Leder

Fra beskyttelse til byggeri

Debat
3. juli 2015

Som forventet vil den nye Venstre-regering liberalisere planloven, så kommunerne lettere kan bygge i »det åbne land og kystnære områder,« som det hedder i regeringsgrundlaget. Selv om erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) forsikrer, at Vestkysten ikke skal omdannes til Costa del Sol eller Miami Beach, er mange naturelskere bekymrede.

En generel liberalisering af naturlovgivningen, hvor flere beslutninger træffes i kommunerne, kan let blive en glidebane, mener de. For når man først har en iskiosk, vil man også gerne have en kaffebar. Og en restaurant. Måske et hotel. Og hvis de får lov til at bygge på stranden i Ringkøbing hvorfor skulle de så ikke have lov til det i Svendborg eller i Odsherred?

Der ligger allerede 38 projekter på Naturstyrelsens bord fra kystkommuner, som gerne vil have dispensation til at lave »maritimt oplevelsescenter«, »hotel- og konferencecenter« og »en mindre forlystelsespark.«

Omvendt må man også tage provinskommunernes økonomiske og demografiske udfordringer alvorligt. Guldborgsund Kommune, som Information besøgte i avisen i går, har mistet 4.000 arbejdspladser siden 2008, bl.a. fordi statslige job er blevet flyttet til de større byer. Turisme er en oplagt mulighed for at genvinde det tabte.

Læs også: Kampen om kysten

Det gælder for alt for mange selvudråbte naturvenner, at de har job og bolig på sikker afstand af de yderkommuner, hvor naturen faktisk ligger. For kontorkøbenhavnere er landskabet en luksusvare, der nydes i fritiden. Som turismekonsulent Peter Kvistgaards formulerede det i går: »Når de skal have et skud natur, kører de ud til kysterne og skuer ud over de åbne vider, ser en fugl, trækker vejret dybt og siger ’nej, hvor skønt.’ Og så kører de tilbage til byen og siger, at vi skal bevare kysterne.«

Storbybeboernes idé om provinsen som et sund-for-krop-og-sjæl-frilandsmuseum er lige så selvsmagende, som samme storbyelites forargelse over provinsens forkærlighed for DF.

Vandkantsdanmark skal selvfølgelig udvikles, men hvem siger, at tyske turister bare vil have vandlande og oplevelsescentre? Det kunne jo være, at de kom for at opleve den uberørte kystlinje, de ikke selv har meget af.

Der er ingen dokumentation for, at kæmpe moler og strandhoteller kan betale sig, når de østeuropæiske håndværkere har lagt den sidste sten, og feriesæsonen er slut. Det er derimod sikkert, at ændringerne i landskabet ikke kan gøres om; det bærer de mange dan- og vandlande fra 70’erne, som i dag skæmmer vores kystnære natur, vidnesbyrd om.

Det danske landskab er allerede domineret af landbruget, som optager 64 pct. af arealet (den højeste andel i Europa). Til gengæld er vores kyster endnu smukke og uberørte. I stedet for at bygge i yderste klitrække, bør vi udvikle turismen, så den bevarer og fremhæver det unikke ved den danske natur, og det indebærer – uanset hvor rigidt det kan lyde – at ingen bygger på kysterne. Overhovedet.

Vi bør i stedet rydde op og byforny de små provinsbyer langs kysterne. Det har man gjort i Marielyst på Falster, hvor den gamle hovedgade er blevet bilfri og beklædt med træplanker. Turismen vokser, og kysten er uberørt.

Provinskommunernes udfordringer skal tages seriøst, men fordi naturen tilhører os alle, bør naturbeskyttelse været et område, der er strengt reguleret af staten. Det frie marked kan ikke styre sig, og kommunerne heller ikke. Det er svært at forestille sig en trængt borgmester takke nej til en millioninvestering, og man kan sågar frygte, at kommunerne vil konkurrere om investeringer, hvis de får muligheden.

Hele debatten er i virkeligheden én lang reprise fra 2003, hvor daværende miljøminister Hans Christian Schmidt (V) gav tilladelse til at bygge 8.000 nye sommerhuse langs de danske kyster. Dengang skrev en 16-årig gymnasieelev i et læserbrev i Politiken:

»Kommunerne, som har ret til at rejse miljøsager, vil sandsynligvis forholde sig passive, da flere sommerhuse ved kysterne vil gavne turismen og derved give penge i kassen (…) Hvordan kan det ikke skade naturen og vores alle sammens mulighed for at opleve den danske kyststrækning, hvis der bliver bygget endnu tættere på strandbredden?«

Den unge læserbrevsskribent er identisk med denne lederskribent. 12 år er gået, og nu står vi her igen. Når regeringsmagten skifter fra rød til blå, skifter fokus i naturpolitikken straks fra beskyttelse til byggeri. Det er skidt for danskerne – både dem i København og dem i provinsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Loftkjær

I går var der følgende artikel i Information: "Kampen om kysten" http://www.information.dk/comment/1031747

I den anledning har jeg skrevet følgende kommentar, som sidst i kommentaren suppleres med linket til den underskriftindsamling, der i gang:

Danmarks kyster - vores stærkeste kort

Grundlæggende har Danmark ikke meget natur at byde på, når vi invitetere
turister til landet eller vi selv tager ud for at opleve naturen.

Skovarealet er meget begrænset, omkring 10%, som i stadig stigende grad
overtages af friluftsfolket og Friluftsrådet.

Engarealerne er under konstant pres af landbruget. Her skal drænes, dyrkes
og gødes til vandkanten.

Andre vådområder og herunder søer, som f.eks. Bagsværd Sø søges overtages
af sport og friluftsliv, hvis de da ikke bortdrænes mhp. bygge- og
anlægsarbejder.

Overdrevsarealer med særgen og stor blomsterpragt er nærmest væk over hele
landet pga. overgødning fra bl.a. gylleudledninger, som fordamper og spredes
over store områder med regnen.

De tilbageværende hedearealer er også trængte.

Tilbage har vi kysterne, som siden Staunings tid har været stærkt
beskyttet. Den sidste naturbastion er under enormt pres fra kommuner, som
grundlæggende ikke bryder sig om begrænsninger i den udøvende magt, som
mange kommunalpolitikere med stor beklagelse må dele med
statsadministrationen. Kysterne trues både på selve kysten og på vandsiden
af byggeri og anlæg. Også vindmøller vil ændre vores natur.

Efter Lars Løkke Rasmussens strukturreform i 0'erne er armslængdeprincippet
i forholdet mellem natur, miljø, byggeansøgere og den kommunale forvaltning
forsvundet. For dem der værdsætter et bæredygtigt samfund i pagt med natur
og miljø føltes nedlæggelsen af amterne ikke som et stort tab, da amterne
generelt ikke prioriterede natur og miljø - i hvert fald ikke i København.
Problemet er blot, at amternes mangelfulde administration nu er afløst af
fraværende administration. Alt er muligt efter at kommunerne kan give sig selv de nødvendige dispensationer.

Planlovsystemet under forskellige lovnavne, som siden 1970'erne sikrede en
samfundsmæssig dialog (samtaledemokratiet) om vores planlægning af
arealanvendelsen i Danmark, er under afvikling. I Folketinget, hvor vækst er
mantraet hos måske 90 % af medlemmerne, ser man ikke de udfordringer, som vi var nogen som
så det allerede i 1970'erne. Begreber som "grænser for vækst" er kun generende for
politikere, som mener, at vi skal vækste os ud af alle kriser, selv om det
er mere indlysende end nogensinde, at alt har en grænse og at vi er nået til
flere af grænserne.

Udfordrerne af den danske natur er traditionelt landbrug, erhverv og byggeri. Det er der
ikke noget nyt i. Det er bl.a. derfor, at Danmark har haft en række love,
som skal være modvægt til få personers særinteresser i forhold til
samfundets generelle ønsker.

Men der også nye statsstøttede modstandere af ægte natur. Friluftrådet,
TeamDanmark, Danmarks Idrætsforbund, Lokale- og Anlægsfonden under
Kulturministeriet m.fl. som alle finansieres af de lovregulerede Tips- og
Lottomidler. Ved og på Bagsværd Sø står de nævnte statsfinansierede
organisationer bag en planlagt ødelæggelse af naturen mhp. et
"internationalt rostadion". I øvrigt også finansieret af en fond under A.P.
Møller koncernen. En rapport som er udarbejdet af et rådgivende
ingeniørfirma har anbefalet at hele området omdannes til et adventureland,
hvis investeringerne skal kunne svare sig.

Alt dette sker medens Folketinget langsomt men sikkert søger at afvikle
deltagerdemokratiet.

Jeg kan kun opfordrer alle til at deltage i underskriftindsamlingen, som
arbejder for at hindre ødelæggelse af vores sidste naturbastion, se
http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=45074

Husk at ødelæggelserne af vores natur er uoprettelige i mange generationer
fremover. Måske i al fremtid!

Mvh.

Formand for DN Gladsaxe
Kurt Loftkjær
Amundsensvej 37
2800 Lyngby
fastnet: 45 88 94 66
Mobil: 30 29 94 66
email: kurt@loftkjaer.dk

Pernille Elholm, odd bjertnes, Thomas Christensen, Torben Nielsen, Karsten Aaen, Jens Wolff, Carsten Wienholtz, Randi Christiansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Klaus Flemløse

Noget for noget…

Forklaringen på, at Venstre nu vil ophæve kystbeskyttelseslinjen på de 300 meter og give kommunerne fri adgang til at bygge kystnært, kan bl.a. søges i den forgangne valgkamp.

Venstre har modtaget betydelig beløb fra Ejendomsmæglere, Banker, Kreditforeninger og Landbrug enten til partiet eller til de enkelte kandidater I forbindelse med valgkampen. Det er disse midler der ny skal betales tilbage. Noget for Noget.

I det tilfælde, at jeg tager fejl skal Venstre selvfølgelig have en undskyldning fra mig, men for at dokumentere, at Venstre og deres kandidater ikke har modtaget store pengegaver tilvalgkampen, kræver det at regnskaberne er åbne. Det er de ikke.

Nogen vil mene, at Venstre er korrupt.

Mette Eskelund, Pernille Elholm, odd bjertnes, Thomas Christensen, lars abildgaard, Torben Nielsen, Karsten Aaen, Carsten Wienholtz, Henrik Leffers, Randi Christiansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

En sikkerhedsafstand til naturområderne ødelægger ikke turismen, men tiltrækker den kvalitetsbevidste del af segmentet. At skulle bevæge sig til naturområderne i stedet for at bebo dem bør inspirere til attraktive anlægsarbejder i passende nærhed af dem - ikke midt i dem, hvor dum kan man være. Kan man ikke se det, er man ikke visionær og ikke egnet til at varetage fællesskabets værdier.

Mette Eskelund, Anne Eriksen, Torben Nielsen og Jens Wolff anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Privatfitterne griber enhver chance for at gå reformamok og forgribe sig på fællesejet. De bilder de godtroende ind, at deres uæstetiske, ja meget meget grimme og dehumaniserende planer er til alles bedste, skamferer de fælles herlighedsværdier, ansætter til absolut lavest mulige hyre, scorer selv profitten og griner slet skjult ad os hele vejen hen til deres bankvenner. 'Den nødvendige politik' og 'sådan er det jo' - de skulle skamme sig langt ned i det helvede, de kommer fra. Vi er de facto i civil undtagelsestilstand og må forsvare os mod faren i vor midte - og selv om de gør deres bedste for at pege på andre som de skyldige for al verdens ulykker, så er vi stadig flere, der har gennemskuet deres afskyelige, umenneskelige konkurrencestat - og deres ødelæggelseskraft er stor, den trækker sine spor, overalt hvor vi sagesløse bor, de vil stemple os med dyrets mærke og lægge os øde. Hvornår mon nok er nok? Men når selv sos'erne er faldet for deres bedrag, så varer det nok en tid endnu.
Og nej, jeg opfordrer ikke til terror, jeg opfordrer til at gennemskue det bedrag, det overgreb på fællesejet, som familien sort benytter enhver mulig og umulig konstellation i og uden for folketinget til at gennemtvinge deres inhumane reformer med. De skal afsløres, igen og igen og igen. Med piketty og de andre skal vi vedholdende fremtvinge deres forsøg på et forsvar, som er dømt til at mislykkes - hvorfor de derfor hellere end at forsvare deres flossede ære for enhver pris undgår konfrontationen, nedlægger undersøgelseskommissioner m.v. Hvem skal forsvare danmarks ære og herlighedsværdier? Familien sort, som ikke skyer nogen lejlighed til at udsuge og omdanne enhver skønhed til skrammel og privatprofit. Midas' er hærger.

Mette Eskelund, Anne Eriksen, Thomas Christensen, Carsten Wienholtz og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Familien sort, som ikke skyer nogen lejlighed til at udsuge og omdanne enhver skønhed til skrammel og privatprofit? Midas'er hærger vort land og den ganske verden.

Lad os nu se, hvor mange ulykker den smalleste regering i mand minde kan nå at lave, inden vi får valg til folketinget igen ...

Mads Kjærgård

Naaa, smal regering og smal regering. Det har vist allerede nu vist sig, at en stemme på DF var en stemme på Venstre. I min optik så kunne folk ligeså godt have stemt på Lars Løkke, Thulesen Dahl har ikke tænkt sig at gøre noget, der kan bringe regeringen i fare.

Mette Eskelund, Carsten Wienholtz og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Det ser sort ud venner

Anne Eriksen, Jens Wolff, Carsten Wienholtz, lars abildgaard, Torben Nielsen og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar

YO. Søren Maus bog ligger på bordet.

Jeg kan forestille mig, at de etablerede tisser i bukserne ved tanken om, at der kan foregå noget uden om vælgerforeningerne.

Det seneste folketingsvalg har udstillet svaghederne ved vores såkaldte demokrati.