Leder

Pinlig rejse

15. juli 2015

Flovt, flovt. Den nye V-regering slår Miljø- og Fødevareministerierne sammen og bedyrer, at det skam ikke skyldes, at miljøet skal underordnes landbruget. Tværtimod, erklærede den nye miljø- og landbrugsminister Eva Kjer Hansen ved sin indsættelse: »Vi kan få et bedre samspil. Vi kan få synergi.«

Hvorpå selvsamme Eva Kjer Hansen som en af sine første embedshandlinger rejser til Bruxelles og beder EU’s miljøkommissær, Karmenu Vella, om at lempe miljøkravene til danske landmænd, så de kan sprede mere gyllestank til skade for naturen og menneskers helbred.

Lykkeligvis måtte Eva Kjer Hansen efter sit møde med Karmenu Vella erklære: »Det var ikke særligt oplivende. Jeg må sige, at kommissæren var meget afvisende.«

Hurra for Karmenu Vella! Man kan sende en venlig tanke til de første diskussioner om dansk medlemskab af EU. Den gang var mange natur- og miljøinteresserede danskere bekymret for, at EU ville have et lavt ambitionsniveau, der ville presse en dansk indsats ned.

Situationen har med tiden vist sig at være den modsatte: Det er EU, der fastholder de høje standarder, og det er Danmark, der søger at luske under.

I en 2012-status for dansk vandmiljø fastslog EU, at den danske indsats er for sen, for svag og for utilstrækkelig. 69 procent af de danske vandløb og 71 procent af søerne er i dårlig økologisk tilstand.

For at vise, at vi forbedrer os, indberettede Danmark til EU de forventede rensende virkninger af de i 2010 af VK udlagte 50.000 hektar randzoner, hvor der ikke må gødes og giftsprøjtes langs vandløb og søer. De 50.000 hektar blev under Thornings regering halveret, og V-regeringen har bebudet, at den nu vil skrotte resten.

Nye, alvorlige efterslæb på dansk miljøindsats er i vente i forhold til EU’s krav om rene søer og vandløb. Hvor ville det være befriende, hvis en ny dansk regering sagde: ’Vi er kommet til vejs ende i udpiningen af miljøet. Vi kan ikke blive ved med mere gift, gødningsforurening og gyllestank. Vort landbrug skal nytænkes. Derfor lægger vi landbruget ind under Miljøministeriet – med det mål, at landbruget skal blive ægte bæredygtigt. Noget vi kan markedsføre det med over hele verden.’

Det, Venstre-regeringen gør, er det stik modsatte: nye belastninger, nye udpininger, nye forringelser. Håbet må være, at det lykkes EU at fastholde miljømålene.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Wolff
  • Anne Eriksen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Torben Nielsen
  • Erik Nissen
  • Flemming Berger
  • lars abildgaard
  • Christel Gruner-Olesen
  • Herman Hansen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Ernst Enevoldsen
  • Britt Kristensen
  • Jørgen Wassmann
  • Hans Larsen
Jens Wolff, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Torben Nielsen, Erik Nissen, Flemming Berger, lars abildgaard, Christel Gruner-Olesen, Herman Hansen, Jørgen Steen Andersen, Ernst Enevoldsen, Britt Kristensen, Jørgen Wassmann og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Køb økologisk, hvis der er penge til det, boykot det billige svinekød, det er alligevel ikke egnet til menneskeføde, fyldt med sygdom og medicin, svineproduktionen skader folkesundheden og klimaet.

Læs mere om klima og dansk svineproduktion.

Fra link:
Produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland.

Samtidig bliver foderet produceret med sprøjtemidler, der er forbudt i EU. En højere andel af lokalbefolkningen bliver syge af kræft end andre steder, og børn bliver født med misdannelser. Regnskov bliver ryddet, og klimaet lider under den intensive sojabønne-produktion, viser rapport.

Link: http://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/eu-politiker-vil-have-eu-ind-i-sag...

Martin Spang Olsen, Anne Eriksen, Torben Nielsen, Erik Nissen, Flemming Berger, lars abildgaard, Kim Houmøller, Ole Meyer, Christel Gruner-Olesen, Jørgen Steen Andersen, Mads Berg, Ernst Enevoldsen, Britt Kristensen, Jens Jørn Pedersen og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Utrolig pinligt, hvis hun ikke bare kom hjem som en helt for flertallet af vælgerne. Det er den balance, der er så utrolig vigtig. Tænk, at hun ikke havde så megen politisk flair, at hun kunne se det udsigtsløse i sin rejse, og tænk, at regeringen lod hende gøre det.
Sort blok har åbenbart som mål at ødelægge Danmark, og det må man håbe, vælgerne kan indse efterhånden, ellers er alt tabt.

Britt Kristensen, Anne Eriksen, Calle Hansen, Torben Nielsen, Erik Nissen, Flemming Berger, Herman Hansen, Jørgen Steen Andersen, Mads Berg, Jens Jørn Pedersen, Mikael Nielsen og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar
Ivan Nielsen

Eva Kjer Hansen og Co kan ikke gøre andet. Lidt ala græshopperne af bibelsk karakter. At De så oveni dette, henholder sig til kristendommen og Guds skaberværk gør bare det hele endnu mere grotesk og bizart.
Læs: Det er i orden at ødelægge sin egen Guds skaberværk ?
Personligt finder jeg reaktionen interessant når man kommer med denne påstand over for deres vælgere. Kan anbefales ?
Hvem husker ikke da Danmark (VKO) i nullerne, anlagde sag mod Greenpeace for "hærværk" mod et Dansk-Svensk udlagt Natur 2000 område i Kattegat. Med bla. vigtige gydepladser for torsk.
" Nu var bla. Torskebestanden kommet sig?, så derfor skal der gang fiskeriet". Lød det fra Fødevareministeren(Eva Kjer Hansen). Miljøministeren var tavs.
Greenpeace forbrydelse bestod i at dumpe store sten ud over havbunden.
Denne anklage blev behandlet af den Svenske miljø domstol. Danmark (VKO), tabte med et brag.
Domstolen antydede ovenikøbet, at Greenpeace havde gjort en god gerning for miljøet.
Men "vækst" for enhver pris er den reele religion. Måske når vi ovenikøbet til det punkt hvor vores levebrøds politikere begynder, at retfærdiggøre den "nødvendige politik', med Guds vilje.

Niels-Simon Larsen, Anne Eriksen, Calle Hansen, Lise Lotte Rahbek, Torben Nielsen, Flemming Berger, Christel Gruner-Olesen, Herman Hansen, Jørgen Steen Andersen, Mads Berg og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Kristendommen forsøgte at hæve sig over videnskabelig erkendelse og tabte.
Kommunismen forsøgte det og tabte.
Liberalisteren kæmper for deres vækstideologi og er så småt ved at strække våben.
Ideologier skal anvendes med nænsomhed. De har alle den grundlæggende skavank, at de er produkt af menneskelig viden og dermed mangelfulde, fejlbehæftede og utilstrækkelig som andet end model for højeste enkelt generation.
Venstre har desuden det handicap, at de i deres iver efter at tryne røde miljøaktivister har tabt momentum i den stigende miljømæssige erkendelse, der fejer hen over verden.
Det bliver hårdt for det bette parti at møde den internationale virkelighed.

Kurt Loftkjær

Røde eller grønne miljøaktivister?

Til Peter Knap.

Og jeg som troede, at miljøaktivister er grønne. Hvem er de røde i denne forbindelse? RV, S, SF eller Enhedlisten? Enkeltpersoner eller nationale eller internationale foreninger? Nævn blot et par stykker.

Anne Eriksen

Det er så pinligt, at vi praler af vores grønne miljø og at der så kommer en mindretalsregering og skrotter alle potentielle tiltag til bedre miljø og sociale forbedringer...
Tænk, at man skal håbe på EU, som en faktor til forbedringer...

Landbruget i Danmark har udspillet sin berettigelse med manglende dyrevelfærd, MRSA og pesticidbefængte afgrøder til skade for hele landets befolkning og miljø i mange år fremover.