Leder

En brise fra Bornholm

15. juni 2015

Midt i en valgkamp, fastkørt i trættekære skænderier om brøker i velfærdsstatens store regneark og tilsyneladende grænseløse flygtningestramninger, driver en tiltrængt brise ind over det politiske Danmark fra Bornholm.

På dette års folkemøde rejstes således en anden politisk samtale end den samtale, der føres i uforsonlig konfrontation mellem de politikere, der på torsdag er på valg. En af de markante forskelle på dette års folkemøde var netop den pletvise tilstedeværelse af folketingspolitikere – og deres partiledere – og det skabte et andet og på mange måder mere interessant folkemøde. Frem for politikernes påpegning af andres svigt, fejl og mangler blev fokus rettet mod de fælles løsninger. Blandt interesseorganisationer, virksomheder, græsrødder og almindeligt politisk interesserede – officielt flere end 100.000 – trængte spørgsmålet sig på: Hvad kan vi selv gøre? Hvad er vores eget bidrag, når vi ikke kan nøjes med at afæske politikerne handling?

På Informations scene – opbygget af lokale fiskekasser – var der masser af inspiration at hente til et økologisk og økonomisk mere bæredygtigt samfund. Samtalerne handlede om alt fra indsatsen mod madspild over de økonomiske systemers krise til trægheden i de store globale klimaforhandlinger.

Tidligere klimakommissær Connie Hedegaard bidrog til optimisme fra den internationale verden, hvor hun for en række lande, organisationer og virksomheder giver håbet ansigt.

»Der er sket store ting i de store byer og i det store erhvervsliv. Der er mange ting i de politiske processer, der går langsomt, men omstillingen er ved at komme ind i erhvervslivet og i bankerne, og business as usual er ved at blive den dårligste løsning. Markederne er gode til at handle kortsigtet, og derfor er det så vigtigt, at borgerne insisterer på at få vores politikere til at tænke langsigtet; det er jo derfor, vi har dem,« sagde hun.

Måske fornemmede de toppolitikere, der lod sig indflyve til udvalgte arrangementer, vælgernes skuffelse over valgkampens mangel på den slags visioner for fremtidens Danmark. I hvert fald sagde Helle Thorning-Schmidt (S), hvad hun i valgkampen foreløbig har forbigået i stort set tavshed: »Omstilling til et mere bæredygtigt samfund er entydigt til gavn for Danmark.«

Desværre efterlod statsministeren en fæl mistanke om med taktisk overlæg at forsøge at indfange nogle af de vælgere, der har søgt tilflugt hos Alternativet og andre yderfløjspartier som et fravalg af netop hendes og Lars Løkke Rasmussens (V) politiske programmer og angrebsretorik.

»Hvis nogen ønsker en grøn vej for Danmark, så er det den regering, vi har. Det er ikke fløjene – hverken Liberal Alliance eller den yderste venstrefløj.«

Bare det var så vel! Hvis vælgerne troede hende, ville Alternativet formentlig ikke stå til ved valget at blive større end regeringskollegerne hos de radikale.

Hvor statsministerens horisont tydeligvis lukker sig om selve valgdagen, påpegede partifællen Mogens Lykketoft et langtrækkende generationsperspektiv. På vej til FN i New York, hvor han i dag holder sin åbningstale, sagde han fra Informations scene:

»Verden skal jo nok klare klimaforandringerne her og nu, men verdens beslutningstagere skal presses til at påtage sig et ansvar på vegne af vores børnebørn.«

Torsdag kan vi alle påvirke vores nationale beslutningstagere, men vi kan ikke forvente, at de alene kan skabe forandring og omstilling. Pilen peger også på os selv. Hver især må vi bidrage.

Folkemødet er på den ene side et uigennemskueligt kræmmermarked for politikere, virksomheder, interesseorganisationer og lobbyister, der med stadig mere professionelle metoder får pakket deres særinteresser ind i almen samfundsinteresse. På den anden side efterlader årets folkemøde et tiltrængt vidnesbyrd om, at vi ikke behøver gøre politikernes begrænsninger til vores egne.

Det giver håb. Håb for det deltagende demokrati. Og håb for den politiske tilstand, der efter de seneste ugers perspektivforladte valgkamp mellem Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt står forslået tilbage.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

Folkemøde med/ uden folket

Jeg har ikke været ved et af de såkaldte folkemøder. Derfor har jeg ikke ved selvsyn konstateret om folket i bred forstand var til stede? Men formentlig ikke, selv om jeg vil tro, at en del Bornholmerfolket deltog i løjerne.

Christian Jensen lægger ansvaret hos den enkelte mhp. at bringe os videre i forhold til et bæredygtigt samfund. Det ville jeg gerne tro på, hvis jeg ikke gennem årtier har hørt samme omkvæd uden at observere andet end gode miner til slet spil.

Hvorfor skal/kan/vil vores politikere ikke skue længere end til 2025? Mon det bliver lettere for folket?