Leder

Nederlaget

Debat
13. juli 2015

I skrivende stund er europæiske stats- og regeringschefer inde i den femte time i deres søndagsforhandlinger med Grækenland om en løsning på eurozonens dybe krise. De fem timer kommer efter fem måneders armlægninger med den i januar tiltrådte Syriza-regering, og de fem måneder er fulgt i kølvandet på fem års forhandlinger efter den første græske anmodning om hjælp i 2010.

Uanset hvordan de aktuelle forhandlinger lander, er nederlaget en tragisk kendsgerning. Et nederlag for hele EU, som skaber grundlæggende usikkerhed om europrojektets sammenhængskraft. Efter millioner af investerede mandetimer siden 2010 har summen af politikere og teknokrater i Grækenland, eurozonelandene og trojkaen – dvs. EU-Kommissionen, ECB og IMF – ikke formået at løse det græske problem, men til gengæld skabt en europæisk legitimitets- og tillidskrise, som det bliver stedse sværere at øjne en løsning på.

Den første fejl var ikke, at man i 2001 sagde ja til at optage Grækenland i eurozonen, vel vidende at statsgælden var for stor og landet præget af korruption og klientilisme. Det var en fejl, men den første fejl var, at man i 1999 skabte en monetær union efter opskriften one size fits all, uanset de enorme forskelle i økonomisk styrke og modenhed inden for unionen. Man fratog landene deres nationale finanspolitiske spillerum uden i stedet at etablere rammer for en fælles finanspolitik. Denne fejlkonstruktion har forfulgt unionen siden og nu sat Grækenland skakmat.

Helt galt er det gået, fordi trojkaen siden 2010 har fulgt strategien med fortsat at yde lån til en bankerot nation, samtidig med at man med massive nedskæringskrav har spærret for, at nationen kunne skabe vækst og dermed bevæge sig bort fra bankerot og ud af sin gæld. Grækenlands BNP er faldet med 25 pct. i de fem år, man burde have tjent penge til gældsbetaling.

I økonomkredse er det bredt erkendt, at man i stedet for de fortsatte lån til fallenten burde have afskrevet en betydelig del af gælden for at bringe Grækenland ud af den onde cirkel. Tragedien er, at kreditorerne står fast på den udsigtsløse nedskæringsdoktrin. Budskabet i aftes til den græske premierminister Tsipras var nådesløst: Kapituler eller skrid! Rejs hjem og gennemfør senest onsdag lovgivning om en række nye spare- og reformkrav, der går videre end dem, du allerede har ædt – og som det græske folk for resten har sagt nej til. Skaffer du parlamentets opbakning til det, stiller vi en omgang nye lån i udsigt. Men ingen egentlig gældseftergivelse.

Kilder tæt på forhandlingerne sagde i aftes, at Tsipras udsattes for »omfattende mental waterboarding« for at overgive sig. Han foretrækker muligvis sparepakken frem for alternativet – at blive smidt ud af eurozonen – men pakken vil fastholde Grækenland i den umulige, perspektivløse situation at være sat under administration med enorm gæld og uden evne til at skabe vækst. Intet fremtidshåb, bare ydmygelse.

Set fra den almindelige grækers side må det ligne rendyrket kreditorsadisme, og Tsipras kan næppe undgå at løbe ind i et politisk nederlag på det. Om det så bliver kommunisterne på den yderste venstrefløj, Gyldent Daggry på den ekstreme højrefløj eller begge, der høster gavn af det, vil tiden vise – skræmmende perspektiver tegner sig i Grækenland.

Når det er kommet dertil, skyldes det en blanding af fantasteri hos teknokraterne i trojkaen, der synes helt uden føling med både det græske folks virkelighed og fundamental makroøkonomi, og så en dyb mistillid til den græske regering i en række kreditorlande med Tyskland og Finland som de mest aggressive.

Tillidskløften er imidlertid bredere og dybere. Der er gravet en alvorlig grøft mellem på den ene side Tyskland og på den anden side Frankrig, Italien og andre sydeuropæiske lande, der er grundigt trætte af tyskernes hårdhændede dominans i eurozonen. Dertil er den folkelige opbakning i fare – allerede i efteråret 2014 gav 63 pct. af adspurgte europæere EU skylden for de økonomiske stramninger i Europa, og med den seneste udstilling af euroledernes manglende evne til at skabe løsninger er opbakningen til mere politisk integration formentlig skrumpet i mange lande.

Grexit eller ej, eurozoneprojektet er kørt fast. Det er svært at se, hvad der kan bringe det tilbage på sporet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Fra afpresning til waterboarding

Kære undereuropæere i Grækenland - mein Nahme ist Schulz, EURO-camp Schulz – acceptér vores ’overordentligt storsindede tilbud’ – oder wir haben ganz andere Methoden … ;-)

Heinrich R. Jørgensen, Karsten Aaen og HC Grau Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man havde ikke engang behøvet at afskrive gælden, kun at sætte den i bero i en årrække - med lav eller ingen forrentning, så ville den blive ædt op af inflationen og reformerne, som regeringen jo gerne vil gennemføre, men rent faktisk bremses i af EU.

HC Grau Nielsen, Rasmus Kongshøj og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Mark Thalmay

Tjae, - jo mere et samfund 'monetariseres' des mere kommer pengenes abstrakte 'værdi'-symboler til at formidle de indbyrdes relationer menneskene imellem.
Herved kommer disse samfund til at fremtræde som mere eller mindre manipulerbare 'maskiner' for de, der kan kontrollere pengenes mængde og fordeling samfundsindividerne imellem.

Eksempelvis ser vi hvordan EU's neoliberale 'Trojka-manipulatorer' først fik reddet de private tyske og franske banker fri af deres græske lånegivnings-spekulationer på de europæiske skatteyderes bekostning, og måske også vil lykkes med deres 'regime-change-' og/eller 'Grexit'-manipulationer i forhold til Grækenland, selv om de også derved, på lidt længere sigt, måske kun derved opnår at får ødelagt deres eget 'dobbelt-bogholderi-projekt' om at gøre EU til et slags overordnet kæmpemæssigt 'kasseapparat' i 'konkurrence-staternes' epoke.

For eftersom menneskene er 'skabte'/udviklede af/i jordplanetens kreative biosfære og derfor udstyret med dennes konkret-sanselige, kvalitative værdier, lader de sig vel næppe for evigt reducere til at være 'træk-æsler' for et kvalitetsløst, rent kvantitativt abstrakt 'værdi-begrebs' uendelige målsætning om en 'bundlinje' i evig, ukvalificeret 'vækst', der truer med at udvikle menneskesamfundene til en slags uintegrerede kræftknuder i den planetariske 'biosfære-krop'.

Vi får se, c'',)

Med venlig hilsen

Karsten Aaen, Jørn Andersen, lars abildgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørgen M. Mollerup

Denne leder er en gratis omgang. Danmark er ikke med i Euroen og kommer ikke til at betale én euro, hvis den græske gæld nedskrives. Men at kunne lufte sin forargelse over, hvad andre gør eller ikke gør eller burde gøre, har stor mentalhygiejnisk betydning.

Olav Bo Hessellund

@Jørgen Mollerup: Du kunne åbenbart ikke li' det, du læste - eller hvad?

Michael Kongstad Nielsen

100% enig med Jørgen Steen - godt, at Information stadig har kapable lederskribenter med hjerte og hoved på rette sted.

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Jørn Andersen, lars abildgaard, Felix Austin og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Igen den der løgn om at det kun er Tyskland imod resten.
Flere af de baltiske og østeuropæiske lande og Finland holder med Merkel.

Landene afgav deres nationale finanspolitiske spillerum for at nyde euroens fordele, - for grækernes
vedkommende mulighed for at optage lån, der er investeret i ?

Landene blev ikke frataget noget som helst.

Landene afgav deres nationale finanspolitiske spillerum for at nyde euroens fordele, - for grækernes
vedkommende mulighed for at optage lån, der er investeret i ?

Landene blev ikke frataget noget som helst.

Landene afgav deres nationale finanspolitiske spillerum for at nyde euroens fordele, - for grækernes
vedkommende mulighed for at optage lån, der er investeret i ?

Landene blev ikke frataget noget som helst.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Uha for en leder, som Information har udgivet - læs blot denne sætning:
"I økonomkredse er det bredt erkendt, at man i stedet for de fortsatte lån til fallenten burde have afskrevet en betydelig del af gælden for at bringe Grækenland ud af den onde cirkel. "

Nu er økonomer sjældent gode politikere, så det må være en svipser at tro på, at de skulle kunne få Grækenland i balance.

Men .. tænk nu, hvis grækerne bevidst spiller på at få eftergivet deres gæld: Før, nu og også siden.
Så har vi en endeløs spiral, som vel også gode økonomer vil sige er tåbelig.

Grækerne minder om de "uskyldige" ofre i Luksusfælden, der bruger flere penge på afbedrag end på at få balance i deres økonomi.