Det besynderligste påhit i valgkampen. Sådan fristes man til at betegne meldingen fra Venstres Lars Løkke Rasmussen om, at han – hvis han bliver statsminister – vil søge råd hos et orakel. Til dagbladet Politiken siger Løkke, at han »vil bede en erfaren, respekteret person med internationalt udsyn om at give sit samlede strategiske bud på en koordinering eller samtænkning af forsvarspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, handelspolitikken og bistandspolitikken«.
Behovet for oraklet er ifølge Løkke skabt af store ændringer i Danmarks omverden: »Arktis’ stigende betydning, befolkningstilvæksten, Afrika, truslen fra Islamisk Stat. Et mere aggressivt Rusland. Og trods alt også en stærkere udenrigspolitisk dimension i EU.«
Fint, at en statsministerkandidat vil give landets udenrigspolitik et kritisk eftersyn. Endnu bedre, hvis Løkke og Venstre havde løftet valgkampen ved selv at give et bud på, hvordan dansk udenrigspolitik samlet skal føres for at give mening i en kaotisk verden. Selvsagt ikke et bud ned i detaljen og på yderste decimal, men et overblik, et sæt ideer, som befolkningen og de andre partier kunne forholde sig til; måske ligefrem – tilgiv ordvalget – en vision.
Løkke afstår fra at løfte valgkampen ved selv at byde på visionen. Nuvel, behovet for at se på udenrigspolitikken med friske øjne består fuldt ud: Hvad har vi lært af de danske krigsindsatser? Hvordan bruger vi – og EU – bistandshjælpen til at bedre forholdene i flygtninges hjemlande så meget, at flugt ikke er eneste håb? Hvordan imødegår vi klogt Putins brutale nationalisme? Her er det underligt at Løkke anser ét par kritiske øjne for tilstrækkeligt. Der er næppe ét enkelt kranium, der kan rumme de vidtforgrenede og indviklede politikområder, Løkke selv nævner.
Derfor skal forslaget om en udenrigspolitisk nyvurdering hilses velkomment, hvis det bliver udvidet til at omfatte et udvalg med den nødvendige brede sagkundskab. Måske kunne en rapport fra et sådant udvalg overbevise Løkke om, at nedskæringer på bistanden er perspektivløse, at krige på tvivlsomt folkeretligt grundlag giver bagslag, og at der ikke er nogen dansk EU-gevinst i at spille med samme kort som Storbritanniens EU-gamblende konservative regering. Altså: Nul orakel, men gerne vise kvinder og mænd.
Falliterklæring?
Kan Lars Løkke virkelig bede om folkets tillid, når han i samme åndedrag vil bede en for os alle ubekendt person om at give et bud på en politik på meget væsentlige internationale områder.
Er vi på ny vidne til, at Lars Løkkes manglende viden og selvtillid medfører, at han må hidkalde andre kræfter udefra. Problemet for Løkke er måske, at han ikke har tillid til de ministeremner, som han råder over, samt at statsministerposten også i væsentlig omfang er blevet udenrigministerposten - Anders Fogh Rasmussens opfindelse. Vi har set Løkke på den internationale scene og det kan gøres bedre.
Det synes at være en den endelige falliterklæring fra en mand, som indledte valgkampen med at sige, at hvis man ikke har tillid til ham, så kan man med sikkerhed have det til partiet Venstre. Men logikken er ikke i orden.
Man kan vel ikke have tillid til et parti, som har tillid til en mand, som vælgerne ikke har tillid til?
David Rehling
Jeg kan nu godt lide tanken om at få een persons visioner - til inspiration.
Så snart, så komplicerede spørgsmål som det samlede strategiske bud på en koordinering eller samtænkning af forsvarspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, handelspolitikken og bistandspolitikken går i komité, bliver det udvandet.
Hvis Løkke sætter en håndfuld eksperter sammen med den opgave at skrive en rapport om ovenstående emner - ja, så skal der indgås så mange kompromisser, at rapporten bliver betydningsløs.
...'han »vil bede en erfaren, respekteret person med internationalt udsyn om at give sit samlede strategiske bud på en koordinering eller samtænkning af forsvarspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, handelspolitikken og bistandspolitikken«...
Skal vi gætte på at valget falder på Rasmussen Global? ;-)
Nej, Kim Øverup, Anders Fogh Rasmussen er ikke en respekteret person, så det kan da umuligt være ham.
I visse skumle kredse har han vist stadig en stor stjerne, Niels Nielsen ;-)
Principielt enig med David Rehling, men har nogle andre visioner og prioriteter:
1) Læg den aktivistiske udenrigspolitik endeligt på hylden.
2) anerkend Palæstina som stat med grænser som fra før 1967.
3) bistå Afrika massivt på betingelse af god regeringsførelse.
4) lad Irak dele sig i 3 stater, heraf 1 kurdisk. Det samme med Syrien.
5) Opblød forholdet til Rusland, og arbejd for fred i Ukraine efter Minsk-aftalerne.
6) Lad FN og dets institutioner udvikle sig, så de bedre afspejler verdens nuværende struktur og balancer