterfolkene så lykkelige?

Normalt efterspørger teaterfolk flere penge til kunst, ikke til administration. Nu jubles der over endnu et skrivebord. Et videnscenter skal rumme viden. Men mon ikke den teaterviden allerede nu findes hos Kulturstyrelsen og Projektstøtteudvalget for Scenekunst? Og mon ikke en ung teatergruppe hellere vil ringe til nogle garvede kolleger og få et par gratis råd – og få del i 12 millioner til at lave kunst for – end at ringe ind til en akademiker?

De danske børneteatre har i forvejen et fællescenter med viden, nemlig Børneteater-centrum. Det hedder bare ikke ’videnscenter’, for det er et praktisk kontor, der arrangerer den nationale børneteaterfestival i april. Men her bliver der godt nok delt viden. Børneteatrets succes nævnes i visionspapiret, men ikke som en mulig model for voksenteatret.

Det nævnes heller ikke, at festivalen CPH Stage opstod i 2013 som et autonomt projekt – på initiativ af en håndfuld selvtægtsteatre, der ikke længere orkede at vente på, at Kulturstyrelsen fik realiseret den teaterfestival, som branchen havde efterspurgt i årevis. For nu at nævne initiativer, der lever op til de tre indsatsområder: Publikumsudvikling, internationalisering og samarbejde. Det er glædeligt, at det tynde visionspapir tilsyneladende har fået teaterfolk over hele landet til at rykke tættere sammen. Men for læsere uden for den lille kreds virker papiret som varm luft.

Eller for at bruge teatrets sprog: Som utroværdige replikker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Torsten Jacobsen
Steffen Gliese og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hej Anne

Tak for din fine kommentar.

For mig at se understreger visionspapiret endnu engang hvor lille respekten for scenekunst-miljøet er.

Hvornår vil man tage et reelt kig på de bagved liggende strukturer ?

Der er virkelig brug for en gentænkning af de rammer vi forventes at arbejde i.

De skal spejler kunsten natur og udfoldelsestrangen af i dag
- så kan vi både flytte publikum og flyve over landegrænser….

Helle Bach/Koreograf

Steffen Gliese

For mig virker hele denne tendens til at strømline i stedet for at hylde mangfoldigheden som en pest i vor tid - ikke kun på scenekunstområdet, men overalt.