Det skulle have været det endelige opgør om danmarkshistorien under Den Kolde Krig. Men selv om denne uges højesteretsdom i injuriesagen mellem historiker Bent Jensen og tidligere journalist på denne avis Jørgen Dragsdahl var ganske klar, så fortsætter mistænkeliggørelsen i flere danske aviser. Særligt Jyllands-Posten og Berlingske har på lederplads vanskeligt ved at acceptere indholdet af Højesterets dom.
Uden dokumentation i dommen vedbliver eksempelvis Berlingske ufortrødent med at påstå, at Jørgen Dragsdahl spredte misinformation til gunst for Sovjetunionen i Information under sit virke som sikkerhedsmedarbejder under Den Kolde Krig.
Lad os repetere, hvad Højesteret i denne uge fastslog: Med særlig forskeradgang til PET’s arkiver beskyldte Bent Jensen i 2007 i netop Jyllands-Postens spalter Jørgen Dragsdahl for at have været KGB-agent.
Højesterets konklusion: Ingen dokumentation for påstanden.
Men ikke nok med det. Højesteret fastslår desuden, at »Bent Jensen var klar over, at PET efter en omfattende efterforskning havde vurderet, at der ikke var grundlag for at indstille til Justitsministeriet, at der skulle rejses tiltale mod Jørgen Dragsdahl«. Bent Jensen udtalte sig altså mod bedre vidende og på baggrund af nogle dokumenter, kun han som forsker har adgang til. Det er ikke alene uhæderligt, det er beskidt.
Dermed falder ikke alene Jyllands-Postens historie og Bent Jensens faglige troværdighed. Med sig i faldet tager Bent Jensen alle de debattører og politikere, der har brugt sagen som symbol på en venstrefløj, der under Den Kolde Krigs mest højspændte fodnoteperiode gik Sovjetunionens ærinde. Trods årtiers ihærdige historiske granskninger er det foreløbigt ikke lykkedes at finde de personer, der kan klynges op ad væggen som ophæng i et ideologisk koldkrigsopgør, og det er formentlig i lyset af den skuffelse, reaktionerne på Højesterets dom skal læses.
For de to aviser har erkendelsen øjensynlig været så vanskelig at sluge, at de geråder ud i en udlægning af Højesterets dom, som har træk tilfælles med de metoder, Bent Jensen fik underkendt i Højesteret.
Jyllands-Posten skrev torsdag på lederplads, at »Bent Jensen aldrig selv har kaldt Jørgen Dragsdahl for agent, men udelukkende citeret dokumenter fra KGB og PET«.
Det er ganske enkelt ikke korrekt. I Jyllands-Posten 14. januar 2007 hed indledningen på artiklen: »Den Kolde Krig: Historieprofessor Bent Jensen har som den første gennemgået Politiets Efterretningstjenestes dokumenter om journalist Jørgen Dragsdahl: Han var agent for KGB, konkluderer professoren.«
Konkluderer professoren – og altså igen på baggrund af dokumenter kun han havde indsigt i. Enhver avis – bestemt også denne – kan undertiden blive spændt for en vogn med en forsker med udokumenterede påstande ved rattet. Men i stedet for at erkende sin fejl benægter Jyllands-Posten, hvad en søgning i avisens artikelarkiv godtgør. Det er uklædeligt.
I et sidste forsøg på at sværte Jørgen Dragsdahl hiver Berlingske fat i Højesterets vurdering af Bent Jensens anklage om, at Jørgen Dragsdahl havde »bedrevet desinformation« i Information. Her konkluderer dommerne, at disse udsagn »ikke var strafbare, da udtalelserne ikke var uden faktuelt grundlag«.
Det fik Berlingske til at konkludere: »Offentligheden har krav på at få at vide, at en central meningsdanner mødtes i hemmelighed med KGB og fyldte dagbladet Informations spalter med agitprop.«
Helt bestemt! Hvis det var det, Højesteret fastslog. Men det er det ikke. Højesteret forholder sig alene til, at der i PET’s arkiv kan findes et »faktuelt grundlag« for den fortolkning, at Jørgen Dragsdahl »fyldte dagbladet Informations spalter med agitprop«. Men hvorvidt denne fortolkning fra Bent Jensen er korrekt, forholder Højesteret sig netop ikke til.
Højesterets dom siger intet om, hvorvidt Jørgen Dragsdahl bedrev misinformation eller ej. Derfor efterlader dommen bestemt nogle åbne og ubehagelige spørgsmål om denne avis’ fortid.
Men afgørende er det, at Højesteret netop ikke konkluderer, at Jørgen Dragsdahl faktisk bedrev misinformation, sådan som Berlingske og Jyllands-Posten giver indtryk af. Hvad kalder vi den slags? Misinformation måske?
"Højesterets dom siger intet om, hvorvidt Jørgen Dragsdahl bedrev misinformation eller ej. Derfor efterlader dommen bestemt nogle åbne og ubehagelige spørgsmål om denne avis’ fortid."
Håbet er, at Information vil behandle disse spørgsmål i avisens spalter.
Jørgen Dragsdahl var i '80erne "min" sikkerhedspolitiske ekspert.
Jeg kan stadigvæk ikke helt frigøre mig for frygten for, at vi alle sammen blev kørt i skoven.
Helt konkret spændt for socialdemokratiets obstruerende fodnotepolitik med tilhørende næseuddeling til Uffe Ellemannn.
Altså et misbrug af sikkerhedspolitikken i indenrigspolitiksk øjemed.
Hmm.. var der ikk flere punkter hvorpå at Bent Jensen blev frikendt? Og et er jo jura.. Flere uskyldige er blevet henrettet i USA til trods for at deres uskyld nærmest er blevet bevist ved en ny retssag men hvor dommerne lagde vægt på materialet i de tidligere domme, så hvorfor skulle det danske retssystem, højesteret nu be´r jeg da være anderledes?
Det lykkedes bl.a efterretningstjenesten at slette hvad Bent Jensen havde på hans pc, godt nok ved en fejl, men alligevel???
Jeg sir ikk at Jørgen Dragsdahl er skyldig eller det modsatte men tænk den tanke at han i 1945 bevisligt stod anklaget for at have arbejdet sammen med nazisterne, hvem tror så at han havde sluppet så let?
Enig med lederskribenten Christian Jensen, Berlingske og JP gør alt for at holde mistanken i live.
Fint er det i øvrigt, at Christian Jensen indrømmer, at også Information "undertiden (kan) blive spændt for en vogn med en forsker med udokumenterede påstande ved rattet". Nu spørger jeg, om det monstro skulle være sket i nogle af Mette Rodgers artikler om Putins Rusland, hvor tænketanke som Chatham House i London eller Carnegie Moscow Center (der er en del af den Washington-baserede Carnegie-fond)
http://carnegie.ru/about/?lang=en
spændes for mere eller mindre udokumenteret og uimodsagt, som fx. i denne artikel: "Putins Efterår er kommet":
http://www.information.dk/525870
Åbenbart er misinformation, hvor man mødes og lytter til dem, som de borlige ikke kan lide, men information, må man ukritisk gengiver det, som bl.a. CIA vil have.
Man åbner sgu da ikke Jyllands-Posten uden at være forberedt på at blive fyldt med løgn og højreekstremistisk propaganda.
Det handler for højeste ret om ytringsfrihed overfor injurier - intet andet - man må ikke kalde en mand for KGB agent uden at have dokumentationen i orden.
Alt det andet er en fortsættelse af en - for det meste - uskøn gensidig tilsvining.
Ærgerligt at historien ikke kan fortælles sådan, at alle har en chance for at blive klogere.
Verdensbilledet om informationer syntes de facto at være blevet særdeles unipolær, således forstået, at alt hvad der kommer fra Vesten er sandt, mens alt hvad der kommer fra Øst er falsk og propaganda, eller direkte agitationsprogaganda(agitprop).
Vesten med dens liberale samfund halter åbenbart langt bagefter i propagandamæssig henseende, - ja man kan nærmest tale om propaganda-analfabetisme i den anledning, og det skal vi være glade for i vesten, for så ved vi vore politiske ledere ikke vil bedrage os med løgn og falske påstande.
Irak krigen 2003 er helt klart et bevis på dette, Bush, Cheney og Rumsfeldt samt Anders Fogh Rasmussen løj ikke da de sagde, at Irak besad "masseødelæggelsesvåben", og det var nødvendigt at afvæbne Irak!
- Her fik vi den rene sandhed fra vore vestlige politikere på højeste sted!
Fra tid til anden hører vi at vesten har de bedste kampfly i hele verden, og Amerika har de allerbedste af slagsen, men så ganske kort tid efter så får vi historien om, at de russiske fly har overhalet vesten, og vi igen skal have nye moderne fly.
Vi har også fået at vide at ingen bliver overvåget elektronisk, og forfatningen/erne i de enkelte lande overholdes, og overvågning kun finder sted med en dommerkendelse, så det har vi ingen grund til at være i tvivl om, - nå ja, måske alligevel en ganske lille bitte smule, med det skyldtes terrorismen i verden i dag, som man vil beskytte os imod, og de fleste(terrorister) findes i EU-parlamentet, og den værste og ledende terrorist er den tyske kansler Angela Merkel, så hendes telefon er især blevet aflyttet med god grund!!
- I vestens paradis af sandhed fra vore politikere har vi intet at frygte af den slags, hvis vi ikke har gjort noget galt, så det kan vi være helt trygge ved!
Nemlig, Henrik Petersen.
Højesteret har kun på et eneste punkt taget juridisk stilling til et historisk spørgsmål. Nemlig spørgsmålet om hvorvidt Dragsdahl af PET blev anset for været en agent i KGBs sold. Dette stridsspørgsmål skulle afgøres fordi det er en beskyldning om et strafbart forhold (det er strafbart af være agent for en fremmed magt), alle de andre spørgsmål har de i realiteten dømt som værende udenfor rettens jurisdiktion, da de er rent historiske spørgsmål.
Højesteret har således hverken dømt for eller imod i sagerne om desinformation og "konspirative møder", og derfor er Berlingske og JPs udtalelser om sagen helt hen i vejret, ikke mindst i lyset af det interessante citat af Bent Jensen fra 2007 som citeres i ovenstående. Men deres reaktioner er dog samtidig fuldstændig forventelige.
Det uskønne ved denne sag er, at Bent Jensen har evnet at plette Jørgen Dragsdahls navn.
Lige gyldigt hvor meget, han forklarer, at han, som alle ander, der arbejdede med det stof, uvægerligt kom i kontakt med KGB agenter.
Indlysende, at de samme mennesker også kom i kontakt med CIA agenter.
Mon ikke CiA arbejdede med at få USAs holdninger ud i den danske presse?
Jeg hørte her til formiddag en udsendelse på P1 http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/ugens-gaest-76#!/
Jeg har stor sympati og respekt for Jørgen Dragsdahl. Vi kan takke ham for et højt niveau i debatten under den kolde krig. Og jeg glæder mig hans bog, og jeg håber denne sag får en positiv indflydelse på retssikkerheden i Danmark.
Det er som om chefredaktør Christian Jensen og mange andre omkring journalist Jørgen Dragsdahl konsekvent fortrænger den historiske kendsgerning, at Danmark hver dag året rundt under Den Kolde Krig fra 1949 til 1991, var under konstant politisk-ideologisk angreb fra et totalitært kommunistisk et-parti regime ved navn Sovjetunionen, der gennem sin ambassade i København gjorde alt for at underminere demokratiet som politisk styreform gennem brugen af civile påvirkningsagenter og informationsagenter på alle niveauer i det danske samfund.
Jørgen Dragsdahl var blot èn af mange venstreintellektuelle journalister og forfattere, der plejede omgang med repræsentanter fra Sovjetunionen og Østtyskland, men det særlige ved netop Dragsdahls profil som politisk meningsdanner dengang er jo, at han trods alt ikke var hvem som helst, fordi han i årene 1981-83 også var medlem af regeringens Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg (SNU), og blandt andet med til at udforme den for mange skandaløse fodnotepolitik i perioden 1982-88.
Ifølge de fremlagte dokumenter fra PET var det netop i denne periode, at journalist Jørgen Dragsdahl mødtes med KGB-agenter, både i den østrigske hovedstad, og i Danmark på blandt andet S-togs stationen i Farum den 7. marts 1983 klokken 12.00, hvilket jo også får Højesteret til at udtale følgende i sin kendelse:
“Der var derimod ikke grundlag for at straffe Bent Jensen for en række udtalelser om, at Jørgen Dragsdahl havde deltaget i konspirative møder med KGB-officerer, da der var tilstrækkelig dækning for disse udtalelser”.
I stedet for udelukkende, at forholde sig til det fremlagte bevismateriale, valgte Højesteret altså stik modsat Landsretten, at komme med en kendelse baseret på en holdning om, at fordi der ikke blev rejst tiltale mod Jørgen Dragsdahl fra PET’s side, ja, så fritager det ham nærmest for enhver indikation om, at han plejede omgang med et fjendtligt lands efterretningstjeneste.
”Men afgørende er det, at Højesteret netop ikke konkluderer, at Jørgen Dragsdahl faktisk bedrev misinformation, sådan som Berlingske og Jyllands-Posten giver indtryk af. Hvad kalder vi den slags? Misinformation måske?”, skriver chefredaktør Christian Jensen til slut i sin leder.
Her fortrænger chefredaktøren tilsyneladende det faktum, at det netop ikke var Højesterets opgave, at vurdere hvorvidt Jørgen Dragsdahl udøvede politisk misinformation i dagbladet Information – de skulle kun forholde sig til det fremlagte bevismateriale – for spørgsmålet om påstandens ægthed tilkommer først og fremmest de professionelle historikere samt danskernes egne holdninger til begivenhederne under Den Kolde Krig.
Men uanset at Højesterets dom ikke konkluderer, at Jørgen Dragsdahl bedrev misinformation gennem dagbladet Information, så har professor Bent Jensens historieforskning i PET-dokumenterne trods alt afstedkommet den reaktion, at mange ældre danskere i dag sidder med en grim smag i munden om en politisk venstrefløj, der under Den Kolde Krig begik et omfattende intellektuelt og moralsk svigt over for deres eget lands demokratiske styreform, fordi de plejede omgang med totalitære kommunistiske et-parti regimer som blandt andet Sovjetunionen og Østtyskland med flere.
Det kan ingen kendelser fra nogen som helst retsinstans ændre ved.
Jeg begriber ikke, at man kan tage Bent Jensen og hans omgangskreds alvorligt.
Jeg synes, at den hetz, som venstrefløjen bliver udsat for derfra, er skadelig for en redelig debat i Danmark.
Venstrefløjen havde en anden dagsorden. Det har man altså ret til at have i et demokrati.
Der kan ikke være nogen tvivl om på hvilken siden Dragsdahl var i verdenskampen mellem det socialistiske øst og kapitalistiske vest. Dragsdahl er en af venstrefløjens hele store helte. Dragsdahls indsats som journalist, i fredsbevægelsen og som intellektuel kraft bag VS og siden dele af SF samt Socialdemokraternes Sikkerheds- og udenrigspolitik bør ikke undervurderes.
@ Martin Hansen.
Venstrefløjens "store helte" blev afsløret som modbydelige diktatore og undertrykkere af det frie menneske da muren faldt. At nogen endnu i dag kan blive ved med at leve på den løgn og det gode socialistiske samfund er mig en gåde. Ingen af de socialistiske eksperimenter gav mere frihed til det enkelte menneske, tvært imod, og den sidste bastion, NordKorea, beviser med al tydelighed at socialisme ligesom andre religioner er smuk på papiret, men for de stakkels ofre som må leve i den utopi, er det helvede på jord.
Det eneste der på sigt har givet mennesker mest mulig frihed er den rå kapitalisme/liberalisme og så socialdemokratismen, og den sidste har givet baghjul til alle andre ismer.
Fredsbevægelsen var crew expendable for die sozi-schwein bag jerntæppet og havde de fået magt som de havde agt så havde Danmark endt enten som atomar losseplads eller en nation af slaver som resten af de stakkel mennesker der var fanget på den anden side af Berlinmuren.
Til de, der endnu ikke har opdaget, at den kolde krig faktisk er slut, vil jeg lige kaste et kødben ud:
Efter min mening var "fodnotepolitikken" god, ja - noget af det mest glorværdige og ærefulde i dansk udenrigspolitik siden 2. Verdenskrig. Dengang var der noget ved de Radikale, før de blev ligeså krigeriske, som hele højrefløjen tilsammen + S. Men at flertallet i folketinget i næsten 10 år kunne tvinge regeringen til at stemme imod NATOs hovedløse oprustningspolitik, var mageløst heroisk. Om der kom mere ud af det end ca. 80 næser til Uffe Ellemann for usportslig optræden ved jeg ikke, men det tror jeg nu nok. Det kan have lagt en lille dæmper på de mest oprustningsfanatiske i Bonn-Washington aksen.
http://da.wikipedia.org/wiki/Fodnotepolitikken
@ Michael Kongstad Nielsen.
Fodnotepolitikken var vand på møllen for dikatturene bag Jerntæppet. På den måde kunne de med medløberes "kritik" stække vores militære styrke og få os til at fremstå svagere og mere "lige" med dem.
Så hvis det er godt, så hvorfor ikke også bruge det i.fht. IS? Lad os da hæmme militært så vi er på mere lige fod med denne syge ideologi og hvem ved? Måska kan den, hvis vi gør os svage nok, vinde over os og inddrage vores verden i dens drøm om utopia?
Østtyskland? Er det ikke der, hvor de fleste tysklands nynazister kommer fra?
Marianne Gregorsen,
dengang kunne koldkrigens parter udrydde hinanden og sig selv 4-5 gange, hvis det skulle være, selvom mere besindige iagttagere måtte syntes, at 1 gang var nok.
Med hensyn til IS er det vist de våben, Vesten har forsynet Irak med, som IS har "overtaget". Måske skulle Vesten slet ikke proppe så mange våben ind det martrede land, så var der mindre at stjæle.
Jeg har ikke udtalt mig om skyldsspørgsmålet - endnu.
jeg tror, at et af Bent Jensens problemer med Jørgen Dragsdahl, er, at Jørgen Dragsdahl har et format, som Bent Jensen nok gerne ville have.
Godt at højesteret gør Jensen ansvarlig for hans urigtige og injurierende postulater. Ytringsfriheden handler om, at man frit kan give udtryk for sine tanker og meninger. Ytringsfriheden gælder også for historieprofessor Bent Jensen. Men husk at frihed og ansvar hænger sammen. Frihed uden ansvar er tyranni, det gælder også for ytringsfriheden. Derfor er der grænser for ytringsfrihed. Eksempelvis er ytringer om private forhold, racistiske ytringer, injurier samt bagvaskelse eksempler på grænser for ytringsfrihed. Uden disse grænser ville vi leve i et tyranni, ingen ville være tjent med.
I Jensen-Dragsdahl-sagen var Bent Jensens påstande om Dragsdahl usande, det var hvad 3 retsinstanser nåede frem til. Desuden var hans påstande ærekrænkende og derfor blev Jensen dømt. Længere er den sag ikke.
Til Jensen og hans rygklappere siger jeg: gå hjem, slik jeres sår og stop jeres ynkelige teen-age-oprør, for det er i sgu blevet for gamle til.
Der var mange gode mennesker, der i 70'erne og 80'erne lod sig spænde for Sovjetunionens vogn. Nogle af dem var ganske givet agenter, andre ikke. De sidste har vi så en anden passende betegnelse for; det var de såkaldte nyttige idioter, og dem var der mange af.
En forudsætning for demokratiet er også, at der er dygtige journalister som Jørgen Dragsdahl.
Jan Hansen, du glemmer alle de nyttige idioter, der lykkeligt accepterede vietnamkrigen (hvor vietnameserne stadig kæmper med den kriminelle forurening af deres jord. Hvor værdifuld regnskov blev udslettet og hvor børn stadig fødes med misdannelser), Margaret Thatchers nære venskab med Pinochet og og og------
jeg ved ikke lige, hvem det var, der blev spændt for sovjets vogn? Som bekendt stiftede Aksel Larsen SF på baggrund af Ungarn 1956, senere opstod VS. Begge partier tog klart afstand fra undertrykkelsen i sovjet. Som bekendt var det de to partier, der blev store, og ikke DKP
Man må håbe, at nogen orker at indklage Bent Jensen for videnskabelig uredelighed
Jeg tror aldrig, der er nogen som har antaget Bent Jensen for at være forsker.
”Jeg tror aldrig, der er nogen som har antaget Bent Jensen for at være forsker”, skriver Rasmus Knus i sin kommentar, og så kan man jo tænke lidt over visdommen i denne udtalelse, når man tager i betragtning, at Bent Jensen er cand. mag. i historie og russisk fra 1969, og i årene fra 1980 til 2008 underviser i nyeste tids historie ved Syddansk Universitet.
Bent Jensen er professor emeritus og indehaver af en doktorgrad som dr. phil. på en afhandling om Danmarks relationer til det totalitære kommunistiske et-parti regime Sovjetunionen under perioden med Den Kolde Krig, og hans bøger ”Stalinismens fascination – og danske venstreintellektuelle” (1984) samt ”Gulag og glemsel” (2002) burde være obligatorisk pligtlæsning for alle gymnasieelever og studerende på universiteterne.
Disse to bøger er grundigt dokumenteret historieforskning i verdensklasse.
Det er forskellige meninger om Bent Jensen og hans forskning. Se artiklerne på Modkraft. Der er forskningen kun middelmådighed og moraliseren og ikke grundigt dokumenteret historieforskning i verdensklasse. Det er faktisk det eneste Bent Jensens forskning ikke er.
Det er jo også Kulavig, der er stjernen på instituttet, med god grund.