Leder

Muslimers ytringsfrihed

11. juni 2015

Den udmærkede nyhedskanal ’P1 Morgen’ kunne i går kl. 7.15 fortælle, at »en bred vifte af danske politikere« bakker den svenske udenrigsminister, Margot Wallström, op i kritikken af Saudi-Arabiens retspraksis som »middelalderlig«. En saudisk appelinstans stadfæstede søndag dommen over en systemkritisk blogger, Raif Badawi, på 10 års fængsel, 1.000 piskeslag og en bøde på ca. 10 millioner kroner.

Badawi fik i januar de første 50 piskeslag, som nær havde slået ham ihjel, men menes nu rask nok til, at de resterende 950 slag kan eksekveres de næste 19 fredage. Han er dømt for at ytre sig kritisk om landets islamretning, wahhabismen, som Huset Saud har gjort til statsreligion, og som tillige er Islamisk Stats trosretning. Den svenske kritik har udløst en diplomatisk krise, der bl.a. har resulteret i et stop for Sveriges eksport af våben til oliemonarkiet.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) var stået tidligt op for at forsikre lytterne om, at han »med høj røst« fordømmer den saudiske retspraksis, og at han via EU vil »lægge pres« på saudierne, men han afstod fra at følge op på svenskernes eksempel med eksportsanktioner i realistisk erkendelse af, at et stop for eksporten af ’diverse næringsmidler’, herunder småkager, der topper vores samlede eksport på godt fire milliarder, næppe vil anfægte regeringen i Riyadh.

Det er selvsagt al ære værd, at udenrigsministeren og viften af danske politikere forsvarer den saudiske bloggers ret til at ytre sig, og de skal ikke høre for, at forargelsen luftes højrøstet i valgkampen. For viften af politikeres valgkamp handler ikke om forsvar for ytringsfriheden, men det stik modsatte.

Da den danske salafist Adnan Aydic i overensstemmelse med sin tro og sin grundlovssikrede danske ytringsfrihed bød sine trosfæller at boykotte det kommende folketingsvalg og ønskede »grundloven i helvede«, var der ingen ende på politikerviftens krav om at sende ham hjem til den ørken, han kommer fra. Der er forskellige kriterier for muslimers ytringsfrihed alt efter nærområde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • erik mørk thomsen
  • peter fonnesbech
  • Hans Larsen
  • Slettet Bruger
  • Niels Duus Nielsen
erik mørk thomsen, peter fonnesbech, Hans Larsen, Slettet Bruger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Udenrigsministeren lagde også vægt på i indslaget, at han anså Saudi-Arabien for at være en meget vigtig partner i kampen mod IS.

Peter Rasmussen

Adnan Aydic brugte sin ytringsfrihed til at opfordre til boykot af valget med den begrundelse, at kun Allah har ret til at herske. Andre brugte deres ytringsfrihed til at opfordre Adnan til at flytte til et land, hvor hans foretrukne udgave af Islam er implementeret. Hvad er problemet?

børge pedersen, Hans K Hansen, Lennart Kampmann, Jan Kauffmann, Preben Haagensen, Bjørn Pedersen, Jørn Boye, Jørn Andersen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Så vidt jeg har forstået, så har ingen krævet at A.A. forlader Danmark.
Manden har fået fået verbalt igen på sine ytringer . Ytringer som han legalt har fremsat . Ytringer han har fået medie-tid til at fremsætte i henhold til vores demokratiske principper.

Hvad det angår så er artiklen noget forfærdeligt vås.

@Carsten/Peter: Politikerne angreb ikke Adnan Aydic på hans holdninger. De angreb ham på hans etnicitet.

Carsten Hansen

For øvrigt har jeg svært ved at se noget "angreb" hvad angår reaktionerne på den religiøse galning.

Når man ytrer sig offentligt, så må man forvente en verbal mod-reaktion.
Det er demokratiets præmis.

Hvilken "farve" eller etnicitet religiøse galninge så end har, er komplet ligegyldig.
F.eks. er personer som Abdul Wahid Petersen , Moses Hansen Ruth Evensen blevet skarpt modsagt ved flere lejligheder.

@Egon: det er faktisk slet ikke så langhåret! Spørg dig selv: Hvad er selve kernen i at forslå Adnan at forlade Danmark? Hvis man blot ser det som et godt råd givet i bedste mening, fremstår det absurd ligegyldigt - det er ikke engang noget modargument. Når det alligevel fremstår skarpt, skyldtes det et underliggende budskab om at Adman på grund af hans ytringer sammenkoblet med hans etnicitet, ikke hører til i Danmark. Hvis politikerne ikke havde kunne spille på hans etnicitet og dermed stille spørgsmål ved om han er dansker, ville deres udsagn virke meningsløst.

Carsten Hansen

Mi Pluma.

Manden er dybt imod vores demokrati.
At opfordre ham til at flytte et sted hen hvor han kan få sine ønsker om Islamisk diktatur opfyldt, har ganske enkelt intet med hans etnicitet at gøre.

Du ser spøgelser og racisme bag hver et hjørne.
Og jeg tror at temmelig mange af mandens trosfæller, også dem med anden etnicitet end dansk, hellere ser hans hæl end hans tå.
Disse mennesker er helt linje med dem du mener er ude efter A.A´s etnicitet.

Hans K Hansen

Alle, eller næsten alle, ønsker den danske salafist Adnan Aydic hjem til sandkassen. ikke mindst hvis man tror på hvad politikerne siger. Jeg vil mene at omkring 90% af befolkningen mener således.

Men hvad bliver det til? Jeg kender alle forklaringerne på det ikke sker, derfor er spørgsmålet retorisk. Politikerne ønsker deres dagsorden. Man kan kan ikke stole på hvad de siger. Thorning spørger eksempelvis hvad sådan en som Adnan Aydic laver her, mens Mette Frederiksen ikke bestiller andet end at snakke udenom. Det er ikke meget andet end tom snak.

Okay, det er hvad det være vil, men når en satire tegner så håner salafistens holdninger, så knækker filmen for samtlige kultur radikale. Tal lige om dobbeltmoral og dobbeltstandarder.

Sagen er den enkle, at politikerne, ikke kun her i landet, er usædvanligt langsomt opfattende. De kan ikke se skoven for bar ideologi. Når man lader islamistiske fascister slippe ind landet, sammen med demokratisk indstillede muslimer, på trods af at Danmark har været smøren igennem for 170 år siden (grundlovsvedtagelsen), så er der noget i vejen med politikernes intelligens.

Man kan rotere som man vil i sit univers. Slipper man antidemokrater ind i landet, så åbner de altså munden. Kan man så ikke finde ud af smide dem ud igen, så må man finde sig i hån, spot og latterliggørelse.

Hans K Hansen

Adnan Aydic skal hånes for sine holdninger. Alle antidemokrater skal hånes. Politikerne skal hånes for at slippe dem ind, og for at være for handlingslammede til at smide dem ud.

Det kan ikke være, og bliver aldrig, anderledes ...

Hej Carsten,

i mit sidste indlæg fandt jeg frem til selve indholdet i politikernes udtalelser og forklarede hvordan det var rettet imod Adnans etnicitet. Men du forholder dig ikke til selve min argumentation, men kommer blot med en mishagsytring, og det kan jeg ikke rigtigt bruge det til noget. At du føler min analyse er forkert er ikke rigtigt noget argument. For følelsen af at have 100 % ret garanterer ikke at det har fundament i virkeligheden.

Du siger at en større mængde mennesker med brun hud er enige med dig - et argument jeg er stødt på før. Det er muligvis korrekt. Men jeg er ikke sat i verden for at please folk, ej heller dem med brun hud. Det gør kun indtryk på mig hvis de kan udtrykke deres uenighed i reel argumentation. Mennesket er imponerende stupidt (bl.a. dokumenteret i bogen 'You Are Not So Smart'), og jeg tror ikke folk med mørk hud er værre eller bedre i den henseende.

Peter Rasmussen

Hej Mi

Mnjaeh - der er selvfølgelig forskel på, om man beder nogen om at rejse hjem, eller man beder dem om at emigrere. Jeg må indrømme, at jeg ikke har fulgt så meget med, at jeg ved, om Adnan er blevet bedt om det ene eller det andet. Jeg ved ikke engang, om Adnan er dansk statsborger. Men så vidt jeg kan se, er worst case, at nogen har brugt sin ytringsfrihed til at være uforskammede, og det må man altså gerne! Nogle vil måske mene, at Adnan er uforskammet, når han ønsker grundloven i Helvede, men det må han også gerne! Så jeg gentager lige: Hvad er problemet?

Carsten Hansen

Mi Pluma.

jeg kan ikke følge din forargethed og undres
igen-igen over at der findes mennesker der tager fascister i forsvar.