Leder

Når nederlaget regerer

Debat
29. juni 2015

I sit regeringsgrundlag taler Lars Løkke Rasmussen om visioner for et ’friere, rigere og rimeligere’ Danmark. Men han glemmer at fortælle, at friheden og rigdommen primært vil komme til at gælde for de i forvejen frie og rige. Og det er alt andet end rimeligt. Konsekvensen af det politiske grundlag, som Venstres mindretalsregering i går lagde frem, vil uvægerligt blive et land præget af større ulighed, mindre bæredygtighed og mere lukkethed om sig selv og sine ydre grænser.

Vi taler om et Danmark, der vil blive trukket socialt skævt af den sænkning af topskatten, som planlægges finansieret næste år af et loft over kontanthjælpen. Et Danmark, der forsøger at lukke landegrænserne for forfulgte fra krige, vi selv deltager i. Et Danmark, der med en ny integrationsydelse og asylansøgere med indtægt på SU-niveau stik imod afgivne løfter vil sende flygtningebørn under fattigdomsgrænsen.

Vi taler også om et Danmark, der definitivt vil miste sin position som humanitær stormagt, når regeringen beskærer ulandsbistanden til en verden, der ikke siden Anden Verdenskrig har haft mere brug for hjælp. Et Danmark, der med nedlæggelsen af Irak-Kommissionen vil ophøje løgne og manipulationer under Danmarks krigsdeltagelse til retfærdighed. Et Danmark, der vil vælge sorte erhvervsinteresser foran grøn omstilling.

Det er det Danmark, Lars Løkke Rasmussens Venstre-regering vil efterlade sig, hvis regeringsgrundlaget føres ud i livet. Noget godt at sige om det? Ja, at Lars Løkke Rasmussens regering langt fra har magt som agt.

Med den nye regering kastes Danmark ud i en periode præget af politisk usikkerhed og ustabilitet. Landets fremtid er således lagt i hænderne på en statsminister og et parti, der regerer med blot 34 mandater og på baggrund af en stribe nederlag.

Mens Lars Løkke Rasmussen forsøger at kigge frem, har de fleste fortsat vanskeligt ved at glemme, at Danmarks nye statsminister for bare et år siden af mange partifæller blev forkastet som værdig partiformand. Han blev ved folketingsvalget forkastet af kernevælgere i titusindvis. Og han blev efter valget forkastet af de borgerlige støttepartier, der afviste at spænde bæreselerne ud under et regeringsprojekt, de vel i sidste instans ikke tror på, at Lars Løkke Rasmussen kan løfte.

Det er fra det moralske og politiske lavpunkt, Lars Løkke Rasmussen og hans 16 ministre nu skal forsøge at rejse sig. Men paradoksalt nok er det netop, når andre har opgivet håbet, at Lars Løkke Rasmussen tidligere har vist sig stærkest i tro og vilje.

Venstre har tidligere regeret landet med en endnu mindre mindretalsregering. Det var i 1973 under ledelse af Poul Hartling. Dengang varede det i 14 måneder. Mange drager i dag paralleller, men midt i mange ubesvarede spørgsmål tyder ikke meget på, at Venstres nye mindretalsregering vil lide samme skæbne.

Lars Løkke Rasmussen synes således rede til at give køb på bærende dele af sin egen politik for at skabe de fornødne flertal med såvel de borgerlige støttepartier som den socialdemokratisk-radikale opposition.

I udlændinge- og værdipolitikken danser Venstre velvilligt efter Dansk Folkepartis pibe. På velfærdsområdet er vejen banet for brede forlig over midten med Lars Løkke Rasmussens undsigelse af hans egen nulvækst i den offentlige sektor.

Som største borgerlige parti har Dansk Folkeparti brug for at vise den ansvarlighed, partiet med vanlig populisme undslog sig ved at afvise at gå i regering. Derfor må Kristian Thulesen Dahl forventes at strække sig langt for at vise sine vælgere resultater.

Som nyvalgt socialdemokratisk formand har Mette Frederiksen brug for at vise handlekraft. Det kan forhåbentlig allerede i efteråret sikre en nødvendig justering af dagpengereformen, ligesom Socialdemokraterne og de radikale trods alt må søge at trække Venstre-regeringen i en mere socialt ansvarlig og bæredygtig retning.

De allerede verserende rygter om Venstre-regeringens snarlige død kan derfor meget vel vise sig stærkt overdrevne.

Men kønt bliver det næppe, når nederlagets regering skal regere. Det ligner mere frihed til de i forvejen frie. Større rigdom til de rige. Flere nederlag til de fortabte. Og mere sort erhvervspolitik end grøn omstilling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Med de indre modsætninger blå(sort)blok har, kan den kun slide sig selv op ganske langsomt.

Kirsten Kathrin, kaj møldrup christensen, Vibeke Hansen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

"Vi taler også om et Danmark, der definitivt vil miste sin position som humanitær stormagt, når regeringen beskærer ulandsbistanden til en verden, der ikke siden Anden Verdenskrig har haft mere brug for hjælp. Et Danmark, der med nedlæggelsen af Irak-Kommissionen vil ophøje løgne og manipulationer under Danmarks krigsdeltagelse til retfærdighed. Et Danmark, der vil vælge sorte erhvervsinteresser foran grøn omstilling."

Al det dér med Danmark som humanitær stormagt - eller hvilken som helst slags stormagt - er det helt fint at lægge bag sig. Og retfærdigvis må man fremhæve, at Irakkommissionen ikke overhovedet er kommet i gang efter 3 års forløb. Det er en død sild, som vi sagtens kan undvære.

Jeg er helt med på den grønne omstilling - især inden for landbruget - men det er f. ex. meningsløst, at Danmark er overduks på CO2-udledningsområdet, når den ubrugte saldo blot tilskrives de øvrige EU-lande.

Lise Lotte Rahbek

Hvorfor i alverden skal Danmark ikke have ambitioner om være bedre end andre, Lindegård?

Det forstår jeg ikke.
Middelmådighed er dog det værste mål, man kan tænke sig.

Elisabeth Andersen, Carsten Søndergaard, lars abildgaard, Uffe Illum, Torben R. Jensen, kaj møldrup christensen, Anne Eriksen, Philip B. Johnsen, Flemming Berger, Hanne Ribens, Toke Andersen, Vibeke Hansen, Randi Christiansen, Felix Austin, Carsten Wienholtz, Slettet Bruger, Laurids Hedaa, Claus Oreskov, Bodil Waldstrøm, Peter Nørgaard, Marianne Christensen, Rasmus Kongshøj, Peter Andersen, David Zennaro, Lene Santora, Thorbjørn Thiesen, Keld Albrektsen, Mads Berg, Daniel Hansen og Kim Øverup anbefalede denne kommentar

Frihed, rigdom, ja det er jo gamle V - travere. Men den med rimelighed er ny. Det må være DFs modererende indflydelse der kommer til ord her...

LLR,
ja, den er sjovt. Netop hvor danskerne ellers bliver utrøsteligt skuffede over hvis man kun lander på en 2. eller 3. plads i verdensranglisterne, og det er næsten fuldstændig ligegyldig hvad det drejer sig om, man har ellers en indgroede holdning at alene det at være dansker indebærer at man skal være verdens bedste.

Bare ikke når det drejer sig om humanistiske eller økologiske emner...

Tankevækkende.

Carsten Søndergaard, Uffe Illum, Anne Eriksen, Erik Jensen , Carsten Wienholtz, Laurids Hedaa, Bodil Waldstrøm, Rasmus Kongshøj, Lone Trunte, Thorbjørn Thiesen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Daniel Hansen

For det første kan man ikke måle lighed alene på økonomi... Det er for simpelt og dermed ligegyldigt.

For det andet overdrives den smule ændring, der kan komme af en V-regering - selv hvis LA får deres vilje.

Lad nu være med at male Fanden på væggen!

Lise Lotte Rahbek

curt jensen
jeg er såmænd ikke onteresseret i sejrskamlepladserne, men jeg har denne håndværkerklassiske forestilling om,
at hvis en opgave skal udgøres, så kan man lige så godt gøre det ordentligt. Det bliver opgaven kun mere tilfredsstillende af.

Hvem har dog lyst til at bygge et hus, som lige nøjagtig ikke må være bedre end naboens?
Eller have en opvaskemaskine, som endelig ikke må være bedre end naboens og efterlader snavs på servicet, for det gør naboens også..

Det er ret absurd, synes jeg, at lave noget, som ikke må være bedre eller bare anderledes end naboens. Hvem pokker har lyst til den slags arbejde..?

Elisabeth Andersen, Uffe Illum, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Gert Selmer Jensen, Erik Jensen , Felix Austin, Laurids Hedaa, Rasmus Kongshøj og Lone Trunte anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Daniel Holm, du er tydeligvis hverken kontanthjælpsmodtager, enlig forsørger, førtidspension eller på dagpenge, for ellers ville du formentligt ikke være af denne holdning.

Med de udmeldinger der indtil videre er kommet ud og med de ministre der er valgt, så kommer vi til at opleve reel fattigdom i danmark indenfor meget få år.

Elisabeth Andersen, Kirsten Kathrin, Carsten Søndergaard, Jørgen Steen Andersen, Uffe Illum, Gry W. Nielsen, kaj møldrup christensen, Anne Eriksen, Flemming Berger, Heidi Josefsen, Vibeke Hansen, Carsten Wienholtz, Bodil Waldstrøm, Anne-Marie Krogsbøll, Ole Henriksen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Benny Larsen og Keld Albrektsen anbefalede denne kommentar
Keld Albrektsen

Daniel: "den smule ændring" - hvis du kalder beskæftigelsesministerens erklærede mål om nedsættelse af f.eks. en førtidspension med 4.000,- om måneden for "en smule", så har du naturligvis ret. Det bliver det ikke sympatisk af.
Muligvis er øget ulighed filosofisk set ligegyldig; men jeg kan forsikre dig for, at det er alt andet end ligegyldigt, for dem det går ud over.

Elisabeth Andersen, Britt Kristensen, Kirsten Kathrin, Carsten Søndergaard, Jørgen Steen Andersen, Uffe Illum, kaj møldrup christensen, Anne Eriksen, Lars Jorgensen, Flemming Berger, Heidi Josefsen, Hanne Ribens, Karsten Aaen, Erik Jensen , Randi Christiansen, Carsten Wienholtz, Mads Kjærgård, Bodil Waldstrøm, Peter Nørgaard, Ervin Lazar, Anne-Marie Krogsbøll, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Philip B. Johnsen, Lise Lotte Rahbek og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Tag nu en tudekiks!

Liberal politik er asocial, det ligger i det liberale DNA.
Venstre er et egoisme parti, intet nyt under solen.

Nu gælder det om, at få solidaritet og sammenhængskraft tilbage, start f.eks. med, at sige nej, ændringer i planloven, der dræber de små forretninger, føre til salg af underlødige produkter af ringere kvalitet, hvor man skal køre længere efter skidtet og forurene hele vejen.

Sig fra til venstres politik, nej til klimaforandringer, ved overforbrug af skidt og lort, der ikke kvalitet og bæredygtigt, lad dankortet få fred, vis foragten for Venstres manglende respekt, for dine børns fremtid ved, at forbruge mindre, det er vejen frem.

Britt Kristensen, Kirsten Kathrin, Jørgen Steen Andersen, Torben R. Jensen, kaj møldrup christensen, Anne Eriksen, Hans Larsen, Peter Knap, Hanne Ribens, Vibeke Hansen, Randi Christiansen, Carsten Wienholtz, Rasmus Kongshøj og Lone Trunte anbefalede denne kommentar
Benny Larsen

Daniel Holm Hansen: For det første kan man ikke måle lighed alene på økonomi...
NEJ, men uden fornuftig økonomi ingen frihed, det nyttet ikke at man kan, og så alligevel ikke kan pga af manglende økonomi, så fjern økonomien fra folk og frihed/lighed bliver en illusion.

Elisabeth Andersen, Carsten Wienholtz og kaj møldrup christensen anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Vi kan fylde slotspladsen og bør også gøre det, hvis man ellers er indstillet på at få bank af et korrupt politi.

Der er ikke så meget andet at stille op set i lyset af at de andre partier ikke er meget bedre, var de bedre havde vi jo et samfund som i langt højere grad levede op til folkets forventninger.

Forventninger som først bliver opfyldt den dag vi ser udvikling på det politiske plan og det menneskelige plan, ikke et sekund før, indtil da ligger vi som vi reder.

Jørgen Steen Andersen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese
Uffe Illum, Carsten Wienholtz, Morten Jespersen, Erik Jensen , Marianne Christensen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Jeg tror også, at regeringen holder længere, end de fleste forventer. Venstre er ikke særlig ideologisk radikale på mange områder, så hvorfor skulle de ikke kunne gennemføre deres finanslov med store dele af folketinget med skiftende flertal? Så kan de vel manøvrere sig rundt til resten.

Marianne Christensen

Hvis jeg var socialdemokrat ville jeg håbe på, at df sender i hobetal af vælgere retur til s ved at
stemme for topskattelettelser for at få et par traktatstridige grænsebomme, man bliver nødt til at fjerne igen. S kan læne sig tilbage og lade v, la, c og r trumfe de udenfor nordsjælland så upopulære topskattelettelser igennem med df som stemmekvæg:-)

Hvis ikke Thulesen er smart nok til at kræve at skatteaftalen vedtages bredt i tinget.

Preben Haagensen og kaj møldrup christensen anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

Det er det man i gamle dage kaldte 'klassekamp'. Den føres i dag bare eensidigt ovenfra og nedefter og benægtes iøvrigt, idet den tildækkes af en retorik om 'vækst', 'konkurrencedygtighed' og 'frihed'.

Elisabeth Andersen, Kirsten Kathrin, Carsten Søndergaard, Jørgen Steen Andersen, Ture Nilsson, Uffe Illum, Gry W. Nielsen, Jens Wolff, erik winberg, Lars Jorgensen, Lise Lotte Rahbek, Heidi Josefsen, Hans Larsen, Toke Andersen, Vibeke Hansen, Torben Nielsen, Karsten Aaen, Erik Jensen , Randi Christiansen, Carsten Wienholtz, Philip B. Johnsen, Rasmus Kongshøj og Peter Nørgaard anbefalede denne kommentar

"nederlagets regering skal regere"

Er den ikke lige gået af..

Flemming Berger, Peter Knap og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Peter Hansen

Ohhh for en stakkel, mon han er træt af at smadre for de velbjærgede og deres formuer.

Rasmus Kongshøj

Jeg er også bange for at Løkkes taberregering kommer til at sidde længere end godt er. På den ene side, så tvivler jeg stærkt på at DF ville vælte en blå regering, hvis det kom til stykket. Man skal heller ikke undervurdere DF's evne til at overbevise deres vælgere om at det er en kæmpe sejr, når DF sælger ud af velfærd og økonomi, og til gengæld får lidt økonomisk ubetydeligt symbolpolitik til gengæld.

DF's sociale engagement var billigt til salg for udlændingestramninger og grænsebomme i 0'erne. Løkke har ingen problemer med at give efter for DF's krav her, for han er i bund og grund enig i dem - eller i bund og grund ligeglad.

Endvidere er der Socialdemokratiets rolle. Jeg kunne meget vel forestille mig en situation, hvor de blå Bjarner ender med at holde røven oppe på Løkke, for at virke "ansvarlige", og for at forhindre gennemførslen af velfærdsforbedringer, som finansministeriets regnemaskine ikke bryder sig om. Man kan også forestille sig at S ender med at stemme for Løkkes klassekampspolitik, alene for at forhindre rivalen DF i at få en reel sejr på velfærdsområdet.

Jørgen Steen Andersen, Uffe Illum, lars abildgaard, Anne Eriksen, erik winberg, Morten Jespersen, Toke Andersen, Karsten Aaen, Randi Christiansen, Carsten Wienholtz, Felix Austin og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

@Curt Sørensen:

I dag føres den organiserede klassekamp kun oppefra og ned. Djævlens største bedrift er som bekend at overbevise verden om at han ikke eksisterer, og på samme måde forholder det sig med borgerskabet.

Det borgerlige mediemonopol har haft held til at overbevise arbejderklassen om at de ikke er arbejdere længere, men derimod "middelklasse", og at klassekampen er afsluttet, hører fortiden til og er totalt umoderne.

Elisabeth Andersen, Kirsten Kathrin, Jørgen Steen Andersen, lars abildgaard, Preben Haagensen, kaj møldrup christensen, Flemming Berger, Lars Jorgensen, Toke Andersen, Torben Nielsen, Karsten Aaen, Erik Jensen , Randi Christiansen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Egon Maltzon

@Marianne Christensen
DF kommer ikke til at stemme for topskattelettelser, de er jo populister.

kaj møldrup christensen og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Vælgerne har med åbne øjne og fuld viden om diverse partiers hidtidige præstationer samt valgkampløfter og hensigtserklæringer sammensat et folketing , hvor de partier , som før valget lovede at pege på LLR, indfriede dette løfte.

Man kunne alt efter politisk ståsted og politiske forhåbninger have ønsket sig et anderledes sammensat folketing - men nu har vælgerne altså gjort deres "arbejde" , så de folkevalgte må så på den baggrund smøge ærmerne op og få det bedst mulige ud af det.

Over 70% af befolkningen vil ikke mærke nogen forskel på, om Danmark har en statsminister fra den "røde side" eller den "blå side" - det er udtryk for politisk stabilitet, og det prioriteres nok højest af flertallet af vælgerne både til "højre" og til "venstre".

Det store problem bliver nok, om den nye mindretalsregering er stærk nok til at fastholde Danmarks sunde økonomi -fristelsen til at "lånefinansiere" underskud på statsbudgetter for at købe sig flertal i folketinget er stor.

Skattelettelser bør hellere undlades end dækkes med optagelse af statslån - og vi er i Danmark ikke i nogen situation, hvor velfærdsforringelser er nødvendige på samme måde som f eks i Grækenland) .

Med lidt sund fornuft kan LLR regeringen nok klare sig i 1 - 2 år , og så får vælgerne igen en opgave med at sammensætte et nyt folketing - forhåbentligt lidt "smartere" og med mindre tilslutning til yderfløjene.

peter fonnesbech

LL kommer nok til at give som en helt særlig dansk krydsning mellem Machiavelli og Molieres Tartuffe, og det bliver ikke et kønt syn.

Elisabeth Andersen, Kirsten Kathrin, Anne Eriksen og kaj møldrup christensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Lise Lotte Rahbek

"Al det dér med Danmark som humanitær stormagt - eller hvilken som helst slags stormagt - er det helt fint at lægge bag sig"

Så det er stormagtsambitioner af enhver art, jeg gerne ser lagt bagude.

Du har ambitioner om, at Danmark skal være "bedre" end andre nationer.
Hvordan i alverden vil du måle "bedre" i en sammenligning mellem verdens 200 nationer?
Det er et meningsløst udsagn.

Felix Austin

Torben Lindegaard

Hvis ikke det er muligt at gøre det bedre, fordi det ikke er målbart, så er det vel heller muligt at nøjes med at gøre lige sådan, for det kan så heller ikke måles.

Især det sidste er noget gedigent vås, for vi ved godt når vi kan gøre det bedre.

Randi Christiansen

Familien sort er gået helt i sort - nu kan det gå rigtig galt, for de har deres neoliberale, neofascistiske skyklapper på og ved derfor ikke, hvad de gør. Illusionernes slør ligger i en tæt tåge - spænd sikkerhedsbælterne, alle jer som ikke har billet til neofascisternes fest, og svøm for livet.

Jørgen Steen Andersen, Carsten Wienholtz, Marianne Rasmussen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Felix Austin

Á propos gedigent vås.................ah, never mind

Men al den definition af sig selv og sit land som "bedre" end alle andre byder mig imod. Og at definere Danmark som "stormagt" eller "verdens bedste" - UHA.
En usund blanding af nationalt mindreværd og national storhedsvanvid

For ikke så mange år siden, troede vi, at vi havde "verdens bedste" sundhedsvæsen........og i 60'erne troede vi, at vi var "verden bedste", når det kom til forståelse og integration mellem racer.................

Thomas Petersen

Til Curt Sørensen. Du glemte lige de senere års mest brugte floskel til at slå de nederste i hierakiet oveni hovedet med: Nemlig 'nødvendighedens politik'. Der var Corydon ikke et hak bedre. Men jo, med en ny regering kommer der nok nye floskler "på suppen". 'Grøn realisme' lyder til at være en af de nye bullshit buzzwords...

Jørgen Steen Andersen, Uffe Illum, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Jens Wolff, erik winberg, Flemming Berger, Peter Knap, Randi Christiansen og Keld Albrektsen anbefalede denne kommentar

"Vi kan fylde slotspladsen og bør også gøre det, hvis man ellers er indstillet på at få bank af et korrupt politi."
Ak, ja, her er arbejde for hyrderne...

Jeg har lige set én med skiltet: Jorden går under i morgen..

Jørn Petersen

Kjeld Smed

Der er ingen der er herre over hvad du forstår, men du kan læse dette, mere kan du ikke hjælpes.

http://www.information.dk/538081

Jørn Petersen
Øhh,
Er det sandheden for tiden...
indtil den næste kommer om 1 time.
Hvad har det med korrupt politi at gøre.

Steffen Gliese

Det første forlig er jo indgået: bolig-jobordningen med tilbagevirkende kraft; men fra 2016 som grøn ordning. Forligsparterne er da også SF og Alternativet. Øjensynligt slap LA mod at stemme for Pia Kjærsgaard som Folketingets formand.
Mon ikke det er det, vi vil se mange eksempler på, til bukserne sprækker omkring finansloven.
- Det er i øvrigt kuriøst med finansloven, for i gamle dage var der enighed om, at man kun var et ansvarligt parti, hvis man sikrede dens gennemførelse, selvom man var uenig i indholdet.

Lise Lotte Rahbek

Torben Lindegård
Du skrev 9:36 denne formulering:
" Jeg er helt med på den grønne omstilling - især inden for landbruget - men det er f. ex. meningsløst, at Danmark er overduks på CO2-udledningsområdet, når den ubrugte saldo blot tilskrives de øvrige EU-lande."

Du skriver at det er meningsløst, at Danmark er overduks på CO2udledningområdet.
Det er jeg uenig i, og mener det er uambitiøst.

Hvad du ellers måtte stikke mig i skoene af holdninger om verdensherredømme og jeg ved ikke hvad, som jeg ikke har givet udtryk for,
det er bare plat.
Tag dig sammen.

Jørn Petersen
Torben Lindegaard

Lise Lotte Rahbæk

Jeg skriver, at det er meningsløst, at Danmark er overduks på CO2-udledningsområdet, når den ubrugte saldo blot tilskrives de øvrige EU-lande.

Det er ikke blot meningsløst - det er det glade vanvid, og det hindrer tilskyndelsen for de andre EU-lande til den nødvendige grønne omstilling.

Så du må ligeledes tage dig sammen - også med hensyn til tekstafkodning.
På det område har du en hel del at indhente.

Ole Rasmussen

Information som analytisk uafhængigt medie har virkelig mistet sin betydening. Se overskriften.

Philip B. Johnsen

Torben Lindegaard
Desvœrre må middelmådighed betegnes, som pæne ord, om den danske klimaindsats, hvis forbrugsdrevet, ikke bæredygtig produceret, overforbrugs 'vækst' indregnes, som kilden til klimaforandringerne.

Yes.. Danmark er dygtige til at reducere direkte CO2 udledning, men Danmark et af verdens mest CO2-udledende lande per indbygger, på trods af de rimelige ambitiøse CO2 udlednings mål.

Årsagen til, at Danmark har en kolossal klimaudfordring er, at Danmark i stigende grad importerer, mange af vores varige forbrugsgoder fra udlandet. Den CO2 der udledes for, at producere disse varer, bliver ikke indregnet, som en del af Danmarks udledninger, selvom udledningen sker, som følge af, at danskere køber og forbruger disse varer.

@PBJ: Ad CO2-udledning; regnskabet ser ikke så kønt ud, hvis man medregner handelsflådens svineri (har jeg læst).

Torben Lindegaard

Philip B. Johnsen

Jeg er enig med i substansen; men det har ikke været min pointe.

Jeg har blot påpeget det vanvittige i, at vi i Danmark overopfylder vor andel af EU's klimamål.
Det gavner ikke klimaet en millimeter, tvært imod sinker det den nødvendige grønne omstilling i de øvrige EU-lande, som får tildelt vores ubrugte kvote.

Før det system er ændret giver det ingen menig at være overduks - tvært imod, det skader miljøet.

Philip B. Johnsen

Torben Lindegaard
'Overduks' giver ingen mening, pointen er Danmark gør for lidt og modarbejdes af EU, på områder der vil reducere effekten af klimakatestrofer.
Sandheden er, at danske politikkere samarbejder med kapitalmagten, om vækst på vores børns bekostning, Danmark's politikkere lyver over for borgerne, om Danmark, som foregangsland i klimakampen.

Skifergas og Nordsøolie Danmark, mordet på vores børn.

IPCC 'prøver' at forklare danske politikkere og resten af verden, at 80% af verdens kendte, også 'de danske olie, gas og kul reserver', skal blive i jorden, for ikke klimaet skal tage, en dramatisk drejning mod kraftigere katastrofer.

Nogen bør spørge vores kære politikkere, hvad problemet er, hvorfor er det, så svært at forstå, hvad blive i jorden betyder.

Det betyder, at Danmark ikke må søge nye reserver, vores nuværende fossilbrændstof reserver 'er rigelig store til, at bringe Danmark frem til 2050', hvor Danmark efter planer skal være fossil frit.

Læs selv, hvad EU vil, endu en sort dag for klimaet.

Fra link:
"Energisikkerhedsstrategien er en del af EU’s plan om en fælles europæisk energiunion.
At udbygge infrastrukturen til egen produktion og import af sorte energiformer, såsom skifergas, atomkraft, kul og biobrændsel, er åbenbart den sikre vej mod, at nå dette mål."

Link: http://puls.politiko.dk/endnu-en-sort-dag-for-klimaet/

Randi Christiansen

Torben og phillip - I har på en måde begge ret. At følge phillips tanker er vovet men nødvendigt, det er den omstilling til miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed med respekt for planetens cirkulære økonomi, som danmark uden tøven bør stille sig i spidsen for, fordi det er det eneste rigtige, og fordi alt andet er den sikre vej til ukontrolleret kaos og kollaps, hvilket så tydeligt kan aflæses - hvis man altså vil - på planetens og dens indbyggeres tilstand.

Vi må klare os med mindre, nedsætte forbruget, ændre livsstil. Prisen for nuværende (u)system er alt for høj på alle indre og ydre parametre. Det burde være tydeligt for enhver, der ikke er inficeret med privatkapitalisternes dødelige og smitsomme misforståede ideer, om hvorledes fællesejet administreres mest hensigtsmæssigt ifht HELE ejerkredsen, som er livets opretholdelse for alle.

Den ene procent formår ikke at læse planetens iboende lovmæsssigheder for ret samvær med sig selv, hinanden og vores habitat, og de forbryder sig massivt imod dem. Vi må få dem til at vågne, få dem til at fatte, hvilken katastrofekurs, de leder os på. Den er svær. Nu er fx is blevet trætte af at vente, trætte af at finde sig i konsekvenserne af banksternes og co's misregimente, og gengælder derfor nu den økonomiske terror med det eneste våben, de er i besiddelse af : død og ødelæggelse.

Den ene procent og co har bragt dette over vore hoveder med deres inkompetente administration af de uhyre porteføljer, som de så uretmæssigt tilegner sig råderetten over. Vi befinder os midt i platuglernes og psykopaternes paradis, og vejen ud er at formulere alternativet. Det har vi så gjort, og det er på ingen måde mere urealistisk end det vanvid, som foregår allerede, og som er årsag til, at korrektivet føles så fjernt. Jo længere væk man kommer, jo længere er der selvfølgelig hjem.

Der skal skarp lud til skurvede hoveder - og hvad folkeviddet ellers har formuleret af indlysende men så ofte glemte sandheder. Tiden er inde, tiden er nu.

Kirsten Kathrin

Underligt var det under formandsopgøret i juni 2014, Venstre folk ville af med Løkke, men efter en times tid i en mørk kælder med Jensen og Richter, så var Løkke stadig formand for Venstre.

Journalisterne var sikre på Løkkes fald fra utopias tinder, men så pludselig vidste alle skriverkarlene, at Løkke var en vinder, og Løkke var en vanvittig dygtig politikker, som de nu roste i høje toner.

Jeg er forundret over den journalist stand vi har. Er de mon bange for Løkke og de kræfter han har bag sig?

Lise Lotte Rahbek

Kirsten Kathrin
Hvilke kræfter er det, som er bag Løkke?

georg christensen

Det, som Løkke nu forsøger at køre videre på, vil nok bare være de samme som Helle sidste gang efter Løkke forsøgte at køre vide på. Mod muren kørte de allerede sidste gang, helle trådte bare lidt mere på "gaspedalen". Nu har vi så i fællesskab bare misæren.

NB: Bare et lille eksempel, fra et individ , som stemte på "enhedslisten", som ikke forstår, at denne liste ikke let kunne have foreslået DF´s Pia som folketingets præsident, men i stedet overlod stemmen til LA, som med modydelser forlangte indflydelse.

Strategisk er Enhedslisten røget ud af kurs i deres afhængihedsforhold til socialkammeraterne.
Et forhold, som jeg tager afstand fra, og ved næste valg nok vil tage op til nytænkning, hvis de ikke snart tager deres "strategi" op til ny overvejelse.