Leder

Skabelsesberetninger

Debat
16. juli 2015

Ministeren for videnskab har indledt sin karriere med nogle alt andet end videnskabeligt funderede påstande om Jordens skabelse.

Men selv om de seneste dages debat om den teologiuddannede Esben Lunde Larsens (V) gudetro er kørt ud på overdrevet, så står nogle centrale spørgsmål om det moderne menneskes forhold til sig selv og vores fælles natur fortsat tilbage.

Til Jyllands-Posten udtalte uddannelses- og forskningsministeren: »Jeg tror på, at der er en verden, som blev skabt, og at der står noget bag. For mig er det ikke afgørende, om det foregik i seks dage, og om Gud holdt fri den syvende dag.«

Udsagnet fik kritikerne til at kalde ministeren »en hån mod videnskaben« og »en direkte trussel mod videnssamfundet«. To fremtrædende religionshistorikere, Jens André Herbener og Mikael Rothstein, kaldte ministerudnævnelsen for uacceptabel, fordi de anser ministeren for at være kreationist; en fundamentalistisk gren af kristendommen, der afviser Darwins evolutionsteorier.

»Man kan lige så godt sætte en kreationist til at være videnskabsminister, som man kan sætte en pyroman til at være chef for en brandstation. Visse ting udelukker hinanden,« har Jens André Herbener siden udtalt.

Efterfølgende har ministeren set sig nødsaget til at præcisere, at han bestemt ikke afviser det »videnskabeligt beviste faktum«, at »stjerner, planeter og levende væsener« har udviklet sig via »mekaniske processer igennem millioner af år«.

Så kreationist eller ej? Døm selv. Langt mere interessant og kompliceret er spørgsmålet: Giver det overhovedet mening at tro på både kristendommen og videnskaben? Og kan man gøre det på samme tid?

At føle sige forbundet med noget større er ikke nødvendigvis en afkobling af den sunde fornuft. Enhver må blive slået med forbavselse, når den amerikanske rumforskningsorganisation NASA i disse dage kan vise os de første skarpe billeder af dværgplaneten Pluto med den hjerteformerede aftegning på overfladen. Hvem bliver ikke svimmel af at tænke på, at rumsonden New Horizons med 50.000 kilometer i timen har været 10 år om at tilbagelægge de 4,5 milliarder kilometer, den nu befinder sig ude i rummet. Amerikanske videnskabsfolk gør os i øjeblikket klogere på både Plutos overflade, solsystemets indretning og universet uendelighed. Akkurat som videnskabsfolk tidligere har godtgjort, hvilken række af tilfældigheder, der skabte Jorden og det levende liv. Vi kender teorierne om Big Bang, og vi kender Darwins evolutionslære.

Men alle disse landvindinger udelukker ikke, at nogen kan have behov for at tro på noget større. Noget, der ikke kan dokumenteres i et laboratorium eller vises fra en rumsondes fjernt flyvende kamera. Det er netop ikke videnskab. Det er en tro.

At lade tankerne vandre igennem alt det, vi ikke ved, er ikke en afvisning af det, vi ved. Det kan for den enkelte være forbundet med eksistentiel fascination eller måske ligefrem nødvendighed at iklæde forståelsen af verden og det mirakuløse liv et mere poetisk sprog.

Uendeligt nemt er det at afvise de andres tro, fordi bevisførelsen i sagens natur forbliver postuleret. Der kan sagtens stilles modsætninger op mellem videnskab og tro, men det bliver ingen klogere af.

Uddannelses- og forskningsministeren har forsikret, at han tror på naturvidenskabens indsigt, og vi har ingen grund til at betvivle, at han som minister vil fremme dens fremskridt. Problemet ville netop opstå, hvis Esben Lunde Larsen lod sin egen personlige tro have indflydelse på de beslutninger, han som minister træffer. Hvis han med andre ord sætter tro over videnskab. I så fald har kritikerne helt ret: Så er det ud af ministerkontoret i en fart.

Men indtil det måtte ske, kan Esben Lunde Larsen – i lighed med alle andre – tro på lige nøjagtigt, hvad han vil, så længe det forbliver hans tro og ikke Danmarks politik.

Uanset hvad vi måtte tro på, og hvad vi videnskabeligt kan dokumentere, så kan alle forhåbentlig enes om vores fælles forpligtigelse til at passe på den verden, det liv og den natur, der er os givet. Hvis debatten om en uvidenskabelig minister for videnskaben kan minde os om netop det, har en ellers overdreven debat været alt andet end forgæves.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen M. Mollerup

Ida Auken er cand. theol. og har vaeret miljoeminister. Var det ikke ok?

Palle Yndal-Olsen

Ida Auken er cand. theol. og har vaeret miljoeminister. Var det ikke nok?

Lederens budskab er sympatisk nok. Men stadig: Det virker dumt at spilde en leder på at forsvare magten. Der er altså nok af reelle ofre.

Lad os se på videnskabsministerens argumentation da han forsøgte at få Ramsdal fyret:

Esben Lunde Larsen: "Jeg mener, at Per Ramsdal bryder det præsteløfte, som han har aflagt, når han frasiger sig kirkens bekendelsesgrundlag. Det svarer til, at en læge aflægger lægeløftet, men praktiserer aktiv dødshjælp i sin fritid. Eller at en jurist aflægger juristløftet, men er serieforbryder efter arbejdstid. Det går bare ikke, (...) Hvis man vil være præst i en kirke med et bekendelsesgrundlag, skal man ikke gå ud i offentligheden og tage afstand det. Hvis jeg som folketingsmedlem var imod demokrati, skulle jeg nok finde på noget andet at lave. Det samme mener jeg med Ramsdal,"

I hans talrige eksempler på ting der bare ikke holder kunne man sagtens indflette: "en videnskabsminister der tror at Gud lod Jesus genopstå fra de døde."

Det nu lidt fryd at hans egen frelste argumentation rammer ham selv.

Steffen Gliese

Men det gør den heller ikke, Mi Phuna, for hvis du for eksempel spørger på lægestudiet eller på så mange andre naturvidenskabelige institutter, vil du finde flere troende end på CBS, hvor det jo er ubekvemt at måtte affinde sig med i sidste ende ikke at være bedre stillet end konen i muddergrøften.

Claus G. Jørgensen

@Peter Hansen
Hvor har du fra, at folk er mindre troende på CBS end på mange naturvidenskabelige institutter? Ikke fordi jeg ikke ved, at der findes troende læger, kemikere og atomfysikere. Men det virker lidt overraskende på mig, hvis det skulle hænge sådan sammen.

Claus G. Jørgensen

Når Information og resten og dagspressen vægrer mod at stille de vigtige spørgsmål, er det godt, vi i det mindste har et fagmedie der kan gøre det:

Ingeniøren: Her er spørgsmålene vi ikke kan få videnskabsministerens svar på