Leder

Afrika og historien

25. august 2015

I lørdags bragte vi et interview med den kenyanske forfatter Ngugi wa Thiong’o. Om eftermiddagen havde artiklen fået 1.100 likes på Facebook. Det er sjældent mange.

I skrivende stund er tallet steget til 3.308, sandsynligvis accelereret af 641 delinger. En varm tak til læserne!

Hvad skyldes mon så massiv interesse i en tid, hvor vi ofte får at vide, at danskere ikke interesserer sig for den store verden og da slet ikke for Afrika.

Det sidste er lyv – Louisianas nuværende udstilling om arkitektur og kultur i Afrika trækker fulde huse, spillefilmen Guldkysten solgte over 60.000 billetter i en sommersæson, og der var udsolgt til wa Thiong’o på Louisianas litteraturfestival.

Facebook-kommentarerne tegner to spor: Det ene en opfattelse af, at Afrika behandles uretfærdigt – udbyttes, udplyndres og underudvikles. Sporet følger wa Thiong’o’s udtryk, at slave- og kolonitiden har medført, at absurditeter fremstår som normale; en læser skriver: »Det mest ressourcerige kontinent med den mest fattige befolkning«.

Det andet spor tager udgangspunkt i wa Thiong’o’s udsagn om, at Afrika ikke har brug for Vestens udviklingsbistand. Her er imidlertid noget rigtigt interessant på færde: Hvor hans argumentation følger hovedtanken i interviewet, at Afrika burde have mere ligelige vilkår på verdensmarkedet, og at bistand slører det forhold, at Europa har brug for Afrika, så argumenterer Facebook-indlæggene med, at Afrika ikke fortjener bistanden, fordi kontinentet styres af korrupte regimer. Bemærk, at wa Thiong’o ikke nævner dette med ét ord. Dermed skriver kommentarerne sig ind i selve kernen af det moderne danske forhold til kontinentet.

På den ene side en bevidsthed om, at der er noget grueligt galt i Afrika, og at Vesten historisk set bærer en del af ansvaret, måske ligefrem et hovedansvar.

Samtidig lever drømmen om det smukke Afrika, det varme, det menneskelige, dér hvor der synges og danses; det Afrika, der knyttes til længslen om vort eget bedre liv, dét Afrika, som ovennævnte udbytning truer – husk løven Cecil. Når Louisiana forsøger at forstå, hvorfor Afrika-udstillingen har fået 60 pct. flere besøgende end anslået, så melder tanken sig om tilknytning til en drøm om at opleve dette skønne, varme Afrika. Måske forstærket af ønsket om at nå det, før vores ødelæggelse er fuldbyrdet? Måske koblet til en dybere fornemmelse af, at vi bør gøre noget. På den anden side mener et stigende antal danskere, at udviklingsbistand ikke er midlet – og at årsagen skyldes afrikanske systemfejl. Og her er ingen forståelse for, at sådanne systemfejl, som wa Thiong’o hævder, er vores fejl. Eller i hvert fald har rødder i de uretfærdigheder og overgreb, som Europa i århundreder har udsat Afrika for.

Nu bliver det rigtig svært – for hvor længe skal man acceptere afrikanske forklaringer på kontinentets vanskeligheder som forårsaget af udefrakommende faktorer; hvornår er tiden inde til at fastslå, at nu står det på egne ben og ligger som det selv har redt? Historiske faktorers påvirkning af nutidens handlinger opfattes forskelligt. Det har længe været god latin i Danmark, at 1864-nederlaget har haft stor betydning for dansk forsvars- og udenrigspolitik helt op i nutiden, og dog fandt katastrofen sted før Europa for alvor gik i gang med at erobre Afrika. Forskere har sågar hævdet, at den skandinaviske tillidskultur har rod i vikingetiden.

Wa Thiong’o oplevede, at britiske kolonisoldater skød og dræbte hans elskede storebror. Den herskende klasse i Zimbabwe så med egne øjne hvide mennesker fordrive dem fra deres jord. Hovedparten af sydafrikanere har set Vestens magthavere behandle deres frihedsikon som terrorist.

I århundreder blev afrikanere skolet i ’magtens ubalance’, påpegede wa Thiong’o. Hvis vi virkelig vil hjælpe i f.eks. Zimbabwe, så hjælper det ikke at råbe ’idiot’ efter præsident Mugabe. Han overlevede åndeligt kolonitiden ved at kunne lade hvides fornærmelser prelle af. Historisk bevidsthed betyder ikke at undlade krav til afrikanske ledere om at opføre sig ordentligt, men at huske, at traumer lever længe.

Måske skyldtes den store interesse for wa Thiong’o, at interviewet netop mindede om, at også afrikanere har en historie?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Philip B. Johnsen
  • Ejvind Larsen
Philip B. Johnsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Det verden skylder Afrika er respekt.
Respekt når store virksomheder slå sig ned i Afrika, der skal der focus på, at fortidens fejl ikke gentages, der skal betales behørig skat i landene, råstoffer skal i størst muligt omfang forædles i Afrika, der skal sikres løn og arbejdsvilkår med mulighed for faglig organisering og så skal miljøet sikres mod forurening, verden skylder ligeledes Afrika gældseftergivelse.

Respekt for mennesker kultur og samfund gælder desuden ikke alene Afrika, jeg fatter f.eks. ikke at tøj produceret på fabrikker med børneslavearbejdere på 17 timers akkordløn overhoved 'må' sælges i Danmark, det samme med olie og soya fra selskaber, der i 2015 behandler mennesker som slaver, nok er 'nok'!