Leder

Skolefedteri

15. juni 2015

Flere partier bag folkeskolereformen og inklusionsloven har i løbet af valgkampen set sig nødsaget til at komme den skolepolitik til undsætning, de selv har stemt for. Først på banen var Venstres Lars Løkke Rasmussen med et ønske om et »serviceeftersyn« af inklusionen i folkeskolen, som efter partiets mening er gået for vidt. I fredagens Information var det så SF’s tur til at undskylde de politiske beslutninger, partiet har truffet. Som plaster på den omstridte skolereform skulle der tilføres en milliard kroner, mente SF. Samme dag kunne man læse om en rundspørge foretaget af TV MidtVest blandt 1.405 midt- og vestjyske lærere. Den viste, at lærerne stadig er så forbandede over lockouten i 2013 og det efterfølgende politiske indgreb, at de nu giver de tre partier – S, SF og de radikale – igen med blyanten i stemmeboksen og sætter deres kryds hos liste Ø og Å. Man behøver ikke være medlem i orakelklubben af skarpsindige politiske kommentatorer for at kunne ane en sammenhæng.

Nu er det jo ingen skam som politiker at blive klogere, når man ser konsekvenserne af sin politik. Men vil man folkeskolen og dens elever det godt, er det nødvendigt at gå forslagene kritisk efter i sømmene. F.eks. kan man ikke på nuværende tidspunkt som Venstre slutte, at der er gået noget galt med inklusionen. Der har været mange sager i medierne med utilfredse forældre, hvis inkluderede børn ikke trives i folkeskolen. Men undersøgelser har vist, at inklusion ikke generelt har påvirket elevernes trivsel negativt. Til gengæld ved man ikke noget om, hvordan inklusionen påvirker elevernes læring. Det ville være betydningsfuldt at få svar på det spørgsmål, før man som Venstre konkluderer, at inklusionen er gået for vidt og fisker efter stemmer blandt fortvivlede forældre, der enten ikke vil rummes eller kan rumme børn med vanskeligheder.

Med hensyn til folkeskolereformen vil SF gerne fremrykke en evaluering. Men en så stor reform er nødt til at have tid til at virke, før politikerne igen lader der ’gå politik i den’. Selv om en milliard sikkert ville varme lidt, er der brug for solid viden om, hvor eventuelle ekstrabevillinger ville gøre mest gavn. For SF går vel ikke ud fra, at lærerne kan købes billigt for skattekroner, hvis man bare lover dem, at de får deres gamle arbejdstidsvilkår tilbage, og at lærerne samtidig er fløjtende ligeglade med at udvikle folkeskolen?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu