Leder

Brugbar humaniora

28. juli 2015

Humaniora døjer stadig med sit ry. I manges øjne er det noget verdensfjernt, støvet og ubrugbart – og en direkte modsætning til naturvidenskaben, som er konkret og anvendelig. I bedste fald bidrager humaniora i gængs opfattelse med ’forståelse’, hvor naturvidenskaben bidrager med ’forklaringer’.

En ny bog, Kampen om disciplinerne, som udkommer i dag og blev anmeldt i weekendens Information, forsøger på kvalificeret vis at gøre op med dette billede, og det er et tiltrængt opgør, for vores syn på humaniora er forældet. Desuden er der politisk brug for øget forståelse for og prioritering af de humanistiske videnskaber.

I de seneste årtier har humaniora været presset af et øget krav om anvendelse af forskningen – et krav, som mange andre videnskaber har været bedre til at honorere. I regeringsgrundlaget for den nye Venstre-regering lægges der op til, at linjen fortsættes, bl.a. med formuleringen om, at forskningsmidlerne skal prioriteres, så den »understøtter danske styrkepositioner og erhvervslivets behov«.

Det er vigtigt at understrege, at videnskaben skal meget mere end blot det at løse konkrete udfordringer for samfundet og erhvervslivet. Der er brug for grundforskning inden for alle discipliner – forskning, som kan give resultater, som man ikke vidste, at man ledte efter.

Men den viden, som rent faktisk ligger derude, skal naturligvis også bruges, når der opstår situationer, som kalder på en forklaring. Ellers bliver forskningen ligegyldig. Og her har humaniora meget at bidrage med, for flere af de helt store kriser, som vi lige nu prøver at løse, kalder i allerhøjeste grad på humanistiske forklaringer.

»Selvfølgelig kan problemer som migration, kulturkonflikter, klimaadfærd og befolkningens aldring ikke løses uden inddragelsen af det menneskelige aspekt,« som to af forfatterne bag Kampen om disciplinerne formulerer det. Det indlysende behov for humanistisk forskning skal derfor blive en fast del af politikernes bevidsthed – ellers ender humaniora igen som taberen, når formuleringen fra regeringsgrundlaget skal føres ud i livet.

Men skal humaniora stå stærkere, så kræver det også, at de humanistiske forskere prioriterer og fokuserer på disse nye brændpunkter – og at de blander sig i debatten, når samfundet diskuterer emner, som berører deres forskning. Der har været en tendens til træghed, hvad det angår. Hvis humanioras image skal forbedres, skal forskerne blive bedre til at sige, præcis hvornår deres forskning kan bidrage med forklaringer.

Læs også: Humaniora er meget mere, end vi tror

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mads Østergaard
Mads Østergaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Humaniora ligger bag al samfundsmæssig aktivitet, den er så udbredt og så uomgængelig, at alle bliver blinde for den.

@Peter Hansen
Fysikken fungerer også uden fysikere, og folk klamper også selv ting sammen uden at være ingeniører.