Leder

Tvivl

18. juni 2015

De var i tvivl, da valget blev udskrevet, og de er det endnu. 23 dages valgkamp med væg til væg-dækning i medierne har for rigtig mange danskere ikke bragt vished om, hvem og hvad de i dag skal stemme på. Angiveligt op mod hver femte vælger – 750.000 – var ifølge analyseinstituttet TNS-Gallup i går i tvivl. I forhold til valget i 2011 er det en stigning på 100.000.

Det er menneskeligt forståeligt, men demokratisk bekymrende.

Menneskeligt forståeligt, fordi valgkampen er endt i et visionsforladt ordkløveri mellem to personer – Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen – om to veje i dansk politik, som mange har vanskeligt ved at se forskel på.

Demokratisk bekymrende, fordi de mange tvivlrådige vælgere formentlig er et udtryk for, at stadig flere vælgere ikke kan identificere sig med den perspektivløse politiske samtale, særligt de to statsministerkandidater er garanter for.

Når statsministerpartierne falder over sig selv og hinanden, rejser de politiske yderfløje sig. Valget i dag bliver efter alt at dømme en sejrsparade for Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet, der netop er et stille og stadig større oprør mod den etablerede politiske dagsorden og retorik.

Men selv om Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen gensidigt de seneste uger har forsøgt at overtage hinandens velfærds-, sundheds- og flygtningepolitikker, så vil netop den kommende regerings støttepartier komme til at trække Danmark i to forskellige retninger. I det perspektiv er der ikke så meget at være i tvivl om.

På flygtningeområdet har Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt begge givet den med jernnæven i valgkampen. Midt i den største internationale flygtningestrøm siden Anden Verdenskrig har de to statsministerkandidater konkurreret om, hvem der mest effektivt kan holde grænser og sociale kasser lukkede. Danmarks position som humanitær stormagt er for længst forbi, og der skal målfoto til at afgøre, hvem der agter at stramme udlændingepolitikken mest. Men der er en verden til forskel på de partier, Løkke eller Thorning efter valget bliver afhængige af.

Under valgkampen har Venstre og Socialdemokraterne drevet velfærdspolitikken ud på absurditetens overdrev. De fleste vælgere har formentlig mistet både overblik og tillid til det stadig stigende milliardbeløb, de to statsministerkandidater rundhåndet har bebudet til sundhed, ældre og velfærd frem mod 2020.

Det er overbud på overbud, men uanset om beløbet ender på 15, 16, 20 eller 39 milliarder kroner, så forbliver det brøker i velfærdsstatens samlede budgetter, der i samme periode udgør 5.500 milliarder kroner. Der skal fintælling til at afgøre, hvem der agter at bruge flest penge på de syge, de ældre og den fælles velfærd.

Men der er en verden til forskel på de partier, Løkke eller Thorning efter valget bliver afhængige af. I det perspektiv er der heller ikke så meget at være i tvivl om.

Uanset navnet på Danmarks næste statsminister står Danmark uden en sammenhængende politisk vision på klimaområdet. Takket være Radikale Venstre har Danmark i dag en klimapolitik, der tåler international sammenligning, men ingen regering har endnu formuleret en politik for den nødvendige omstilling til et økologisk og økonomisk mere bæredygtigt samfund. Venstre og Socialdemokraterne har i valgkampen været enige om at holde sig til luftige hensigtserklæringer og jordstrygende handling.

Men der er en verden til forskel på de partier, Løkke eller Thorning efter valget bliver afhængige af. I det perspektiv er der ikke så meget at være i tvivl om.

Dagens folketingsvalg står imellem rød og blå blok. Det står mellem en grøn og en sort politik. Det står imellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen. Det står mellem to statsministerpartier, der i runde tal vil det samme. Men det står først og fremmest mellem de partier, morgendagens regering skal regere sammen med. Og i det perspektiv er der ikke så meget at være i tvivl om.

Godt folketingsvalg!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Lene Christensen
Ejvind Larsen og Lene Christensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jan Søbæk Rasmussen

God morgen! Jeg stemmer, men jeg stemmer ikke som sidste gang, hvilket er første gang i mit 50 årige liv. Jeg har altid stemt blåt, men det gør jeg ikke denne gang. Jeg stemmer lidt i "protest" forstået på den måde at jeg er lidt træt af både Helle og Lars og alle deres gyldne løfter. Jeg har været i tvivl om det skulle være Ø eller Å, og det bliver det sidste. Der har været megen snak om økonomi, men det er ikke så vigtigt for mig. Det vigtigste for mig er klimaet, det globale klima. Jeg ved udmærket godt at Danmarks klimapolitik ingen betydning har på verdens samlede politik, hvis man kan sige det sådan, men vi kan sende et signal til resten af verden og det synes jeg vi skal gøre. En ting der bekymrer mig meget er at der stadig fældes regnskov, hvert sekund døgnet rundt, selvom det har været debatteret i mange mange år og selvom jeg tror der er bred enighed om at det er "verdens lunge" man er ved at nedbryde.
Jeg synes også vi skal behandle hinanden ordentligt. Der har været megen snak om flygtninge i denne valgkamp, men hvad med alle "os" der har en udenlandsk ægtefælle? I vores lille familie kan vi se frem til sagsbehandlingstider på over 1 år på ganske "simple" sager om tidsubegrænset opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse. Min hustru har gjort alt hvad politikerne beder hende om for at blive integreret, lært dansk (på kurser der nu er nedlagt) og er nu igang med erhvervsuddannelse nummer 2 på 5 år, så vi forstår ikke helt hvorfor det skal være så besværligt og især ikke med en rød regering.
Blot nogle tanker
mvh
Jan

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Dennis Berg, Fam. Tejsner, Ejvind Larsen, Carsten Mortensen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

Naturligvis er folk i tvivl. Det er meget svært at se tværs igennem valgløfterne, og se de reelle forskelle i fremtidsperspektiverne, mellem de nyliberale og privatiseringsvillige partier: LA,V,C,R,DF og A ...

...alternativet, som er Ø, SF og (måske) Å, bør blive valgets store sejrherre i protest mod den blokpolitiske dominans de nyliberale udgør.

Herman Hansen

Så er stemme seddelen udfyldt uden den mindste tøven. Med sikker hånd er krydset sat hos Alternativet. Og det bestemt ikke i nogen form for protest, men af politisk overbevisning.

God valgdag ønskes til alle undtagen Løkke og Co. ;-) he he he

Herman Hansen

Det aller vigtigste for mig næst efter familien er bæredygtighed, samt at ALLE har ret til det gode liv.

Benny Larsen

Tvivlere, og dem der har lyst til noget nyt har jo kun to muligheder Ø eller Å.
Jeg længes tilbage til den udenrigspolitik hvor ethvert dansk svar ikke indeholdt "F16 pakken", hvor humanitet og omtanke var et dansk/nordisk mærke. Ø har ikke formået at få S/SR regeringen væk fra den krigsliderlige Fogh periode, noget S og i særdeleshed R burde være garant for. Men ok danskerne er blevet vænnet til at være krigsførende nation, ikke mange ord er brugt i valgkampen på dette, vi er tilfreds hertil lands, så længe krigen holdes udenlands.

Britt Kristensen, Lise Lotte Rahbek og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Per Eskildsen

Nu snakkes der meget om politikeren og valget men ikke så meget om vælgerne men lad os kikke lidt på dem for da Pia Kjærsgaard i sin startede i Fremskridtspartiet var det jo et arketypisk rebelsk parti fordi man følte sig som et offer og svigtet af staten og derfor var man vred og rebelsk men tiden viste også at der var begrænsede udviklingsmuligheder i det politiske projekt og derfor startede Pia Kjærsgaard Dansk Folkeparti der har håndtere de følelsesmæssige konflikter som vred rebel og svigtet offer ved at tilbyde og være den tryggeste mor og den strengeste far, men det har jo sine begrænsninger, således er det svært både at være i regering og leve op til de to roller som også det norske Fremskridtsparti har måtte erfare ved en stor nedgang i vælgertilslutningen og de vælgere som har måtte erkende, at de helt enkelt er blevet ofre og svigtet af dem selv i den måde de håndterer følelsesmæssige konflikter på kommer ikke tilbage til Fremskridspartiet, så når Dansk folke Parti forlanger at flygtninge ikke får ret til nogen bolig er de i overført betydning et billede på deres egen situation På samme måde er Liberal Alliances mantra om at tage ansvar for eget liv ofte taget ud af kontekst eller er i en mangelfuld kontekst, så på den måde er Liberal Alliance lige som mennesker der ikke tager ansvar og tager vi Venstre, så er problemet er i en bredere forståelse et kulturproblem forstået på den måde, at liberalismen også er en vinder og konkurrence ideologi, hvilket er godt for velfærd og velstand, men hvis man ikke er opmærksom på at skille tingene ad og lader vinder og konkurrence mentaliteten brede sig til områder hvor liberalismen ikke hører hjemme eller lader den fylde for meget i den brede kultur, familiesammenhænge og organisationsområdet, så skabes der naturligvis et miljø hvor lederen eller faderens rolle kommer ud af proportioner og bliver til en tyran, hustyran eller misbruger, der skal behandles meget specielt, for at man ikke skal forbryde sig mod ideologien og skabe vrede i de blå hjerter og det bliver forstærket med Lars Løkke, så der står desværre ikke godt til med det borgerlige Danmark og man kan kun håbe at et valgnederlag til blå blok vil skabe en erkendelse, fornyelse og en mere moden tilgang i livet for som det er i øjeblikket, kan man måske spørge om valget i dele af blå blok, mere er noget der minder om reaktioner man også finder hos dyr eller om det et valg?

Børge Rahbech Jensen

" Takket være Radikale Venstre har Danmark i dag en klimapolitik, der tåler international sammenligning, (....)"

Desværre er det en klimapolitik baseret på varm luft, som også NGO'er foretrækker. Radikale Venstre snakker ikke engang om udledning af CO2 men alene om arbejdspladser og økonomisk vækst. Især på transportområdet er Danmark flere årtier bagefter det meste af Europa, og det passer dårligt til Radikale Venstres økonomiske politik at prøve at ændre det.

Derudover er Radikale Venstre mest optaget af reformer, som må forventes at støtte 'blå blok's mål om, det skal kunne betale sig økonomisk at være i beskæftigelse. Ganske vist blev nogle såkaldte fattigdomsydelser afskaffet af den nuværende regering, men de blev erstattet af nye fattigdomsydelser blot rettet mod en anden målgruppe.

Bill Atkins:

"Lars Løkke, agerer som en havkat der mangler et hyttefad..."

Det er han nok nødt til, især hvis Venstre ikke fortsat har råd til det høje honorar til sin formand.
Selv har jeg ikke fulgt valgkampen ret meget. Mit største problem med Lars Løkke Rasmussen er umiddelbart hans tydelige angst for kaos, som passer særdeles dårligt til jobbeskrivelsen for en regeringschef. Det kan blive fatalt for det danske samfund, hvis fx. en naturkatastrofe, krig el. et terrorangreb skaber panik i en regering, hvor statsministeren forventes at skabe ro og overblik. Desuden minder Lars Løkke Rasmussen om en arketype på spioner, som efter sigende hverves af fremmede magter, fordi de har stort forbrug og vil gøre alt for penge.

Det er specielt svært at tage seriøst, hvad der udspys fra partiet Forenede Neoliberalister, i lyset af, hvordan det gik, da den ene halvdel fik regeringsmagten i 2011 og udførte så godt som ingen af sine valgløfter. Hvordan skal man igen kunne stole på noget, der kommer fra den kant?

Jeg skal nu hen til stemmeboksen og jeg sidder her og undrer mig over, at der ikke er et eneste parti, der har turdet melde ud, at de gerne vil medvirke til at danne en regering hen over midten. En regering, der kan repræsentere de fleste af os borgere i en fælles ledelse af dette dejlige land. Jeg kan lige nu kun håbe på, at vælgerne denne gang spreder deres stemmer så meget, at vi ikke får en RØD eller BLÅ blok med et flertal. På den måde, kan vi vælgere, måske fremtvinge en regering hen over midten

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Tja... at vælge imellem at få en blå regering der holder hvad de lover og en rød der ikke holder (alt) hvad de lover... er valget klart... jeg stemmer grønt!

Jeg stemmer ikke, jeg er mere spændt på om Grækenland kan komme ud af nato i fremtiden så USA har et mindre militær lokum at benytte sig af.

Helle Degnbol

Jeg kommer ind på denne tråd fra nyhedsbloggen.

På nyhedsbloggen satte jeg følgende kommentar
(idet nogen dér besværede sig en smule over snak i Inf. om Inf., hvis jeg ellers forstod ret;
MM skrev:" Er vi sådan lidt meta-agtige her? Skriver i Information om, Information der skriver...", men det er vel ideen med bloggen):

"Det med det metaagtige forstår jeg ikke, eller det er ligegyldigt, er det ikke?

Supergod denne leder i dagens Information, godt med henvisningen.

I det hele taget Inf. i dag
- lige fra pavens hyrdebrev (185 sider, kort refereret, med udsigt til revolution)
- ved siden af Mikka Tecza på side 2 (med en indstændig opfordring til, ifald man skulle lide af lede ("er du led ved den førte politik?") at gå hen og stemme - ekstremt, utopisk, vildt!)
- over, blandt meget andet guf, seks menneskers udtalelser på side 8-9
- til, ja, til lederen her på bagsiden.

Godt at høre disse stemmer.

Mest beundringsværdigt naturligvis, at lægen Haifaa Awad nu igen er rejst til det syriske hospital, hvor hun arbejdede og hvorfra hun skrev til Inf. i 2013: at hun vover rejsen, magter at tænke, se, høre, føle, arbejde OG skrive dagbogsnotater til os andre. Det er næsten ikke til at forstå. Hvor grusomt sceneriet end er, og det er det, får hun og hendes rejse os ned på jorden, dér hvor der er mennesker, dér hvor vi, trods alt, så gerne vil være, vil kunne trække vejret og være til. Dagbogen sætter hele skidtet i perspektiv. Tak."