Leder

Det kan være en hund

Debat
16. juli 2015

I 1993 tegnede Peter Steiner en tegning med to hunde til det amerikanske magasin The New Yorker. Den ene hund sidder på gulvet og kigger på den anden, som sidder på en kontorstol ved en computer. Med poten trykker den på tastaturet. »On the Internet, nobody knows you’re a dog«, hedder tegningen, som siden er blevet verdensberømt og genoptrykt et utal af gange. Da Steiner tegnede den, var internettet nyt og identitet ikke noget, der blev leget med online. I dag bruges tegningen som påmindelse om, at man skal huske at være kildekritisk på nettet. Folk er ikke altid hvem, de udgiver sig for at være.

Det måtte mange danskere nærmest kollektivt erkende, da det kom frem, at Instagram-profilen Kemoland var fup. Som man i går kunne læse i Information, har mere end 18.000 danskere gennem et halvt år fulgt den 21-årige Clara Maria berette om sin fremskredne kræftsygdom. Først da Clara Maria ’døde’, blev det afsløret, at Kemolands billeder var manipulerede, at kræfthistorien var løgn, og at Clara Maria var en opdigtet figur.

Læs også: Hvem lyver sig dødssyg af kræft?

Vi medieforbrugere har brug for at kunne afkode, om det, vi ser, læser eller hører, er fakta eller fiktion. Afhængigt af, hvad der er tale om, opfatter vi nemlig medieprodukter forskelligt. I Kemolands tilfælde forventede folk, at historien var virkelig. Derfor lod folk sig rive med. Og derfor bragte flere aviser historien om Clara Maria.

Afsløringen af Kemoland bryder med vores forventning om, at folk også i virkeligheden er dem, de udgiver sig for at være på nettet. Flere medier har trukket deres historier om Clara Maria tilbage og reaktionerne viser, at mange følgere føler sig snydt, fordi de har lagt ægte følelser i en opdigtet leg. Det er ikke rart at føle sig holdt for nar, men indimellem er det godt at blive mindet om, at vi skal huske at tage vores kritiske sans med på de sociale medier.

På disse medier opstår der nemlig en direkte forbindelse mellem afsender og modtager, og denne forbindelse er ikke behandlet af en mellemmand som i de klassiske medier, hvor en journalist verificerer de historier, der publiceres. Selvfølgelig må man lade sig rive med af de sociale medier. Man må grine, græde og tro på det, man ser. Men afsløringen af Kemoland minder os om, at man skal huske sin kritiske sans og måske indimellem tænke på Steiners tegning og spørge: Kan det være en hund?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her