Leder

Cirkus Lomborg

5. august 2015

»Vi vil ikke løbe risiko for at blive statister i Bjørn Lomborgs omrejsende cirkus.«

Sådan lød en af begrundelserne fra forskere på det australske Flinders Universitet, da de i sidste uge afviste et tilbud fra landets klimaskeptiske forbundsregering om en bevilling på 22 millioner kr. til gengæld for at oprette et ’forskningscenter’ til den omstridte danske debattør.

At ville bruge skatteborgerpenge på at få Lomborg til at slå teltet op er den australske regering ikke ene om. Den hjemlige Venstre-regering har ytret ønske om at få Lomborg tilbage på den finanslov, hvor V-statsminister Anders Fogh Rasmussens VKO-flertal i 2002 satte Lomborg, og hvor Lomborg – ifølge Ritzau – modtog mere end 100 mio. kr., inden SRSF-regeringen i 2011 lukkede hans forestilling.

Men måske kommer Lomborg alligevel ikke på dansk statsstøtte. Ideen har godt nok fået tilslutning fra Dansk Folkeparti og fra Liberal Alliance. Men det fjerde blå parti, Konservative, der skulle sikre flertal for Lomborgs adgang til statskassen, ser nu ud til at melde fra.

Den konservative miljøordfører, Mette Abildgaard, siger til Ritzau: »Vi kender jo mange af hans synspunkter, og det synes jeg ikke, at der er behov for at smide flere midler efter.«

Lomborgs synspunkter har gennem årene ændret sig. Først mente Lomborg, at menneskeskabte klimaforandringer ikke er et problem. Nu mener Lomborg, at menneskeskabte klimaforandringer ikke er et problem, det betaler sig at gøre noget ved.

Det budskab er klimaminister Lars Chr. Lilleholt villig til at betale Lomborg for at sprede. Underligt nok. For budskabet bliver rigeligt udbredt af andre debattører i udland og indland, herunder Liberal Alliances energiordfører, Villum Christensen, der tilmed lufter det som Lomborg classic: Menneskeskabt kultveilteudslip påvirker overhovedet ikke klimaet.

Efter de konservatives framelding siger Lilleholt til DR, at han stadig vil mødes med Lomborg om at få Lomborg mere ind i den danske debat. Lilleholt forklarer: »Og så vil vi kigge på, hvilke muligheder der er. Er det nødvendigt, at staten også medfinansierer, eller kan der findes andre løsninger?«

Lilleholt synes at overse den indlysende liberale løsning: At lade markedet betale for Lomborg. Det gør markedet allerede. Lige som markedet gør for andre cirkusforestillinger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
  • Ejvind Larsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Henrik Christensen
  • Jens Wolff
  • Bente Simonsen
  • Flemming Berger
  • Hans Larsen
  • Christian Curdt-Christiansen
  • June Beltoft
  • Espen Bøgh
  • Lise Lotte Rahbek
  • lars abildgaard
ulrik mortensen, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen, Henrik Christensen, Jens Wolff, Bente Simonsen, Flemming Berger, Hans Larsen, Christian Curdt-Christiansen, June Beltoft, Espen Bøgh, Lise Lotte Rahbek og lars abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

De borgerlige er jo ganske villige til at lade staten betale for at få deres synspunkter fremmet (Bent Jensen), så mon ikke de finder en løsning her også.

Arne Lund, Bjarne Tingkær, Jens Jørn Pedersen, Jens Falkesgaard, Espen Bøgh og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar

Borgerligheden har jo altid haft en stor svaghed for charlataner af enhver afskygning – en livsstil man betragter som normalitet i de kredse …

Poul Sørensen, Anne Eriksen, lars abildgaard, Bente Simonsen, Flemming Berger, Alan Strandbygaard, Jens Falkesgaard og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Jeg tør vædde på at Lomborg får tildelt pengene uden om forskningssrådene - på lige fod med de klimaforsker, som ifølge regieringen fører en elitær debat. Regeringen skal bare blive enige om prisen med K.

En liberal regering er nødt til at have sine egne eksperter, som den kan hvile deres politik på, som så fritager dem for ansvaret for politikken på området, og henvise til deres ekspertråd de har fået af deres "egen ekspert"!

Hvis så misbruger de videnskabelige eksperters udsagn, som dengang da vi havde diskussionerne om atomkraft i Danmark.

Udsagnet var uheldsstatistik for atomkraftværker som bliv politisk misbrugt således:
Sandsynligheden for et uheld var 1 til 1 mia.

- Dermed var et uheld på et dansk atomkraftværk udskudt til først at ske om 1 mia. år, - men det er ikke hvad statistikken siger, den siger derimod, at et uheld kan ske "fra dette sekund til om 1 mia. år."!

Bedraget af vælgerne var nærmest fuldendt med den nævnte udlægning!

Flemming Berger, June Beltoft og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Jeg havde ellers indtryk af, at Lars Chr. Lilleholt var en fornuftig person, men man kan jo tage gruelig fejl!

Lars F. Jensen, Espen Bøgh og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Venstre har travlt med at få vennerne til fadet.

Poul Sørensen, Espen Bøgh, Flemming Berger, Jens Jørn Pedersen, lars abildgaard og June Beltoft anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

Ja, i andre dele af verden taler man om 'korruption'. Her i landet har vi vennetjenester, protektion og bonusordninger: En sammenspist grådighed af magtglade politikere, griske forretningsfolk og principløse opportunister

Maria Iversen, Christel Gruner-Olesen, Espen Bøgh og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Er han forsker? Har han reelle forskningsresultater? Jeg spørger af naivitet, for han synes mere som debatør end forsker.

Poul Sørensen, Lars F. Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Flemming Berger

Som jeg husker den i sin tid lignende 'atomkraftdebat' ,så var tilhængernes fremmeste ekspert - en svampeprofessor!!!
og hans primære udsagn til støtte for A-kraft var at karakterisere modstanderne som 'barfodsgængere' ,et argument,der sagtens må kunne genanvendes .

Søren Kramer

Manden er politolog.

Det er over 20 år siden økonomerne mistede magten til politologerne både i central administration og i særdeleshed de folkevalgte.

Vågn op.

Søren Kramer

Det er vel efterhånden sket en del gange at nogen er kommet bagfra og har udnyttet Lomborg med hans gode vilje. Han giver måske snart en gratis omgang for at fejre det.

Maria Iversen

Jeg synes, at det er skummelt at nogle forskere tilsyneladende kan sættes på finansloven eller betales af andre kanaler endvidere givne for landets andre forskere. Det er unfair og stærkt konkurrence forvridende. Endnu værre, når det handler om at kunne legalisere en mening eller brug af dårlig substancer.

Jens Jørn Pedersen - Nok snarere en panda eller en sæl, i hvert fald et dyr med bløde snude og smukke, bedrøvelige øjne. Den slags ælsker dyrevennerne jo.

Poul Sørensen

At ville sætte Lomborg på finansloven svare lidt til, at opstille Løkke til det fornemeste embede i Danmark.....partiet venstre er ude i en meget alvorlig krise, som ingen tilsyneladende tør adressere - jeg vil nok strække det til, at vores demokrati er i krise....

Henrik Brøndum

Gad vide om man kunne rede sig et godt lille bi-job her? Jeg er jo også skeptisk overfor, at der kan gøres noget ved klimaforandringerne - og har samtidig den fordel at jeg ikke ved ret meget om sagen (men er næsten lige så god til at irritere klimadogmatikerne). Jeg kan dermed ikke beskyldes for videnskabelig uredelighed - og vil gerne nøjes med en enkelt million om året?