Leder

Hold øjnene på bolden

Debat
27. juni 2015

Så kom den store dag. Dagen hvor europæerne endelig skulle lære, hvad det præcis er, den britiske premierminister, David Cameron, vil kræve af reformer og undtagelser af EU.

Og den store dag gik. Men uden at vi er blevet klogere på, hvad der skal gives af indrømmelser for at overtale briterne til at forblive medlem af klubben. 10 minutter var alt, hvad Cameron fik til at udlægge sine krav under en middag for stats- og regeringschefer ved torsdagens topmøde i Bruxelles, og en aftale om tekniske forhandlinger, der skal munde ud i et oplæg til decembertopmødet, var alt, hvad der blev vedtaget.

Så meget desto mærkeligere er det derfor, at Danmark allerede på forhånd har forpligtet sig til aktivt at støtte »Storbritannien i arbejdet for at få en aftale med EU«, som er konsekvensen af blå bloks fællesoplæg »Dansk Velfærd i Europa«.

Det er naturligvis rigtigt, at det hverken vil være i Danmarks eller EU’s interesse, at Storbritannien forlader samarbejdet. Derfor er en positiv indstilling til forhandlingerne et ansvarligt udgangspunkt. Vi kan også ud fra de overordnede problemstillinger, Cameron indtil videre har nævnt, genkende et muligt interessesammenfald. Særligt i forhold til øget beskyttelse af ikke-eurolandene i Det Indre Marked og i forhold til diskussionen om velfærdsydelser til EU-migranter.

Men Cameron har også luftet ideer, som burde være uacceptable for enhver proeuropæisk regering. Det er bl.a. hans udtalelser om reform af den fri bevægelighed og hans ambition om »gennemgribende traktatændringer«. Sidstnævnte indebærer en risiko for, at Pandoras æske af krav bliver åbnet fra en stribe andre EU-lande, mens den fri bevægelighed er en kerneværdi i EU-samarbejdet. Flere af hans ideer om begrænsning af velfærdsydelser for EU-migranter er tydeligvis diskriminerende.

Detaljerne kender vi som bekendt ikke endnu, men der spekuleres i de britiske medier i, at Cameron bl.a. vil kræve Storbritannien fritaget fra EU’s arbejdstidsdirektiv, et af de få konkrete punkter, hans parti i årevis har modsat sig.

Der er gode grunde til, at Cameron holder kortene tæt ind til kroppen. Så længe kravene er ukendte, kan ingen – hverken hans EU-fjendtlige bagland eller de øvrige EU-lande – erklære dem for lave eller for høje. Men den danske regering bør gøre sig helt klart, hvem den støtter, og hvad den støtter.

Det er rigtigt, at det er i Danmarks interesse at få et succesfuldt forhandlingsresultat, som sikrer fortsat britisk medlemskab, men regeringen skal passe alvorligt på, at den ikke ender med at underminere vilkårene for danske virksomheder og europæiske arbejdere i processen. Eller får de britiske fagforeninger til at anbefale til nej ved den kommende folkeafstemning.

Det er også vigtigt, at den danske regering forstår, at den britiske genforhandling mest af alt handler om britisk indenrigspolitik. Ja, faktisk er det endnu snævrere. Det handler om et opgør internt i David Camerons Konservative parti, der reelt er en koalition svarende til, at Lars Løkke Rasmussen (v) skulle forene alle de borgerlige partiers krav. Det måtte han som bekendt opgive.

Derfor er det uklogt blindt at bakke op om Camerons krav, inden detaljerne er kendte. Det er også uklogt at gøre situationen endnu mere kompliceret – og Camerons position derhjemme vanskeligere – ved at hæfte egne krav på processen, hvilket Dansk Folkeparti ikke vil udelukke.

EU-skeptikerne i det britiske konservative parti har allerede haft stor succes med at trække Cameron (og andre tidligere ledere) rundt ved næsen. Det er pga. pres fra dette mindretal i partiet, at han overhovedet har krævet en genforhandling og lovet en folkeafstemning.

Cameron vil gøre sit bedste for at levere godbidder til kritikerne, men den indrømmelse findes ikke, som kan få dem til at stemme ja til at blive.

Det er derfor vigtigt, at resten af EU holder øjnene på bolden – dvs. sikrer rimelige reformer, der løser konkrete bekymringer for briterne og andre, men uden at sælge ud af EU’s fundamentale værdier – og undgår også at blive trukket rundt ved næsen af en flok hooligans, hvis formål i virkeligheden ikke er reform, men at sikre at Storbritannien forlader EU.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Mette Rodgers

Du har selvfølgelig ret i al det ovenstående; men altså...........

Hvis Storbritannien vil ud af EU, så bare smut.
Og jeg er selv så træt af at høre på Rinja Ronja Kari, Johanne Schmidt-Nielsen, Morten Messerschmidt, at jeg er fristet til at give dem ret bare for at fred.

Altså - hvis de vil have Danmark til at følge Storbritannien ud, så OK.

Og nu er Ulla Sandbæk dukket op igen i Folketinget,............................HJÆLP