Leder

Båden uden sikker kurs eller havn

13. juni 2015

Noget langtrækkende betydningsfuldt skete i torsdags: Partiet Venstre forlod sin hidtidige, principfaste EU-kurs. Venstre gik sammen med det EU-fjendtlige Dansk Folkeparti, det EU-skeptiske Liberal Alliance og det EU-tøvende Konservative Folkeparti om at forlade den nuværende danske Europa-politik. Dansk kurs skal ifølge et fælles udspil fra de fire partier i blå blok lægges efter den konservative David Camerons Storbritannien.

Venstres statsministerkandidat, Lars Løkke Rasmussen, fremhævede selv, hvor vidtgående kursskiftet er. Til TV 2 News sagde Løkke: »Det her er ikke noget lille hjørne. Det er en meget stor ting.«

En opportunistisk vindbøjtel. Det er dén beskyldning mod sig selv, som Løkke dermed giver næring til. Så sent som i november 2014 erklærede Lars Løkke til Berlingske: »Jeg mener, det ville være en fejl at lade sig lokke af den der Cameron-strategi, set med danske øjne. I stedet skal vi søge en alliance med sådan en som Merkel, som jeg klart fornemmer vil den europæiske integration, men også vil den på den måde, der er forenelig med nationernes særkende.«

Hvad er der sket siden november? Omverdenen er ikke blevet meget klogere på, hvad det præcist er, at Camerons regering forlanger af ændringer i EU, før han vil anbefale et ja ved sin bebudede folkeafstemning for eller imod britisk forbliven i EU. Hvis det er traktatændringer, har Tyskland og Frankrig på forhånd erklæret deres modvilje. Hertil kommer, at traktatændringer skal godkendes af samtlige 28 EU-lande. Hvert af dem vil kunne stille nye krav og forlange nye særregler. Et Cameron-resultat på mindre end traktatændringer vil blive mødt med hån i hans imperie-nostalgiske konservative bagland og fra nationalister i den britiske presse og EU-fjenderne i partiet UKIP.

Ingen kan ane, hvilken kurs Storbritannien – af hensyn til sin egen indenrigspolitik – kan blive nødsaget til at følge – og om der overhovedet er en sikker havn for enden af den kurs. Derfor er det unægteligt en usikker færd, Lars Løkke begiver sig ud på – og som han jo altså tidligere selv har advaret mod og kaldt »en fejl«.

Når Løkke er presset ud på Cameron-kursen, skyldes det åbenlyst hensynet til Dansk Folkeparti. Meningsmålinger afspejler i disse dage, at Løkkes personlige upopularitet dramatisk har forskubbet styrkeforholdet mellem Venstre og Dansk Folkeparti. Indtil videre er det lykkedes de to partier at snakke uden om det naturlige spørgsmål, om ikke deres størrelsesmæssige jævnbyrdighed gør det til en selvfølge, at de begge er med i en borgerlig regering. Hidtil har Venstre mumlet, at Dansk Folkepartis uenighed i EU-politikken nok ville stille sig hindrende. Nu er den uenighed tryllet mindre, selv om Dansk Folkeparti stadig vil anbefale et nej ved den kommende folkeafstemning om det danske forbehold mod EU’s retlige samarbejde.

Selv om Dansk Folkeparti ikke kommer med i en regering, skal Løkke kaste meget fede lunser. Blå bloks indbyrdes magtforhold og Dansk Folkepartis selvsikkerhed betinger, at lunserne skal være større og saftigere end noget, DF fik tilkastet i VKO-årene 2001-11. Med EU-ændringen er Løkke begyndt at skære.

Løkkes manøvre blev i går beskrevet således i en overskrift i dagbladet Politiken: »Så hopper Lars Løkke på Englandsbåden.«

Den båd kan komme til at sejle Løkke steder hen, han ikke kan overskue. I britisk erhvervsliv er den gysende fornemmelse i disse dage, at Cameron ender med at sejle sit land ud af EU – at Cameron har sat kræfter i gang, han ikke kan kontrollere.

Og hør, hvad Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl udstak af kurs til nyhedsbureauet Reuter Finans i oktober sidste år:

»Det er klart, at hvis Cameron lykkes med at få en folkeafstemning om britisk EU-medlemskab eller fortsat medlemskab, men på et ændret grundlag for Storbritannien, så følger det heraf, at en sådan folkeafstemning skal vi også have i Danmark.«

I sin EU-politik kan Thulesen Dahl ende med at vise sig mere vedholdende end Lars Løkke Rasmussen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@David Rehling

Det går nu nok.
Vi fulgte med Storbritannien ind i EU i 1973 - nu kan vi følge dem ud igen, hvis det er det, vi vil.

Det giver store muligheder for et fællesskab rundt om Vesterhavet, hvis ellers skotterne bliver i UK.

Under alle omstændigheder kan vi få forenet Rigsfællesskabet - den nuværende tilstand med 1/3 med i og 2/3 udenfor EU er noget rod.

Steffen Gliese

Det vil være fuldkommen forfærdeligt, hvis vi bekender os til den kæntrende angelsaksiske liberalisme.
Danmark hører til i Europa, blot fordi 40 år med elektroniske medier har givet os større indblik i den kommunikativt aggressive medieindustri i disse lande, ændrer det ikke på, at den sociale tankegang fra kontinentaleuropa, samt de humanistiske traditioner igennem mere end 2.000 år, er det, der er vores arv. Skotterne vil følge os i det, de er i fuld gang med at forberede en ny afstemning.

Michael Kongstad Nielsen

It is the wise man's privilege to change his mind.

Eu should be limited to the single market and nothing else.

Fra Løkkes gamle citat:
» ... I stedet skal vi søge en alliance med sådan en som Merkel, som jeg klart fornemmer vil den europæiske integration, men også vil den på den måde, der er forenelig med nationernes særkende.«
Der - bl.a. - tager han fejl. Såvel økonomisk, retligt, udenrigspolitisk og såmænd også kulturelt skal de være så ens som muligt (efter Merkels mening), tale med én stemme, have samme bankunion og reformregler, mene det samme om Rusland, lægge sig lige meget ned for kapitalen.

Cameron skulle i øvrigt bare sikre Storbritannien nogle forbehold ligesom de danske. Så skulle hele traktatgrundlaget ikke ændres.